Archive for October, 2011
Aftenkaffekage aka chokoladekage med kokos og give away
Aftenkaffekage
Det hænder at jeg bliver alvorligt bekymret for mit eget mentale helbred. Ja faktisk sker det oftere end man umiddelbart skulle tro, men det er især på taler-med-katten-fronten at alarmklokkerne af og til bimler og bamler i en sådan grad at arbejdsmiljøstyrelsen kommer løbende og tildeler mig verdens allersureste smiley fordi larmen på arbejdspladsen overstiger det tilladte niveau med cirka 7000 decibel.
De fleste, der har dyr, vil nok indrømme at de taler med dem i et eller andet omfang. Men nogen af os scorer lige nummeret højere på sindssygeskalaen, og det var her jeg befandt mig for 10 minutter siden, da jeg fandt katten siddende ude i køkkenet. Med halen svøbt om forpoterne og store, bedende øjne. “Piiiv”, sagde hun, og så var det at jeg tabte hjernen og kastede mig ud i følgende monolog, altsammen med den værste klynkende babystemme du kan forestille dig:
Nåå er du helt alene, lille mis? Hva? ER DU HELT ALENØØØØØØ nåååååååååå ER DU HELT ALENØØØØØØØØØØØ hvor ER DET SØØØØØØND FOR DIIIIIIIIIIIG lille missekattemussenuserpullermuller, har du slet ingen VENNEEEEER NÅÅÅÅÅÅ MORS BABYMUSSEPUSSEPIGEBAMSELEJSEMULLENULLE kom heeeeeer og bliv kløet bag øreeet jaaaaaaaaaaaaaaaaa NÅÅÅÅÅRH MORS LILLE BAMSØØLAMSØØMAMSØØDAMSØØØØØ….
og det var så ca. her at katten fik nok og skred. Så kunne jeg stå der med al min omsorg og ligne en idiot. Utaknemmelige kræ, hun har nok glemt hvem der fodrer hende. Men I ved jo hvad man siger om profeter og hjemlandet, så jeg lod mig ikke slå ud af det. Mest fordi jeg havde chokoladekage.
Der er visse opskrifter jeg evig og altid arbejder på at perfektere. En af den er æbleskiver. En anden er chokoladekage. I går nåede jeg et gennembrud indenfor chokoladekagegenren. Jeg har døjet meget med at kagen blev lidt for tør og fik hård skorpe og en mærkelig bismag, jeg ikke helt kunne identificere. Og det er mærkeligt, for jeg har bagt de samme chokoladekager jeg altid har bagt og elsket, men lige pludselig smagte de bare ikke godt i min mund længere. Efter megen banden og svovlen og prøvebagning, gik det op for idioten her, at det jo nok var kakaopulveret, der var problemet. Kakaopulver er rart og dejligt, men det har den ulempe, at det ikke suger væske skidegodt, hvilket enhver, der har prøvet at piske kakaopulver ud i kold mælk vil nikke genkendende til. Og når det ikke vil binde væske, ja så vil det uværgeligt tørre kagen ud, og det skal man kompensere for. Samtidig giver for meget kakaopulver en bitter smag, så jeg vendte min chokoladekageopskrift på hovedet. Jeg erstattede det meste af kakaopulveret med chokolade, så der var dobbelt så meget chokolade som før. Så skar jeg lidt ned på smørret for at kompensere for den øgede fedtmængde. Tilsatte en anelse ekstra mel. Og vupti. Lækker, saftig kage, blød skorpe, kort bagetid og masser af chokoladekage i maven.
Chokoladekage er selvfølgelig aldrig bedre end den chokolade man pøser i. Så brug en mørk chokolade, du kan lide. Der er stor, stor forskel på de forskellige mærker. Jeg har tidligere brugt Änglamärks 70%, men på et eller andet tidspunkt begyndte den at smage enormt syrligt og ødelagde en stor plade brownies, og siden har jeg knurret ondt hver gang jeg gik forbi den i supermarkedet. Syre er godt – bare se på Valrhonas Manjari – men det skulle gerne være en balanceret syre. Min favorit allround chokolade er Callebaut Select, en mørk choko på 53,8%. De fås i Metro, men husk at kigge på pakken. Der er flere slags mørk Callebaut chokolade, og nogen af dem er meget bitre og stærke og liiiige i overkanten, mens andre er milde og bløde. Jeg købte engang den, der hedder Strong og måtte smide en hel portion fyldte chokolader ud, fordi de blev så bitre. Der var gråd og tænders gnidsel…
Anyway, nok ævl, det var mest for at pointere at mørk chokolade ikke bare er mørk chokolade, så lad være med at falde for fine indpakninger og guldtryk. Det skal smage godt, ikke bare være dyrt. Og smag er personlig – bare fordi “alle” elsker Valrhona, så er det ok hvis du synes et andet mærke er bedre. Man skal aldrig være mærkevareslave – heller ikke på det gastronomiske plan (jeg kan godt lide Valrhona, btw, og modtager det gerne i værtindegave. Siger det bare!).
