Sådan pynter du en hurtig jordbærlagkage
Posted By Sif Støbejernskasserolla on May 17, 2009
Okay folkens. Jeg ved I græmmer jer over altid at servere de samme kedelige lagkager, dynget til med flødeskum og glasur, drysset med røvsyg kulørt krymmel. Hver nat græder I jer i søvn over det, og ønsker brændende at I kunne lave bare EN fin lagkage. Men åh! Det må endelig ikke tage lang tid. For guderne forbyde at noget som helst kræver en indsats. Nej nej. I vil bare have den nemme løsning, der ligner en million.
Så er det godt I har mig. For jeg har en løsning lige her. En pæn og enkel lagkage, med tilpas meget stil. Så meget som man nu kan forvente af en lagkage, der ikke tager mange minutter at lave. Håber jeg ikke. Hvis der er noget jeg har lært, så er det at jeg ikke kan forvente at alle er ligeså nørdede som mig.
“Du må ikke bruge et ord som volumen i din kogebog, Sif. Det er for svært.”
Huh? Er folk degenereret mentalt eller hvad? Alle der ikke ved hvad volumen betyder, ræk hånden op.
Hold da op, så mange? Okay så. Jeg retter det.
Men først lagkage. Du skal bruge 3 hjemmebagte kakao lagkagebunde. Nej, det duer ikke med købebunde. Du skal nemlig bruge den form, du bagte bundene i, til at samle kagen med. Og købebunde er altså heller ikke værd at bruge penge på.
Du kan finde min opskrift på lagkagebunde her. Husk at bage bundene i en springform, det vil gøre arbejdet noget lettere. Så skal du bruge noget jordbærmousse. Det er meget simpelt:
500 gram jordbær fra frost
100 gram sukker
½ stang vanille
4 blade husblas
1/4 liter piskefløde
Hæld jordbær i en gryde med sukkeret og bring i kog. Lad det småkoge en ti minutters tid, og giv så jordbærrene en tur med stavblenderen. Lad det køle af mens du udbløder 4 blade husblas i koldt vand. Knug vandet af husblassen og smid den ned i jordbærgrøden. Rør rundt til husblassen er smeltet helt. Og bare rolig, husblas trævler ikke i varm væske. Så ingen grund til kvababbelser.
Sæt jordbærgrøden i køleskabet til den er kold, men ikke stivnet. Pisk 1/4 liter fløde til stift skum og vend det i jordbærgrøden. Nu er cremen klar til at fylde i kagen.

Snup den form, du bagte bundene i. Læg en bund i bunden (hø hø). Bred halvdelen af jordbærmoussen ud over bunden og læg en bund ovenpå. Hæld det sidste jordbærmousse i formen, og læg så den sidste bund på. Sørg for at bundene ligger nogenlunde plant. Dæk til og sæt i køleskabet mindst 5 timer og gerne natten over.

Tag kagen ud af køleskabet og find et kagefad frem. Med en lille paletkniv løsner du kagen fra formen. Åbn den forsigtigt for at se om kagen er stivnet. Luk formen igen og læg kagefadet på toppen. Med et snuptag vender du formen om, så kagen ligger på fadet. Det er nemt, for en lagkage vejer nærmest ikke noget. Fjern formen, og vupti har du en lagkage på fad.

Snup en pasteuriseret æggehvide. Rør flormelis i, til du har en tykflydende glasur. Tag et par spsk glasur op i en lille skål og farv den rød. Eller en anden farve. Frit valg. Bred den hvide glasur ud på toppen af kagen. Put den farvede glasur i en sprøjtepose med en lille rund tyl, eller put den i en frysepose og klip et lillebitte hul i et hjørne. Start i midten og sprøjt så et spiralmønster ovenpå den hvide glasur, hele vejen ud til kanten. Forsøg at centrere spiralen lidt mere end jeg gjorde.

Med en kniv eller en strikkepind trækker du streger i glasuren. Træk først streger fra kanten og ind mod midten. Imellem disse streger trækker du så endnu en streg, men denne gang fra midten og ud til kanten. Husk at tørre kniven af mellem hver streg.

