Posted By Sif Syltetøj on October 16, 2012

Mmmm rabarbertærte

Selvom The Hjemkomstblues kan være en nedslående oplevelse, så er det alligevel værd at huske på det positive i det. At man lige har været et sted, der var så fabulatastisk at man aldrig aldrig nogensinde vil hjem igen, basta.

Eller, det er i alt fald hvad jeg fortæller mig selv, når jeg sidder her og drømmer om kanelbullar og Vasaskibet og Gamla Stan og Storkyrkan og sejlture rundt om Djurgården og flinke mennesker. Danmark bliver lige fyrre gange mere trist og grå. Rare mennesker forsøger at fortælle mig at det snart bliver mørkt og koldt deroppe i Stockholm, men så bliver jeg bare endnu mere deprimeneret ved tanken om at der deroppe rent faktisk ville være en reel chance for hvid jul.

Gamla Stan set fra båd. Åh jeg elsker at sejle.

Og så er jeg nødt til at gå i køkkenet og stikke fingrene i noget kagesplat. Efter jeg har fået en foodprocessor, der rent faktisk slutter tæt ved låget, er det blevet let som en leg at køre en gang mørdej. Før brugte jeg min bette skid af et tilbehør til Kenwooden, og måtte pakke den ind i plastfilm for ikke at ende med et hvidt meldrys i hele køkkenet. Bevares, det var pænt. Og juleagtigt. Men et helvede at gøre rent. Den slags nykker har den nye foodprocessor ikke. Wroom wroom.

Jeg laver aldrig mørdej i andet end den maskine. Det er så pissenemt og resultatet bliver så smukt og fantastisk og sprødt hver eneste gang, fordi dejen aldrig når at blive varm. Skulle hilse og sige at der er kommet markant flere tærter på programmet siden jeg begyndte at lave mørdej i foodprocessor. Og langt flere hindbærsnitter, selvklart. Det er som om hindbærsnitter er blevet lidt kitchy cool og hipsteragtigt at lave. Man er sej, hvis man lige flækker sådan en gang snitter sammen. Og jeg klager ikke, for jeg har altid været helt vild med hindbærsnitter. Du kan også lave dine egne hindbærsnitter med denne mørdej, iøvrigt. Bare stik en masse cirkler ud, prik dem grundigt med en gaffel, bag dem gyldne og læg sammen med en god marmelade og smør glasur på toppen. Fandme nemt.

Men nu lavede jeg altså rabarbertærte. Det er ellers ikke lige sæson for den slags eskapader, men jeg skriver om den alligevel, fordi man rent faktisk skal bruge frosne rabarber til den. Altså, de skal tøes op først og sådan, men frosne skal de være. Så smider de nemlig al væden og er allerede mørnet fordi cellevæggene i den grad er sprunget under frysningen. Resultatet er lækre små syrlige stykker, der passer perfekt trykket ned i en mazarinmasse. De skal nemlig ikke først til at smide væde inde i ovnen, og de kræver heller ikke kilovis af sukker for at være spiselige. Ergo kan jeg ikke anbefale at man laver denne tærte med friske rabarber. Hvis du sidder og læser dette midt i sæsonen, så gør dig selv en tjeneste, og kyl de snittede stængler i fryseren en uges tid først.

Den sprøde bund, den søde mazarin og de syrlige rabarber – det er jo hele tre ting på én gang. Men det går virkelig. Helt uden kinderæg.

Nammenam!

Rabarbertærte af frosne rabarber
En 25 cm rund tærte

Rabarber:
500 gram rabarber, optøet fra frost

De optøede rabarber lægges i en stor sigte og får lov at dryppe af mens tærtedejen laves. Det er vigtigt at dryppe væden af, den kan blandes med sukker og bruges som saft. Væden skal ikke bruges i opskriften her.

Tærtebund:
250 g mel
1 stang vanilje (kan udelades)
75 gram flormelis (ikke sukker – flormelis)
150 gram koldt smør
2-4 spsk vodka eller vand (vodka giver sprødere bund da den fordamper)

Start med at smøre en tærteform med smør. Metalforme med løs bund er rare. Andre tærteforme duer også.

Med foodprocessor: Hæld mel og flormelis i foodprocessoren. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i melet. Skær smørret i mindre stykker (bare sådan groft, der er ingen grund til at sidde og fedte med små tern). Giv det hele en ordentlig fræsetur med pulse-funktionen til smørret er kørt grundigt ud i melet. Hæld så vodka (eller vand) i, 1 spsk ad gangen og giv igen med pulse-funktionen til det samler sig til en klump dej. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele.

Uden foodprocessor: Sigt mel, flormelis ned i en stor skål og skrab vaniljekorn ud heri. Skær smørret i små tern og gnid det grundigt ud i melet med fingrene. Hæld vodka eller vand ud over, en spsk ad gangen og saml dejen ved at knuge den til du har en glat dej. Aldrig ælte! Det er ikke sikkert du skal bruge al væsken.

Uanset om du brugte foodprocessor eller ej, tager du straks dejen ud på dit køkkenbord, der er drysset let med mel, og ruller ud til en cirkel. Rul så tyndt du kan, og sørg for at løsne dejen fra bordet med en lang spatel med jævne mellemrum. Alternativt kan du rulle ud på et stykke bagepapir.

Rul dejen om kagerullen og løft den over i den smurte tærteform. Læg forsigtigt dejen i formen og tryk den op ad kanterne. Den vil sikkert knække lidt, men bare tryk den sammen igen, så er der ingen, der kan se det. Overskydende dej skæres af ved at køre kagerulle over formens kanter. Prik bunden med en gaffel i lige baner med et par cm imellem. Pak formen grundigt ind i plastwrap og sæt den på køl en halv times tid.

Mazarinfyld:
150 gram marcipan
150 gram sukker
100 gram smør

Riv marcipanen og ælt den godt sammen med smør og sukker. Jeg bruger en stavblender til at få det hele blandet grundigt sammen.

Bagning: Varm ovnen op til 200 grader. Bred mazarinfyldet ud i den ubagte tærtebund og fordel de afdryppede rabarberstykker ovenpå. Drys med et par spsk almindeligt sukker og bag midt i ovnen til fyldet er fast, ca 45 min – 1 time.
Lad tærten køle af før den spises.

Categories: Desserter, Kage, kage, kage!!, Vegetar
Tags: