Archive for December, 2011
2011 på vers

Olde Hansa
2011 var fødselsdag i Tallin
På middelalderrestaurant – jeg åd hver en gnalling
For Moster K var taget med og maden var en gave
Derfor lå den ekstra godt i min trediveårige mave
… sammen med øllet
2011 var hygiejnecertifikat
Jeg lærte at vaske hænder efter billeder på en plakat
For jeg måtte låne et køkken på den bedste bistro i byen
Endnu en livsdrøm opfyldt – lyserød var skyen
… og rene var mine hænder
Notre Dame
2011 var gotiske katedraler
I ved, de store høje bygninger hvorom jeg så ofte taler
I byernes by – Paris – brugte jeg dage og atter dage
Med at kysse på Notre Dame og Saint-Denis og spise kage
… dog ikke på samme tid, det er noget svineri
2011 var fine nye venner
Først bloglæsere, siden kaffegæster – og så blev de “folk jeg kender”
Nogen kom også fra den virkelige verden, hvilket jeg synes er lidt sort
Jeg mener, de fleste skal langsomt net-vænnes til mig for ikke at løbe bort
… godt der findes modige mennesker
Spidsbuer, ribbehvælv OG blindarkader i Sainte-Chapelle
2011 blev middelalderens bytte
Jeg har oversat, kokkeret, rejst og præket, for alle der gad lytte
Min omgangskreds er blevet så klog, på middelalderartiktur
De kender til stræbepiller, ribbehvælv, spidsbuer og pulpiturer
… men måske var de helst fri?

Chokoladefrøer på Julens Chokolade
2011 blev chokoladens år
Eller i alt fald chokoladens efterår – hvis du forstår
For det startede i november med Julens Chokolade og
Venner kendte venner, jeg blev så klog så klog så pisseklog
… i alt fald i teorien
2011 blev produktiv
Hele to nye bøger kom der ud af mit skriv
Om kager med masser af fedtskatsdyrt smør
Og fløde og sukker, som det sig hør og bør
… medmindre man er kernesund
2012 bliver MIT fucking år
Jeg har nye mål og drømme, som jeg helt sikkert når
Og bloggen her, hvad sker der med den? Ingen ved det, men
Jeg håber at du vil følge med igen
… selv når mine digte bliver lamme
Godt nytår!
ContinueDa Danmark opbrugte sin kvote af bogstavet Æ

Nuttede katte på julekort er ikke noget nyt fænomen
Det er juleaften lige om et par timer, og jeg er så ustresset som jeg kan være. Maden står klar til at blive varmet senere. Konfekten ligger i skålen. Jeg har masser af the og en varm dyne. Med andre ord, jeg er klar til at holde jul i sygesengen. Og hav ikke ondt af mig – jeg har brugt tiden godt. Med at læse i middelalderkogebøger. Og så var det jeg faldt over noget sært… bogstavet Æ.
“Æ” er et besynderligt lille bogstav. Nutildags bruges det ikke rigtig andre steder end her i Skandinavien. Men i middelalderen – der var det mere almindeligt. Der var det et bogstav i det oldengelske alfabet. Ja det er det for så vidt stadig. Et bogstav i det oldengelske alfabet, altså. Men eftersom de eneste, der taler oldengelsk nutildags er nørder og rollespillere, så gælder det vist ikke helt.
I Danmark, derimod. Vi elsker det skide bogstav. Ja faktisk elsker vi det så meget, at den ældste kendte danske kogebog, Libellus de arte coquinaria fra det 13. århundrede, var mildest talt propfuld af de små svin. Se bare:
Quomodo fiet oleum de nucibus
Man skal takæ en dysk mæth nutæ kyærnæ. oc en æggy skalæ full mæth salt. oc en æggy skalæ full mæth het watn. oc latæ them samæn .i. en heet mortel oc stampæ thæt wæl oc writhæ gømæn et klæthæ tha warthær thæt oly. [kilde]
“Man skal tage en tallerken (dysk) med nøddekerner. Og en æggeskal fuld med salt. Og en æggeskal fuld med varmt vand. Og hælde dem sammen i en varm morter og støde dem godt og vride [dem] gennem et klæde da er det olie.”
Seriøst. Der er æ i hverandet ord. Og det er ikke kun i den ene opskrift…
Quomodo temperetur cibus qui uocatur hwit moos
Man skal takæ søtmiælk. oc wæl writhet hwetebrøth. oc slaghnæ æg. oc wæl writhæt safran. oc latæ thæt wællæ til thæt warthær thiuct. Sithen latæ thæt up .a. dysk. oc kastæ .i. smør. oc strø .a. puluær af kaniæl. Thæt hetær hwitmoos.[kilde]
“Man skal tage sødmælk. Og godt stødt (writhet) hvedebrød. Og piskede æg. Og godt stødt safran. Og lade det koge til det er tykt. Siden hældes det på en tallerken og blandes med smør og strøes med pulver af kanel. Det hedder hwitmoos.”
Så, æ dæ nogen, der kommer til kæffe og hvidmos? Næj? Kom nu…
Quomodo conficiatur pastellum de medullis ceruorum.
Man skal siuthæ hiortæ been oc sla them syndær thawær the æræ kaldæ. oc gøræ en degh af hwete miæl. oc kalt watn. oc latæ thær til salt oc pipær. oc kaniæl. oc latæ marghæn til af the been oc gør af en pastel oc bakæ .i. en het ouæn. [kilde]
“Man skal stege hjorteben (knogler) og slå dem sønder (flække dem) når de er kolde. Og gøre en dej af hvedemel og koldt vand. Og tilsætte salt og peber og kanel. Og tage marven fra benene og gøre en pasta og bage i en varm ovn.”
Indbagt marv. Hvem kan sige næj? Og hvem kan sige æ? Jeg tror hærmæd jeg har ført bevis for min påstand om at Danmark alleræde i det 13. århundrede opbrugte sin kvote af bogstavet Æ, nu og i al fræmtid.

