Tredie person

Posted By Sif Støbejernskasserolla on May 15, 2009

funny pictures of cats with captions

For et par måneder siden lykkedes det mig endelig at se ideen med Facebook. Det var vist efter det nye look, hvor man kunne kommentere på andres status. Siden har jeg flittigt givet min mening til kende, og det er utroligt at jeg stadig har nogen venner tilbage. Men hvis man ikke vil have Sifs mening, så skal man ikke opdatere sin Facebook status! Især ikke når man stiller op som byrådsmedlem for Konservative, bevar mig vel.
Men jeg har generelt en meget lav konverteringsrate hvad politiske holdninger angår. Lige præcis ingen af mine venner er blevet anarkister. Jeg har dog ikke opgivet håbet. Enkelte er trukket længere mod venstre - altså den politiske retning, ikke partiet. De burde skifte navn, det er totalt vildledende at et højreparti hedder Venstre. Men det er jo fordi at i gamle dage, der lå Venstre faktisk på venstrefløjen. Hvilken fløj anarkisterne så lå på, er ikke godt at vide. Måske sydfløjen på Sankt Hans. Tolerance var et ukendt ord dengang. Det er det iøvrigt stadig idag, det er bare nye syndebukke. Hvad er det man siger - summen af laster er konstant.

Elsker I ikke bare når jeg indleder dagen med mine knivskarpe politiske observationer?

En anden bivirkning af Facebook er tendensen til at tænke på sig selv i tredie person. Jeg er vild med de der statusopdateringer. F.eks var min status forleden som følger: “Sif bliver nok nødt til at droppe drømmen om en trekant med Dr. Cox og Hugh Jackman.” Enhver, der har set Scrubs, forstår den. Men min ene søster synes bestemt det var Too Much Information, hvilket bare beviser hvor snerpede vi er blevet som samfund generelt.

Anyway, hvis I vil drive jeres venner og familie til vanvid, skal I bare tage en hel dag, hvor I konsekvent omtaler jer selv i tredieperson. Eller i flertal, ligesom Dronningen.

Gud bevare Danmark.


Comments

17 Responses to “Tredie person”

  1. Ibber says:

    Dr. Cox!?!? Arh, nu må du holde op. House så da…. men Jackman kan jeg godt være med på. Som man siger.
    Facebook er spas, selvom folk (som jeg kender…) skriver sådan noget kedeligt noget, som at de arbejder meget eller ser fodbold. Kom nu årn.

  2. Sifoladen says:

    Psh! Jeg er som sædvanlig den eneste på bloggen med smag.

  3. Pernille says:

    hvem er dr cox? Hugh Jackman er lækker lækker.. mmm Wolverine…. (savler diskret).

  4. Jasmin says:

    Dr. Cox er sej! Total yndlingsfigur i Scrubs! :D

  5. Yndlingslillesøsteren Ane says:

    Jeg HAR faktisk set Scrubs, det er bare klamt at du skal knalde Dr Cox når jeg allerede har været på ham.

  6. Sifoladen says:

    Oh no you didn’t beyotch!

  7. Pernille says:

    Blev nysgerrig, nu googlet. og mener I det helt seriøst? Jeg blir ikke rival I jeres lille kante-leg…

  8. Sifoladen says:

    Dr Cox er et fænomen man skal opleve for at forstå ;-) det er ikke objektificering baseret på udseende. Sådan er vi ikke!

  9. Ibber says:

    Ej, men han er jo bare et helt forkert menneske. På alle fronter. Tsk tsk. Folk fra Jylland, siger jeg bare!

  10. Sifoladen says:

    Ibber, jeg synes ikke just du er billedet på åbenhed og accept. Gå straks ud og vask din mund med sæbe.

  11. Mikka says:

    Ey - jeg kunne godt bruge en hidsig ven på Facebook - hvordan finder jeg dig derinde?

  12. Sifoladen says:

    Bare søg på Sif Jensen og snup hende med Arto-billedet. Og husk at skrive hvem du er, ellers tilføjer jeg dig nok ikke ;-)

  13. Mikka says:

    Top

  14. Sisse Kirstine says:

    Dr.Cox og Hugh Jackman? Ej, helt ærligt! Jeg forstår det bare ikke, der er sgu da mere dreng end mand over de to… nej nej nej… heller ingen konkurrence herfra ;)

  15. MuddyFeet says:

    Dr. Cox er røvfabulous. I would do him. ^__^

  16. Linebinevaskemaskine says:

    Mmmm dr. Cox og hugh jackman savle savle :D

  17. Ibber says:

    Jeg har vasket fingrene. Dét er alligevel også at strække mig langt :-D

Leave a Reply