Hjælp mig med min næste kagebog og vind 3 kg Valrhona
Posted By Sif Syltetøj on August 22, 2012

De troede aldrig det ville ske, men nu er det sgu en realitet. Min bog om kagepyntning – i form af sprøjteglasur, selvfølgelig – er ved at tage form, og indgår nu i den kritiske “okay så skal der satme lay-out på dyret” fase. Og det er her jeg kan bruge din hjælp. Ja – DIN hjælp.
Nåja, og din også. Og din og din. Og din. Alle kan være med. Også selvom du ikke nødvendigvis har prøvet at pynte kage før.

Har du nogensinde læst en hobbybog og tænkt “hold kæft hvor ville det være rart, hvis den bare lige havde den her feature, eller den her, eller den her”? I så fald er du den person, jeg leder efter.
Skriv i kommentarfeltet og fortæl mig hvordan du helst vil guides igennem det projekt der hedder At Pynte En Skideflot Kage. Skal der være trin-for-trin-billeder? Seperat kapitel med grundteori? Nærbilleder? Angivelse af sværhedsgrad? Opskrifter? Små tegnede ponyer i marginen? Hvad vil du have? Hvad skulle der til, før du turde give dig i kast med at lave kagerne på billederne i dette blogindlæg?

Hvis du er sådan en sød og rar en, der hjælper Onkel Sif, så kan du vinde en sæk med 3 kg Valrhona kokkechokolde. Oh yes. Det er lige hvad du kan. Det bliver varianten Macaé 62%, der er min egen Valrhona-favorit. Og nej – chokoladen er ikke sponsoreret. Jeg betaler selv for den med hjerteblod og 50ører fra sparegrisen.
Stik mig dit svar senest 31. august 2012, og husk nu for guds skyld at udfylde email-feltet så jeg kan kontakte dig hvis du vinder.
Tak for hjælpen! I er de bedste bloglæsere i hele verden.




Få en rolig hånd til at videofilme nogle af tricksene og pyntningsakten (går ikke ud fra at still-billeder altid er så nyttige her?) og smid skidtet på youtube. Brug så QR-koder i bogen til at linke til de pædagogiske videoer. Gratis og effektivt.
Hej Sif
det bliver en må ha må ha bog – glæder mig for vildt.
Det ville være super dejligt med en skrevet trin for trin beskrivelse med billeder eller tegninger der viser hver trin. Evt. øveark/tegninger i et egentligt teoriafsnit.
Det er guf for kage nørder.
Hej Sif.
Jeg eeeeelsker kogebøger og gerne med masser af billeder.
Men de kogebøger der er flest af, har kun et enkelt billlede af det færdige resultat af en opskrift og det er skisme ikke nemt at vide at dejen skal vrides på en bestemt måde, for at få den til at stille sig så fint an på en suppeskål.
Så jeg vil sige: hellere færre kager og opskrifter med MASSER af billeder af processen, end tonsvis af smukke resultater af mange kager og så må du ellers selv finde ud af hvordan du lige vender sprøjteposen, for at få den perfekte musling.
En beskrivelse af udstyr er også ret vigtig, synes jeg. Hvad skal det til for at få et godt resultat.
Og sidst men ikke mindst, masser af fif, genveje, variationer – det er oftest dem der er sjovest
Hilsen
Laila
Hej
Har lige en ide selvom du har lukket.
hvad med nogle skabeloner man kan kopiere og bruge til at øve sig efter. ala tegn fra prik til prik/følg stregen bare med glasur
Trin for trin billeder er rigtigt fedt, hvis det bare ikke er billeder hvor man ser hvordan det ser ud efter man har udført “trinnet” og uden forklaringer, så er det bare endnu bedre! Og så kunne det være rigtig dejligt med nogle basismønstre man kunne øve sig på først, Og måske et par begynderkager som var lidt nemme til at starte med! Og jeg foreslår små nøgne engle og enhjørninge i marginen! Ellers kunne det være skønt hvis der findes nogle “materialer” som kan genbruges! Ikke nødvendigvis spiselige, men jeg ved fra mig selv at jeg skal øve mig helt vildt meget, og så er det bare dejligt hvis man kan genbruge.
Og så et link til et sted hvor man kan købe en øvelesesflamingodims.