Vafler uden pis og uden gedderogn

Vafler

Vafler var all that i middelalderen. De kunne købes på gadehjørnerne, ligesom brød, søde kager og prostituerede. Sidstnævnte var dog  væsentligt dyrere end en vaffel, og derfor kun forbeholdt de rige svin og dem, der ikke betalte.

At finde en autentisk middelalderopskrift på vafler er ca. ligeså nemt som at finde en på brød – nemlig overraskende svært i forhold til hvor almindeligt det var. Dengang var bøger dyre at lave og producere, så måske har man ikke ville spilde plads på noget, som alle vidste hvordan man lavede. Derfor er det rimeligt at antage at de helt enkle vafler er udeladt, og kun de mere fornemme udgaver er skrevet ned. De få opskriter, det er lykkedes mig at støve op, har da også været en anelse… æh… alternative. F.eks den her bette bamse:

.xxiiij. Waffres.—Take þe Wombe of A luce, & seþe here wyl, & do it on a morter, & tender chese þer-to, grynde hem y-fere; þan take flowre an whyte of Eyroun & bete to-gedere, þen take Sugre an pouder of Gyngere, & do al to-gederys, & loke þat þin Eyroun ben hote, & ley þer-on of þin paste, & þan make þin waffrys, & serue yn. [kilde]

Tag livmoderen/skødet [rognen] af en gedde og kog den godt og knus den i en morter, og put blød ost heri og mos det godt; tag da mel og æggehvide og pisk det sammen [to-gedere, har I nogensinde set et federe ord??], da tag sukker og stødt ingefær og rør det hele sammen og se til at dit jern er varmt [Eyroun betyder egentlig æg, men det lyder også som iron = jern, og det er det eneste ord, der giver mening - hvorfor skulle man hælde dejen på et varmt æg? Så jeg har oversat til jern istedet for æg] og hæld dejen derpå og bag dine vafler og server.

Hæhæ. “Se til at dit jern er varmt.” Åh så megen morskab vi har. Men bortset fra det, så lyder det ikke lige som opskriften på min nye livret, det der med gedderogn (hvor i alverden finder man gedderogn?) og ost. Næh, så hellere nogle gode, gammeldags vafler af den slags hvor man rører en dej af mel, øl og æg og så vender flødeskum i.

For at finde dem, skal vi lidt længere  frem i tiden. De begynder at dukke op i 1700tallet og i 1800tallet ligner det rigtige nutidsvafler, magen til dem vi solgte til dyrskuet på byggelegepladsen hvor jeg brugte alt for meget af min barndom. Denne hersens opskrift er den jeg selv bruger. Det er en modificeret version af en jeg fik for længe siden, og jeg husker ikke hvorfra (måske bag på æsken med vaffeljernet?). Den giver ca 6 hele vafler, så hvis du er meget sulten skal du nok gange en anelse op. Når jeg skriver “6 hele” så er det fordi nogen stakkels vildledte mennesker insisterer på at en vaffel er sådan ET hjerte, og hold kæft hvor er det bare nedtur, når man bliver spurgt om man vil have en vaffel og så får man sådan en sølle dut stukket i hånden og det er ikke engang rigtig hjerteformet fordi der ikke blev hældt dej nok på panden og man græder sine modige tårer ned i dejen og så bliver den alt for salt og det  hele er ødelagt.

Mit vaffeljern er sådan et man sætter på kogepladen. Jeg duer ikke til elektriske jern, hvor jeg ikke selv kan korrigere temperaturen, og så er der selvfølgelig også noget særligt nostalgisk over at bage vafler på et gammeldags jern. Jeg søgte og søgte efter det rigtige jern i lang tid, men det var en Kagedåse, der kom mig til undsætning. Det kære barn.

Så uden mere pis, her er opskriften. Og dem, der  har set Scrubs, ved at man, mens man bager dem, skal synge “It’s waffle time, it’s waffle time, won’t you have some waffles of mine?“.

Vafler i det fine vaffeljern

Sprøde vafler
6 hele

75 gram smør
2 æg
125 gram mel
1 dl øl
25 gram sukker
1 tsk kardemomme
1 dl piskefløde

Smelt smørret og sæt det til side.
Sigt mel og kardemomme ned i en skål og lav en lille fordybning. Slå æggene ud heri og hæld lidt af øllet over. Pisk det til en glat, tyk dej og hæld så resten af øllet i. Grunden til at du ikke må hælde for meget væde i til at starte med, er at det er umuligt at piske klumper ud af en tynd dej – så hellere piske en tyk dej og tilsætte resten af øllet bagefter. Pisk smørret i og lad dejen hvile overdækket en halv times tid. Pisk fløden til skum og vend den i dejen.

Bag i vaffeljern. Bruger du komfurjern, som jeg, skal du huske at vende det, så vaflen bliver ordentligt bagt på begge sider. Og her er der ekstra megen sandhed i det gamle ordsprog om at “man skal smede mens jernet er varmt”.

Server med et godt drys flormelis eller syltetøj.