Pisk 1 dl fløde til stift skum. Udstyr en sprøjtepose med en stor stjernetyl. De kan købes hos de fleste isenkræmmere. Sprøjt rosetter hele vejen rundt i kanten. Sæt en roset i midten. Og færdig!
Du kan selfølgelig også sprøjte streger af flødeskum på kanten, hvis du absolut ikke kan få flødeskum nok. Sprøjt nedefra og op, og dæk kanten med føromtalte rosetter.
Denne metode med at samle kagen i form kan selvfølgelig bruges med andre former for mousse og creme. Eneste krav er at cremen skal være fast nok til at blive stående. Brug fantasien!




Enkelt og smukt! - Noget andet er, at jeg hellere vil have noget mere brød. En lagkage skal have tre bunde, at du ved det! Mindst! Hverken min mund eller min mave kan li’ så meget luft uden antydning af fibre (jeg ved det godt - der er (normalt?) ikke fibre i lagkagebunde, men det føles allligevel sådan i sammenlkgnng med mousse). Jeg er slet ikke så begejstret for de der nærmest brødløse créations, man får hos La Glace, så det er ikke derfor, jeg bliver boende i København.
OMG! OMG! OMG! OMG!
Men Randi-Mine, den er jo netop med tre bunde og ikke så meget fyld… præcis for at det ikke skal blive flødeskumshelvede!
Jamen så er vi jo helt og aldeles enige - jeg kan bare ikke få øje på den tredje bund.
Nej jeg kan godt se at det midterste lag er tværet til med jordbærmousse… typisk.
Uha, nu glæder jeg mig da endnu mere til d. 31. …
Jeg plejer nu ikke at have noget imod noget flødeskum i en god lagkage - men det skal være arrangeret sådan at den er til at spise, så den ikke smatter for voldsomt ud når man sætter skeen/gaflen i den. Altså nogle stabile lag nederst, og så måske noget flødeskum øverst.
OMG OMG OMG OMG OMG OMG OMG OMG OMG OMG!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
it looks good,the cake does!!!
GIEF!
fuck! det ser godt ud det ligner jo en million! tricket, og opskriften hermed taget til mig!
Weee!! og *suk*
Weee!! - fordi det er en sygt flot kage! *suk* fordi jeg nu er nødt til at finde på en anledning til at demonstrere min (mangel på) kunnen i et køkken, for jeg tror faktisk at jeg kunne finde ud af det der.
Så jeg må nok til at bryde min religion og følge en opskrift for en gangs skyld. Og nårh ja, opfinde en anledning for kagesmaskeriet
også nyt lækkert look på siden i øvrigt, roserne var vældigt fine, men det meget romantiske indslag er mere tankevækkende og vel egentligt også mere i stil med dit overordnede og erklærede formål.
fuck, jeg snakker for meget i dag!
Ja! Hold så kæft Pernille. Ellers får du ikke noget kage næste gang, kuns en rulle gaffa tape.
Og tak. Jeg synes selv det er MEGET inspireret.
Eva, den religion kender jeg godt. Og til en religion hører der vel også helligdage? Store Lagkagedag f.eks.
Jeg kan også godt lide en meget fedtet lagkage af og til, men ulempen er at man får sådan en kvalme… og hvis det så er flødeskum det hele, så bliver det for sygt. Masser af fromage er bedre!
Wow! DET var en trussel, men stillet op mellem at tie stille og ikke få kage…
Jeg går lige i tænkeboks.
Jeg kan ikke… for mange ord… de… BRYDER FREM!!
Jeg kan godt blokere din IP hvis det hjælper
Nooo! Det må du ikke!
Uhhhmmmm lækker kage
Mønsteret ser godt ud. Kagen ryger lige i gemmerne.
Og så ser din Blog forresten hammer godt ud.
Uhm, fromage!
Oh yeah! Helligdage! Jeg har aldrig forstået meningen med Store Bededag alligevel, så måske skulle jeg bare splitte den op i en masse til årstiden passende festlighedsdage
Tak for opskriften.. Lavede den til en 30 års fødselsdag idag. Den var super
Jeg tror bare at min lyserøde glasur blev en lille smule tynd. Den ville ihvertfald ikke lave den fine mønster helt efter planen.. Mange tak for en kanon side
Wouww en flot kage…. skal det være æggehvideglasur? den går ikke med frugtsaft og flormelis alene fx???
kh exqwilibristen