Archive for November, 2011
A Xoco, et besøg og en flødebolle
Nu er det ingen hemmelighed at jeg længe har ledt efter nye udfordringer. Jeg har været vidt omkring. Skulle jeg lave smykker? Strikke islandske sweaters? Bygge gotiske katedraler af ispinde? Genoptage min ungdoms store tegneglæde? Nej. Det fangede ikke. Men det gjorde chokoladen til gengæld, da jeg opdagede præcis hvor nørdet det rent faktisk er. Jeg har fedtet lidt rundt med fyldte chokolader i et par år, og altid brugt én slags chokolade, fordi jeg kunne få den i store poser i Metro. Men så opdagede jeg at der var lidt mere til det, og så begyndte ideerne at sværme rundt i mit hoved – et sikkert tegn på at jeg er hooked.
Så da Klidmoster spurgte om jeg ville med til et chokoladearrangement i København, tænkte jeg, hva fanden! Så kunne jeg også endelig få besøgt Strangas Cakeaway (jublende blogpost to come når jeg lige får billederne fra Klidmoster) og Torvehallerne. Det blev også til en tur rundt om Bistro Boheme. Mere om det senere. For jeg besluttede mig for at tage over en dag tidligere så jeg kunne slappe af med slukket telefon og sove på et hotelværelse hvor andre gjorde rent og tog opvasken. Og dermed fik jeg muligheden for at besøge A Xoco i deres nye lokaler i Kødbyen (og de har faktisk, meget passende, en bacon/tomatchokolade).
A Xoco
Som nogen måske kan huske, havde jeg stand lige ved siden af dem på Julens Chokolade, og blev lidt forelsket i deres sans for at sætte smage sammen – spændende uden at blive latterligt. Og derfor stod de selvfølgelig også på min liste over Steder At Besøge i KBH. Det viste sig så at man kender nogen, der kender nogen, en forespørgsel om snagende besøg blev sendt ud og accepteret, og således fik jeg en virkelig grim hårnets-hat på hovedet og lov til at snage rundt inde i produktionen med mit listige kamera og se hvordan de lavede de fine chokolader. Hvor heldig har man lige lov til at være!?
A Xoco
Sådan en maskine er jeg nødt til at at eje – den overtrækker den skårne ganache og triller den henad båndet, hvor stykkerne får en lille hat på af et chokoladeprint. Bagefter tøffer de videre ind i en køletunnel. Hele aggregatet er adskillige meter langt og jeg ville næppe kunne mase det ind på bistroen, så jeg måtte nøjes med at være lettere misundelig. Hvis jeg skal sætte chokoladeprint på overtrukket ganache, skal jeg klippe printet i mange små stykker og sætte dem manuelt på, et ad gangen, mens chokoladen er våd. Når chokoladen er stivnet skal jeg fjerne printet igen. Manuelt. Et ad gangen. Mor, jeg håber du værdsætter dine julechokolader…
A Xoco
Jeg fik at vide at jeg bare skulle spørge om alt jeg ville vide, med det resultat at min hjerne blev helt blank og ikke et eneste intelligent spørgsmål kunne vrides ud. Heldigvis var chokoladekok Jesper Rahbek god til selv at vise frem og fortælle når jeg nysgerrigt stak næsen ind i de forskellige rum, så jeg lærte en del nye ting og fik megen inspiration med hjem. Og mange smagsprøver…
Til slut fik jeg sågar en lille pose med en æske chokolade og en æske flødeboller. Og jeg tænkte om jeg skulle udlodde dem på bloggen, men som I nok ved, så gør jeg ikke i sponsorgaver og den slags. Så desværre for jer besluttede jeg mig for at æde dem selv.
Nam! Tak til Jesper, og tak til overbærende medarbejdere for at gide at have mig til at glo dem over skulderen midt i arbejdstiden. Og for at give tilladelse til at tage billeder og blogge. Og for at ligge tæt på hovedbanegården og lige ved siden af Inco, så man kunne gå derover og snage bagefter.
Seriøst, mad er den bedste hobby i verden.
ContinueÆblekanelmuffins
Rockstar muffins
For et par uger siden var jeg i Kvickly – ikke den lokale Kvickly, men den der ligger et par busstop væk. Et ganske overlagt valg, for den anden Kvickly har Sally Soft i deres bland-selv-slik. Jeg var småsyg og uendelig baldret efter en aften i byen; villig til at rejse til verdens ende for blød lakridsskumfidus med den helt rigtige smag og tekstur. Ergo slæbte jeg mit elendige skrog ind i en bus og op til Farvestofhimlen.
Udover blødt lakridsskum havde de cox orange æbler. “Fyld posen for 20 kr”. Jeg elsker cox orange, så jeg tog en pose og begyndte at fylde æbler i. Og fylde æbler i. Og fylde æbler i… det var en kraftedeme en stor pose, viste det sig. Måtte bære den i min favn. En favnfuld cox orange. Kan det blive bedre? I think not. Og så navnet. Prøv at sige det på engelsk. I love cox.
