Fastelavnsboller på svensk: En semla, flera semlor
Posted By Sif Støbejernskasserolla on January 22, 2009

Dagens tip: Hvis du har sugerør i dit glas, skal du ikke stikke sugerøret i munden og derefter løfte glasset som om du drak normalt af det. Medmindre du alligevel trængte til at få rent tøj på og vasket gulv, for så er det faktisk en meget smart måde at blive sparket igang på.
Jeg ved I lever og ånder for små tips som disse. Hvordan klarede I hverdagen før? Ja, jeg ved det heller ikke. Egentlig er jeg også lidt ligeglad, for det må ligesom være jeres problem. Mit problem lige nu, er at butikkerne er fyldt med fastelavnsboller, og jeg kan ikke lide dem. Altså fastelavnsbollerne. De der margarinewienerbrøds-flødeskumsfyldte fastelavsboller er ikke mit nummer. For slet ikke at tale om dem der med en klat syltetøj i midten. Derfor bager jeg altid selv mine fastelavnsboller. Nå det havde I gættet? Mine søstre er begyndt at gøre nar af mig hver gang jeg siger “det der kan man da lave selv!”
Søster: Årh hvad, tjek lige den othellolagkage
Sif: Den kan m…
Søster: Ja ja Sif, den kan man lave selv, VI HAR HØRT DET!
Nåja undskyld jeg prøver at banke lidt sans for kvalitet ind i jeres hoveder! Men hvorfor er det lige præcis at jeg skal give overpris for dårlig kvalitet, når jeg kan lave noget, der er 1000 gange bedre i mit eget køkken? Hvis jeg havde konditori La Glace nede om hjørnet, ville jeg overveje at købe kager færdiglavet, men sålænge de insisterer på at ligge i KBH, så er det hjemmelavet all the way.
I år syntes jeg dog jeg trængte til lidt forandring, så jeg besluttede mig for at bage den svenske version, semla. Det er en bolle med kardemomme, fyldt med marcipan og flødeskum. Det tog lidt tid at google en opskrift frem, men heldigvis for mig er mit svenske ordforråd stort nok til at jeg til sidst googlede på svensk og fandt en hel bunke. Vad underbart! Bollen viste sig at være en almindelig fed gærdej tilsat kardemomme, så jeg lavede bare den version jeg har i mit eget hoved. Den er koldhævet, og som jeg vistnok tidligere har snakket om, så er det en kæmpe fordel at koldhæve fed gærdej, fordi det gør den meget meget nemmere at håndtere og forme når den er kold. For at få de helt rigtige superluftige boller er det vigtigt at man lader dem hæve nok. Når disse boller er formet direkte fra køleskabet, er de på str med golfbolde. 1½ time senere skulle de gerne være hævet så meget op at de ca er på str med en tennisbold. De hæver yderligere en smule i ovnen, og vupti har man let og luftigt bagværk.
Den svenske opskrift havde hjortetakssalt i dejen, men det valgte jeg bekvemt at overse. Forhåbentlig er der ikke nogen svenskere der læser med og overvejer at lynche mig for kulinarisk blasfemi, ligesom jeg ellers altid gør når jeg ser amerikanere, der blogger æbleskiver.
Semla
16 stk
Hævetid: 5 timer + 1,5 time
Bagetid: 15 min v 225 grader (200 varmluft)
25 gram gær
200 ml mælk
50 gram smør
1 spsk sukker
2 æg
1 tsk kardemomme
450 gram mel
Lun mælken i en lille gryde. Det skal være fingerlunkent. Opløs gæren i mælken og lad det stå lidt. Pisk æggene sammen med sukker og kardemomme - det skal bare piskes jævnt sammen. Smelt smørret og pisk det i æggene. Tilsæt gærblandingen. Rør melet i lidt efter lidt til du har en meget blød dej, der lige akkurat holder faconen når du banker det sammen med en grydeske. Det skal bare lige røres sammen. Dæk til og sæt i køleskabet mindst 5 timer. Del dejen i 16 små boller på str med en golfbold og lad dem hæve tildækket ca 1½ time, til de er på str med tennisbolde. Pensl dem med mælk eller æggeblomme og bag dem 15 min ved 225 grader. Køl helt af på en rist.
Fyld:
Skær toppen af bollerne og hiv brødkrummen ud. Smuldr den ned i en skål. Tilsæt ca 10 gram marcipan per bolle og en sjat mælk. Evt lidt vanille. Mos det hele sammen med en gaffel. Nu har du en slags ubagt mazarinmasse. De er smarte de svenskere! Læg fyldet i de udhulede boller. Pisk en gang fløde (ca 3 dl til alle 16 boller, afhængigt at hvor tykt du vil smøre på) og fyld i en sprøjtepose. Sprøjt dekorative kruseduller langs kanten af semlerne og læg låget på. Spises indenfor et par timer, afhængigt af hvor meget man vil have at fyldet gør brødet blødt.




*pssshhhhhttttt!* det der kan man jo selv lave er jo nærmest dit motto! du siger det hvertfald ret mange gange dagligt.. om alt! man kan jo lave:
kandiseret æbler.
othello
trøfler
træstammer
osv
det eneste man så absolut ikke kan lave selv iflg dig er chokpmarie! det nægtede du jo pure! det er sørme os svært hva
Kan man også selv lave nøddehorn? I så fald skal det blogges ASAP, Sifsen!