Glaedelig jul!
Amen. Og glæ… glaelig jul!
ContinueJødekager og minijødekager

Jødekagen med sin pynt...
Da jeg planlagde at bage jødekager, fik jeg en brilliant ide: De skulle da være stjerneformede – og kaldes jødestjerner!
Yeah.
Der gik lige 30 sekunder før det gik op for mig hvorfor det nok ikke var en skidegod ide. Besluttede mig for at give mine småkager en mere politisk korrekt form, nemlig rund. Som den gængse jødekage. Og nogen af dem skulle være bittesmå og runde. Som småkagemønter. Jødepenge? Judaspenge? Nej, det var nok bedst at lade være med de der alternative navne.
Skulle dog mene at jeg er lovligt undskyldt. Jeg ligger nemlig syg med halsbetændelse og sover 12 timer i døgnet – med andre ord kan jeg ikke drages til ansvar for mine handlinger. Og jeg kan heller ikke dele småkagerne med andre. Ærgerligt hva? Desværre betyder det at jeg heller ikke kan tage ud og holde juleaften som ellers var planen, så jeg må ligge på min sofa og se julefilm og spise kartofler med flæskestegssovs, som rare mennesker har handlet for mig. Tror godt jeg kan holde til det… selvom det er noget ærgerligt.
Opskriften på jødekager er hugget fra en gammel, laset udgave af Gyldendals Store Kogebog fra 1950′erne. De er gode, de er sprøde og de er nemme at rulle ud. De er ikke så søde, hvilket betyder at man virkelig kan gå amok med kanelsukkeret på toppen. Oh yeah!
Og husk ikke at stikke hovedet ind i ovnen når du bager småkager med hjortetaksalt. Ammoniakdampene svitser dine bihuler, som jeg har skrevet om før. Heldigvis er det hele fordampet når småkagerne er færdige, så man kan tage dem ud af ovnen uden fare for syn og sanser.
Kemiske hævemidler. Vi elsker dem. Især dem der udvikler ammoniak.

