Kontrolfreak extraordinaire

Mit navn er Sif og jeg er en kontrolfreak. There, I said it! En ond, diktatorisk kontrolfreak. Jeg kan ikke tage tingene som de kommer. Jeg kan ikke klare når folk siger “det finder vi ud af”. Så plager jeg dem med tusind spørgsmål, så jeg kan forudse enhver lillebitte detalje. Og kan detaljen ikke forudses, så stresser jeg over det i dagevis.

F.eks har jeg brugt de sidste par dage på at måle og gruble over en gennemsigtig plastikpose med lynlås. Det er nemlig sådan at når man flyver, så må man kun have væsker med, hvis de ligger i en gennemsigtig plastikpose med lynlås, der kan rumme en liter.

Og jeg tror altså den her rummer 1,5.

I kan godt se problemet ikke? Tænk hvis de konfiskerer min fedtcreme fordi den ligger i en plastikpose med forkert størrelse. Så skrumper min hud ind som en rosin og skaller af og jeg bliver nødt til at tilbringe hele min ferie på et hotelværelse. Det ender nok med at jeg går op og køber en pose jeg VED rummer en liter. Så kan jeg måske sove om natten.

Jeg har også brugt lang tid på at gruble over om jeg mon kan finde ud af det selv, dernede i Paris. Om jeg kan finde rundt og finde ind de rigtige steder. Kan jeg mon overhovedet finde mit fly? Men så kom jeg i tanker om at det altid er mig, der styrer alting når jeg er afsted med andre. For jeg er den eneste i hele verden, der kan finde ud af at printe en billet, tjekke en gate, komme korrekt gennem sikkerhedskontrollen, og det er også altid mig, der ved hvordan man kommer fra lufthavnen ind til centrum og mig, der ved hvilken metrolinie der kører hvorhen. For jeg har brugt en måned på at læse om rejsemålet i alle detaljer. Tænk nu hvis… eller hvis. Eller måske…!

I virkeligheden er det dybt åndssvagt, for jeg har endnu aldrig været ude for at nogen af alle mine dramatiske katastrofescenarier blev til virkelighed. Men så kan man jo skrive om det på sin blog, så ens læsere kan grine og pege fingre. Og så har man da trods alt lidt gavn af det!

PS: Jeg arbejder på det… skal nok lære at slappe af inden jeg evt. skal til at ansætte folk i mit firma og sådan. Så hvis du læser det her fordi du skal til jobsamtale og har Googlet mit navn – vær ikke bange! Jeg lover ikke at være sådan en chef, der kigger dig over skulderen og spørger hele tiden. Men hvis vi skal ud at rejse, så er det altså mig, der booker billetter, finder gaten og får os fragtet sikkert til destinationen. For det er kun mig, der kan finde ud af den slags. Og sådan er det bare.

PPS: Jeg rejser på mandag. Så uge 35 er dedikeret til Parisblogning ad nauseum – du kan stadig nå at slette mig fra Facebook eller blokere mit feed! Eller følge med på Klidmosters blog, hun skal nemlig bo her og passe katten mens jeg er væk.