All posts in "Vegetar"
Pandekager til Hvide Tirsdag og alle andre dage i året pånær juleaften
Pandekager!
Idag er det Hvide Tirsdag, også bedre kendt som Pandekagedag. Aka verdens sejeste dag. Aka dagen før den 40 dage lange katolske faste begynder. Den mærker vi selvklart ikke meget til. Vi er ikke katolikker, de fleste af os. Alligevel har vi så småt taget Pandekagedagen til os, selvom internettet for en uge siden flød med klagesange over Valentinsdag (jeg fik blomster, ha!) og for nogle måneder siden var det Halloween vi tudede og bitchede over, fordi den IKKE ER DANSK FORSTÅ DET NU! Vi er ikke glade for nye festdage, heller ikke dem, vi rent faktisk fejrede i gammel tid. Såsom Halloween (Allehelgen).
Vi er kraftedeme blevet til Dansk Folkeparti på det punkt… udvis de ikke-danske højtider.
Men Pandekagedagen lever. Det er nok fordi der ikke er nogle smarte firmaer, der har fundet ud af at udnytte den kommercielt. Og heldigvis, for så snart DET sker, så mister vi totalt hovedet og bliver til små mæh-får, der ikke kan finde ud af at sige fra. Så føler vi os pludselig voldtaget på vores åndelige frihed, selvom vi faktisk har rig mulighed for kun at inddrage højtiderne i det omfang vi føler vi har lyst til. Vi er nogle vatpikke, sgu.
Sjovt nok har jeg aldrig hørt samme hetz i forbindelse med Påsken, selvom den er langt dyrere end Valentines og Halloween tilsammen. Mest fordi vi går i omfattende hamstringsmode, når vi står overfor to gange to lukkedage i streg med kun EN handledag imellem. Vi dør ganske sikkert af suuuult. Det er nok fordi Påsken ligger om foråret. Så er vi i godt humør og totalt horny allesammen, og hvem kan klage over SÅ mange helligdage på én gang, hvor det er helt legalt at æde til man brækker sig og skylle efter med snaps? Ikke ret mange danskere.
Så Pandekagedagen lever. Selvom man vel ikke helt kalde det en rigtig festdag. Mange kender den slet ikke, men hvert år er det som om, der kommer lidt mere opmærksomhed på den. Vi kan jo altid bruge en undskyldning for at bage pandekager. Jeg kan i alt fald. Og man behøves ikke nøjes med pandekager – det er helt legalt at spise fastelavnsboller idag. Hele pointen med Hvide Tirsdag er at æde alle de gode sager, man ikke kan få de næste 40 dage, hvilket inkluderer æg og mælk. Så man bagte også gerne simler, fastelavnsbollens oldemor, en skøn hvedebolle af fed gærdej, gerne formet fint så man rigtig kan føle hvor festligt det er.
Men det er pandekagerne, der trækker mest herhjemme, og her er en variant fra A Plain Cookery Book for the Working Classes, en britisk kogebog fra 1852. Den er skrevet af Charles Elmé Francatelli, for at “vise hvorledes man tilbereder det daglige måltid således at man opnår bedst mulig ernæring til lavest mulige pris”. Vi kan også i kogebogen se, at i 1852 kan man købe det nødvendige udstyr til et komplet køkken (heriblandt TO ovne og nogle gigantiske gryder) for den nette sum af 6 pund, 12 schilling og 4 pence. Dengang var pundet ikke inddelt i 100 pence, som det er idag. Derimod gik der 20 schilling på et pund, og 12 pence på en schilling. Ergo gik der 240 pence på et pund, over dobbelt så mange som idag. Der er ingen, der siger det skal være nemt.
Til gengæld er det nemt at bage pandekager, så det vil jeg foreslå at du gør istedet. Jeg har serveret mine med jordbærmarmelade, flødeskum og kokos. Du kan gøre det samme eller lade være. Yay! Du kan også udelade muskatnød og citronskal og tilsætte 1 tsk stødt kardemomme, for en mere traditionel pandekage. De er tynde, de er bløde, de er gode. Bag dem idag og hver dag!
Pandekager til Hvide Tirsdag
ca 12 stk
100 gram hvedemel
Reven skal af ½ citron
Godt med friskreven muskatnød
1 nip fint salt
1 tsk sukker
3 æg
2 – 2,5 dl mælk
smør til stegning
Bland mel, muskat, citronskal, salt og sukker i en skål og lav en fordybning i midten. Slå æggene ud heri. Rør det hele godt sammen til en glat dej. Tilsæt mælken, lidt ad gangen, og rør til en tyndtflydende dej. Lad den hvile ½ time før pandekagerne bages. De gode, tynde pandekager fås ved at sørge for at dejen er tynd som fløde – dvs skeen nærmest ikke skal møde modstand når man rører – og panden skal være meget varm. Og så skal de bages i smør. Ikke noget med slip-let pander her. Det giver ikke den gode plettede overflade som en rigtig pandekage skal have.
Pandekagerne smøres med jordbærmarmelade og drysses med lidt kokosmel. Rulles sammen og toppes med letpisket fløde. Du kan naturligvis også spise dem med sukker, eller hvordan du nu bedst kan lide dem. Bon appetit!
ContinueSemlor (svenske fastelavnsboller) med kakaonibs
Semla
For tre år siden (yaks!) bloggede jeg opskriften på semlor, svenske fastelavnsboller. Det er en sød kardemommebolle med fyld af marcipanmasse. Toppet med flødeskum – ægte fastelavnshimmel. I år lavede jeg en variant med sukkerristede kakaonibs både ovenpå bollen og indeni som fyld. Hvis du vil prøve, kan du finde den originale opskrift på semlor her og så tilsætte kakaonibs som beskrevet i denne blogpost.
Kakaonibs er selve chokoladens sjæl. Det er kakaobønnen, hvor skaldelene er fjernet. Når man piller skallen af en kakaobønne og giver den et let tryk, sprænger den i små fine stykker: Kakaonibs. Der er stor forskel på kakaonibs, nogle er mere bitre end andre. Køb de bedste du kan få fat på. Smag på dem før du bruger dem. Og vær et artigt barn hver dag. De er let bitre og lidt sprøde og smager afsindigt godt i en, ellers meget sød, fastelavnsbolle.
Karamelliserede kakaonibs:
Du tager en håndfuld kakaonibs og rister dem let på en tør pande ved middel varme. Drys et par spsk sukker over og lad det smelte under jævnlig omrøring til kakaonibsene er dækket af et fint lag karamelliseret sukker. Lad dem køle af på et stykke bagepapir, bred dem ud så de ikke hænger sammen. Når de er kolde er de klar til brug.
Bollerne formes, dyppes i kakaonibs og sættes til hævning. Resten af kakaonibsene bruges i fyldet.
