Butter bean dip

Posted By Sif Støbejernskasserolla on March 6, 2008

Åh butter beans… hvor jeg har frygtet jer, lige siden barndommens selebuksbefængte kræsenhed. Druknet i tomatsovs, i skøn forening med røget medister. Alle kræsne børns mareridt. Og jeg kan stadig huske hvordan det smagte.

Men som så mange andre forhadte råvarer fra barndommen, er jeg langsomt begyndt tage mod til mig, og smage på dem igen. Linser, rosenkål, pasta, kartofler… og nu butter beans. Jeg er blevet en ren Indiana Jones. “Sif og jagten på den gyldne linse”. “Sif og den hellige suppeskål”. “Sif og rosenkålens forbandelse”. Mon jeg kan sælge ideerne til Spielberg?

Butter beans skal udblødes i 12 timer og koges 1 time i nyt vand. Og brug en stor skål - de bliver STORE. 100 gram tørret butter bean gav mig 225 gram udblødt og kogt.

Butter bean dip
225 g udblødte og kogte butterbeans (100 g tørrede)
2 spsk tahin
2 spsk friskpresset citronsaft
1 dl olivenolie
1 tsk spidskommen
0,5 dl vand
1 fed hvidløg
½ tsk salt

Blendes sønder og sammen. Spæd op med mere vand, hvis det er for tørt.


Comments

4 Responses to “Butter bean dip”

  1. kagekonen says:

    de bøger vil jeg gerne læse, jeg tror det vil være tårefremkaldende på den fede måde…

    Butterbeans er også gode marineret (varme/lune) i en hvidløgskrydret olie-edikke dressing med masser af hakket persille…

  2. Luna says:

    Umm… Dejlig opskrift! Har lagt den ud på min egen blog, men har ændret lidt på den.

    Søndags hilsner fra Luna

  3. Alice says:

    Hej
    Jeg har købt lima bønner butter beans for første gang idag. Den skal der er på dem kan man smutte af som på mandler. Er det meningen at den skal skal fjernes eller spiser man den???

  4. Sifoladen says:

    Jeg har aldrig lagt mærke til at man kan smutte skallen, men nu jeg tænker over det, så er det da egentlig rigtig nok. Men den skal bare spises med.

Leave a Reply