Ammoniak-pleskner?
Jødekager
ca. 50 stk af almindelig størrelse, flere hvis de er små
300 gram hvedemel
200 gram blødt smør
125 gram sukker
½ tsk hjortetaksalt
1 æg
Til pynt:
1 æg
1 dl sukker rørt med 1 spsk kanel
100 gram mandelsplitter
Sigt mel og hjortetaksalt sammen i en skål og bland sukkeret i. Skær smørret i mindre stykker og gnid det ud i melet med fingrene, til det ligner revet ost (jeg plejer at sige groft sand, men så læste jeg lige at nogen bruger udtrykket revet ost – og det passer da meget bedre!). Lav en fordybning og slå ægget ud heri. Ælt dejen hurtigt sammen, pak den ind og læg den på køl et par timer.
Tag så dejen ud og ælt den igennem med lidt ekstra mel – det gør dejen lettere at arbejde med. Rul den tyndt ud på et meldrysset bord og stil cirkler ud med et glas eller en småkageudstikker. Små jødekager stikkes ud med snapseglas eller en lille rund udstikker.
Læg kagerne på en bageplade med et par centimeter imellem. Slå ægget ud i en lille kop og pisk det let sammen med en gaffel. Pensl kagerne med æg, drys med mandelsplitter og kanelsukker (mandelsplitter først, ellers vil de nødig hænge ved).
Bag kagerne midt i ovnen ved 185 grader. Store jødekager skal have 8-10 minutter og de små skal have 7-8 minutter, afhængig af ovn og småkagens tykkelse. Husk at holde øje.
Lad småkagerne køle helt af på en rist og æd så dem alle før andre kan nå at få nogle. Eller gem dem i en kagedåse. Glædelig næsten-jul!
ContinueDu ved du er foodie når…
… det værste ved at være syg og pludselig kaste op, er at det for fanden helvede var risalamande der gik til spilde der. I morgen vil jeg kun spise Knorr Lasagne. Så er tabet nok lidt lettere at bære.
Og så vil jeg gerne bestille raskhed til jul. Tak.
ContinueDen søde ventetid my ass!
Gaveventesangen
Mel: Juletræet med sin pynt
Julegaven med sit bånd
Venter på min klamme hånd
Men jeg holder heftigt stand
Glemmer dem så godt jeg kan
Det er først om 4 dage
Ventetiden er en plage…
I entreen står de og
Venter på at jeg får lov
Til at flå papiret af
Lysten stiger dag for dag!
Det er først om 4 dage
Ventetiden er en plage…
Der er store pakker her
Jeg kan næsten ikke la vær
Mon der er en ponyhest
Her i denne lille æsk’?
Det er først om 4 dage
Ventetiden er en plage…
Sif – 50% marcipan, 50% risalamande og 50% gedeost
Har kogt en stor portion risengrød og pligtskyldigt spist en enkelt portion til aften… bare så det ikke er alt for åbenlyst, at jeg udelukkende kogte det for at lave risalamande af resten i morgen.
Måske jeg ikke skulle have skrevet det på bloggen så…
ContinueHvedekage a la kanelsnegle – sådan former du en sneglekrans

Kanelsneglekrans
Yes my boyz. Så er det sket. Julen står for døren, så nu står den på jul, jul og mere jul. Helt frem til jul. Men ikke til påske, det er måske alligevel at strække den lidt, og desuden har jeg fødselsdag i januar.
Selvom de fleste af vores juletraditioner er af nyere dato, altså set i det store perspektiv, så er der alligevel en del alderpræsidenter at finde blandt madopskrifterne. Decideret julemad har det ikke været, for i gamle dage var julemad lig med meget mad som igen (hvis man havde råd) var lig med favoritterne, der igen kan opsummeres i to ord: Kød og kage.
Kernesunde vegetarer fandtes ikke dengang.
Nogle af retterne er senere gået over og er blevet fast julemad, i takt med at vi fik mere mad mellem hænderne og kunne være selektive og forkælede. Grød, f.eks, var noget man spiste til forret for at lægge bunden og strække den dyre julemad. Nu har vi puttet flødeskum i den og gjort den til dessert. Det er den omvendte verden! Ikke at jeg klager. Småkagerne er ret nye, de kom først for alvor til sammen med brændekomfuret, som kom i starten af 1800tallet. Før det måtte man nøjes med kager, der kunne koges i en gryde over ildstedet. Såsom klejner. Eller man lavede tærter og puddings.
Men hvedekagen… den er ældre end Jesus selv, og det er meget, for han er helt vildt gammel. Før vi begyndte at dyrke mutanthvede med stort udbytte på udpint landbrugsjord (her i midten af det 19e århundrede) var hvede en kostbar kornsort, der gav lille udbytte og dermed var de fleste bondemarker dedikeret til rug og byg som hverdagsmad. For menigmand var hvedekagen til højtidsbrug. Og juletidsbrug. Hvis man var en heldig fæstebonde/kokkepige/stalddreng, så gav Husets Herre hvedekage til jul. Og øl. Og god mad.
Så hvorfor ikke holde en pause fra småkagerne og bage en hvedekage? Nu er vi ret priviligerede, her i moderne tider, så en almindelig hvedekage er lidt kedelig. Istedet tænkte jeg at jeg kunne vise hvordan man laver en sneglekrans. Den er så yndig, så yndig, og gæsterne bliver så frygteligt imponerede.
Husk at give et stykke til tyendet. Men pas på med at inkludere din mor i den betegnelse… det gælder også selvom du er over 18 og bor hjemme og hun vasker dit tøj.
Kanelsneglekrans
ca. 12-15 gode stykker
Gærdej:
2,5 dl lun mælk
50 gram gær
75 gram sukker
1 tsk groft salt
1 æg
5-600 gram hvedemel
100 gram smør
Fyld:
100 gram meget meget blødt smør
rørt sammen med 100 gram sukker
og 2 spsk stødt kanel
Tip: Smid smørret til fyldet 10 sek i mikroen til det er så blødt at det NÆSTEN begynder at smelte. Det vil gøre det langt, langt lettere at smøre fyldet på dejen.
Hæld den lune mælk op i en stor skål og rør sukker og salt ud i. Bræk gæren i mindre stykker og læg den i mælken. Slå til sidst ægget ud oveni. Lad det stå et kvarter, så gæren kan få lov at småboble lidt i fred.
Rør så melet i, lidt ad gangen, til du har en fast dej. Og så skal den æltes. Den skal æltes længe. Jeg gør det på røremaskinen. Den skal æltes til den er så elastisk at den føles som tyggegummi. Et kvarters håndæltning er ikke meget galt, og på maskinen kan den med fordel få lige så længe. Når den er æltet godt igennem skal smørret æltes i. Skær det i små tern og fordel det på dejen. Ælt så godt igennem igen. Det er noget værre fedteri, især hvis du håndælter, men fat mod! Det samler sig til dej igen.
Når dejens overflade er fin og blank og spændstig er det nok. Læg et klæde over og lad dejen hæve 1,5 times tid.

