La Sifolade au Paris – der er smør i kiksene

Le Solnedgang avec skyer

Min første dag i Paris var en af de der irriterende karakteropbyggende oplevelser. I ved, en af dem, det åbenbart er meningen man skal kigge tilbage på senere og skoggerle. Hahahaaa hvor var det altså bare morsomt.

Ligner jeg måske en, der er ved at dø af grin, hva? Gør jeg? Gør jeg? Okay lidt gør jeg nok, men det er fordi jeg er ved at se That 70′s Show, som et er et de mest awesome shows i verden.

Anyhow, det tog lige præcis 5 minutter fra jeg trådte ind i lufthavnen til jeg var gennem sikkerhedskontrollen, hvilket efterlod mig med to timers ventetid. Jeg sørgede for at få afprøvet Starbucks, købt Jelly Beans og ringet til min mor for at sige at jeg stadig var i live. Faktisk tog jeg det hele så afslappet at jeg pludselig fik travlt. De var nemlig begyndt at boarde mit fly. Men jeg er hurtigere end lynet.
På den to timer lange flyvetur fik vi småkager bagt af mel, SMØR, sukker, mælkepulver og vanilje. Hvis franskmændene kan masseproducere gode småkager uden hærdet fedt og diverse E-numre (mælkepulveret kan vi tilgive), hvorfor kan vi så ikke? I skal bare lige vide at jeg fremover nægter at godtage diverse undskyldninger om “tekstur, holdbarhed og økonomi”. Hvis Air France kan, så kan andre også.
Jeg sad ved siden af en ældre dame der snakkede en blanding af fransk og engelsk, så jeg forstod ikke så meget, men fattede da at hun havde børn i to forskellige lande og selv var bosat i et tredie. 86 år gammel og meget berejst! Sådan vil jeg være.

Vel ankommet til Charles de Gaulle (der var noget større end jeg huskede den…) lagde jeg hårdt ud med at billetautomaten afviste mit visakort. Kontakt din bank, stod der. Great. Ind i billetsalget og stå i kø, godt man havde kontanter med – se, det er godt at være kontrolfreak. Banken mente jeg skulle prøve kortet i et par andre automater. Nu må vi se idag om det virker. Det er jo ikke ligefrem fordi det er billigt at ringe dem op hernedefra!

Men jeg kom på RER B futtoget og fandt hotellet, der ligger i en gammel gammel typisk pariserbygning med franske altaner og højt til loftet, men kort til væggen. Uden at fare vild (tak Google Maps og Google Streetwiev). Fik min værelsesnøgle og tog verdens allermindste elevator op på 7. etage. Jeg var overbevist om at den ville gå i stå hvert øjeblik det skulle være. Var online præcis 15 minutter før nettet på min etage fuckede. Nu har de skruet op for nettet på de nedre etager, så jeg har verdens mindste signal heroppe, af og til er det lige nok til at jeg kan tjekke mail og forhåbentlig er det også nok til at jeg kan sende den her blogpost.

Jeg fik ikke set meget. Joskede ned i et supermarked (omg så meget ost!!!) og købte baguette, camembert og franske figner – og vand! – gik hjem og holdt en lille fest og så faldt jeg ellers i søvn og sov 5 timer. Ingen Notre Dame den dag! Så brugte jeg lidt tid på at tage billeder af solnedgangen og bagefter sov jeg lige 8 timer mere. Det er hårdt at være 10 timer undervejs.

Église Sainte-Elisabeth-Notre-Dame de Pitié

Men jeg har verdens fineste udsigt til solnedgang over Paris, der gør hele byen lyserød. Min seng står ved et vindue, der vender ud mod en fin gammel kirke, og når jeg trækker gardinet fra kan jeg se kirketårnet. Jeg var nede og se nærmere på sagerne og skød kirken til at være fra omkring 1650. Har lige googlet og den er fra 1646. I rule!

Når jeg nu ikke har noget stabilt internet, så kan jeg ikke bruge timer på at lægge minutiøse planer for min tur. Og et eller andet sted er det nok meget smart.
I dag skal jeg besøge Versailles. Egentlig havde jeg billetter til en rundvisning kl 9.30, nu får vi se om jeg når det. Er ikke helt hip på at skulle ud af døren om en halv time.

Men først, croissanter til morgenmad.