Og så havde jeg alle de der æbler. Og jeg spiser ikke rigtig rå æbler. Marsvinene fik et par stykker, men der måtte være bedre måder at bruge dem på end at kaste dem for svin. Tærte? Tjek. Kringle? Tjek. Æblegris? Tjek. Hvad mere? Æblekanelmuffins, selvfølgelig! Det er også lidt julet. Det er til min gru gået op for mig at det er 1. december lige om lidt, og jeg har ikke fået pyntet op til jul endnu! Det er det der skide liv, der er kommet i vejen. Igen. Men idag, idag gør jeg det. I dag er det 1. søndag i advent, noget man jo skulle synes BURDE have været starten på middelalderens adventsfaste. Men nej, de kristne havde en eller anden fyrre-dages fetish, så den fyrre dage lange adventsfaste startede allerede 11. november (ved ikke hvad de lavede de sidste 4 dage før 1. juledag… ). Og der har vi så grunden til Mortensaftens ædegildet. Sjovt som frås og faste historisk set er knyttet så tæt sammen. Så husk det, folkens, hvis I vil være middelalderautentiske, så hedder det nul kød før 1. juledag. Kun fisk og sæsonbestemte lokale råvarer. Kom så, spis din kåltorsk lavet på klipfisk og løg! Ingen kartofler, det er ikke autentisk. Heller ingen chokolade… …
Ved nærmere eftertanke dropper jeg nok den der middelalderautentiske julemåned.
På den anden side siger visse kilder at man kun fastede 3 dage om ugen.
Men er det ikke også 3 dage for meget?
Nu har jeg forvirret mig selv. Lad os haste videre til mine æblekanelmuffins, der gerne må spises i fasten. De er saftige, ikke for søde, og perfekte til at putte i maven. Muffinformene er fra Culpitt, der laver nogle vildt seje forme af tykt, kraftigt papir, der holder farven, selvom man bager.
Æblekanelmuffins
12 stk
75 gram blødt smør
125 gram sukker
125 gram mel
2 store æg
½ dl kærnemælk
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
2 store syrlige æbler
1 spsk stødt kanel
1 nip fint salt
Æblerne skrælles og skæres i små tern (ca på størrelse med en terning) og lægges i en skål. Kanelen drysses over og æblerne vendes grundigt rundt til de alle er dækket af kanel. Sæt skålen til side.
Smør og sukker piskes til det tigger om nåde. Æggene deles i blommer og hvider, blommerne piskes i smørsukkeret, en ad gangen, og der piskes længe til dejen er lys og fluffy. Mel, bagepulver, natron og salt sigtes sammen og røres i dejen á to gange, skiftevis med kærnemælken. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen sammen med de små nuttede æblestykker. Dejen fordeles i muffinformene.
Bag kræene 20-25 minutter ved 175 grader, til muffinsnenerne er gyldne på toppen og dufter af kage. Spis når de er kølet af, eller luk dem ind i en pose og æd dem dagen efter.
ContinueBreaking freakshow
Må jeg hermed advare alle mod at se Breaking Dawn. En ting er at bogen er lettere sindssyg, men blæst op på det store lærred, komplet med en fødselsscene, der mest af alt minder om noget fra von Triers “Riget” så er der bare en blogger der sidder tilbage og spørger sig selv om nogen ikke burde spærre Stephenie Meyer inde på den lukkede afdeling.
Jøsses.
ContinueÆbleskiver med saltet karamelsauce og bagte kanelæbler
Æbleskiver - åh onde dagslys! Du forsvinder så tidligt og gør det så svært
Tak for jeres feedback på mit Vi-bliver-alligevel-aldrig-voksne-indlæg. Det er alligevel meget rart at høre at det ikke kun er mig. Og det er virkelig mærkeligt at føle sig fake-voksen og samtidig så uendeligt gammel.
Jeg er ved at blive gammel (selvom jeg kun er 30 og stadig ikke voksen). Men gammel. Seriøst, jeg fandt endnu et gråt hår, og jeg tror der sidder antydningen af en rynke mellem øjnene. Min mor påstår altid at det var os børn, der gjorde hende tidligt gråhåret, men jeg har ingen børn. Har sågar været frivillig single de sidste 5 år. Burde jeg ikke ligne en 19årig så? Og hvad gør jeg nu? Skal jeg til at æde grøn thepulver og alger, ligesom hende den kernesunde dame der blev teenager på 10 uger? Skal jeg slå mig på raw food (mere tartar og carpaccio!)? Eller skal jeg kaste håndklædet i ringen og sige at så må I kraftedeme kalde mig Bedstemor Sif? Det sidste lyder tiltalende. Når man er gammel så er det der skønhedsløb ligesom kørt. Så er det tilladt at gå uden makeup og bage kringle hver eftermiddag. Så er man den Søde Mormor istedet for den Usunde Dame Der Burde Spise Mere Salat.
