Tudor rose – version kage. Og en fødselsdag på en bistro.

Tudor roser på liden lagkage

Det skete i fredags at Klidmoster havde fødselsdag, men det er faktisk ikke engang hendes kage. Det er min første rigtige bestilling, så jeg stod nede på bistroen og kastede med ingredienser. Og hvis jeg lige må sige det, jeg kunne godt blive afhængig af at lave kager i et restaurantkøkken, ikke mindst på grund af den velsignede, velsignede opvaskemaskine. My GODS. Tryk på en knap og vupti. Jamen det er da et rent mirakel og jeg er nødt til at eje en. Nu. En anden fordel er selvfølgelig også de usandsynligt søde mennesker, der arbejder dernede – som det gamle ordsprog siger: Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Ved dog ikke helt  hvordan jeg, set i det lys, skal tolke det faktum at mine venner nægter at flytte til Tranbjerg. Hmm.

Da kagen var godkendt og afhentet af Kunde, så blev jeg selv afhentet af en Klidmoster, der insisterede på at fejre fødselsdag. Vi tog på twaarhusbar, hvor jeg opdagede at jeg ikke kender nogen, og vendte så frygteligt tilbage til bistroen i selskab med Dr. Kagedåse (bistrojomfru), denne gang som betalende kunder med flag i håret. Fødselaren kunne ikke forestille sig noget bedre sted at holde fødselsdag, og jeg er jo generelt bare glad for at befinde mig i de lokaler, hvor min – ellers kroniske – stress forsvinder som dug for solen på mystisk vis. Og jeg var altså lidt småfuld og mentalt flad efter dagens arbejde, så jeg kan faktisk ikke huske sindssygt mange detaljer. Kan dog huske:

1. At vores rare og vældig pæne tjenermand var højere end rundetårn (spørg efter Bjørn, han kan nå ALT).
2. At jeg fik chevre chaud, fisk med beurre blanc og smørdampede urter (kokkens ord, jeg kan slet ikke sådan nogle fine betegnelser), en stoooor dejlig tartelet med høns i asparges og creme brulee. Græd også lidt over at marvpiberne var udsolgt, men så bestiller jeg dobbelt portion næste gang.
3. At der var beurre blanc til fisken (hurraaa).
4. At jeg måtte levne både af creme brulee og tartelet (hulk) fordi jeg simpelthen var så proppet at jeg bøvsede smør hele aftenen. Det blev til en 250 grams pakke, der pt ligger i køleskabet.
5. At Den Rare Og Også Pænt Høje Ejermand (der har en evig stjerne i min bog for at gøre kagesælgedrøm mulig) delte gavmildt ud af Gul Gajol i lidt for store glas (hej tømmermænd! Længe siden).
6. At jeg (forgæves) forsøgte at overbevise Ung Kokkeelev om at konditorfaget helt bestemt var hendes fremtid.
7. At Klidmoster tudede da hun læste mit fødselsdagskort (jeg KAN være sød).
8. At jeg kun er 99% sikker på at tjeneren hed Bjørn, men til gengæld 100% sikker på at vi sad ved bord 21 (måske).

Jeg ved at I elsker mine dybt seriøse anmeldelser, hvor jeg fokuserer på de vigtigste ting. Det var en god aften, som altid, og vi havde heldigvis husket penge, så vi skulle slet ikke tage opvasken.

Det er altid et plus.