Inden jeg kaster opskriften i grams, vil jeg lige lave en hurtig give away. Min nyeste bog, Vinterkage, er netop hjemslæbt fra trykkemanden og sendt ud. Det skal fejres med en lille give away, som du kan deltage i. Hurra! Hvis du allerede har købt bogen, kan du stadig være med – hvis du vinder, så refunderer jeg ganske enkelt din betaling. Tadaa! Eller sender dig en ny bog, hvis du gerne vil have en ekstra, selvklart.
For at deltage, skal du skrive en smækker kommentar i kommentarfeltet nedenunder, hvor du fortæller mig, hvad du gerne vil se mere af på bloggen. Jeg kan ikke love at jeg vil bruge det, men jeg vil gemme alle kommentarer og læse dem igennem når jeg mangler inspiration. Sidste frist er i morgen, tirsdag, ved midnat.
Og nu, uden mere tjams, opskriften. Fordi jeg selv synes jeg er ekstremt morsom, har jeg forfattet en udgave af opskriften, som den måske ville se ud hvis den stod i en middelalderkogebog. Vi ser lige bort fra at kager i den forstand ikke rigtig sådan fandtes dengang, at man hverken havde bagepulver, natron eller chokolade… eller kakao. Den rigtige opskrift er nedenunder.
Chokoladekage, middelalderkogebogsversionen:
Tag godt smør, som to æg, og vask det godt og tag dertil fint sukker, en halv kopfuld, og tag salt mellem to fingre og læg det i et kar og pisk det og hæld derpå chokolade, en håndfuld, en ske med kakao, og kogende vand at dække det og rør det med mel, en kopfuld og kærnemælk så det bliver som creme. Bag det midt i ovnen.
Chokoladekage, nutidsversion
75 gram smør
125 gram sukker
1/4 tsk fint salt
2 æg
100 gram mørk chokolade
1 spsk kakaopulver
½ dl kogende vand
100 gram hvedemel
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
½ dl kærnemælk
Alle ingredienser skal have stuetemperatur. Og jeg mener det! Gør det. Ellers får du bank. En kagedej er essentielt set en emulsion, ligesom mayonnaise, og den kan skille og så får du en tør og smuldrende kage. Er alle ingredienser samme temperatur, så bliver det nemmere at røre den godeste kagedej i verden.
Start med at tænde ovnen på 175 grader. Snup dig en bageform – 20 cm/diameter – og smør den med lidt blødt smør. Læg en cirkel af bagepapir i bunden af formen og drys så mel i. Drej formen rundt så melet dækker siderne og bank det overskydende ud af formen igen.
Hak chokolade groft og put den i en skål. Hæld det kogende vand over. Lad det stå et par minutter og rør så rundt til al chokoladen er smeltet. Rør kærnemælken i og sæt det til side.
Tag smørret og put det i en skål. Put også sukkeret i skålen. Og saltet. Pisk det til det er lyst og luftigt, helst så længe at sukkeret er opløst, men hvis man er superdoven, så kan mindre også gøre det. Måske.
Tag et æg, slå det ud og pisk det i dejen. Pisk til dejen bliver stiv. Slå et æg mere i. Pisk igen til dejen bliver stiv. Sigt mel, bagepulver og natron sammen og rør halvdelen i dejen sammen med chokolade-kærnemælksblandingen. Du kan bruge håndmikseren hvis du pisker på lav hastighed og kun pisker i kort tid. Rør resten af melet i dejen og fyld dejen i formen.
Bages 30 minutter midt i ovnen. Lad kagen køle HELT af på en rist. Imens kan du lave chokoladeglasuren:
Smørbar ganache:
100 gram mørk chokolade
100 gram smør
Hak chokoladen groft og put det i en skål sammen med smørret, der er skåret i skiver. Smelt chokolade og smør sammen, enten over vandbad eller ved at give det 15-30 sekunder i mikroen på middel effekt. Rør rundt med et lille piskeris (RØRE! Ikke piske) til chokoladen og smørret er smeltet og ganachen er glat. Lad den køle af til smørbar konsistens, ca 45 minutter. Det passer som regel med at kagen er blevet helt kold.
Smør ganachen på kagen og drys med kokosmel. Spis! Rester opbevares tildækket ved stuetemperatur i op til 2 dage – aldrig i køleskabet! Det gør kagen tør og kedelig. Ganachen bliver ikke dårlig.
ContinueSå pissenærig
Af og til så tænker jeg – det er godt og fint at have en Bedsteven, der er socialrådgiver. Åh hvor han arbejder for de svage. Og det der. Ren helgen.
Men hvad fanden skal jeg bruge det til, når han ikke engang vil bevilge mig en kommunalt betalt pony?
