Jeg, en amatørfotograf

Honningkagegris
Jeg har besluttet mig for, at der skal billeder i julekogebogen. Det er noget, jeg har tøvet med i de andre bøger, for i virkeligheden aner jeg ikke ret meget om fotografering. Jeg kan godt lide at tage billeder, men mit kamera er slet ikke limet fast i hånden på mig. På det punkt er jeg en afvigende madblogger. Og at fotografere til en bog – selvom det bare er min egen lille bog – har været årsag til megen neglebiden og tænderskæren.
Men så besluttede jeg mig for at det ikke bliver bedre end det bliver. I finder jer i forvejen i mine amatøragtige forsøg på at lay-oute en bog, der er skrevet i Open Office og først ser et professionelt program når trykkemanden sætter min PDF fil op i InDesign så den kan printes i korrekt format. Jeg har ikke noget fotoudstyr og mit DSLR kamera har kun én linse. Men jeg har købt en dagslyspære og fået gode råd af en rar mand. Og jeg har Photoshop og jeg er ikke bange for at bruge det! Og jeg har fået lov at tage billeder på bistroen. Og det er faktisk meget sjovt, når man lige får smidt præstationsangsten overbord.
Det skal nok gå. Ellers må I sgu købe en anden bog.
(PS: Det er nu I gerne må skrive at ovenstående billede da bare er totalt ikke særlig grimt, og at det i alt fald ikke vil afskrække jer fra at købe bogen og at jeg lissom bare er helt vildt sej. Please?)
20 Comments
nu har jeg ikke set nogle af dine øvrige bøget. Det kommer nok meget an på bogens “ånd”, hvad man kan tillade sig visuelt.
men den honningkagegris ser godt nok ud til at klæde min kop halvkolde kaffe godt. Mon ikke jeg skulle gå i skabet efter guf endnu en gang?
Det er faaantastic.. Du får et stort femtal af mig
Altså jeg syntes det der billede er helt vildt hyggeligt. Hvis man kan sige et billede er det. Jeg får i i hvert fald rigtig meget lyst til at gå i gang med julebagningen. Men ok planlagde allerede i sommerferien hvad der skal bages i år og fandt idéer til årets famlie-julefrokost i diverse bøger og blogs. Er en juletosse. Men altså jeg syntes det er et billede som gør det den slags skal. Det viser en smækker småkage og krydderierne der flankerer den gør at jeg næsten kan dufte og smage den.
Årh, julekogebog! Der tissede jeg lige lidt i strømpebuksen af lykke. I love it. Og jeg synes altså, du tager ret gode billeder, Sif!
Hvad ikke købe din bog! Billeder eller ej den ryger fluks hjem på hylden så snart den udkommer. Der findes ingen billeder der er dårlige nok til misse en af dine fantastiske bøger. Og når alt kommer til alt er vi da heldige hvis der er billeder i. Dejligt du gider og bruge krudt på det.
Glæææææææææææder mig.
Jo jo jo… Flere billeder… eller… Billeder! Jo kom med billeder i din bog næste gang… STOP med at være så kritisk med dine billeder. Med din kager er det helt ok, fordi det netop er derfor du laver de bedste kager… Du er en perfektionistisk (næsten fanatisk) kage- entusiaster som mig selv! Glæder mig til din næste bog… Og julegrisen skal da helt sikkert med. Me like!
Jeg synes det er en skidegod idé
fed måde at sætte personligt præg på bogen. og nej, det ville absolut ikke afskrække mig fra at købe bogen, du ER vildt sej og billedet er imponerende, når du siger du slet ikke har styr på noget
Der må jeg tillade mig at være uenig med dig!
Desuden elsker jeg honningkager og den gris ser saftig og lækker ud, lige til min mave.
- Kira
JA TAK!
Jeg har faktisk savnet billeder i de andre bøger; ikke fordi man ikke godt kan følge opskriften uden, netop fordi du er dejlig til at skrive en personlig kommentar/beskrivelse af bagværket. Men! Det er altså bare så lækkert at blade igennem en opskriftsbog med billeder som viser hvordan maden skal præsenteres og hvordan alting er tænkt.
Vil så sige, at det ellers fototeknisk flotte billede af julegrisen lige kunne oppes en tand hvis ikke servietten var så… sommerlig?