Semla
Dejligt fyld af marcipan lavet på spanske marconamandler, uganda bourbon vanilje, lidt sødmælk og lidt sukker og brødkrummen fra kardemommebollerne. Du kan selvfølgelig sagtens bruge helt almindelig marcipan og vanilje.
Semla
Når fyldet er puttet i bollerne, toppes med et syndigt lag karamelliserede kakaonibs. Flødeskum sprøjtes på og der lægges “låg” på. Spis!
ContinueMønstret kagebund – joconde imprime
Entremet med mavebælte af joconde imprime
Jeg lovede at blogge hvordan jeg lavede sådan en entremet med hindbær og chokolade, som jeg viste på los bloggos i sidste uge. I aften holder jeg fødselsdagsmiddag, hvilket er den oplagte anledning til at flikke sådan en sag sammen igen. Der var også lige noget grej, der skulle indkøbes.
I den tidligere middelalder var en entremet en lille snack, serveret mellem de forskellige retter. Senere udviklede den sig – hos det bedre borgerskab – til et regulært skuestykke. En slags spiselig skulptur, forklædt mad. Det kunne være en stegt påfugl, flået i ét stykke så den kunne monteres på jernstænger og iklædes sin fjerdragt efter stegning. Så puttede man et stykke klæde vædet med kamfer i munden på den, og antændte det ved servering. Vupti, en “levende” påfugl, der spyr ild. Man kunne også tage en kylling, slagte den og binde det nederste af halsen sammen med snor. Derpå hældte man svovl og kviksølv i og bandt halsen til foroven også. Når kyllingen blev stegt, fik blandingen af kviksølv og svovl den til at “synge”. Og bagefter døde alle gæsterne af kviksølvforgiftning.
I de fleste tilfælde har entremets dog været nogle langt mere nede-på-jorden-ting – en kødtærte formet som en fisk, et brød formet som en tønde, høns malet grønne… de ville have elsket de hersens kunstfærdigt dekorerede kager vi har os idag!
En entremet er den dag i dag stadig en mellemret i det franske køkken, men det kan også være en kage bygget op af flere forskellige lag, ja vel egentlig en lagkage af en art, bortset fra at der ikke behøves at være bunde i midten.
Min entremet spyr ikke ild, men den har et fint bælte af jonconde imprime. Joconde imprime er tynde plader af joconde – en slags lagkagebund med mandler – med et fint mønster lavet af farvet tuilledej. Det siger sig selv at her er alle muligheder for at ende med noget, der mest af alt ligner at en cirkusklovn er blevet kørt over og smurt ud på bagepladen, men gjort med omhu og en smule æstetisk sans, er det noget af det mest elegante. Og det bedste – det er ikke engang svært. Ikke hvis du følger min lille vejledning, i alt fald.
Hvad skal man bruge for at lave en entremet med joconde? Man skal først og fremmest bruge en bagering at samle kagen i. Ringen fra en springform er udmærket at begynde med. Jeg har en justerbar udtræksring, som er fantastisk fordi man kan lave alle mulige størrelser kage i den. Så har jeg to silpats, kraftige silikoneplader til bagebrug. Man kan godt bruge bagepapir, især hvis man bruger en kraftig type, men man risikerer stadig at det bølger når man smører tuilledejen ud, og det giver huller i mønsteret. En mønsterkam er et must – ellers bliver det svært at lave mønsteret. De fås i mange varianter og størrelser, men til begynderbrug kan man få en bette en til sølle 20 kr hos Kunst og Køkkentøj – hvor man iøvrigt også kan finde udtræksringe og silpats. Og andet grej, der nok kan ruinere en amatørkonditor noget så grusomt. Mit var heldigvis en fødselsdagsgave.
Tuille er normalt noget vi forbinder med sprøde småkager, der skal formes mens de er varme og giver vabler, men når man bruger det til joconde imprime, forbliver det blødt. Opskrifterne er utallige, men de består stort set allesammen af det samme: Æg, flormelis, smør og mel – som regel lige dele af hver. Og det er da også det jeg bruger. Denne opskrift er nok til at lave mønster på 2 silpats.
Tuilledej:
55 gram blødt smør
55 gram flormelis
55 gram æggehvide (1 bæger med 1,5 pasteuriseret)
55 gram hvedemel
Det er vigtigt at æggehviderne har stuetemperatur. Ellers kan dejen skille, og det er en smule omstændig at få den samlet igen. Så spar dig selv besværet – tag æggehviderne ud i god tid. Tak. Det er også vigtigt at veje ingredienserne nøjagtigt af for det bedste resultat.
Start med at putte det bløde smør i en skål. Pisk det godt igennem så det er blødt og medgørligt. Tilsæt så flormelis, lidt efter lidt. Hvis du bare dumper al flormelisen i på én gang, er det nærmest umuligt at piske sammen fordi det bliver så tørt. Så lidt ad gangen. Når al flormelis er pisket i, skulle du gerne stå med en temmelig tyk pasta. Her tilsætter du æggehviderne – igen lidt ad gangen. Ellers kan dejen skille. Hæld kun en tsk i ad gangen. Hvis dejen begynder at skille – og det gør den altså nemt – gælder det om at piske kraftigt til den begynder at samle sig. Tilsæt halvdelen af melet og pisk til den samler sig helt. Pisk så resten af melet i.
Hvis dejen ikke skiller, skal du stadig piske melet i, men det siger vel sig selv. Dejen kan holde sig på køl en uge.
Tuilledej smurt tyndt på
Når du skal lave mønsteret, starter du med at lægge din silpat på bagsiden af en bageplade (så kanterne ikke er i vejen). Smør et meget tyndt lag dej på med en spatel, så det er så glat som muligt.
Bølger!
Snup så din dekorationskam og træk den gennem dejen. Du bestemmer selv om det skal være et lige mønster, eller et bølget – eller hvad med lodret? Valget er dit. Husk at skrabe overskydende dej af kammen når du slutter en række.
Lige til at blive søsyg af
Tjek lige det fine mønster! Nu putter du bagepladen i fryseren og venter en times tid. Så er den helt hård og klar til at blive dækket af joncondedej. Du KAN undlade fryseren, hvis du er meget forsigtig når der efterfølgende skal smøres dej på – jeg har gjort det en enkelt gang, og det virkede ok. Men hvis du på nogen måde kan proppe pladen i en fryser, så gør det.
Selve jocondedejen er en tilpasset version af opskriften i Bo Fribergs “The Advanced Professional Pastry Chef”. Jeg har lavet den om til en kakao joconde, men vil du have almindelig lys, så fjern 10 gram flormelis og kakaoen, og tilsæt 10 gram mandler. Joconde er en tynd, robust og ekstremt fleksibel type bund, saftig og velsmagende. Meget bedre egnet end den gængse lagkagebund – især fordi der ikke er lufthuller på over fladen, som der kommer hvis du bruger en pisket dej.
Husk altid at holde joconde tildækket! Ellers tørrer det ud og knækker når du forsøger at bøje det.