ContinueSifoladens Testkøkken: Pulversaucer
Hej med jer, og velkommen til *fanfare* Sifs Testkøkken!
*festlig jinglemusik*
Sif hun tester
Tester alt der findes
For hun åbner pakker
Som hun helt selv køber
Sif er testkvindeeeeeen
Åh Sif Sif Siiif
Hun testeeeeeeer
*festlig jinglemusik slut*
Ja velkommen til. Mit navn er Sif Sponsorfri og som I jo nok ved, så tester jeg industriprodukter. I dag skal vi teste to herlige pulversaucer, der med garanti er at finde i enhver danskers hjem. Har du ikke selv en pakke stående i køleskabet, ja så har din mor nok, og du må hellere se at få hentet den, for jeg siger dig, det er kræs det her.
Her i testkøkkenet går det naturligvis ikke at vi sådan går hen og afslører hvilket varemærke det er vi tester. Derfor har jeg simpelthen gjort det at jeg har ani… any… anoniny… jeg har sløret navnet på pakken. Sådan der, ja. Helt sløret. Det er vigtigt, for ellers kan man være forudindtaget.
Meget anonym sovs
Først har vi en dejlig brun sovs. Og jeg smager lige på den… nej hvor er den altså bare god. Og det er SÅ nemt at lave, siger jeg jer. Rør pulveret ud i vand og kog igennem. Det er jo ligesom hjemme hos mormor.
Der står på pakken at den indeholder brunet løgsaftkoncentrat, og det kan man altså godt smage, det er et godt brunet løgsaftkoncentrat, det er det. Det skal de have nogen points for. Gærekstrakten er også meget meget fin, den runder ligesom af og tager toppen af citronsyren, som jo ellers godt kan være en krasbørstig lille fætter, der i den brune sovs. Jeg synes især det er godt at se at de har husket grøntsagerne, for dem skal vi immervæk spise mange af. Med både tomater og sellerirod, er det en brun sovs som vor mormor lavede den. Åh, mangen er den gang, hvor min salig mormor bad mig hente tomaterne, så vi kunne lave god, gammeldags brun sovs.
Og, ligesom hos mormor, så er der naturligvis tilsat et sundt skud krydderier så smagen den bare bliver RIGTIG god. Sojasaucepulver, selleriaroma, løgpulver, bygmaltekstrakt… ja jeg ved ikke med jer, men min mund løber simpelthen i vand nu. Vi må hellere gå videre til den næste sovs, og se om den er ligeså god. Efter reklamepausen.
*jingle*
Åååh spis chokolade for en sundere livsstil
Køb den køb den nuuuuuuuu
Kom nu børn, plag jeres forældreeeeeee
Køb den køb den NUUUUU
*jingle slut*
Ja hej med jer, eller bångsjur, som vi siger i Frankrig. Jeg er jo lidt af en verdensborger, kan I nok høre, men bare rolig, jeg skal nok lade være med at tale fremmedsprog hele udsendelsen igennem. Pia Kjærsgård blev simpelthen så gal sidste gang, da jeg testede arabisk fladbrød, nej puha, det var en værre historie. Så bångsjur og velkommen tilbage til Sifs Testkøkken. Vi er nået til sovs nummer to, eller såååås, som det jo hedder på fransk. Sig det efter mig: Sååååås. Det er fin mad, kan jeg love jer. Dagens såååås er en bearnaise.
Også en meget anonym såååås
Som I kan se, så har jeg atter ani… any… sløret navnet på pakken. Det er vigtigt, for at vi kan holde os neutrale. Og nu smager jeg på sååååsen og NEJ hvor ER den altså bare god. Eksølang, som de siger i Paris. Normalt ville man jo lave bearnaise med uartigt meget smør, men pakken dikterer altså margarine, og jeg må sige, man kan ikke smage forskel. Det smager præcis som den jeg fik i Paris. Valleproteinkoncentratet går simpelthen ind og giver den her smørsmag, der er meget, meget autentisk. Som i alle ægte bearnaisesåååser er der både hvedemel, gærekstrakt, maltodextrin og dextrose i, og ved I hvad, kære læsere, det var præcis sådan jeg lærte at lave den på husholdningsskolen. Åh, når fru. Mikkelsen trillede den store vogn med gærekstrakt og dextrose ud fra lageret, så blev der vel nok jubel i klassen, så vidste vi godt at nu skulle der laves sååås, både bearnaise og hollandaise og majonaise og bordelaise og beaujolais.
Estragon er der selvfølgelig også i, hele 1,4%, og jeg må sige at sammen med selleriaromaen, så er det altså lige før jeg begynder at synge Marseillaisen… Allång enfång de la Patriøøøø…
Men det der virkelig holder hele denne sååås sammen, er hvidvinsekstrakten. Det er en rigtig rigtig god årgang, kan jeg godt sige jer, jeg gætter på en hvidvin, måske fra Frankrig, lavet på den meget lækre hvide drue “vindrue”, eller som de siger i Paris, viiiinDRU. En dejlig bouquet af sojalecithin har den også. Den har de lagt mange tanker bagved, det kan jeg smage i hele såååsen.
