Sundhedsåbenbaring
Jeg er ved at rydde ud i mine temmelig alt for ret mange bøger, og nåede til de kernesunde bøger, som jeg engang købte i håbet om at rismel og birkesød var vejen til et lykkeligere liv hvor jeg, på tilsyneladende magisk vis, ville ende med at elske mig selv og blive str 36.
Men som jeg sad og bladrede i bøgerne huskede jeg hvorfor det ikke holdt. Maden var simpelthen så gyselig at jeg blev decideret trist af det. Min livsglæde forsvandt sammen med nogle få kilo.
Selvom jeg stadig har nogle tanker om at str 36 ville være rart, så vil jeg til enhver tid hellere være tyk end kernesund. Jeg vil hellere være horisontalt udfordret end jeg vil være vegetar. Jeg vil hellere være bredrøvet end low carber. Hellere kornfed end kornfri.
Sådan er det bare. Mit liv skal være en kulinarisk fest, og der er ikke plads til askese, burde-ikke, må-ikke. Og skål på det.
Comments closed for this article.
10 Comments
Hørt.. Glutenfri og perfekte sukkerbrødsbunde rimer lissom ikke og hvor er så det sjove i livet, når man sidder tilbage med en klæg klump daddel-kakao “kage” med soyayoghurt til??
Kære Sif, jeg har det præcis som dig: livet skal være en kulinarisk fest, og hvert måltid skal være lækkert. Men modsat dig, så synes jeg det går fint med “low-carb-high-fat” (eller lavkarbo, som de siger i Norge) – man skærer mest bare tomme kalorier væk efter min smag, og det efterlader al det smagfulde: økokød på alle måder og med alle saucer, de fleste grønsager (med masser af smør!), ost, og til dessert: bær med sabayon eller crème fraîche, osv.
Så jeg kan sagtens undvære brød og kager, hvilket jeg kan forstå du ikke kan.
Anyway, så er det vigtigste og det sundeste nok under alle omstændigheder at spise rigtig mad og nyde den og resten af livet. Og skål på det!
Jeg er faktisk i store træk enig med low carb bevægelsen… men jeg kan ikke forlige mig med tanken om at mad er gift. Og jeg synes der er virkelig meget præk om brød, der er ligeså uvidenskabeligt som anti-fedt-kampagnerne. Ægte mad (lavet af ægte råvarer… f.eks brød af Aurion mel) nægter jeg at tro på skulle være farligt. Well, sålænge man ikke lever af det… så kommer man ret sikkert til at mangle vigtige vitaminer og mineraler.
Til gengæld har jeg droppet at spise kartofler til mine tunge franske vinterretter – for jeg har aldrig brudt mig ret meget om dem, så det var vist ren vane. Hvem har brug for tilbehør, når der ligger lækker lammeskank på tallerkenen? Så det har fået mig til at tænke grundigt over hvad jeg gør af vane og hvad jeg gør af lyst. Og ændre på det.
Mht. mel – især hvede – så tror jeg du har ret: de gamle sorter er helt ok. I Chris Masterjohn’s anmeldelse af Davis’ bog, Wheat Belly (http://blog.cholesterol-and-health.com/2011/10/wheat-belly-toll-of-hubris-on-human.html) fortæller han hvordan det kan være, både at Weston Price og McCarrison fandt at befolkninger med stort hvede-indtag var sunde, og så samtidig at moderne hvede er næringfattigt, giver øget risiko for glutenallergi, og i øvrigt optræder i alskens forfærdelige fabriksfødevarer.
Så lidt Aurion-hvede er sikkert helt fint. Personligt, så har jeg det bedst (især mentalt) med ret lidt kulhydrat i kosten.
Så enig, så enig! Glædesløst, frelst og fanatisk! Er lige igang med Den hemmelige italienske madklub “Guldgaflerne” – her spekuleres hverken over hvede eller hvepsetalje, men derimod over, at hvert måltid er en fest og en hyldest til livsglæden. Jeg har det sådan med mad (o.a.) at “nyd det eller drop det”…vores kroppe kan sagtens selv fortælle os hvad der er godt og hvad der ikke er, vi skal bare huske at lytte efter!
“Følg de mennesker, der søger sandheden, flygt fra dem, der har fundet den.”Václav Havel.
hvor har du bare ret!!!
Efter flere år på f.eks. weight watchers gik det op for mig, at selv om vægten faldt, steg hverken selvtillid eller humør!!! Og hvad er det så værd?
Så nu har jeg istedet besluttet mig for at nyde livet og elske mig selv nu istedet for at det hele magiskvis ville være meget bedre, hvis jeg bare tabte mig x-antal kilo..
Tak for en super blog!
Jeg var engang til samtale hos noget, der hedder “Nordic Clinic” – og de sagde, at den der Kernesund-bølge… var noget de arbejdede sammen med Ninka om!!!
OH VE!
Der vidste jeg bare, at jeg ikke ville kunne holde ud at arbejde sådan et sted. I det hele taget var det sgu et mærkeligt foretagende… Og så vidste de ikke engang ret meget om den histamin-allergi jeg bærer rundt på. PFFF!!!
(Det var en klinik, der specialiserede sig i at gøre folk korn-, gluten og mælkefri…)
Nej, Sif, du har så evigt ret. Hvorfor være normal, når man er glad som gal?!
Og lidt galskab er bedre end ingen galskab.
sGu.
Hellere godt tosset end dårligt begavet
Jeg har jo fulgt dig i nogle år og du har aldrig udstrålet mere glæde og drive end du gør nu
Så enig, så enig.
Mad gør mig glad, er mit motto.
Og slæber heldigvis ikke rundt på diverse allergier der skal tages hensyn til, så det er daglig dive in. Yes!