Kakao joconde
Nok til to hele bageplader, en 20 cm entremet
75 gram malede mandler
85 gram flormelis
40 gram hvedemel
15 gram kakao
4 æg
1 æggeblomme
3 æggehvider
40 gram sukker
40 gram smeltet smør
Smelt smørret i en lille kop i mikroen og sæt det til side.
Hæld de malede mandler (smuttede mandler hakket fint i en minihakker eller foodprocessor) i en røreskål med flormelis og mel og rør det godt sammen. Har du en røremaskine sætter du dejspaden på og tilsætter æggene, et ad gangen, under kraftig omrøring. Rør dejen på høj hastighed nogle minutter. Har du ikke en røremaskine, så gør du det samme med en håndmikser, men brug piskerisene. Der er, mig bekendt, ikke nogen håndmiksere der har dejspade som tilbehør (det kunne ellers være sejt).
Hæld æggeblommen i, rør den grundigt ud i dejen og sæt den til side. I en anden skål piskes æggehviderne med sukkeret til det knap er stift – så ikke noget med stift skum der kan stå selv. Vend halvdelen af æggehviderne i dejen med en stor grydeske. Hæld det smeltede smør i og resten af æggehviderne og vend forsigtigt rundt til dejen er blandet.
Det er en flydende dej, men sådan skal det være.
Jocondedejen smøres på
Tag din mønstrede tuille ud af fryseren og spred straks et tyndt lag joconde over. Det skal ikke være meget tykkere end selve tuillen. Jeg bruger en suppeslev til at øse dej op, og en bred dejskraber til at fordele det med. Bag straks ved 220 grader i 4 minutter. Hold øje! Selv et enkelt minut kan betyde brændte kanter. Lad joconden køle af på en rist 10 minutters tid. Læg et stort stykke bagepapir på køkkenbordet og læg joconden på bagepapiret med bagsiden op.
Fin, bølget, færdigbagt joconde imprime
Fjern silpatten fra jocondens bagside og klap dig selv på skulderen.
Strimler!
Nu er der kun tilbage at skære joconden til og lægge den i ringen. Start med at stikke to bunde ud med din udtræksring. Der skal også skæres strimler til kanterne. Som regel er normale ovne ikke brede nok, til at bage en strimmel, der kan nå hele vejen rundt om selv en lille lagkage, så til kanterne må du skære to strimler, ligeså brede som formen er høj.
Små nuttede stribede cirkler
Af resterende joconde, kan du stikke runde cirkler ud med en lille rund udstikker. Du kan også lave små hjerter eller blomster, hvis du har den slags grej liggende. Dæk det hele godt til med plastwrap til det skal bruges.
Joconden lægges i ringen
Når kagen skal samles, lægges udtræksringen på et plant kagefad. Rul kantstrimlerne løst sammen med mønstersiden udad og læg dem så i bageringen og rul dem ud. De kan være nogle små bitches, for de vil gerne vælte, men sådan er livet. Sørg for at de går helt ud til kanten, og tryk dem ind forneden, hvor de gerne vil folde.
Klar til fyld!
Læg den ene bund i formen og tryk den godt ned. Nu kan du hælde fyld i – mousse eller fromage. Min blev fyldt med chokolademousse og jordbærmousse, og de opskrifter får du i morgen, sammen med anvisning på hvordan du pynter kagen.
Støttekrave af sølvfolie (billedet blev taget før der blev lagt bund i)
Tip: Du kan lægge en klump løst foldet sølvfolie i, for at holde kanterne oppe, hvis du ikke skal have fyld i lige med det samme. Dæk ringen godt til med plastwrap så kanterne ikke tørrer ud.
Og sådan, my friends, laver man joconde imprime. Det har selvklart flere anvendelsesmuligheder. Prøv f.eks at bruge det til en lille roulade.
ContinueFastelavnsboller med bourbon/tahiti vaniljecreme – og lidt om vanilje
Jeg er bollen, jeg har vaniljekorn på...
Fastelavnsboller med vaniljecreme – er det ikke klassikeren? Det er i alt fald min absolutte favorit og har været det så længe jeg kan huske. Før i tiden kogte jeg bare en creme og rørte vaniljesukker i. Senere begyndte jeg at bruge vaniljestænger. Og nu er vi efterhånden nået så langt i det kulinariske danske landskab, at vanilje ikke bare er vanilje. Vi kan se det i nogle af de større supermarkeder, hvor der efterhånden kan købes 3-4 slags, den ene federe og dyrere end den anden. Som regel hedder de bourbon, madagascar, mexikansk, tahiti og polynesisk. Men hvad skal man bruge – og hvornår skal man bruge det?
Den vanilje vi kan købe herhjemme, kan deles op i to forskellige slags: Bourbon og Tahiti. Alt andet er varianter over de to sorter, ligesom der findes forskellige varianter af røde og hvide druer til vin, for nu at tage et nærliggende eksempel. Bourbon, madagascar og mexikansk vanilje m. fl. er bourbonvanilje. Tahiti, polynesisk og Tonga m. fl. er tahitivanilje.
Bourbon er den dybe, cremede, mørke og langvarige vaniljesmag. Tahiti er en lille raket, der siger BANG i munden med frugt og blomster, før den forsvinder igen. Bourbon er en chokoladekage. Tahiti er en frugtlagkage. Bourbon er vinter. Tahiti er sommer. Bourbon er jord. Tahiti er blomster og frugt. Det siger sig selv, at man ikke ukritisk kan bruge dem til de samme ting og få et optimalt resultat.
Men man kan blande dem i en lille lækker fastelavnsbollecreme. Hop til bunden af denne blogpost for at gå direkte til opskriften. For en hel masse vaniljenørderi, læs blot videre…
V. planifolia, hedder bourbonvaniljen. Planifolia betyder “med flade blade”, hvilket næsten kan lyde som en fornærmelse i sig selv. Fladblad – den botaniske ækvivalent til fladpande. Der er flere slags bourbon, og selvom de alle har den dybe, mørke tone tilfælles, smager de forskelligt alt efter hvor i verden de gror – og under hvilke forhold. Jeg har i mit køkkenskab 4 slags bourbonvanilje, de 3 er købt hos vanillapodsuk.com: Papua Ny Guinea bourbon, Uganda bourbon og madagascar bourbon. Og en stang fra supermarkedet: Ukendt bourbon – sikkert fra Indonesien, der står for over halvdelen af verdens vaniljeproduktion.
Ugandaen – min favorit – er meget røget og “cremet”. Den dufter rundt og blødt af kaffe og egetræ og en snert af tobak.
Papua Ny Guineaen er mere spids og dufter markant mere sødt og krydret af the og chokolade.
Madagascar bourbonen dufter meget markant, faktisk lidt af læder, den er dyb og rund og cremet ligesom Ugandaen, men mere beskidt. Gotta love it.