En rigtig god såås til når man får fint besøg, måske til et bryllup ovenpå en dejlig bøf af det bedste tykbov supermarkedet kan præstere, og hvorfor ikke også en lille bagt kartoffel?
Det var alt for denne gang, men Sifs Testkøkken vender stærkt tilbage i næste uge, hvor jeg tester flere af disse glimrende produkter, industrien har givet os.
*jingle*
Sif hun tester industriprodukter
Pulver og ekstrakter er vores veeen
Hun er ej betalt af lobbyister
ALTING ER ETHUNDREDEPROCENT OBJKTIVT OG IKKE SPONSOREREEEEET
Selvom nogen påstår det modsatte
Så lyver de
Så lyver de
Ja så lyver deeeeeeeee
Lyveeeeer
Lyv
*jingle slut*
Vinegar pie (eddiketærte, 1800)
Vinegar pie
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden… nej vent. Der er et eller andet galt her. Hvem har udskiftet mit manuskript med juleevangeliet? Hvem?!
Fuckers, hele bundtet.
Nå… det skete i de dage i 1800tallet at man gik hen og fik brændekomfur i de private køkkener. Før det havde man hovedsageligt lavet mad over åben ild og bagning foregik i store, lede ovne som man ikke lige havde plads til derhjemme. Man måtte gå til bageren efter brød eller undvære. På landet havde man gerne pladsen, men at fyre op i en stor bageovn var dyrt og besværligt, så man bagte store mængder brød en gang om måneden eller sådan, og så skar man mugpletterne af og lavede øllebrød når det kneb sig henad den sidste uge før bagedag. Det siger sig selv at hvedebrød, kage og tærte kun meget dårligt kan holde sig en måned i et spisekammer uden mulighed for køl eller frost, og man tændte ikke lige op i den store ovn for at bage en plade boller. Derfor var friskbagt brød også noget man så på med julelys og stjerneglans i øjnene.
Men da man opfandt jernkomfuret og begyndte at bruge kul som brændsel, var det pludselig blevet muligt at tænde op dagligt i en noget mindre brændekrævende ovn, der holdt en god, stabil varme længe. Og de amerikanske pioneerer elskede komfuret, for de havde ingen byer eller bager tæt på, når de sådan drog ud og befolkede den amerikanske prærie. Men et jernkomfur, det havde de. Og nu kunne de bage hver eneste dag, hvis de ville, for komfuret var alligevel tændt. Og da tærten – efter brødet – har været Bagværk Nr 1 gennem hele menneskets kulinariske historie, ja så blev 1800tallet tærternes århundrede, og der opstod et væld af varianter, især i USA, hvilket deres madkultur stadig bærer præg af.
Desværre fik de brænde- og kuldrevne komfurer senere den ulempe at folk døde en smule af den enorme forurening det gav i storbyerne, hvor mængden af røg fra industri og private komfurer blev en giftig blanding af smog og luftvejslidelser. Så det var ikke lutter lykke og lagkage.
Men altså. Vinegar pie var en af de tærter, der blev opfundet af de driftige pioneerkvinder, der skulle trylle mad frem af et sparsomt forråd, hvor man kun havde mælk og smør hvis man havde køer nok, og æg hvis man havde anlagt hønseflok. Sukker kunne man have med i prærievognen, eddiken lavede man selv – og det gjorde man også klogt i, hvis man bosatte sig langt fra en butik.
Efter sigende blev vinegar pie hovedsagelig spist sent om vinteren, når vinterforrådet var ved at være blottet for tørrede frugter og græskar. Men selv på tærteborde fulde af frugttærter og cremetærter har den haft sin plads, så den er endt med at blive temmelig populær, lyder det til. Ja sågar en uundværlig del af enhver højtid. Men sådan går det jo gerne for fattigmandskost. Er den en del af livet, ja så forsvinder den ikke gerne, heller ikke i overflodstider. Sentimentale værdier og sådan. Selvom jeg personlig godt kunne undvære øllebrøden.
Nok ævl. Jeg besluttede mig for at lave en god, gammeldags vinegar pie. Der findes selvklart mange varianter. Den allermest tarvelige består kun af vand, sukker, eddike og majsstivelse, og er sikkert også den mest oprindelige. Men der findes også fuldfede versioner med smør, æg og dyre krydderier. Jeg var i tvivl om hvilken jeg skulle vælge, så jeg valgte at komponere min egen opskrift. Den er baseret på en gammel amerikansk opskrift, med rigtig meget eddike, istedet for en af de tøsede med kun 2 spsk. Jeg har så valgt at tilsætte æggeblommer og ekstra smør og lidt krydderi. Det gav en tærte med et fyld, der mindede lidt om en bagt creme, fast, men alligevel blød og cremet i konsistensen. Og en anelse blævret grundet majsstivelsen.