øh, (rømme mig) er det så meningen fyldet skal ned i igen? ellers tror jeg måske jeg er stået lidt af overfor ideen om kardemommeboller med flødeskumsfyld…
Ja altså - det ligger ligesom i ordet
men nu har jeg tydeliggjort det i opskriften.
Ad forunderlige veje (= overspringshandlinger på ens arbejdsplads, ikke fordi arbejdet er kedeligt, men man skal vel have en pause i ny og næ!) har jeg fundet din skønne blog. Humøret stiger et par grader, og jeg er i færd med at gøre dig til dagens læsning.
At man så også bliver fristet over evne af dine opskrifter, gør jo kun sagen endnu bedre.
p.s. jeg er enig med Pernille i, at selvom det hedder fyld, så vil læseren gerne guides HELE vejen - så: Tak for update (som skete midt imens jeg sad og spekulerede på, hvor du gjorde af fyldet - he he).
Har kun en “svensko-fil” kommentar:
“Semla” er i en-tal, og da disse er SÅ gode at man aldrig kan nøjes med een, så bør overskriften være “Semlor”
Mangler I tips til de bedste konditorier i Stockholm, så bare sig til!
Your wish is my command. Jeg har endda skrevet det på svensk! Hvis jeg skulle finde på at forvilde mig til Stockholm skal jeg klart have en liste.
Yums - der var jo fastelavnsbolleOPSKRIFTEN - tak for det. Har lige 500 gr juleoverskudsmarcipan der ligger og kalder. Problemet er nu bare at når jeg har lavet 16 boller med fyld har jeg ca.340 gr marcipan tilbage !! Jojo det er et problem for nu skal jeg finde andre opskrifter med marci ellers bliver vi nød til at spise det bare råt. Det blir jo ligesom hurtigt råddent når pakken først er åbnet ik
Jo det bliver helt klart råddent på under 24 timer. Lad være med at fryse det ned eller noget. Bare skynd dig at spise det
Alternativt kan du bage 50 semlor!
Iøvrigt, søster Fut II, man kan godt lave nøddehorn derhjemme. Skal lige se om jeg kan grave en opskrift op.
De der semlor bliver jeg nødt til at prøve . De kommer jo nok til at kræve noget øvelse (nu har du efterhånden har hørt et par gange, hvad jeg dur til i et køkken) - men hvad, det er jo ikke fastelavn i morgen.
@Liza - Den der liste med de bedste kondiorier i Stockholm må du gerne ryste op med …
Nu kommer jeg lige med et totalt blasfemisk spørgsmål - det er værre end hjortetakssalten!
Men jeg kan altså ikke lide marcipan! Jeg vil også lave de boller der, men har du en god idé til hvad en klog gør, hvis der ikke skal marcipan i?
Jeg sagde det jo - blasfemi!
yeah semla!
det troede jeg ikke der var nogle danskere der kendte til….
… og her troede jeg, at jeg ville være den eneste der bloggede fastelavnsboller hertil aften. Nå, snydt igen!
Anyway, jeg har valgt at kaste en Kreativ Blogger-award efter dig på min blog som tak for god læsning gennem tiderne og håbet om at du vil forsætte den hyggelige stil
jeg er så blasfamemisk at jeg har engang puttet hindbær mousse i .. enda chokolade mousse ..
så kun lige lidt flødeskum på
@Astrid - Jeg har lige kigget hos dig, og nu har jeg et spørgsmål, som nok ikke kan undgå at være dumt på den ene eller den anden måde: Kan pynten på julekagen spises?
Rasmine> ja da … alt på mine kager kan spises …
Proletar - Jeg ved ikke om det stadig er en semla hvis der ikke er marcipanfyld i, men bortset fra det skulle der ikke være noget i vejen for at fylde den med kagecreme eller lignende istedet.
Nicolat - SNYDT! Ahahaaa. Og tak for awarden
Hjælp, jeg havde en plan om at ligge i sofaen og bare ligge indtil det blev mandag, men nu kan jeg godt se, at jeg må en tur omkring køkkenet alligevel;) God weekend, du!
Altid til tjeneste
og i lige måde!
Eftersom det här är en svensk rätt, så svarar jag på svenska… Hjorthornssalt är ingen vanlig ingrediens i semlor, alltså behöver man inte bekymra sig om detta!
I did an article in English about semlor a few years back here.
I enjoyed your tale, Sif:)
Ammenam! Semlor er absolut en af mine svenske yndlingsspiser. Er du så svenskofil, at du også har prøvet kroppkakor? ;0)
PS. Konditori “Hollandia” i Malmö laver aldeles (!) fremragende semlor.
Ooooh, dén opskrift ser mums ud…
Har netop i weekenden været i shopping-paradis (Väla Köpscentrum udenfor Helsingborg), hvor jeg for første gang nogensinde smagte Semlor (jep, jeg fik flere, det var jo en lang dag…!) og HOLD da op, respekt til svenskerne! Jeg er klar til at kassere wienerbrødsfastelavnsbollerne omgående, hvem gider røre dem, når nu kombinationen af marcipan, kardemomme og flødeskum i dén grad bare går op i en højere enhed…?
Jeg skal hjem og prøve din opskrift, TAK for den
:o)
Ingen semla uden flormelis på!