På den anden side er det jo ikke mig, der går skidemeget op i om andre synes jeg gør tingene forkert, så måske jeg bare skal omfavne min panderynke og sige det er politikernes skyld. De får alligevel skylden for så meget andet. En rynke fra eller til gør næppe det store udslag.
På den vis er det jo meget passende at blogge denne lille bombe. Æbleskiver med saltet karamelsauce. De. Er. Så. Gode. At. Jeg. Åd. Hele. Portionen. På. 28. Æbleskiver. Selv. Og ja, jeg havde ondt i maven bagefter. Godtnok er jeg en hardcore æbleskivespiser, men 28 stk var for meget, selv for mig. Du gør nok klogt i at invitere et par gæster over.
Karamelsaucen er egentlig en hvid chokoladeganache. Lader du den stå et døgns tid sætter den sig og bliver smørbar. Så kan den smøres på muffins og kage og den kan sågar også fyldes i støbte chokolader. Men frisklavet er det en lækker, tyktflydende sauce. Den køler hurtigt af, som ganache nu engang gør, så du kan lave den en times tid eller to før den skal bruges. Husk at opbevare den ved stuetemperatur, den kan godt tåle et par dage på et køligt køkkenbord. Hvis den altså holder så længe…
De syrlige æbler er den perfekte kontrast til den søde karamelsauce. For en gangs skyld vil jeg ikke anbefale Belle de Boskoop, da de bliver splattede når de bliver varme, og så er de også liiiige syrlige nok. Men butikkerne bugner lige nu af gode danske cox orange, mit personlige favoritspiseæble. Det er perfekt. Brug det mens det er der! Og har du din egen favoritæbleskiveopskrift, så bruger du naturligvis bare den.
Æbleskiver med saltet karamelsauce og bagte kanelæbler
4 personer
Æbleskiver:
125 gram mel
1 tsk natron
1 tsk sukker
1 nip fint salt
½ tsk kardemomme
3 æg, delt i blommer og hvider
Reven skal af 1 citron
1,5 dl Kærnemælk
Sigt mel, natron, kardemomme, salt og sukker sammen i en skål. Riv citronenskallen over. Lav en fordybning og hæld æggeblommerne i sammen med 1 dl kærnemælk. Rør det hele godt sammen med et piskeris til det er en glat masse – men lad være med at voldpiske det. Det skal bare røres sammen. Rør resten af kærnemælken i og lad dejen hvile en halv time, tildækket på køkkenbordet. I mellemtiden kan du jo passende gøre æblerne klar, så de kan gå i ovnen så snart den sidste pandefuld æbleskiver er klar til bagning (se opskrift længere nede).
Pisk æggehviderne til stift skum, og vend dem forsigtigt i dejen med en grydeske. Varm æbleskivepanden op så den er godt varm og fordel en stor tskfuld smør i hullerne. Altså én teske smør til alle 7 huller. Ikke en skefuld i hvert hul. Put en spsk dej i hver hul og vend dem med en strikkepind når de er stivnet i siderne og brune på undersiden – kan tjekkes ved at lirke strikkepinden ind mellem æbleskive og pande og lige tjekke en af dem. Æbleskiverne er færdig på få minutter – stik en strikkepind ind i den største, for at tjekke om den er bagt igennem. Der skal være lidt modstand. Det kræver lidt øvelse at vide præcis hvordan en gennembagt æbleskive føles, men efter noget øvelse burde du kunne mærke det alene ved at løfte den. Gennembagte æbleskiver er nemlig lettere end dem, der ikke er gennembagt. Hvis du prøver at lægge mærke til det, så lærer du det hurtigt. Til de efterfølgende æbleskiver behøves hullerne kun en lille dut smør. Bag alle æbleskiverne og server dem med nam nam:
Saltet karamelsauce med hvid chokolade:
50 gram sukker
1 spsk vand
1,5 dl piskefløde
125 gram hvid chokolade, hakket
50 gram meget blødt smør
1 tsk flagesalt, f.eks Maldon eller Guerande
Bland vand og sukker i en lille gryde og rør det rundt så sukkeret bliver vådt. Sæt på jævnt blus (trin 4 ud af 6 på mit komfur plejer at være passende) og lad det koge til det bliver gylden og får store bobler – det tager nogle minutter. Hæld så den varme fløde i, og pas på, det sprutter op, så gør det ad to omgange. Rør rundt i blandingen og lade den koge et minuts tid mere til en jævn blanding. Hæld den gennem en sigte over chokoladen. Rør forsigtigt rundt med en stor ske i midten af skålen. Du vil se den smeltede chokolade og karamelfløden emulgere og blive tyk. Rør rundt til at chokoladen er smeltet og saucen er ensartet. Rør til sidst det bløde smør i. Lad blandingen stå til den skal bruges.
