Vinegar pie (eddiketærte, 1800)

Vinegar pie

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden… nej vent. Der er et eller andet galt her. Hvem har udskiftet mit manuskript med juleevangeliet? Hvem?!

Fuckers, hele bundtet.

Nå… det skete i de dage i 1800tallet at man gik hen og fik brændekomfur i de private køkkener. Før det havde man hovedsageligt lavet mad over åben ild og bagning foregik i store, lede ovne som man ikke lige havde plads til derhjemme. Man måtte gå til bageren efter brød eller undvære. På landet havde man gerne pladsen, men at fyre op i en stor bageovn var dyrt og besværligt, så man bagte store mængder brød en gang om måneden eller sådan, og så skar man mugpletterne af og lavede øllebrød når det kneb sig henad den sidste uge før bagedag. Det siger sig selv at hvedebrød, kage og tærte kun meget dårligt kan holde sig en måned i et spisekammer uden mulighed for køl eller frost, og man tændte ikke lige op i den store ovn for at bage en plade boller. Derfor var friskbagt brød også noget man så på med julelys og stjerneglans i øjnene.

Men da man opfandt jernkomfuret og begyndte at bruge kul som brændsel, var det pludselig blevet muligt at tænde op dagligt i en noget mindre brændekrævende ovn, der holdt en god, stabil varme længe. Og de amerikanske pioneerer elskede komfuret, for de havde ingen byer eller bager tæt på, når de sådan drog ud og befolkede den amerikanske prærie. Men et jernkomfur, det havde de. Og nu kunne de bage hver eneste dag, hvis de ville, for komfuret var alligevel tændt. Og da tærten – efter brødet – har været Bagværk Nr 1 gennem hele menneskets kulinariske historie, ja så blev 1800tallet tærternes århundrede, og der opstod et væld af varianter, især i USA, hvilket deres madkultur stadig bærer præg af.
Desværre fik de brænde- og kuldrevne komfurer senere den ulempe at folk døde en smule af den enorme forurening det gav i storbyerne, hvor mængden af røg fra industri og private komfurer blev en giftig blanding af smog og luftvejslidelser. Så det var ikke lutter lykke og lagkage.

Men altså. Vinegar pie var en af de tærter, der blev opfundet af de driftige pioneerkvinder, der skulle trylle mad frem af et sparsomt forråd, hvor man kun havde mælk og smør hvis man havde køer nok, og æg hvis man havde anlagt hønseflok. Sukker kunne man have med i prærievognen, eddiken lavede man selv – og det gjorde man også klogt i, hvis man bosatte sig langt fra en butik.
Efter sigende blev vinegar pie hovedsagelig spist sent om vinteren, når vinterforrådet var ved at være blottet for tørrede frugter og græskar. Men selv på tærteborde fulde af frugttærter og cremetærter har den haft sin plads, så den er endt med at blive temmelig populær, lyder det til. Ja sågar en uundværlig del af enhver højtid. Men sådan går det jo gerne for fattigmandskost. Er den en del af livet, ja så forsvinder den ikke gerne, heller ikke i overflodstider. Sentimentale værdier og sådan. Selvom jeg personlig godt kunne undvære øllebrøden.

Nok ævl. Jeg besluttede mig for at lave en god, gammeldags vinegar pie. Der findes selvklart mange varianter. Den allermest tarvelige består kun af vand, sukker, eddike og majsstivelse, og er sikkert også den mest oprindelige. Men der findes også fuldfede versioner med smør, æg og dyre krydderier. Jeg var i tvivl om hvilken jeg skulle vælge, så jeg valgte at komponere min egen opskrift. Den er baseret på en gammel amerikansk opskrift, med rigtig meget eddike, istedet for en af de tøsede med kun 2 spsk. Jeg har så valgt at tilsætte æggeblommer og ekstra smør og lidt krydderi. Det gav en tærte med et fyld, der mindede lidt om en bagt creme, fast, men alligevel blød og cremet i konsistensen. Og en anelse blævret grundet majsstivelsen.

Smagen? Helt fantastisk! Den smager lidt som mine yndlingschips fra UK, Walkers Prawn Cocktail, bare i en dessertudgave. Det er ikke en sød og tung tærte, men man kan nu stadig ikke spise vildt meget af den – for syrlig, det er den! Jeg bagte en halv portion i to små tærteforme og åd den ene. Føler mig lidt syrlig i maven… yrk.

Da eddiken giver så meget af smagen, er det selvfølgelig vigtigt at bruge en rigtig god frugteddike. Den billige sylteeddike er nok ikke så god her. Jeg brugte en økologisk æblecidereddike, og den var perfekt.

Vinegar pie

1 portion sød tærtedej lagt i en 25 cm tærteform.

Eddikefyld:
2 dl sukker (halvdelen kan gerne være brun farin eller muscovado)
2 dl vand
1 dl æblecidereddike
½ tsk stødt allehånde
½ tsk stødt ingefær
50 gram smør
2 spsk majsstivelse (Maizena)
4 æggeblommer

Vand, eddike og sukker blandes i en lille gryde og bringes i kog. Tag gryden af varmen og tilsæt majsstivelse. Sæt gryden tilbage på varmen og bring atter i kog under omrøring. Lad det småboble ved jævn varme til det tykner. Det skal være som kagecreme, måske lidt tyndere. Tag gryden af varmen og lad massen køle af et kvarters tid. Rør æggeblommerne i og hæld gennem en sigte ned i tærteformen. Bag 45 minutter (ca) ved 200 grader til fyldet bobler. Bagetiden afhænger af hvor dyb din tærteform er osv, så hold øje. Det vil blævre lidt i midten når du tager tærten ud, det er ok.

Lad tærten køle af på en rist. Serveres med lidt flødeskum eller creme fraiche. Den kan spises så snart den er ved at være kold.