Supermarkedsvaniljen har ikke den samme nuancerede dybde – den dufter ganske enkelt af vanilje og en smule af læder. Havde jeg haft en mexikansk vanilje, ville den sandsynligvis dufte krydret og varmt, oveni det cremede, mørke.
Som du kan se, har disse 4 vaniljer nogle forskellige egenskaber, der gør at man kan gå ind og vælge lige præcis den vanilje, der ville passe lige præcis til den dessert, man er ved at lave. Her spiller personlig smag i høj grad ind, men til en krydret juleting med svesker og marcipan og varme krydderier, ville det f.eks være oplagt at vælge mexikansk vanilje. Måske en blanding af almindelig bourbon og mexikansk, for at understøtte de krydrede toner, men samtidig få den klassiske undertone af vanilje. Til pistacieis valgte jeg Ugandaen, fordi jeg syntes de cremede toner matchede sådan en gang parfumeret pistacie ret godt – og det duftede også himmelsk. Himmelsk, siger jeg!
Tahitien er en helt anden sag. Den kommer fra en anden variant af vaniljeorkideen, nemlig V. tahitiensis. Tahitivanilje omfatter også den noget så berømmede polynesiske vanilje. Men pas på – bare fordi den er fed, fedtet og dyr, er det ikke ensbetydende med at den er bedre end bourbon. Som jeg skrev i starten af det her efterhånden alt for lange blogindlæg, så er tahitivaniljen fuld af frugt og blomster. Nogen slags er selvfølgelig mørkere og dybere end andre, men medmindre du specifikt onlineshopper efter en bestemt type, så kan du godt regne med at der er blomster og farver i stangen fra den lokale specialvareforretning eller gourmetbiks. Derfor er den bedst brugt til kagecremer i lagkager, hvor der indgår frugt. Den er særligt god i frugtdesserter og kolde flødedesserter. Men ikke risalamande! Risene er alt for aromatiske. Det smager som om botanisk have har brækket sig i din juledessert.
Jeg har én tahitivanilje, fra Papua Ny Guinea, og det er en af de mørkere typer. Den dufter af tunge, tørrede frugter, solvarme blomster og en snert af krydderi. Det er ikke en regulær blomsterpark, og derfor tør jeg bruge den til lidt mere end de heftige polynesiske.
Hvis du selv har lyst til at prøve at eksperimentere lidt, så er det egentlig ikke så svært. Det er bare at gå igang. Passer din vaniljestang til kaffe? Stik vaniljen i det ene næsebord og lidt malet kaffe i det andet. Hindbær? Do the same thing. Hvis du ikke vil have at vaniljen skal have attitude og sin egen mening, så vælg en hel almindelig “udefineret” bourbon, gerne økologisk, fra det lokale supermarked. Sådan en kan det aldrig gå helt galt med.
Haps!
Fastelavnsboller med vaniljecreme
20 stk
1xfastelavnsbolledej (se opskrift her)
Laves efter opskriften på pistaciefastelavnsboller og fyldes med nedenstående vaniljecreme. Bagetiden er ligeledes den samme.
Vaniljecreme:
4 æggeblommer
80 gram sukker
20 gram mel
1,5 dl piskefløde
1,5 dl mælk
1 stang bourbonvanilje
1 stang tahitivanilje (eller endnu en stang bourbon)
Flæk begge vaniljestænger og skrab kornene ud. Put både korn og stænger i en gryde (størrelse ca. 3 liter). Hæld mælk og fløde over. Bring langsomt blanding i kog under omrøring. Så snart det koger, tages gryden af varmen og låg lægges på. Lad vaniljestængerne trække i mælken et kvarters tid.
I en skål piskes æggeblommer med sukkeret til det skummer og bliver tykt. Melet piskes i. Halvdelen af den varme mælk hældes i æggene under konstant piskning og det hele hældes tilbage i gryden. Varm cremen op ved middel varme under konstant omrøring, så det ikke brænder på. Når det koger, lader du det koge 2 minutter under stadig omrøring. Tag cremen af varmen og hæld den gennem en sigte ned i en skål, så vaniljestænger og eventuelle bidder af koaguleret æg bliver sigtet fra.
Dæk cremen til og lad den køle af til stuetemperatur. Så er den klar til at blive fyldt i bollerne. Den kan laves i forvejen og stå på køl op til 4 dage før brug.
Fastelavnsboller med pistacieremonce
Fastelavn er mit navn... åbenbart.
De siger at julen starter tidligere og tidligere hvert år, men ingen siger noget om fastelavn. Bevares, den er også knap så invaderende, men var jeg den eneste, der slæbte mit juletrætte legeme op i supermarkedet 28. december og blev mødt af fine fastelavnsboller på rad og række i bagerens vindue? DEN OTTEOGTYVENDE DECEMBER!
Geez.
Nå, men det er vel heller ikke for tidligt at starte små 2 mdr før. Det ER trods alt fastelavn 19. februar i 2012, og tænk hvis vi glemte det. Personligt valgte jeg at vente til en måned før. Det er passende – man kan nå at æde fastelavnsboller et par gange, men ikke så mange gange at man putter sig selv i et sukkerinduceret koma lige til påske. Bugspytkirtlen er knap kommet sig ovenpå julen endnu. Den skal startes langsomt op. Med fastelavnsboller!
Jeg har været flittig i dag og bagt 3 slags fastelavnsboller, der kommer på bloggen de næste to dage. Og idag. Selvklart. Der er semlor med kakaonibs, cremeboller med to slags vanilje, og de her små bøller med grønne pistacier. Mmmm. Enjoy!
Boller vil jeg have!
Fastelavnsboller:
15-20 stk afhængig af størrelse
2,5 dl lun sødmælk
50 gram gær
50 gram sukker
1 tsk groft salt
1 æg
1 tsk stødt kardemomme
300-400 gram hvedemel (cirka – husk at melmængder varierer. Tilsæt altid mel gradvist)
100 gram blødt smør
Den lune mælk (kan lunes i en lille kasserolle eller mikroen til den føles behageligt varm på lillefingeren) hældes i en skål sammen med sukker, salt og kardemomme. Gæren plukkes i stykker og smides i. Lad det stå et kvarters tid og boble, til gæren begynder at vokse og spille smart. Slå ægget ud i skålen og læg smørret i mindre stykker ovenpå. Smid 100 gram mel over og stik grabberne i. Og må jeg her tipse om at engangshandsker fra Matas er aldeles fremragende til dejæltning, hvis man hader at få dej på fingrene.
Ælt den – meget våde og splattede – dej sammen til smørret er godt fordelt og det hele ligner tyk grød. Tilsæt så resten af melet lidt ad gangen, til du har en tyk, men klistret dej. Det er ikke sikkert du skal bruge alt melet. Dejen skal kunne holde faconen, men skal stadig være superklistret at se på. Ikke noget med blank og spændstig overflade her. Har du engangshandsker på, vil dejen sandsynligvis slippe dine fingre, grundet det høje indhold af smør. Win win.