Bagte kanel æbler:
½ æble pr person skæres i tynde både og lægges i et smurt ildfast fad. Drys med et tyndt lag sukker og stødt kanel. Bag æblerne ved 225 grader til de er møre – ca 10 minutter. Server dem varme til æbleskiverne.
Det der voksen
Da jeg var barn, var jeg sikker på at de voksne var sådan nogen kloge nogen, der altid vidste hvad man skulle gøre. Voksen var en tilstand. Man blev voksen og fornuftig. Tadaa.
Nu er jeg 30 og jeg føler stadig lidt at jeg går her og faker det der “voksen”. Og det der fornuftige, vidende noget, det som jeg stadig kan se i alle andre voksne menneskers opførsel – ja jeg lader altså bare som om og håber på at ingen opdager det.
Men gør alle det? Er det kun mig, der ikke har styr på en skid? Eller er det en myte? Sker det aldrig at man rent faktisk bliver Voksen?
Er det bare noget man leger – resten af livet?
(okay, okay – jeg ER blevet mere fornuftig end da jeg var 15 og 25 og gudskelov for det…)
ContinueBraiseret møgsvin med æbler og mandler (nakkekoteletter)
Nakkekoteletter med dims og sovs
Jeg er ret stolt af mig selv, for jeg har lavet mad, uden en opskrift, og uden at bruge en masse tid på planlægning og indkøb. Den slags plejer selvfølgelig at gå godt i dessertkøkkenet, men i det salte køkken ender de fleste af mine spontane indfald i ren katastrofe. Har nok ignoreret den del lige lovlig meget. Og levet lidt for meget af rugbrød og andres mad.
Men slut med det. Jeg elsker god, rustik mad, og så er det immervæk tåbeligt ikke at prioritere det lidt højere end jeg gør pt. Men sådan er jeg. Tåbelig. Dum og stupid! Faktisk er jeg så røvhamrende idiotisk at jeg har skrevet en sang om det:
Jeg er spaden, jeg har celler på
Midt på hjernen, men de er lidt grå
Visne er de, og de har lidt mug
Derfor fatter jeg aller et suk
Det er tomt inde i hovedet mit
Hjernen den er skrumpet, det’ no’d skidt
For den var sgu ikk’ for god fra start
Derfor er jeg heller ej så smart
Det bliver en ren landeplage, kan jeg love jer.
I dag skulle det være. I køleskabet lå en pakke økologiske nakkekoteletter (og undskyld, jeg ved godt at jeg er et bedrevidende møgsvin, der giver jer allesammen mindreværdskomplekser når jeg skriver at mit kød er økologisk), og dem var jeg ligesom nødt til at lave noget med. De skulle da langtidsbraiseres, skulle de. I vin og med æbler og mandler og krydderier, ligesom i nogle af de gamle, tyske middelalderkogebøger. Men ærlig talt gad jeg ikke alt det krydrede vinpjat idag. Undskyld middelalder, vi er stadig venner, ikke? Så jeg lavede en kombi. Jeg tog en middelalderopskrift og rensede den for eksotiske krydderier, skiftede vinen ud med ufiltreret æblemost og tilsatte timian. Jeg bibeholdt æblerne og mandlerne og løget, for udover at være super middelalderautentiske, så passer de godt til møgsvin. Havde jeg haft en rigtig god æblecider, havde jeg brugt den, fordi, well, autentisk. Valgte dog at skide lidt på at være alt for autentisk, eftersom hele moletjavsen skulle klaskes ovenpå en stor portion kartoffelmos, og DET er i alt fald ikke autentisk overhovedet.
Mht stegetiden måtte jeg lige ringe til min egen personlige Hüttemoster. Det er hende jeg plager når jeg har køkkentekniske spørgsmål, der ikke handler om desserter. Hun er ikke helt tilfreds med at blive kaldt Hüttemoster, men sådan er livet.
Resultatet blev aldeles fremragende hvis jeg selv skal sige det. Sødt og kraftigt, smeltende mørt kød og dejlige æbler. De karamelliserede løg giver en speciel sødme, så lad være med at springe det led over, selvom det tager lidt tid at lave. Hvad kartoffelmosen angår så brugte jeg 75 gram smør og 1 dl piskefløde til 4 store bagekartofler (melede kartofler er bedst til mos), hvilket vistnok er ulovligt i disse tider hvor maden ikke må smage af andet end kemisk ekstraheret solsikkeolie og pap. Drop det pis, siger jeg.
God mad er livskvalitet.
