La Sifolade au Paris

Det eneste tidspunkt jeg ønsker at bo i KBH, er når jeg skal ud at flyve. Jeg er en kylling og tør ikke flyve med lavprisselskaber (ingen kundeservice, ingen Sif), så jeg skal altid til Kastrup. Og altid kl bæ om morgenen. Det er derfor jeg lige pt sidder i et tog og skriver dette, og klokken er kun 4.37. Det burde ikke være lovligt. Men Sif du har jo selv valgt det… knap skuffen!

Jeg havde dog muligvis kunnet sove en time længere end jeg gjorde. IT alderen har endelig indhentet lufthavnene, og jeg kunne således printe mit boardingpass allerede dagen før jeg skulle flyve. Eftersom det er lykkedes mig at proppe al mit habengut i min håndbagage, skal jeg altså bare gå direkte til sikkerhedskontrollen og ind i venteområdet. Hvor jeg kan sidde og blomstre i to timer.

Det er noget andet end i gamle dage, sgu. For bare et år siden stod jeg i kø i 40 minutter for at tjekke ind på flyet, eftersom Estonian Air ikke havde elektronisk check-in. Og jeg er dårlig til at stå i kø. Meget dårlig. Jeg har læst at mennesker ikke duer til at stå i kø, fordi det er en situation, de ikke selv kan gøre noget ved. Personligt er jeg dårlig til det fordi det er så fucking kedeligt og jeg ender altid med at stå bag ved en af følgende persontyper:

1. Parfume-Polly, der er blevet immun overfor sin egen duft, og derfor hælder mere og mere på hver dag, og til sidst ender med at hørme værre end Magasins perfumeafdeling i december (og den stinker!).

2. Smarte Fyr, der taler meget højt og meget københavnsk, gerne krydret med jævnlige udbrud af harh-harh-harh med en lydstyrke, der får arbejdstilsynet til at uddele den sureste smiley de overhovedet kan finde og stemple den i panden på ham, så fremtidige arbejdsgivere kan se at ham skal de undgå at ansætte medmindre de vil have et påbud om at mindske støjniveauet på arbejdspladsen, efterfulgt af en klækkelig bøde.

3. Det Skrigende Barn, som regel i selskab med Stresset Mor (må jeg hermed udtrykke min dybeste medfølelse). Skrigende Barn er ekstra slem, for så har man ligesom fået en smagsprøve på flyveturen, og den plejer at holde stik. Så trænger man virkelig til ferie, når man når frem til sin destionation.

Men nu har jeg altså tjekket ind hjemmefra, og skal derfor kun stå i kø i sikkerhedskontrollen, bag typer som “Hvilke Væskeregler”, “Den Hårspray Var Dyr Du Smider Den Ikke Ud Selvom Den Indeholder Mere End Det Tilladte”, samt vores allesammens yndling, “Kropsvisitatoren”, der rager en på røven uden at give middag først. Jeg har taget mit pæne undertøj på, i tilfælde af at mine piercinger igen får metaldetektoren til at bippe.

Efter alt det er flyveturen det rene vand ved siden af.

PS: Katten er som tidligere skrevet efterladt i Klidmosters varetægt, og sidste nyt fra hjemmefronten er at kræet har stjålet hendes luftmadras og henvist stakkels Klidmoster til at sove på gulvet. Det kræ er ubarmhjertigt. Ligesom jeg!