Ny nordisk bryllupskage

I disse dage genlyder madblogland (og aviserne) af jubelråb. Noma er atter kårets som årets bedste restaurant! Trut-trutterut og faldera! I et land hvor fødevarerne står allernederst på prioriteringslisten er det dejligt at se en modsatgående trend, en driftig tendens, der trækker i nordisk retning og hvor det eneste vi mangler egentlig er at nogen gider flytte Frankrig nordpå, så vi kan spise fransk bondekost og stadig være ligeså trendy som en tallerken islandsk mos.

Denne nye trend byder dog på en slorslået mangel på kage. Ny nordisk kage. Derfor har jeg kreeret en sådan. Mine damer og herrer, uden videre omsvøb:

Et spændende initiativ!

NY NORDISK BRYLLUPSKAGE!

Vi starter i toppen hvor vi har fnuglette lagkagebunde bagt på grønlandsk spelt og store flotte æg fra den meget sjældne polkaprikkede polarmåge. Den polkaprikkede polarmåge er kendt for sin helt unikke evne til at fløjte “en sømand går sin enegang” samt dens karakteriske dødedans, som den ynder at udføre på rælingen af nødstedte skibe.
Fyldet er en dejlig mousse af blæretang og islandsk mos, tilsmagt med støv fra Svalbard. En rigtig klassiker, der forener de arktiske egnes jægertraditioner med moderne tendenser helt i tidens trend.

Den midterste kage er kun for den ægte vovehals. Vi ser her tre saftige bunde af blendet rensdyrmoderkage, elgtestikel og ren alkohol, altsammen indsamlet i den svenske ødemark af en blind mand ved navn Sven. Sven nedstammer i lige linie fra Knud den Hellige og kan derfor spille en eminent panfløjte. Fløjtens klang fungerer samtidig som et ekkolod, når han går på jagt i ødemarken. Sven blev ikke født blind, men mistede synet under en tragisk brændevinsulykke.
En kage af denne kaliber kræver naturligvis et ordentligt fyld, og vi ser her et tyndt lag af ægte svensk surstrømming drysset med støv af tyttebær, for at give lidt syrlighed til en ellers meget fed og tung kage. En rigtig mandekage, perfekt til den barske, men krævende vildmarksentusiast.

Nu tænker i – det kan da ikke overgås. Det kan ikke blive vildere. Men jo! Det kan det. For den nederste kage er glansbilledet, aftenens stjerne, den nordiske prik over det arktiske i! For det er intet ringere end to(!) tykke, bastante bunde bagt på de af Nomas kokkeelever, der ikke kunne tåle mosten. Aftenens kage indeholder Svend Jørgen, der sidst blev set råbende “men jeg kan ikke lide dunhammer! Hvorfor skal jeg spise dumhammer?” og Morten Madsen, der på beklagelig vis kom til at forveksle nordpol og sydpol, og brugte den forkerte slags måge i aftenens hovedret, hvorved han brød det Ny Nordiske Dogma. Den slags må naturligvis få konsekvenser, og selvom Svend og Mortens forældre er kede af det, forstår de godt hvorfor det skete. “Han har altid været så sjusket,” udtaler Mortens far med sørgmodig stemme. “Måske havde det været bedre om han var blevet politiker.”
Fyldet i denne nederste kage består af kyllingeblod legeret med æggeblommen fra den gotlandske rype, tilsmagt med havtorn og finsk fåresæd, indsamlet af en særdeles flittig bonde, Jussi, der har været single hele sit liv. Præcis hvordan sæden indsamles vil Jussi ikke ud med, men han lover at ikke en eneste dråbe går til spilde. Den finske fåresæd er verdens dyreste, fordi der er så lidt af den på markedet.

Som om at det ikke var nok med disse tre kulinariske pragtpræstationer, er hele kagen samtidig dækket af et helt specielt og velsmagende skum, bestående af vesterhavsbølger fra Mårup drysset med en smule sand fra Råbjerg Mile.

Dette konkluderer præsentationen af hvad vi selv anser for at være noget af det mest progressive indenfor Ny Nordisk Mad. Vi håber at Danmarks restauranter tager tråden op og fortsætter med at udvikle sig på dessertfronten. Licens til at sælge denne kage kan opnås ved at invitere undertegnede på Noma med alt betalt.

Mvh Sif Skørbug Sukkulenta
produktudvikler, Ny Nordisk Kage