Nakkekoteletter med æbler og mandler
4 personer
4 nakkekoteletter
½ liter ufiltreret æblemost
2-3 syrlige spiseæbler (Cox orange er i butikkerne nu)
en lille håndfuld smuttede mandler
1 meget stort løg eller 2 mindre
75 gram smør
Et par kviste frisk timian
Nakkekoteletterne krydres godt med salt og peber og lægges til side. Æblet skæres i tynde både – kernehuset fjernes selvklart. Mandlerne smuttes (kogende vand på, lad stå 10 minutter, smut dem ud af hinden) og sættes til side. Timianen skylles. Så er du klar.
Skær løget over på langs og pil skallen af. Skær det i tynde ringe. Smelt smørret ved lav varme på en stegepande – der skal være et godt lag, løgene skal svømme i det. Er din pande større end min 28 cm skal du måske bruge mere. Læg løgene i og læg låg på. Jeg bruger mit suppegrydelåg, fordi jeg ikke har en pande med låg.
Lad løgene simre under låg ved svag varme en 15-20 minutters tid til de er gyldne og bløde og dufter afsindigt godt. Hold øje med dem, de må ikke brune for meget. Fisk løgene op af smørret og sæt dem til side i en lille skål. Skru op for varmen. Steg koteletterne et minuts tid på hver side. Læg dem i stegegryden med æblebådene imellem. Kog panden af med en deciliter af æblejuicen og hæld det over koteletterne sammen med resten af æblejuicen. Drys mandler over, læg løgene på toppen og put timian ved. Læg låg på stegegryden og sæt den i ovnen 4 timer ved 150 grader.
Efter de 4 timer skulle koteletterne gerne være smatmøre og ved at dratte fra hinanden. Fisk kød, løg, mandler og æbler op (fjern timianstilkene) og læg det under staniol så det holder sig varmt. Sigt stegeskyen og kasser de små gnatrester der ligger tilbage i sigten.
Stegeskyen skummes for det værste fedt og puttes i en lille gryde. Bring den i kog. Rør en smørbolle af 2 tsk smør og 2 tsk hvedemel og pisk den i den kogende sky. Lad den småboble et kvarters tid så den reducerer og tykner. Smag til med salt og peber til allersidst. Har du ikke brugt syrlige æbler, kan det være nødvendigt at putte en lillebitte smule æblecidereddike i for at få lidt syre i saucen. Lidt fløde kan man også røre i!
Server koteletterne på dejlig kartoffelmos med æbler og løg og mandler. Bon appetit!
Continue“Kan det sendes med PostDanmark?”
Speakerstemme: Og efter denne vidunderlige koncert, sunget af tjekkiske frøer i overgangsalderen, er vi på DR TV stolte af at kunne præsentere vores helt nye forbrugerprogram… “Kan det sendes med PostDanmark”.
*jingle*
Postmand Hans
Fik sin tjans
For Postmand Per
Han kører ikke mere
Budgettet det er skåret
Han skar sig selv i låret
For der var ikke råd til en rigtig kniiiv
*jingle slut*
Georg: Ja godmorgen og velkommen til DR og vores nye forbrugerprogram “Kan det sendes med PostDanmark”. Min navn er Georg Genudsendelse, og ved siden af mig har vi min makker, Lars Licens. Og nu tænker du sikkert, Georg, hvad går det her egentlig ud på?
Lars: Ja det står jeg i alt fald og tænker…
Georg: Hold nu kæft, Lars, vi har talt om det her. Okay. Nu er vi på live og så skal det bare køre.
Lars: Men Georg, jeg synes det er spild af licenspengene…
Georg: JEG ER FULDSTÆNDIG LIGEGLAD, LARS! Kan vi ikke lige klippe til reklamer? Hvad? Vi har ikke reklamer på DR? For helvede, sådan noget amatørlort.
[midlertidig sne på skærmen]
Georg: Ja godmorgen og velkommen til DR og vores nye forbrugerprogram “Kan det sendes med PostDanmark”. Min navn er Georg Genudsendelse, og ved siden af mig har vi min makker, Lars Licens. Og nu tænker du sikkert, Georg, hvad går det her egentlig ud på?
Lars: … fucking amatørnisser…
Georg: Ja er det ikke spændende hold nu kæft Lars. I dette nye og banebrydende program sender vi simpelthen forskellige ting med posten, og ser om de overlever turen gennem sorteringsmaskinen og hvad de nu ellers udsætter sådan et lille uskyldigt brev for. Og Lars har vores to første forsøgsobjekter, er det ikke rigtig Lars?
Lars: Hvis du synes.
Georg: Dats dø spivit, som de siger i USA. Som du kan se står Lars her med to flødeboller og to stykker knækbrød. Dem vil vi nu pakke i hver sin kuvert, og så bliver det spændende om de kommer tilbage i ét stykke.
Lars: Woop-de-doo.