Form dejen til en kugle, dæk den til og lad den hæve et lunt sted en times tid. Sæt den så en halv time i køleskabet – det gør den betydeligt nemmere at arbejde med (og giver dig mulighed for at tage af den et par timer, hvis du bager store portioner fastelavnsboller).
Fyld:
100 gram grønne pistacier
2 spsk mælk
100 gram blødt smør
100 gram sukker
Kornene fra 1 stang vanilje
1 spsk mel
Tag pistacierne – som de skriver i middelalderkogebøgerne – og put dem i en minihakker – det skriver de ikke i middelalderkogebøgerne – sammen med 2 spsk af sukkeret. Blend lortet sønder og sammen. Pistacierne skal være helt fine. Hæld mælken i og blend til pistacien ligner en fin pasta. Tilsæt en ekstra spsk mælk hvis det er meget tørt, men det må heller ikke gå hen og blive pjasket. Det gør ikke noget den er lidt grov i det. Lad det stå og trække en halv times tid. Rør smør, mel og resten af sukkeret sammen med vaniljekornene og rør pistaciemassen i. Rør det grundigt sammen.
Tag dejen ud af køleskabet og vend den ud på et let meldrysset bord. Lad være med at begynde at ælte den eller noget, det gør den bare sværere at rulle ud. For det skal du, rulle den ud altså. Rul den tyndt ud til en firkant. Dejen skal være omkring ½ cm tyk, ellers bliver der alt for meget bolle og alt for lidt fyld.
Skær dejen i ca 20 firkanter og læg en spsk pistaciemasse på hver firkant. Luk bollen ved at samle alle fire hjørner til en lille kuvert og trykke kanterne godt sammen. Knib enderne sammen så bollen bliver rund, og læg den på bagepapir med sammenføjningen nederst. Lad bollerne hæve ½ time.
Bag dem ved 200 grader (eller 175 grader varmluft) i 15 minutter til de er gyldne og fine. Spis! Helst samme dag.
ContinueJødekager og minijødekager
Jødekagen med sin pynt...
Da jeg planlagde at bage jødekager, fik jeg en brilliant ide: De skulle da være stjerneformede – og kaldes jødestjerner!
Yeah.
Der gik lige 30 sekunder før det gik op for mig hvorfor det nok ikke var en skidegod ide. Besluttede mig for at give mine småkager en mere politisk korrekt form, nemlig rund. Som den gængse jødekage. Og nogen af dem skulle være bittesmå og runde. Som småkagemønter. Jødepenge? Judaspenge? Nej, det var nok bedst at lade være med de der alternative navne.
Skulle dog mene at jeg er lovligt undskyldt. Jeg ligger nemlig syg med halsbetændelse og sover 12 timer i døgnet – med andre ord kan jeg ikke drages til ansvar for mine handlinger. Og jeg kan heller ikke dele småkagerne med andre. Ærgerligt hva? Desværre betyder det at jeg heller ikke kan tage ud og holde juleaften som ellers var planen, så jeg må ligge på min sofa og se julefilm og spise kartofler med flæskestegssovs, som rare mennesker har handlet for mig. Tror godt jeg kan holde til det… selvom det er noget ærgerligt.
Opskriften på jødekager er hugget fra en gammel, laset udgave af Gyldendals Store Kogebog fra 1950′erne. De er gode, de er sprøde og de er nemme at rulle ud. De er ikke så søde, hvilket betyder at man virkelig kan gå amok med kanelsukkeret på toppen. Oh yeah!
Og husk ikke at stikke hovedet ind i ovnen når du bager småkager med hjortetaksalt. Ammoniakdampene svitser dine bihuler, som jeg har skrevet om før. Heldigvis er det hele fordampet når småkagerne er færdige, så man kan tage dem ud af ovnen uden fare for syn og sanser.
Kemiske hævemidler. Vi elsker dem. Især dem der udvikler ammoniak.
Ammoniak-pleskner?
Jødekager
ca. 50 stk af almindelig størrelse, flere hvis de er små
300 gram hvedemel
200 gram blødt smør
125 gram sukker
½ tsk hjortetaksalt
1 æg
Til pynt:
1 æg
1 dl sukker rørt med 1 spsk kanel
100 gram mandelsplitter
Sigt mel og hjortetaksalt sammen i en skål og bland sukkeret i. Skær smørret i mindre stykker og gnid det ud i melet med fingrene, til det ligner revet ost (jeg plejer at sige groft sand, men så læste jeg lige at nogen bruger udtrykket revet ost – og det passer da meget bedre!). Lav en fordybning og slå ægget ud heri. Ælt dejen hurtigt sammen, pak den ind og læg den på køl et par timer.
Tag så dejen ud og ælt den igennem med lidt ekstra mel – det gør dejen lettere at arbejde med. Rul den tyndt ud på et meldrysset bord og stil cirkler ud med et glas eller en småkageudstikker. Små jødekager stikkes ud med snapseglas eller en lille rund udstikker.
Læg kagerne på en bageplade med et par centimeter imellem. Slå ægget ud i en lille kop og pisk det let sammen med en gaffel. Pensl kagerne med æg, drys med mandelsplitter og kanelsukker (mandelsplitter først, ellers vil de nødig hænge ved).
Bag kagerne midt i ovnen ved 185 grader. Store jødekager skal have 8-10 minutter og de små skal have 7-8 minutter, afhængig af ovn og småkagens tykkelse. Husk at holde øje.
Lad småkagerne køle helt af på en rist og æd så dem alle før andre kan nå at få nogle. Eller gem dem i en kagedåse. Glædelig næsten-jul!
ContinueHvedekage a la kanelsnegle – sådan former du en sneglekrans
Kanelsneglekrans
Yes my boyz. Så er det sket. Julen står for døren, så nu står den på jul, jul og mere jul. Helt frem til jul. Men ikke til påske, det er måske alligevel at strække den lidt, og desuden har jeg fødselsdag i januar.
Selvom de fleste af vores juletraditioner er af nyere dato, altså set i det store perspektiv, så er der alligevel en del alderpræsidenter at finde blandt madopskrifterne. Decideret julemad har det ikke været, for i gamle dage var julemad lig med meget mad som igen (hvis man havde råd) var lig med favoritterne, der igen kan opsummeres i to ord: Kød og kage.
Kernesunde vegetarer fandtes ikke dengang.
Nogle af retterne er senere gået over og er blevet fast julemad, i takt med at vi fik mere mad mellem hænderne og kunne være selektive og forkælede. Grød, f.eks, var noget man spiste til forret for at lægge bunden og strække den dyre julemad. Nu har vi puttet flødeskum i den og gjort den til dessert. Det er den omvendte verden! Ikke at jeg klager. Småkagerne er ret nye, de kom først for alvor til sammen med brændekomfuret, som kom i starten af 1800tallet. Før det måtte man nøjes med kager, der kunne koges i en gryde over ildstedet. Såsom klejner. Eller man lavede tærter og puddings.