Ellers er den billedekvalitet LÆNGE flot til at komme i en kogebog og lur mig om du ikke også begynder at eksperimentere og udvikle dig på det punkt når du kommer i gang
- Du siger at du kun har ét objektiv, hvis du skulle få lyst til at købe et der er mere lysfølsomt, og også kan lave meget mindre dybdeskarphed, så er canon’s (nu ved jeg selvfølgelig ikke hvilket kameramærke du har) lille faste objektiv på 50mm med blænde på 1.8f super lækkert! Det kan fåes til ca. 800 kr
Nå, nu vil jeg tage ud og handle ind til din ‘go-to’ chokoladekage, der kommer gæster i morgen!
YES!
)
Det glæder jeg mig SÅ meget til! Men kan du så ikke udgive den med laminerede sider? Ellers tror jeg ikke, at bøgerne holder så længe, når køberne vil sidde og savle over billederne… (det ved jeg nemlig, at jeg vil
Det er totalt ikke særligt grimt, og jeg er ikke afskrækket fra at købe kogebogen.
.
Jeg vil dog tilslutte mig idéen om at du får endnu flottere fotos med en lidt mindre dybdeskarphed.
Dit Canon (Jep, dit billede har sladredata, eller Exif data om man vil) vil elske et 50mm f1.8.
- Du kan se det her: http://kamerahuset.dk/product/canon-ef-50mm-f-1-8-ii-2514a011/
Det gør det lettere at lave supper flotte fotos, OG det giver mulighed for at fotografere i mørkere omgivelser uden at bruge blitz. (Tænk middelalder kirker…)
Altså det er da food-styling på højeste plan! You go girl!
Synes det er dejligt og hyggeligt foto af min form for yndlings-jule-gris, men billeder eller ej, så er jeg sikker på at det bliver en mokka sej bog du får lavet
Og så en julekogebog – Sif I love ya!
Smaddergod ide Sif. Det vigtigste er egentlig ikke at det er sådan nogle mad porno billeder, men mere at det ligner. Og jeg kunne da se, at det var en gris.
Hej Sif,
Læser spændt med på bloggen for at se hvad du disker op med, og er vild med ideen om billeder til kogebogen.
Oventstående billede syntes jeg er rigtig flot og præsenterer motivet godt, men hvis jeg skal komme med lidt konstruktiv kritik (og jeg er ingen foto-haj) så ville jeg overveje at bruge en mere “rolig” baggrund (servietten) så man bedre ser forgrundsmotiverne (lækker gris & krydderier) ..f.eks noget ensfarvet eller et mønster der er mere tone-i-tone med farverne…
Bare lige en hurtig overvejelse mens jeg er på vej til køleskabet for at finde noget at stoppe i munden der kan ta tankerne væk fra julebag til weekenden -det er vist lidt vel tidligt at starte på…
Sanne (som har en lillebitte kogebogsspire i maven selv)
Pis, Johnny kom først med den idé. Glæææææder mig til julekagebog med billeder.
Fantastisk billede! Syntes faktisk alle billederne på din blog er imponerende!
Jeg synes da det er et lækkert billede og når du ikke er bange for at kaste dig ud i at blogge og bruge photoshop, så skal du heller ikke være bange for at tage nogle billeder
Jeg øver mig også og er nysgerrig…hvad er en dagslyspære? Tror lige det er sådan en jeg mangler. Kh Kristina
Jeg synes servietbilledet er superhamrendehyggeligt og kan slet ikke vente på at købe din illustrerede julebog! Virkelig! Jeg synes faktisk ikke dine billeder er dårlige. Tag dem fra en mærkelig vinkel, så kan du altid kalde det kunst.
Jeg tænkte … hvordan har du det med signerede udgaver?
Tak for al jeres feedback! Jeg har kig på omtalte objektiv (har før fået tæv for at kalde det en linse) og måske vil jeg investere i den. Nu får vi se.
Sanne, jeg signerer altid gerne bøger hvis folk spørger. Det føles stadig sådan lidt mærkeligt.
Totalt hyggeligt billede
Og for mig er der så tale om en gris, der løwer hen mod et hegn, prøver at springe over, men kan ikke få fodfæste i al den grus, der ligger i vejen…. eller noget