Georg: Lars jeg trækker dig i løn hvis du ikke holder kæft. Og nu pakker jeg flødebollerne ned… sådan der… og så kommer det rare postbud Jens og henter pakken… dav Jens! Hva satan, har du katten med?
Jens: Ja det var en min tidligere kollega efterlod… den hedder Emil eller sådan noget…
Georg: Hej Emil, er du en sød lille kat, er du deeeeUAURGH yikes den har temperament hva. Hæhæh. Fuck den åd sgu min finger. Lars, hent pakketapen så vi kan stoppe styrtblødningen. Og, kære seere, der drog vores breve afsted, og så er der kun tilbage at vente på at de kommer retur.
Lars: Så vi skal stå her hele natten, eller hvad?
Georg: Hvad fanden ævler du om, nu stopper du simpelthen din fucking bondejokke, ellers er det direkte tilbage til at være runner på Spise med Price.
Lars: Men posten er jo en dag undervejs… vi får først brevene i morgen.
Georg? Vi gør HVAD? Ej det er for meget. Det er KRAFTEDEME for meget. Så står man her og er helt til grin i den bedste sendetid. Søndag kl 20, Lars. Er du klar over hvor mange chefer jeg måtte knalde for at få det her gig? MANDLIGE CHEFER, Lars. Er du klar over hvad flødeboller koster? OG KNÆKBRØD! FUCKING KNÆKBRØD KOSTEDE MIG MIN MÅNEDSLØN. Fuck det her. Jeg skrider. Rend mig i røven.
[sne på skærmen]
Flødeboller og knækbrød viste sig uegnede til forsendelse i boblekuvert
Awesommeste weekend ever
Ja det var min weekend. Awesommest, altså. Også ret opslidende, men det er sjovt som de to ting næsten altid går hånd i hånd. Yay, en uges ferie i Paris. Yrrrrk en uge med daglange traveture i Paris. Yay, en hyggelig fest. Yrrrk indkøbopvaskrengøringmadlavning. Yay en kæmpe kage. Yrrrrk mavepine.
I forstår hvad jeg mener.
Denne weekend var det bogfest + Julens Chokolade. Og nej, det var ikke skidesmart at de lå samme weekend, men til mit forsvar skal det siges at jeg allerede havde inviteret til bogfest da jeg fik mulighed for at få en stand på Julens Chokolade, og stædig som jeg er, besluttede jeg at aflysning ikke var en mulighed. Jeg skulle da bare planlægge mig ud af det!
Det viste sig hurtigt at man ikke kan planlægge sig ud af to ting: Det faktum at døgnet har 24 timer og det faktum at GLS generelt er inkompetente. Begge dele var skyld i en uge med et minimum af søvn, et maksimum af stress, et lynkursus i benhård prioritering samt et stærk øget forbrug af farverige bandeord såsom “røvherpes” (da ovnen gik ud midt i småkagebagning), “asstard” (da det stod klart at min længe ventede lyserøde kokkejakke i ville nå frem i tide) og “DETERKRAFTHELVEDEBARELØGNJEGSKALBRUGEDENPAKKENU” (da jeg opdagede at GLS havde besluttet sig for at min adresse ikke eksisterede og var igang med at returnere min pakke til Holland – uden iøvrigt at kontakte mig først. Hvornår er det lige at man lærer at fravælge webshops, der bruger dem til udbringning?).
Det lykkedes mig dog at få bundet en fin sløjfeknude på det hele til sidst ved at aflyse konceptet “søvn”, og således er jeg svært godt tilfreds med mig selv i dag. Der er selvfølgelig tusind milliarder ting jeg vil gøre anderledes næste gang jeg skulle kaste mig ud i konceptet “messe”, men på den anden side skal man jo starte et sted. Og det gjorde jeg. Og jeg så at det var godt.
I dag er jeg selvfølgelig en anelse træt, men ikke mere end at jeg kylede Nightwish i CD afspilleren og brugte morgenen på at hoppe rundt i stuen og brøle:
“IT IS – THE END OF ALL HOPE!
TO LOSE THE CHILD – THE FAITH!
TO END – ALL THE INNOCENCE!
TO BE – SOMEONE LIKE ME!”
hvilket muligvis er den awesommeste sang, der nogensinde er skrevet. Go Nightwish! Måtte dog lige sætte mig ned og tage en puster efter to vers. Katten insisterede mijawende på at blive lukket ud i haven. Jeg tror hun syntes jeg var pinlig. Digtede en version af sangen specielt til hende: “It is - the end of my cat! To lose – the food, the bed! To end – the bellyrubbing! To live with someone like me!”