Men hvedekagen… den er ældre end Jesus selv, og det er meget, for han er helt vildt gammel. Før vi begyndte at dyrke mutanthvede med stort udbytte på udpint landbrugsjord (her i midten af det 19e århundrede) var hvede en kostbar kornsort, der gav lille udbytte og dermed var de fleste bondemarker dedikeret til rug og byg som hverdagsmad. For menigmand var hvedekagen til højtidsbrug. Og juletidsbrug. Hvis man var en heldig fæstebonde/kokkepige/stalddreng, så gav Husets Herre hvedekage til jul. Og øl. Og god mad.
Så hvorfor ikke holde en pause fra småkagerne og bage en hvedekage? Nu er vi ret priviligerede, her i moderne tider, så en almindelig hvedekage er lidt kedelig. Istedet tænkte jeg at jeg kunne vise hvordan man laver en sneglekrans. Den er så yndig, så yndig, og gæsterne bliver så frygteligt imponerede.
Husk at give et stykke til tyendet. Men pas på med at inkludere din mor i den betegnelse… det gælder også selvom du er over 18 og bor hjemme og hun vasker dit tøj.
Kanelsneglekrans
ca. 12-15 gode stykker
Gærdej:
2,5 dl lun mælk
50 gram gær
75 gram sukker
1 tsk groft salt
1 æg
5-600 gram hvedemel
100 gram smør
Fyld:
100 gram meget meget blødt smør
rørt sammen med 100 gram sukker
og 2 spsk stødt kanel
Tip: Smid smørret til fyldet 10 sek i mikroen til det er så blødt at det NÆSTEN begynder at smelte. Det vil gøre det langt, langt lettere at smøre fyldet på dejen.
Hæld den lune mælk op i en stor skål og rør sukker og salt ud i. Bræk gæren i mindre stykker og læg den i mælken. Slå til sidst ægget ud oveni. Lad det stå et kvarter, så gæren kan få lov at småboble lidt i fred.
Rør så melet i, lidt ad gangen, til du har en fast dej. Og så skal den æltes. Den skal æltes længe. Jeg gør det på røremaskinen. Den skal æltes til den er så elastisk at den føles som tyggegummi. Et kvarters håndæltning er ikke meget galt, og på maskinen kan den med fordel få lige så længe. Når den er æltet godt igennem skal smørret æltes i. Skær det i små tern og fordel det på dejen. Ælt så godt igennem igen. Det er noget værre fedteri, især hvis du håndælter, men fat mod! Det samler sig til dej igen.
Når dejens overflade er fin og blank og spændstig er det nok. Læg et klæde over og lad dejen hæve 1,5 times tid.
Dejen rulles og formes til en cirkel
Efter hævning tages dejen ud på et meldrysset bord og klappes ud til en rektangel – det gør det nemmere at rulle ud i den rigtige facon, hvis man sådan lige har formet dejen en smule. Snup så kagerullen og rul den ud til en stooooor rektangel. Den skal være ca 50×25 cm. Husk at løfte dejen med jævne mellemrum når du ruller, så du er sikker på at den ikke hænger fast.
Smør fyldet på dejen, efterlad en 2 cm stribe med bart på den ene langside. Rul dejen sammen som til kanelsnegle – på den lange led.
Skær enderne af så de er lige, og læg rullen i en cirkel på bagepladen.
Nappe nappe!
Med fugtige fingre knibes enderne sammen.
Og skære skære
Og med en skarp kniv skæres der snit i dejkransen, hele vejen rundt. Sørg for at stykkerne er lige store – som du kan se er nogle af mine tyndere end de andre – det gør at kransen bager hurtigere og bliver mørkere på den side. Ingen katastrofe, men ikke så pænt.
Vende vende
Vend forsigtigt de skårne stykker og arranger dem så det bliver en fin, jævn krans. En håndflade under selve kransen mens du vender stykkerne hjælper med at strække dejen forsigtigt så kransen bliver større og der bliver plads til alle de fine snegle.
Hæve hæve!
Lad kransen hæve 1,5 time og pensl den med lidt mælk. Bag den midt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Medmindre du altså ved et uheld kommer til at sætte ovnen på varmluft… så bliver den lidt mørk og et kvarter er nok. Ahem. Bruger du varmluft med vilje, så skru ned på 185 grader og hold øje.
Lækker lækker!
Når kransen er bagt færdig, er det bare at lade den køle af og så ellers gå ombord i sagerne… man kan hælde lidt glasur over hvis man synes, men den er rigeligt sød uden.
Lige til at spise
Og så er det bare at dele ud til tyendet. Glædelig jul!
ContinueFine klejner (anno 1901)
Klejner!
Det gik pludselig op for mig at min blog er håbløst klejnefri. Og det går ikke – ingen jul uden klejner. Det står endda i Jyske Lov, for Valdemar Sejr var vældig glad for klejner. Det er sandt! Se bare her:
Med Klejne skal Land bygges, og vilde enhver nøjes med sin egen Klejne og lade andre nyde samme Kage, da behøvedes ingen Strid om Klejner. Men ingen Klejneopskrift er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Klejnen vise Sandheden.
Bevares, det er måske ikke den udgave, der normalt citeres, men det skal vi da ikke lægge den lille klejne til last… den har også lov til at være her, især fordi den altid har ry for at være mega usund. Fordi den er kogt i fedt. Det er sjovt som ting kogt i fedt altid har et meget meget dårligere ry end ting, der har fedt som ingrediens istedet. Seriøst – om en kage er kogt i fedt eller om den er bagt med fedt – er det ikke lige fedt? (og hold nu kæft med at opvarmning ødelægger fedtet… det er ligesom ikke pointen)
Så jeg besluttede at lave klejner. Rodede lidt rundt i mine gamle kogebøger. Opdagede at der findes en gammel opskrift fra Provence, kaldet les merveilles, der stort set er identisk med vores danske klejner. Selv den kendte vredne form går igen i en del af opskrifterne. Jeg lugtede straks en mulighed for at finde en middelalderopskrift på merveilles, men endte med at opgive fordi alt jeg kunne finde stod på fransk. De “gamle” (1900tals) opskrifter jeg fandt, lignede til så stor forveksling vores egne klejner, at jeg droppede det og gravede min 100 år gamle, lasede kogebog frem. “Illustreret Kogebog for By og Land” hedder den, og den har jeg fået af en læser, der bor helt nede i New Zealand. Det er en dejlig lille kogebog, selvom siderne efterhånden kun hænger sammen fordi jeg truer dem til det. Og den har en opskrift på klejner. Se bare:
Gamle plettede gule sider.... loves it!