Dejen rulles og formes til en cirkel
Efter hævning tages dejen ud på et meldrysset bord og klappes ud til en rektangel – det gør det nemmere at rulle ud i den rigtige facon, hvis man sådan lige har formet dejen en smule. Snup så kagerullen og rul den ud til en stooooor rektangel. Den skal være ca 50×25 cm. Husk at løfte dejen med jævne mellemrum når du ruller, så du er sikker på at den ikke hænger fast.
Smør fyldet på dejen, efterlad en 2 cm stribe med bart på den ene langside. Rul dejen sammen som til kanelsnegle – på den lange led.
Skær enderne af så de er lige, og læg rullen i en cirkel på bagepladen.

Nappe nappe!
Med fugtige fingre knibes enderne sammen.

Og skære skære
Og med en skarp kniv skæres der snit i dejkransen, hele vejen rundt. Sørg for at stykkerne er lige store – som du kan se er nogle af mine tyndere end de andre – det gør at kransen bager hurtigere og bliver mørkere på den side. Ingen katastrofe, men ikke så pænt.

Vende vende
Vend forsigtigt de skårne stykker og arranger dem så det bliver en fin, jævn krans. En håndflade under selve kransen mens du vender stykkerne hjælper med at strække dejen forsigtigt så kransen bliver større og der bliver plads til alle de fine snegle.

Hæve hæve!
Lad kransen hæve 1,5 time og pensl den med lidt mælk. Bag den midt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Medmindre du altså ved et uheld kommer til at sætte ovnen på varmluft… så bliver den lidt mørk og et kvarter er nok. Ahem. Bruger du varmluft med vilje, så skru ned på 185 grader og hold øje.

Lækker lækker!
Når kransen er bagt færdig, er det bare at lade den køle af og så ellers gå ombord i sagerne… man kan hælde lidt glasur over hvis man synes, men den er rigeligt sød uden.

Lige til at spise
Og så er det bare at dele ud til tyendet. Glædelig jul!
ContinueMarcipanagtig morgenmadsgoodness

Den største rulle jeg endnu har haft i munden
Det virkede meget passende, sådan en adventssøndagmorgen. Og nej, jeg spiste selvfølgelig ikke KUN konfekt… der røg også en vingummi eller to i maven. Det er vigtigt med en varieret kost.
Jeg kan ikke selv tage æren for rullen, dog. Den er fra A Xoco. De svin har mindst én af mine juledeller på samvittigheden.
ContinueReklamepause
Bare en lille hurtig note for at sige: Bøger, der skal nå frem inden jul, skal være bestilt og betalt mandag d. 19 december – jeg sender frem til d. 22, men kan ikke garantere at bøgerne i så fald når frem.
Okay, nu vil jeg æde chokolade. Ses!
ContinueSpontanopera
Og så var man i Salling, og egentlig var man lidt flad og havde lyst til at myrde samtlige idioter, der partout skulle spærre det hele. Og julegaven man skulle købe var udsolgt, og man går ned i Salling Super og køber Lebkuchen til at trøstespise og man josker mod udgangen og pludselig hører man de gyldne toner af Händels “Hallelujah”. Midt i det hele står der sangere og folk med violiner, og man er nødt til at pudse næse… fordi man er lidt forkølet.
Det er i alt fald ikke fordi man er blevet så snotsentimental at man tuder til yndlingsoperaenoratoriet. Midt i Salling. I myldretiden. Det er sandt.
Nok meget godt de ikke sluttede af med Carmina Burana. Så mange lommetørklæder havde jeg ikke.