Bogfesten var selvfølgelig en lille fejringsting af Vinterkage. Jeg havde inviteret 10 uskyldige mennesker til kage og ingen sprut med meget klare instrukser om at festen sluttede ved midnat. Ikke fordi jeg ville blive forvandlet til et græskar ved de tolv sagnomspundne slag, men fordi jeg skulle op kl 5 næste dag og, well, søvn er bare generelt rart at have, ligesom konceptet “tømmermænd” ville være en elendig ide.
Som sædvanlig var sprut overflødigt (omend altid rart…) da Kagedåserne samledes. De få gæster, der ikke var Kagedåser, stod ikke tilbage for at deltage i løjerne. Jeg har af og til været lidt nervøs for om vi var for stor en mundfuld for andre, men det viser sig at de fleste er glade for at være i et selskab hvor de kan smide hæmningerne og bare være sig selv.
Jeg fik også rare gaver, og må jeg hermed lige benytte lejligheden til at sige JEG ELSKER GAVER! Fuck det med at være voksen og så “er det jo ligemeget med de gaver”. Guhelvede er det ej. Jeg elsker gaver. Især de personlige gaver. Jeg bliver så glad når jeg får en gave, der viser at vedkommende kender mig og har overvejet hvad jeg ville synes om. Det tror jeg aldrig jeg bliver for voksen til. Måske er det fordi jeg ikke har børn, men jeg tror i virkeligheden at de fleste har det sådan – de vil bare ikke indrømme det, fordi det af en eller anden årsag er blevet udråbt til at være barnlig grådighed. Well fuck det, siger jeg bare. Man kan også blive FOR voksen.
Gaver som vi kan lide dem
StineStregen gav mig en ramme med den tegning, hun tegnede af hendes første kagebesøg herude, og som jeg fik lov at bruge i Vinterkage. Er den ikke fin? Jeg har givet den ærepladsen ved siden af TV’et. Jeg fik også en awesome hjemmesyet brødpose af Anne – se de lyserøde gingham tern! Jeg ELSKER lyserød gingham. Og jeg elsker brød. Ren win. Chokoladestine gav mig en fabuløs hvedepude til mikroen, der iøvrigt var gode ved mine ømme fødder efter chokolademessen. Tuberkulose-Tine stak mig de yndigste glaskugler (åh julepynt), der straks fik ærespladserne som pynt i helblondekopperne.
Klidmosterdamen gav mig en fin lille dug og så stak hun mig en seddel hvorpå der stod skrevet to hellige ord: “Põltsama Kuldne”. Det er en estisk æblevin, de serverer på Restaurant Miró, og den er så god at jeg ville sælge din mors lever for en flaske. Heldigvis kan denne seddel ombyttes til et stykke alkoholisk æblehimmel, så din mors lever er i sikkerhed. For nu.
Ene hane i kurven var Tom, der var ansvarlig for at pushe mig en stand til Julens Chokolade, og han havde et eksemplar af Bo Fribergs “The Advanced Pastry Chef” liggende, som han ikke brugte (????), og det fik jeg. Oh hell yeah! Så skal I bare se løjer på bloggen. Den bog er fuld af awesomehedskage.
Men inden denne blogpost bliver alt for lang, vil jeg runde af med nogle billeder fra Julens Chokolade. Det var en fed dag, omend jeg lagde ud med alverdens mindreværdskomplekser over min lillebitte bod, som jeg ene kvinde havde banket sammen på kun 14 dage. Men mine showkager med julestjerner i sukker fik masser af god opmærksomhed, og jeg snakkede med flere bloglæsere, der godt turde møde mig IRL. Jeg er god til at snakke om kage, men virkelig dårlig til at sælge, så det havde jeg bedt Klidmoster om at stå for. Hun klarede opgaven med bravour, og da vi endelig kunne pakke biksen sammen havde jeg udsolgt af min chokoladekage.
Hest! Hest! Hest!
Men jeg fik også mødt nogle andre chokolademennesker, og især Chokoladefabrikken fangede min opmærksomhed da de satte denne hest op. Jeg var fluks ovre og spørge om jeg ikke lige måtte tage nogle billeder af den.
farver!
De havde også de smukkeste chokoladefrøer i fine farver – naturlige farver, I might add. Jeg spiste en grøn. Den var med pistacie og solen skinnede lidt ekstra. De gule er appelsin. Jeg fik lov at komme ind på standen og tage billederne helt tæt på, istedet for gennem montreglasset.
Jeg glemte at spørge om den store chokoladefrø også kostede en ti'er.
Og som I kan se, er jeg ikke den eneste, der sætter pris på spas og løjer i arbejdstiden!
Jeg havde stand mellem Friis-Holm og A Xoco, hvilket jeg takkede mine lykkestjerner for. Især den del hvor der flød smagsprøver over i mine grådige hænder. Mamse! Jeg vil gerne skrive meget mere om Julens Chokolade, men det må blive i en anden blogpost, for ellers bliver indlægget her 3 kilometer langt. Jeg venter også på nogle billeder fra Klidmoster + andre, af mine kager og min stand. Dum som jeg var fik jeg slet ikke taget nogle ordentlige billeder selv.