Endnu et bevis på at det er farligt at tage gamle kogebøgers opskrifter for pålydende. Hvis man skulle følge denne opskrift til punkt og prikke, så var det bare at sætte alle ingredienserne tæt på hinanden og vupti, klejner. I virkeligheden er man jo nok nødt til at blande dem og koge dem. Men at samle en klejnedej har givetvis været noget “man vidste hvordan” dengang, og så har man ikke ville spilde kostbar plads på det. Mange kogebøger blev også skrevet alene for at det bedre borgerskabs husmødre kunne holde øje med at kokkepigen lavede maden ordentligt. Og så behøver man ikke de lange forkromede forklaringer. Det har dog næppe være formålet med lige præcis denne…
Men nu ved jeg heldigvis godt hvordan man samler en klejnedej, så det lykkedes trods alt. Jeg har halveret opskriften og puttet liiiidt mere smør i. Bare lidt. Af en eller anden årsag var min klejnespore pist forsvundet… og eneste mulige løsning var at tage ned og erhverve mig en ny. Midt i julehandlen. På en søndag. ARGH! No fucking way. Jeg brugte en kniv. Min klejner blev ikke bølgede i kanten, men det må jeg leve med.
Jeg har, udover at halvere opskriften, også ændret lidt på den. Mest fordi min første portion blev aaalt for smattet. Noget med de der æg, der er lidt større idag end dengang. Og jeg ved det egentlig godt. Glemmer bare altid at tage højde for det. En anden ting med disse klejnefiser, er at de er ret søde. Jeg synes personligt at det gør dem uovertrufne, men du kan altså med fordel fjerne 50 gram sukker hvis du foretrækker moderat søde klejner. Det gør også dejen lidt lettere at arbejde med – den er liiidt klistret når den har været på køl og skal have en spsk mel eller to.
Som sædvanlig koger jeg dem i svinefedt. Du kan bruge palmin, hvis du har lyst.
Klejner:
(fra Illustreret Kogebog for by og land af Laura Adeler, 1901)
1 æggeblomme
1 æg
125 gram sukker
40 gram blødt smør
250 gram mel
½ tsk hjortetaksalt
Skallen af 1 citron
1 tsk kardemomme
1 nip fint salt
2-4 spsk fløde
Mel, hjortetaksalt, sukker, kardemomme, salt og citronskal blandes i en skål. Smørret smuldres ud i denne yndige melblanding med fingrene. Lav en fordybning i melet og hæld ægget+æggeblommen heri. Ælt med let hånd til dejen begynder at klistre sammen. Tilsæt så fløden og ælt det hele sammen til en rimelig fast dej. Du skal muligvis bruge al fløden, men start med 2 spsk og tilsæt mere efter behov.
Pak dejen godt ind og læg den på køl et par timer eller natten over.
Klejnedejen rulles ud og skæres
Dejen er sikkert en kende fedtet når du pakker den ud. Drys et par spsk mel på bordet og ælt dejen til den stopper med at være et klistret helvede. Et par spsk skulle gøre det. Drys så mel på bord og kagerulle og rul dejen ud til et par mms tykkelse. Skær rudeformede stykker med klejnesporen. Skær også et lille snit i midten.
Sådan vrider man en uskyldig klejne
Vrid klejnen ved at stikke den ene spids gennem snittet og “vende vrangen ud” på staklen. Fnis når det går op for dig hvad det ligner. Mind så dig selv om at du er en voksen, selvstændig kvinde, der ikke fniser over den slags. Fnis lidt mere. Send en MMS til en veninde med ordlyden “se, det er en hunklejne.”
Læg klejnerne på bagepapir, dæk dem til og lad dem hvile en halv times tid, gerne i køleskabet hvis du har plads. Jeg lægger mine i sådan en rektangel rouladeform, der akkurat kan bakses ind i køleskabet og balancere ovenpå de andre madvarer. Hviletiden hjælper dem til at holde faconen når de koges.
Færdigkogte klejner, lige til at bide i!
I en tykbundet gryde smelter du 500 gram svinefedt eller palmin. Det skal være 180 grader varmt, og hvis du ikke har et termometer, der kan gå så højt op, så er det når en brødterning bliver gylden på 1 minut. Læg klejnerne i fedtet, to ad gangen så temperaturen ikke falder for kraftigt, og kog dem gyldne. De skal vendes halvvejs, brug en gaffel. Når klejnerne er smukt gyldne fiskes de op med en hulske og lægges på fedtsugende papir (også kaldet køkkenrulle). Lad de små svin køle af og gem dem i en kagedåse indtil jul. Eller æd dem samme dag. De ER bedst nykogte.
ContinueAt flette en kringle – med æbler, svesker og marcipan
Kringle med marcipan, æbler og svesker
Kringle. Det bedste i verden. Jeg elsker tærte, jeg elsker fine konditorkager, lagkager, eclairs (mmm eclairs), men intet har været i min ovn så ofte som kringlen. Det søde brød med den sprøde skorpe, og det dejlige fyld – jeg bliver aldrig træt af det. Aldrig! Og hvis I lover ikke at sige det til nogen, så skal jeg indrømme at jeg hellere vil have nybagt kringle, eller en bolle, friskbagt på fed gærdej, med koldt smør på toppen, end jeg vil have kage.
En kringle skal flettes – det skal den da! Jeg har skrevet om det flere gange, men jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har fået taget billeder af processen. Så værsgo, en lille tidlig julegave fra mig – en arbejdsbeskrivelse af en flettet kringle. Du kan naturligvis bruge lige præcis det fyld du lyster. Du kan udelade sveskerne. Eller udelade æblerne. Eller ælte krydderier i marcipanen. Eller istedet fylde kringlen op med fintskårne æbler, vendt i kanel og et par spsk mel og en god håndfuld sukker. Eller noget helt tredie…
God fornøjelse!
Kringledej:
1,5 dl lun mælk
25 gram sukker
½ tsk groft salt
25 gram gær
1 æg
75 gram smør
Evt ½ tsk kardemomme
350 gram hvedemel
Mælken lunes – den skal føles lunken når du stikker fingeren i, og den må hellere være lidt for kold end for varm – og sukker, salt og evt kardemomme røres i. Smuldr gæren ned i mælken, slå ægget ud over og tilsæt smørret i mindre stykker. Lad det hele stå – ikke røre rundt – et kvarters tid, så gæren kan vågne ordentligt, inden vi går igang med at hæmme den med en smørfed dej.
Når gæren er vågnet (dvs når små brune alienlignende klatter vokser i mælken) så hældes halvdelen af melet over og dejen æltes grundigt med fingrene. Og ja, det er klistret som bare pokker. Such is life. Tilsæt resten af melet, lidt ad gangen, til du har en fast dej. Ælt den godt igennem og sæt den til hævning 45 minutter eller til den er tredoblet i størrelse.
“Tredoblet i størrelse” er et af de der bageudtryk, der ikke giver så skidemeget mening. Men det er altså bare en anden måde at sige “blevet helt vildt stor”.
Kringlen snittes
Når dejen er hævet, tages den ud på et meldrysset bord og får et par æltetag så den klapper sammen. Lad den hvile 5 minutter – så bliver den lettere at rulle ud – og rul den så ud til et rektangel. Skær lange snit langs kringlens side. Snittene skal – på hver side af midten – fylde 1/3 af dejens bredde, så de er samme længde som midterstykket.
