Archive for April, 2011
Buttered Beer (legeret øl, England 1594)
Buttered beer
Jeg skal se bryllup idag. Hele dagen. Eller indtil jeg ikke gider mere. Har I set Westminster Abbey? Hvorfor skal JEG ikke giftes der? Jeg fortjener fandme at blive gift i sådan et stykke pragtarkitektur af en gotisk katedral. Skal man være adelig for at få lov og i så fald, hvor finder jeg en ledig, britisk greve, der rent faktisk er lækker? Er Ben Barnes adelig? Orlando Bloom?
Nu er jeg normalt ikke typen, der kan ligge foran TV’et en hel dag og se det samme program (medmindre det er en ny sæson af Supernatural eller Bones, that is), men jeg trænger til det. For se hvad jeg har begået.
Besses Køkken - de to stavefejl ER påpeget
En lille, velskabt bog. En kagebog. Den skulle egentlig først være udkommet til november, men som jeg vistnok skrev for et par uger siden, så sker der ting og sager på HUSET i efteråret, så det er ikke praktisk muligt at udgive en bog der. Så jeg ryddede kalenderen og skrev den her færdig i marts/april. Meget heldigt at jeg begyndte allerede i november. Jeg har virkelig forsømt alt og alle imens. Selv katten er begyndt at gå rundt med et skilt om halsen hvor der står “ny familie søges”. Men det var det hele værd. Forhåbentlig har jeg stadig en to-tre venner og en håndfuld bloglæsere tilbage. Bogen er fuld af gammeldags desserter, triflier, tærter og lagkager og blødt brød. Den udkommer om en måned og om en uges tid kan man forudbestille den – skal nok skrive her på bloggen når det er. Lige pt er den i forvaring hos Piskeriset, der skal sætte røde streger, så alle pedanterne kan læse bogen uden spontan stigmata i øjet.
Jeg elsker alle, også pedanterne. Og fordi jeg hader når bloggere pludselig ikke kan tale om andet end deres nye bog, så lover jeg ikke at skrive mere om den før den kan forudbestilles.
Nu hvor bogen er midlertidig ude af hjernen, er der pludselig plads til middelaldermad igen. Og hvad ville være mere nærliggende end at lave noget britisk middelaldermad når der nu skal være bryllup og alting? Jeg fandt faktisk en meget fin opskrift på en tærte, der skulle give mod til både mænd og kvinder. Den indeholdt de typiske afrodisiaka kendt fra 1500tallets England. Man koger simpelthen vin med burrens rødder, kvæder, kartofler, krydderier, æg og selvfølgelig spurvehjerner, det kendte og elskede elskovsmiddel… ahem. Det skal bare koges mørt og pureres gennem en sigte og så bages i et tærtefad. Easy peasy pie.
Men Kvickly havde ingen spurvehjerner, så jeg måtte droppe den ide. Istedet faldt jeg over en opskrift på buttered beer. Er der nogen, der har læst Harry Potter og tænkt at det der butterbeer de altid drikker (i den danske udgave hedder det vist ingefærøl) bare lyder skønt? Well, her er en ægte opskrift på sagerne, fra The good Huswifes Handmaide for the Kitchin, en britisk kogebog fra 1594.
Take three pintes of Beere, put fiue yolkes of Egges to it, straine them together, and set it in a pewter pot to the fyre, and put to it halfe a pound of Sugar, one penniworth of Nutmegs beaten, one penniworth of Cloues beaten, and a halfepenniworth of Ginger beaten, and when it is all in, take another pewter pot and brewe them together, and set it to the fire againe, and when it is readie to boyle, take it from the fire, and put a dish of sweet butter into it, and brewe them together out of one pot into an other.
Tag tre pints øl, og dertil 5 æggeblommer, rør dem godt sammen i en tingryde og sæt det over ilden. Og put deri et halvt pund sukker, for en penny stødt muskat, for en penny stødte nelliker, og for en halv penny stødt ingefær og når det er blandet, tag en anden tingryde og hæld det over [går jeg ud fra - det er lidt uklart om det kun er æggeblommer og sukker+krydderier der skal i første gryde og så øllet i den anden] og sæt det over ilden til det når kogepunktet og tag så gryden af igen og put en tallerken smør i og hæld det fra den ene gryde til den anden [for at skumme øllet op].
(Og ja, jeg har set at Heston Blumenthal har lavet buttered beer i sit “jeg tager pis på historisk mad og siger AD til helt normale retter” program. Man skulle tro at en mand, der serverer rødkålsgazpacho og blodbuddingsrisotto på sin restaurant ville tage at knappe skuffen hvad klam mad angår… men nok om mine sarte følelser.)
Buttered beer minder meget om Caudell, ja det er faktisk nærmest det samme, bortset fra at Caudell ikke indeholder smør, og derfor alligevel er noget helt andet…
Take faire tryed yolkes of eyren, and cast in a potte; and take good ale, or elles good wyn, a quantite, and sette it ouer þe fire / And whan hit is at boyling, take it fro the fire, and caste þere-to saffron, salt, Sugur; and ceson hit vppe, and serue hit forth hote.
Tag æggeblommer og kast dem i en gryde; og tag god ale og ellers god vin, en mængde [en mængde? WTF] og sæt det over ilden. Og når det kommer i kog, tag det af ilden og smid derpå safran, salt, sugar og smag det til og server.