Smagen? Helt fantastisk! Den smager lidt som mine yndlingschips fra UK, Walkers Prawn Cocktail, bare i en dessertudgave. Det er ikke en sød og tung tærte, men man kan nu stadig ikke spise vildt meget af den – for syrlig, det er den! Jeg bagte en halv portion i to små tærteforme og åd den ene. Føler mig lidt syrlig i maven… yrk.
Da eddiken giver så meget af smagen, er det selvfølgelig vigtigt at bruge en rigtig god frugteddike. Den billige sylteeddike er nok ikke så god her. Jeg brugte en økologisk æblecidereddike, og den var perfekt.
Vinegar pie
1 portion sød tærtedej lagt i en 25 cm tærteform.
Eddikefyld:
2 dl sukker (halvdelen kan gerne være brun farin eller muscovado)
2 dl vand
1 dl æblecidereddike
½ tsk stødt allehånde
½ tsk stødt ingefær
50 gram smør
2 spsk majsstivelse (Maizena)
4 æggeblommer
Vand, eddike og sukker blandes i en lille gryde og bringes i kog. Tag gryden af varmen og tilsæt majsstivelse. Sæt gryden tilbage på varmen og bring atter i kog under omrøring. Lad det småboble ved jævn varme til det tykner. Det skal være som kagecreme, måske lidt tyndere. Tag gryden af varmen og lad massen køle af et kvarters tid. Rør æggeblommerne i og hæld gennem en sigte ned i tærteformen. Bag 45 minutter (ca) ved 200 grader til fyldet bobler. Bagetiden afhænger af hvor dyb din tærteform er osv, så hold øje. Det vil blævre lidt i midten når du tager tærten ud, det er ok.
Lad tærten køle af på en rist. Serveres med lidt flødeskum eller creme fraiche. Den kan spises så snart den er ved at være kold.
ContinueGræskartærte
Græskartærte (billede taget af Klidmoster.dk)
Der er en rar bloglæser, der nu TO gange har mailet mig efter opskriften på græskartærte fra min første bagebog. Og TO gange har jeg forgæves ledt efter mailen, når jeg har sat mig ned og ville svare. Jeg sværger, det er ikke med vilje. Normalt sender jeg hjertens gerne en opskrift til folk. Men så tænkte jeg at jeg ville være smart og poste den her istedet. Så kan alle da få noget glæde af den!
Eller grine af den og håne den. Frit valg.
GRÆSKARTÆRTE
Sød tærtedej
Nok til en 24 cm tærte
Ingredienser:
Mørdej:
250 gram mel
50 gram sukker
150 gram koldt smør
1 æg
1-2 spsk. isvand
Når man laver mørdej er det vigtigt at alle ingredienser er kolde. Man kan med fordel sætte melet i køleskabet et par timer. Det skal dog ikke opbevares der permanent, da køleskabet er for fugtigt til mel. Dejen skal samles hurtigt og æltes minimalt. For meget æltning aktiverer glutenstrengene. Dvs. at dejen bliver sej og ikke så sprød som man kunne ønske sig. Den bliver også sværere at rulle ud.
Man starter med at skære det iskolde smør i små firkanter. Så blander man det med mel og sukker i en stor skål, stikker fingrene i og begynder at smuldre smørret med fingrene. Man smuldrer løs indtil blandingen ligner groft sand. Så tilsætter man æg og 1 spsk. isvand og samler dejen lynhurtigt med to-tre hurtige æltetag.
Dejen skal ikke være glat og smidig og der må gerne være små hele stykker smør stadig. Er den meget tør, så tilsæt 1 spsk. vand mere. Tryk dejen flad og pak den godt ind i en lufttæt beholder. Lad den hvile i køleskabet 30 minutter. Hviletiden giver dejen mulighed for at blive kold og lader glutenen slappe af så den er let at rulle ud.
Når dejen skal rulles ud tager man den naturligvis ud af køleskabet. Ellers kan det godt blive en kende svært. Drys bordet let med mel. Jeg gør det at jeg tager dejklumpen og gnider bordet. Den let fedtede overflade gør det lettere at sprede melet i en tyndt, jævnt lag.
Rul dejen ud med en stor kagerulle. Undgå at mase, trykke eller strække dejen. Bare rul og rul. Dejen flækker ofte i kanten, fordi kanten ikke rulles så hurtigt ud som midten. Det er ikke noget at bekymre sig over. Den samler sig som regel igen mens du ruller.
