A Xoco, et besøg og en flødebolle

Nu er det ingen hemmelighed at jeg længe har ledt efter nye udfordringer. Jeg har været vidt omkring. Skulle jeg lave smykker? Strikke islandske sweaters? Bygge gotiske katedraler af ispinde? Genoptage min ungdoms store tegneglæde? Nej. Det fangede ikke. Men det gjorde chokoladen til gengæld, da jeg opdagede præcis hvor nørdet det rent faktisk er. Jeg har fedtet lidt rundt med fyldte chokolader i et par år, og altid brugt én slags chokolade, fordi jeg kunne få den i store poser i Metro. Men så opdagede jeg at der var lidt mere til det, og så begyndte ideerne at sværme rundt i mit hoved – et sikkert tegn på at jeg er hooked.

Så da Klidmoster spurgte om jeg ville med til et chokoladearrangement i København, tænkte jeg, hva fanden! Så kunne jeg også endelig få besøgt Strangas Cakeaway (jublende blogpost to come når jeg lige får billederne fra Klidmoster) og Torvehallerne. Det blev også til en tur rundt om Bistro Boheme. Mere om det senere. For jeg besluttede mig for at tage over en dag tidligere så jeg kunne slappe af med slukket telefon og sove på et hotelværelse hvor andre gjorde rent og tog opvasken. Og dermed fik jeg muligheden for at besøge A Xoco i deres nye lokaler i Kødbyen (og de har faktisk, meget passende, en bacon/tomatchokolade).

A Xoco

Som nogen måske kan huske, havde jeg stand lige ved siden af dem på Julens Chokolade, og blev lidt forelsket i deres sans for at sætte smage sammen – spændende uden at blive latterligt. Og derfor stod de selvfølgelig også på min liste over Steder At Besøge i KBH. Det viste sig så at man kender nogen, der kender nogen, en forespørgsel om snagende besøg blev sendt ud og accepteret, og således fik jeg en virkelig grim hårnets-hat på hovedet og lov til at snage rundt inde i produktionen med mit listige kamera og se hvordan de lavede de fine chokolader. Hvor heldig har man lige lov til at være!?

A Xoco

Sådan en maskine er jeg nødt til at at eje – den overtrækker den skårne ganache og triller den henad båndet, hvor stykkerne får en lille hat på af et chokoladeprint. Bagefter tøffer de videre ind i en køletunnel. Hele aggregatet er adskillige meter langt og jeg ville næppe kunne mase det ind på bistroen, så jeg måtte nøjes med at være lettere misundelig. Hvis jeg skal sætte chokoladeprint på overtrukket ganache, skal jeg klippe printet i mange små stykker og sætte dem manuelt på, et ad gangen, mens chokoladen er våd. Når chokoladen er stivnet skal jeg fjerne printet igen. Manuelt. Et ad gangen. Mor, jeg håber du værdsætter dine julechokolader…

A Xoco

Jeg fik at vide at jeg bare skulle spørge om alt jeg ville vide, med det resultat at min hjerne blev helt blank og ikke et eneste intelligent spørgsmål kunne vrides ud. Heldigvis var chokoladekok Jesper Rahbek god til selv at vise frem og fortælle når jeg nysgerrigt stak næsen ind i de forskellige rum, så jeg lærte en del nye ting og fik megen inspiration med hjem. Og mange smagsprøver…

Til slut fik jeg sågar en lille pose med en æske chokolade og en æske flødeboller. Og jeg tænkte om jeg skulle udlodde dem på bloggen, men som I nok ved, så gør jeg ikke i sponsorgaver og den slags. Så desværre for jer besluttede jeg mig for at æde dem selv.

Nam! Tak til Jesper, og tak til overbærende medarbejdere for at gide at have mig til at glo dem over skulderen midt i arbejdstiden. Og for at give tilladelse til at tage billeder og blogge. Og for at ligge tæt på hovedbanegården og lige ved siden af Inco, så man kunne gå derover og snage bagefter.

Seriøst, mad er den bedste hobby i verden.