Til gengæld fik jeg tonsvis af lækker chokolade med hjem. Jeg må sige jeg er blevet svært bidt af konceptet chokolade efter jeg opdagede hvor meget nørdethed der ligger bag. Så nu skal jeg lære alt hvad jeg kan, for Sifoladen gør intet halvt. Da jeg opdrættede marsvin havde jeg hollændere, fordi de er den sværeste race. Inden for kageverden slog jeg mig på Lambeth fordi det er den sværeste teknik. Men hvad er chokoladeverdens holændermarsvin? Det må jeg se at finde ud af. Og blive den bedste til.
Skal nok holde jer opdateret!
ContinueCognacsyltede pærer
Cognacsyltede pærer. Og vafler. Og vaniljeis
Beklager ekstremt dårlig blogning, men jeg er en streg i luften i disse dage, og det er ikke fordi jeg pludselig er gået hen og blevet tynd. Det er fordi jeg har en lillebitte smule travlt. Jeg fik lige en mulighed for at have en stand på Julens Chokolade 2012, og det krævede instant travlhed. Men nu begynder det at ligne noget, så hvis du befinder dig i nærheden af Århus på søndag, så kom og sig hej til mig og min yndige assistent Klidmoster i min lille SifBeth-kagebod, hvor vi sælger chokolade inkarneret som kage. Og småkage. Og så er der også nogle peberkagemænd, og jeg har nogle bryllupskager med, og verdens allermest lyserøde visitkort. Det kan du ikke gå glip af! Især ikke visitkortene, de er ret awesome. Jeg har selv designet dem.
Men så holder jeg også en lille kageaften om lørdagen, så jeg var oppe til kl bæ for at rydde op. Og nu ved jeg ikke om det kun er mig, men jeg er enormt dårlig til at pakke mine indkøb ud. Jeg fisker alt det op, der skal på køl, og så venter jeg med resten… til senere. Af og til kommer senere ikke, og så ligger poserne sådan forskellige steder rundt om i huset. Det gør oprydning til en regulær skattejagt. Jeg fandt en dåse kattemad, et halvt kilo mandler, ti (!!) plader chokolade, en dunk vaskemiddel, et par nye strømper, en pakke muffinforme, en pakke mel og en pose sukker. Tilsæt smør, æg og bagepulver og så har du chokolademuffins. Well, hvis du udelader vaskemidlet og strømperne. Og kattemaden, for guds skyld. Den skal du gemme til tacofyld.
Jeg fandt også nogle vaniljestænger (seriøst, jeg skal rydde op i entreen noget oftere) og dem brugte jeg til at sylte nogle dejlige modne pærer med. Man kan lige nu få nogle kæmpestore Lucaspærer, og hvis de lige får et par dage i frugtskålen til de dufter skønt af moden pære og får et strejf af gule kinder, så er de skidegode at sylte i en sukkerlage tilsat cognac og masser af vanilje. Når du så har syltet dem, så kan du passende invitere mig på pandekager med is og syltede pærer.
Cognac kan erstattes med anden likør, hvis du har noget du bedre kan lide. Amaretto ville nok ikke være elendigt.
Nu skal jeg have verdens længste lur. Laters, bitches!
Cognacsyltede pærer
4 faste, men modne pærer
300 gram sukker
1 dl vand
1 dl cognac
1 stang vanilje
Pærerne skrælles. De kan enten syltes hele, i både eller i stykker. Jeg valgte at skære mine pærer i store tern. Hæld vand og cognac i gryden, drys sukkeret i. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, og put både kornene og den tomme stang i gryden. Rør rundt og tænd så for medium blus. Lad grydens indhold koge sammen til en lage. Skru ned til en simren og læg pærestykkerne i. Lad dem koge i lagen til de er så møre at en gaffel ikke møder modstand, men ikke så møre at de koger helt ud. For en hel pære tager det ca 20 minutter, pærestykker lidt mindre. Fisk pærerne op og læg dem i en skål (hvis de skal bruges indenfor en dag eller to) eller i et skoldet glas (hvis de skal holde længere). Lad lagen koge ind til en tyk sirup og hæld den over pærerne. Luk glasset og lad det køle af. Opbevares i køleskab.
Cognacsyltede pærer er fecking awesome til vaniljeis, til pandekager og vafler, til vaniljeis, til ost og til vaniljeis.
Og selvfølgelig vaniljeis.
ContinueEn kat siger mere end tusind ord
Man kan næsten se røvhullet
Gnaskepot udtrykker stemningen i det lille hjem på ganske brilliant og dog så umådelig enkel vis. Jeg ved ikke hvorfor katten ser sådan ud, men min undskyldning er tømmermænd.
Ses i morgen.
Continue