Når dejen er ca 3 mm tyk løfter du den op i tærteformen (rul den evt. om kagerullen, drys med lidt mel først) og trykker den fast. Lad være med at strække dejen. Skær kanten af, dæk tærten godt til og sæt den 30 min i køleskabet. Nu er den klar til brug.
Tærtebunden kan også fryses op til 3 mdr.
Græskarfyld:
1 græskar på ca. 1 kg (eller en butternut squash, de vejer ca 500 gram)
2 æg
1 spsk. kanel
2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kardemomme
½ tsk. allehånde
½ tsk. muskatnød
Korn fra ½ stang vanille
175 gram lys Muscovadosukker
200 gram flødeost naturel (ikke light!) eller piskefløde
Skær græskaret over på midten og skrab alle kernerne ud. Smør et ildfast fad og læg de to halvdele i fadet med snitfladen nedad. Bag græskarret ved 175 ° C til det er helt mørt, ca. 1,5-2 timer afhængig af størrelse og sort. Lad de to halvdele køle af og skrab så al indmaden ud med en ske. Pas på ikke at få noget skal med, den bliver meget blød under bagning. Put indmaden i en skål og giv det en tur med en stavblender – eller put det i en rigtig blender og giv det en køretur. Og så tilbage i skålen med det.
Der er græskarmos nok til 2 tærter. Del mosen i to lige store portioner á ca 4-500 gram (afhængig af hvor meget du fik ud af græskarret) og frys den anden portion ned til senere brug. Mosen kan også bruges til suppe, risotto, småkager eller i kagedej (f.eks. i stedet for banan i en banankage).
Rør Muscovadosukker og krydderier i mosen, husk at smage til. Pisk æg og flødeost kortvarigt til det er ensartet og rør det i græskarmosen. Hæld fyldet i tærtebunden. Bag tærten ved 175 ° C ca. en time. Fyldet skal være stivnet, men stadig blævre en anelse i midten. Tærten vil sætte sig yderligere, når den køler af. Spises lunken eller kold med flødeskum eller creme fraiche.
Vinterkage – ny kagebog
Vinterkage
Jeg har begået en bog, hvilket den kvikke læser muligvis eventuelt har opdaget, eftersom jeg har pladret om den hele sidste måned. Men nu er den færdig og udkommer 1. november 2011. Det er egentlig en julebog, men meningen er at man kan bruge den hele vinteren. Det er altså ikke en bog fuld af klejner og marcipankonfekt, men der er selvfølgelig nogle julefavoritter i. Og små kagesalmer! Og et kapitel om varme drikke. Og lagkager, og græskartærter. Og mere. Og der er en tegning af StineStregen, hvilket i sig selv giver en del street cred, synes jeg.
Og der er billeder i!! Fandme sgu. Jeg klapper lige mig selv på ryggen for rent faktisk at få taget alle de billeder trods mindreværdskomplekser og deslige.
Græskarfronten For Græskartærtens Afskaffelse
Det er så ikke alle billederne, der er lige seriøse… men sådan går det når man slipper mig løs. Vinterkage koster 145 kr (billeder = dyrere tryk) og din forudbestilling hjælper med at finansere første oplag. Så tak til dig, gode rare bloglæser, hvis du bestiller! Du kan købe den på Forlaget Tinnas hjemmeside.
Og Forlaget Tinna er jo bare mig, så vær ikke bange. Det er kun mig, der ser at du køber underlødige kogebøger skrevet af sindssyge forfattere… og jeg skal nok lade være med at sladre.
ContinueSundhedsåbenbaring
Jeg er ved at rydde ud i mine temmelig alt for ret mange bøger, og nåede til de kernesunde bøger, som jeg engang købte i håbet om at rismel og birkesød var vejen til et lykkeligere liv hvor jeg, på tilsyneladende magisk vis, ville ende med at elske mig selv og blive str 36.
Men som jeg sad og bladrede i bøgerne huskede jeg hvorfor det ikke holdt. Maden var simpelthen så gyselig at jeg blev decideret trist af det. Min livsglæde forsvandt sammen med nogle få kilo.
Selvom jeg stadig har nogle tanker om at str 36 ville være rart, så vil jeg til enhver tid hellere være tyk end kernesund. Jeg vil hellere være horisontalt udfordret end jeg vil være vegetar. Jeg vil hellere være bredrøvet end low carber. Hellere kornfed end kornfri.
Sådan er det bare. Mit liv skal være en kulinarisk fest, og der er ikke plads til askese, burde-ikke, må-ikke. Og skål på det.
ContinueAfternoon tea på Danish with æggesalat
Opskriften er helt nede i bunden, nede under alt ævlet
Der er sket det besynderlige at jeg har fået min madlavningslyst tilbage. Jow jow. Sif laver rigtig mad, og noget af det kan endda spises. Lige nu har jeg coq au vin i ovnen, og senere følger andre franske vinterretter. Skal nok blogge dem. I dag blogger jeg æggesalat. Jeg inviterede nemlig Klidmoster på 4 o’clock tea i tirsdags. Hun har skrevet et blogindlæg om det her (det var mig, der bad hende kalde indlægget 4 o’clock tea hos Jomfru Sif. Satser stadig på at mit kommende konditori skal hedde Hos Jomfru Sif).