Og fyldet lægges på
Læg marcipanremoncen i en stribe ned langs midten, og læg æblerne ovenpå. Top med svesker. Jeg lagde kun halvdelen af sveskerne på, men næste gang vil jeg bruge dem alle – så de kan smage ordentligt igennem.
Fold-og-flet
Fold enderne ind over. Og flet. Start i den ene ende og læg en strimmel fra skiftevis højre og venstre ind over fyldet.
Enderne foldes under
Slut af med af stikke de sidste strimler godt ind under kringlen.
Flettet, hævet og penslet med æggeblomme
Lad kringlen efterhæve en halv times tid. Imens forvarmes ovnen til 200 grader. Tag en æggeblomme og et nip fint salt og rør det godt sammen med en gaffel. Saltet gør æggeblommen lidt sej og mere tyktflydende, så den er lettere at fordel på kringlen. Pensl kringlen over det hele – æggestrygelsen hjælper også kringlen med at holde faconen under bagning, så fyldet ikke lækker. Bag kringlen 25 minutter så den bliver brun og blank. Lad den køle af på en rist. Vil du have sukkerstrøelse på, så stryg kringlen med lidt vand så snart den er kommet ud af ovnen og drys med perlesukker.
Æbler til fyld:
1 syrligt æble (cox orange)
Skræl æblet og skær det i kvarte. Fjern kernehuset og skær kvarterne i ganske tynde skiver.
Sveskekompot:
200 gram svesker
Korn af 1 stang vanilje
50 gram sukker
1 dl portvin
Portvin, sukker og vanilje korn blandes i en gryde og sveskerne lægges i. Bring grydens indhold i kog og skru ned til en simren. Lad det stå og boble uden låg et kvarters tid til de er meget bløde og væden er kogt ind til en sirup. Det gør ikke noget hvis de smatter lidt, men ellers skal de som udgangspunkt være hele.
Marcipanremonce:
125 gram marcipan
50 gram smør
50 gram sukker
Marcipanen rives og æltes sammen med smør og sukker til en glat masse.
ContinueIngefærsnebolde (mandelsmåkager)
SMÅKAGER... med sne på
Jeg vågnede idag til en hvid have. Eller – altså. Ikke sådan dyner af sne, vel, men ikke desto mindre sne, og det blev liggende. Jeg ville tage et billede, men så ville I alle se hvilket bombekrater jeg har gemt bag det høje plankeværk, og så ville I miste al respekt for mig. Jeg lader min have gro helt til hvert efterår – sundt for jorden, men dårligt for min snarlige optagelse i Haveejernes Æresforening. Når der er faldet en halv meter sne og alle de vilde visne gevækster er behørigt dækket til, så kan jeg tage et billede.
Kom så sne. Kom så!
Lige nu sidder katten og jeg på sofaen mens sneen daler udenfor. Katten hader sne, så den hvæser hver gang jeg åbner havedøren. Ergo har jeg besluttet mig for ikke at åbne havedøren idag. Jeg sidder og skriver på en ny kogebog (bortset fra lige nu, hvor jeg skriver en blogpost), men det kommer vel ikke bag på nogen. Der er flere temaer og arbejdstitler i spil, nu må vi se hvad det bliver til – jeg har leget lidt med tanken om at udgive noget af overproduktionen som e-bøger. Mine bøger bliver jo trykt på et kulturhus, og ikke på et professionelt trykkeri, så der er vist grænser for hvor mange bøger jeg kan bebyrde dem med. Det er hårdt at være forfatter. Er man forfatter når man selv udgiver sin bøger? Måske er man kun pseudoforfatter. Det er aldrig til at vide hvornår man bryder kulturelitens uskrevne love. Men det er i alt fald mindst ligeså hårdt at være pseudoforfatter.
I dagens snefyldte anledning har jeg valgt at blogge en opskrift på snebolde. Det er en, for nu at bruge kernesunde udtryk, smuk og nærende småkage, fyldt til bristepunktet med silkeblødt smør og sexede mandler. Der er også lidt sukker i, men faktisk ikke ret meget, så man bare får et hint af det midt i al den vidunderlige smag af smørbagt småkage, der smelter i munden. Den stødte ingefær kan udelades, men jeg synes den giver et let krydret hint. Det er en populær småkage, der går under mange navne på nettet – snowdrops, mexican cookies, butterballs osv osv. Folk kan som regel ret godt lide dem, så I skulle da også lige have mit bud på en udgave. Mit gode bud. Seriøst, de skal opleves. Bag dem NU!
Men først en sang:
Det er hvidt derude
Jeg kan høre katten tude
For den fryser og vil ind*
Men den sviner på mit tæppe
Og den vasker det jo næppe
Så jeg lukker mit gardin
Det er hvidt derude
Katten går med sne på snude
Sætter fodspor på mit gulv
Hvidt forneden, hvidt foroven
Jeg blir mer og mere doven
Derfor blir min blogpost kort
*Ingen katte kom til skade under tilblivelsen af denne sangtekst.
Vi takker Steen Steensen Blicher for at skrive smukke, smukke digte, der er så oplagte til omskrivning. Nogen burde lave en fanklub til den mand.
Ingefærsnebolde
ca 50 stk.
250 gram blødt smør
50 gram flormelis
1 nip salt
Korn af 1 stang vanilje
1 tsk stødt ingefær
250 gram hvedemel
75 gram malede mandler
Smørret puttes i en skål og piskes godt og grundigt sammen med flormelis, salt, vaniljekorn og ingefær. Pisk et par minutter – det er alt det dejlige luft, du pisker ind i smørret, der giver småkagerne deres dejlige smelte-i-munden-tekstur. Rør hvedemel og mandler i (mandlerne males nemt i en foodprocessor eller minihakker eller blender) og skrab dejen ud på et stykke bagepapir. Pak bagepapiret omkring dejen og læg den i en frysepose. Lad dejen hvile på køl en times tid eller til næste dag. Tag dejen ud og tril kugler på størrelse med hasselnødder. Grundet det store smørindhold i dejen bliver den nemt blød når den først kommer i varme hænder, så den er nem at arbejde med. Er den stenhård direkte fra køleskabet (min var ikke) så lad den lige ligge et kvarters tid eller to. Men den skal altså være kold når den trilles.
Læg de små fede bæster på en bageplade dækket med bagepapir og bag dem 10-12 minutter ved 180 grader. De er færdige når de har fået brune fødder, men selve småkagerne er sådan rimeligt blege, så lad være med at vente på at de bliver gyldne. Lad bagepapiret med småkagerne glide over på en bagerist og sigt et godt lag flormelis over. Lad dem køle helt af før du forsøger at flytte dem. Spis dem alle samme dag eller gem dem et par uger i en småkagedåse.
Continue