Den dag La Sifolade au Paris fik et crush på Louis XVI og et anstrengt forhold til Les Halles

Operaen i Versailles, bygget 100% af træ og med et gulv, der kan hæves til scenehøjde så operaen kan fungere som balsal.

[Denne blogpost blev skrevet sent om aftenen i en tilstand af 100% udmattethed. Så hvis jeg har kludret lidt rundt i Louis'erne, så bær over - skal nok rette det når jeg er så vågen at jeg kan huske mit eget navn. Mvh Bertha]

Tirsdag var dagen hvor jeg opdagede hvor meget jeg hader Les Halles, og det var også dagen hvor jeg gik to kilometer før jeg overhovedet sad i RER-toget mod Versailles. Det var så nemt i teorien, men så drejede jeg forkert and it all went downhill from there. Endte op ved Les Halles, hvor jeg rendte rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt for at finde metrolinie nr 4, stod af et stop for tidligt, gik op af en million trapper før jeg opdagede fejlen, gik ned ad samme million trapper, kørte et ekstra stop og kom endelig til den rigtige station og klatrede på det rigtige tog.

Et lille tip: Det er RER C , der kører til Versailles, men der er en del forskellige C-linier, der alle afgår fra samme perron ved St Michel – Notre Dame. Kun 3 af dem kører til Versailles og kun den ene er reelt praktisk, nemlig C5 mod Versailles Rive Gauche. Men togene har også navne, og det er disse navne, der står på skærmene og køreplanerne. C5 hedder VICKS og den kører dig nærmest til døren. Gotta love it. Så altså, det er ikke nok at huske nummeret – gå efter navnet.

Kongens private soveværelse. Der stod engang en seng, men alt inventar fra Versailles blev solgt efter revolutionen og det meste af det vil aldrig komme tilbage til slottet.

Jeg ankom til slottet præcis 5 minutter før rundvisningen begyndte, mere stresset og svedende end godt er. Men jeg er glad for at jeg nåede det, for det var en helt fantastisk oplevelse.
Set udefra er Versailles ikke noget videre spændende slot, det er firkantet og blegt og der er slet ingen grønne områder foran det. Men indeni, der er det en ganske anden sag. Oh my.

Versailles blev oprindeligt bygget af Louix XIII. Det var et bette jagtslot. Dengang boede kongerne ikke ét sted, som de gør idag. De rejste rundt med deres følge og boede der hvor der var brug for dem. Men Louis XIV, også bedre kendt som Solkongen, ville have et stort slot. Så han påbegyndte opførelsen af Versailles. Eller, dvs, han byggede det jo ikke selv. Han betalte bare. Og samlede dermed al magten ét centralt sted, hvilket ingen fransk konge havde praktikseret før. Samtidig besluttede han sig for at alle de der indviklede regler for hofetikette, de skulle da bruges. Hver dag! Så han stod op mens hoffet så på og var man heldig og superadelig, så fik man lov at tømme den royale natpotte eller give den royale fod et par royale sutsko på. En gav kongen det royale venstre ærme på, mens en anden sørgede for det højre. Og sådan fortsatte det i alle aspekter af det royale liv. Ja, han kunne ikke engang knalde, uden en hofdims gik foran med en lygte og annoncerede “Kongen går til dronningen, kongen går til dronningen!”

Den hemmelige dør i kongens officielle soveværelse

Det pis var det ikke alle, der gad – derfor er der sådan en lille hemmelig dør i kongens officielle soveværelse. Gæt hvor den fører hen. Jeg fik engang at vide at det var Marie Antoinette, der fik den bygget, men jeg ved ikke om det er rigtigt.

Awesome lysekrone og gardiner i Urværelset i den private lejlighed. Der står et ur, der viser dato, år og planeternes placering frem til år 10.000. Det går nøjagtigt endnu. Ret godt gået af urmageren for 300 år siden.

Louis XV ville gerne have mulighed for at tørre sin egen mås uden publikum, så han fik bygget sin egen private lejlighed i slottets nordfløj, ved siden af de offentlige gemakker. Louis XV var meget, meget glad for rokoko, og derfor er fløjen udsøgt dekoreret og indrettet af nogle af de bedste kunstnere og håndværkere dengang. Jeg havde booket en rundvisning af kongens private lejligheder. Vi var kun 6 personer og lejlighederne er ikke åbne for besøgende udenfor rundvisningen, så det var ren luksus at gå rundt på Versailles og have fri adgang til at fotografere alle detaljerne i alle værelserne, samtidig med at supergod guide fortalte vidt og bredt om både kongernes liv og om arkitekturen (åh lykke).

Louis XVI var ikke så glad for overdådig rokoko. Dette er derfor en kysk version. Så siger vi det, Julle!

Jeg har været vældig betaget af de franske royale siden jeg som barn læste De Tre Musketerer og de andre bøger om de kække fyre med fjer i hatten og kårde i hånden(og hallo, har I lige set at der kommer en ny film – der hænger plakater overalt hernede og ham der spiller D’Artagnan er da så lækker at jeg må sidde på en pose når jeg tager metroen.), så det gør Versailles til en helt særlig oplevelse.

Loftet i Spejlsalen er total barokt. Og smukt.

Det er alt for svært at forklare på skrift præcis hvor awesome det var at gå rundt derinde. Og hvor meget hovedpine jeg fik da vi blev lukket ud i de store sale sammen med alle de andre turister. Det var en meget voldsom kontrast og jeg tror det overskyggede oplevelsen lidt. Det jeg godt kan lide ved historiske steder, er at man kan føle fortiden, hvis det er ordentligt restaureret. Ude i selve slottet kunne jeg ikke føle så meget andet end turisme.

Oh lala!

Men det er flot. Faktisk er det fuldstændig afsindigt overdådigt smukt. Lofterne er noget af det vildeste jeg har set. Men ok, jeg elsker også barokstilen næsten ligeså meget som rokoko. Mere guld! Men spar på basunenglene, tak.

Det er bare svært at nyde det, når man føler man står på en banegård. Så jeg rendte hurtigt igennem med mit kamera og hvilede fusserne i den awesome store park der hører til slottet.

Og så synes jeg iøvrigt det er synd at det var Louis XVI, der blev henrettet. Han var en meget bedre konge end de to foregående (synes jeg… andre er ganske sikkert uenige), men havde tiden og økonomien imod sig. De skulle have kappet hovedet af nr 15 istedet. Men så havde Versailles ikke været sådan et fint rokokoslot…

Livet er uretfærdigt.

PS: Denne blogpost kunne have været meget længere. F.eks kunne jeg have fortalt at linnedkisterne altid stod overfor kaminerne, der iøvrigt alle var af det smukkeste marmor. Jeg kunne fortælle at alle de smukke rokokovægge er skåret ud i træ – det er ikke udskæringer der er hæftet på væggen. Det er simpelthen skåret direkte ud af vægplankerne. Ikke nogen lille opgave! Jeg kunne fortælle at kongens skrivebord kostede det samme som 10 års løn for en almindelig arbejder. Jeg kunne fortælle at Versailles på kongernes tid var åbent for alle der bar hat og sværd, så der var altid et farligt leben. Jeg kunne også fortælle at man dengang gik i Operaen for at sige at man havde været der. Derfor kom og gik folk midt under stykket, de stod som sild i en tønde og de snakkede løs under forestillingen. Godt den skik uddøde!

Men hvis jeg skrev alt det, ville bloggen blive alt for lang. I morgen skal jeg på kagejagt og så skal jeg se Notre Dame. Wish me luck!