I vanlig stil havde jeg obsessed over om det nu var overdådigt nok. Det er mit varemærke, nemlig. Overdådighed. Ligesom i Edwardiansk tid. Overdådighed må der til en gang i mellem, så vi ikke synker ned i livsdræbende tanker om helsekost og spartansk levevis. Så kan I æde bønner resten af måneden, jeg er ligeglad. Men når der er kagebord, så gider jeg ikke folk, der stikker til maden og siger “ej puha det er godtnok meget, det her 50 grams stykke som jeg lige har skrabet flødeskummet af” mens jeg selv er på mit 5. stykke og overvejer om jeg kan nakke det flødeskum du lige har skrællet af.
Så ved I det. Man skal ikke tage sin fedtforskrækkelse med herud, så kommer man til at gå sulten hjem.
I middelalderen var svane en meget dyr og fin ret. Man dækkede dem med spæk og ristede dem på spid.
Anyway. Jeg tror det blev overdådigt nok. Vi lagde hårdt ud med disse vandbakkelsessvaner med kyllingesalat. Det var en lille poussin der var kogt i hønsefond med lidt urter og bagefter kølet af og pillet. En dressing af creme fraiche, citronskal, frisk estragon og hjemmesyltede agurkestrimler (1 agurk i strimler knuges for væde og overhældes med en lage kogt af 1 dl vand, 2 dl eddike, 100 gram brun farin, 5 nelliker, 2 laurbærblade og 1 tsk groft salt og trækker natten over i køleskabet) blev hældt over og forsigtigt vendt rundt om kyllingestykkerne. Og så lidt dild.
Hvad er det, der har fødder, men ikke kan gå?
Der var macarons med æblekompot og kanelfløde. Dem spiste Klidmoster ret mange af. Jeg har efterhånden fået styr på de små svin. De får fine fødder og hele lortet! Der var også juletiramisu og bagte æbler med hjemmelavet kardemommeis og portvinssyltede figner. Og så kunne vi heller ikke spise mere.
Gnaskepot lider alverdens kvaler. Igen.
Katten holdt sig i baggrunden. Det er nemlig sket det, at jeg har besluttet mig for at begynde at bruge mit soveværelse. Nu har jeg boet her i 4 år og al den tid har jeg sovet på sofaen i stuen (don’t ask). Har brugt soveværelset som pulterkammer. Sengen har været kattens i al den tid. Men nu er det slut. Jeg tømte værelset for alt det gamle ragelse, inklusive seng. Det er nu helt tomt og venter bare på at jeg får lettet røven over i IKEA. Og derfor er katten nu henvist til at sove på en gammel dyne, jeg nådigt har foldet sammen og lagt på gulvet ved radiatoren. Hun er ret glad for den dyne. Bare hun ikke får et kulturchok når min nye seng kommer på mandag…
Billede fra bogen. Se, det er næsten ikke grimt!
Jeg kører iøvrigt på sidste vers med kogebogen. På mandag har jeg en udgivelsesdato (bliver sikkert i midten af november) og så ryger den i forsalg. Også på høje tid, for jeg er sgu ved at løbe tør for allehånde… og den bliver med billeder! Skal knipse de allersidste i weekenden. Jaaa. Glæder mig til at vise den frem. Det bliver den mest utraditionelle julebog I nogensinde har set…
Og nu, opskriften på sidste ret. Brioche med æggesalat. Altså, det er kun æggesalaten, der er opskrift på. Ville gerne give opskriften på brioche også, men jeg laver dem på slump og skal først lige tage mig tid til at måle af en dag. Bon appetit!
Æggesalat
4 hårdkogte æg
50 gram creme fraiche 38% (ikke lavere! Så bliver det tyndt og æv)
10 gram mayonnaise
Et lille bundt purløg
En stor tsk kapers
1 stilk bladselleri (blegselleri? Hvad hedder det egentlig)
Salt og peber
½ tsk karry
En lille halv dråbe agavesirup eller rørsukker
Æggene skal være nykogte, men afkølede. Og så skal de naturligvis pilles. Og skæres halvt over og hver halvdel skal skæres i tern. Ikke for små, men heller ikke for store.
Det er dejligt med nøjagtige mål, synes I ikke?
I en lille skål røres mayo og creme og karry fraiche sammen. Det skal ikke være gult af karry – det er der bare for lige at give en note. Ikke for at synge en arie. Sellerien skæres i bittesmå tern og røres i, sammen med hakkede kapers, salt, peber og en anelse sirup. Purløget klippes fint og røres i også. Dressingen smages til, den må godt smage af meget, ellers bliver det så trist.
Så hældes (skrabes – den er ikke just flydende) den over æggene og vendes forsigtigt rundt. Altid forsigtigt! Æggene må ikke røres for meget rundt i dressingen, så smuldrer de og gør den grynet. Og sådan en behandling kan gøre selv det mest smilende æg hårdkogt. Høhø.
Ahem. Sæt æggesalaten på køl et par timer og server den så.
ContinueVinderen, julesangen og… zzzz
Når det for alvor begynder at blive mørkt og koldt, så sker det uundgåelige: Jeg kommer i julestemning. Og det holder ved. Helt indtil 25 december, hvor der ligesom bliver slukket på en kontakt, for så er der præcis en måned til min fødselsdag, og fødselsdage er dog de dejligste af alle dage. En hel dag med MIG i centrum. Plus gaver. Og her har den altså allerede en fordel i forhold til jul, hvor det er Jesus, der ligesom er i centrum. I teorien, that is. Personligt glæder jeg mig mest til maden. Sovsen. Flæskestegssovs eller andesovs – begge dele fungerer. Der skal være meget af den, og det meste skal ligge på min tallerken. For en måneds tid siden lavede jeg en dejlig flæskesteg, men sovsen kiksede og blev alt for salt. Min aften var ødelagt, ødelagt siger jeg. Kødet og kartoflerne røg i køleskabet til biksemad. For hvem gider æde den slags uden sovs??
Ikke jeg, det er helt sikkert.
Men nu er jeg altså kommet i julehumør, og det ved jeg ganske sikkert, for jeg har haft The Little Drummer Boy kørende i hovedet siden jeg stod op. Ba-da-pa-da-dam! Tak for lort Josh Groban. Kunne det ikke istedet have været Jingle Bells? Livet er ikke fair. Så jeg skrev min egen julesang. Enjoy:
Glade jul, flæskesul
Gåsesteg og andefugl
Klejner ko-ogt i svi-inefedt
Figner, dadler, o giv mig nu lidt
Salig er samari-in
Salig er sa-amarin
Levende lys, jeg får et gys
Moder min hun blir lidt hys
Når der antændes ildebrand
I juletræet, fuck, hvem har en spand
Gaverne gik op i rø-øg
Selvrisikoen er høj
Noget andet der ikke er fair, er at jeg kun kan udtrække én vinder i gårsdagens konkurrence. Jeg bad om navnet på jeres yndlings franske vinterret. Der kom 52 svar og de indeholdt stort set alle de samme 4 retter:
Coq au vin, Confit de canard, Boeuf Bourgignon, Løgsuppe,
Nu siger jeg ikke I er uopfindsomme… det er ikke det jeg siger. Men noget tyder sgu på det. Eller også har I bare ualmindeligt god smag. Heldigvis kan man godt spise rigtig meget af alle 4 ovenstående retter, så jeg ved godt hvad jeg skal fylde fryseren op med. Og så var der jo også nogen der trådte udenfor konfortzonen og foreslog retter jeg end ikke havde hørt om. Og det varmer mit osteelskende hjerte at Tartiflette var på manges liste. Det tror jeg da egentlig jeg skal have snart.
Og den salige Vinder *trommhvirvel* af *trommevirvel* (du haver ej vunden en Trommehvirvel, det er kuns for den dramatiske Effekt) et stk DVD med Spise med Price (Adam not included) blev:
Jomfru LunaBaermonster! *fanfare* Fly mig et elektronisk brev, min gode Frue, og modtag Deres Pris som en ægte Hæderma… kvinde. Thi det være i Sandhed en Festdag. Maa den vare evigt.
Fine.
ContinueGive away: Spise med Price 3
Spise Med Price kan blive din! Well, Adam er min. Sådan er det.
Jeg ved ikke helt hvordan det gik til, men på en eller anden måde endte jeg op med to eksemplarer af Spise Med Price, sæson 3. Nu skulle jeg mene at det er nok med et enkelt eksemplar – kunne selvfølgelig lægge en DVD i stuen og en i soveværelset, så jeg altid havde dem ved hånden, men istedet vil jeg vælge at udlodde den til en heldig bloglæser
Åh hvor ER jeg sød. Og gavmild. Og beskeden. Og mit hår sidder faktisk ret godt idag, så smuk er jeg også. Har I set mine bryster? Ret velformede.
Anyway, for at vinde dette eksemplar, skal du lægge en kommentar i kommentarfeltet og svare på følgende spørgsmål: Hvilken fransk vinterret er din yndlings (min er confit de canard, bare hvis nogen skulle få lyst til at invitere mig på gratis mad og ingen opvask).
Svar udbedes inden mandag aften kl 18, hvorefter Lykkens Gudinde (endnu et af mine mange navne) vil udtrække en vinder.
Go team, go!
Continue