Bevæbnet med disse to meget klare og grundige opskrifter – jeg mener, “for en penny stødte nelliker” og “en mængde øl”, bliver det meget klarere end det? – gik jeg igang med at lave min egen version af buttered beer. At finde en egnet øltype krævede en smule hjerneaktivitet. Vi ved i alt fald at middelalderøl ikke var som øl er idag, men i 1594 er man begyndt at bruge humle til brygning, hvilket gør det lidt lettere at vælge en egnet øl. Og så er det teknisk set heller ikke middelalder mere. Jeg endte med at grave dybt i mit barskab, hvor der står rigtig mange specialøl, givet til mig i værtindegave gennem de sidst to år. Jeg har forsøgt at gøre indhug, men det er ikke helt lykkedes… det viste sig at der faktisk stod en ale derinde, en økologisk blåbær ale fra Ørbæk. Så den brugte jeg, og det var ikke noget dårligt valg.
Buttered beer smager sødt og varmt og krydret – faktisk smager det præcis som jeg havde forestillet mig det, da jeg læste Harry Potter. Mon hende Rowling kendte til middelaldervarianten? Det kan i alt fald varmt anbefales, især om vinteren. Gode sager, er det. Skål på det.
Buttered beer
2 glas (eller 1 pint)
1 flaske ale (0,5 liter)
2 æggeblommer
50 gram sukker
1 tsk honning
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt nellike
½ tsk stødt ingefær
Friskreven muskat
2 spsk smør
Put æggeblommerne i en lille gryde og pisk dem grundigt sammen med sukkeret til det bliver tykt og lyst – med håndkraft, altså. Det skal ikke være sådan mega fluffy, et minuts piskning er nok. Tilsæt krydderier og hæld så lidt af øllet i og pisk det grundigt ud i æggene. Hæld resten af øllen i gryden og sæt den over middel varme. Varm op under konstant piskning til det ryger og bliver meget varmt. Det må ikke koge, men skal være tæt på. Det bliver en smule tykkere, men ikke som cremesauce, så lad være med at vente på det.
Tag gryden af varmen og pisk smørret i. Hæld op i glas og SKÅL! Skal drikkes straks.
Den Åndede Magt
Goddag kære lyttere, og velkommen til denne uges afsnit af “Den Åndede Magt” hvor vi ser på overnaturlige fænomener hos helt almindelige danskere. Jeg er jeres vært, Preben Prototype, og idag er vi hjemme hos… Xy.. Xyyyy… Xylifoniorkestra. Er det sådan det udtales? Fortæl mig, Xylifoniorkestra, hvor stammer det navn fra? Er det fransk?
Nej altså, det der sker det er simpelthen at min aura dykker under frysepunktet. Helt ned i det blå felt, ikke? Det var pissekoldt. Og så sagde jeg til mig selv: Ulla – ja for det hed jeg jo dengang, ikke? – Ulla, det her kan ikke fortsætte. Noget må der ske. Og så gjorde jeg simpelthen det at jeg ringede til en meget berømt clairvoyant, der kunne fortælle at der sad en softice fast i min aura. Jeg har simpelthen været pingvin i et tidligere liv. Pingvin, sagde jeg, mener du nonne? Hahaha. Men så gik jeg til numerolog og fik et navn med tværsummen 666. Ja det er Djævlens nummer, men der skulle rigtig meget varme til at smelte sådan en esoterisk softice. Og så…
Ja tak, det lyder vældig interessant, Ulla…
…Xylifoniorkestra !
Undskyld, Xylifoniorkestra… du har i alt fald ikke været stum i et tidligere liv det er tydeligt at høre. Men fortæl mig, hvad er det der sker hjemme hos dig lige nu?
Jo altså, nu skal du bare høre. Der sker simpelthen der, efter jeg ændrede navn, at der har åbnet sig en helvedesport i mit køleskab. Lige ved siden af snapsen. Og DET er noget, der lægger en dæmper på påskefrokosten kan jeg godt sige dig, når svigermor sådan pludselig bliver suget ind i køleskabet. Men jeg sagde det til hende, Preben, det gjorde jeg. Jeg sagde til hende, Svigermor, der er åbnet en helvedesportal i mit køleskab. Simpelthen. Men det troede hun ikke på, og nu svømmer hun rygsvømning i Ildsøen. Sådan er det.
O..okay… æh… er det køleskabet lige her ved siden af mig, du taler om?
Ja så pas du hellere på. Vil du have en snaps?
Nej tak, Xylifoniorkestra, jeg tror jeg springer over. Nej nej jeg behøves ikke at se helvedesporten. Men Xylifoniorkestra, du har bedt os om at få en clairvoyant til at kigge på dit køleskab, så hvis du lige pikler ud herfra så kan vi begynde. Og velkommen til dig, Peter. Peter, hvorfor opstår der sådan en helvedesportal i et tilfældigt dansk køleskab?
Det ved jeg sgu ikke, Preben. Der må jeg nok blive dig svar skyldig.
Du ved det ikke? Men du er jo clairvoyant…
… nej DET er satme jeg godtnok ikke da. Hahaha. Har I hørt det, gutter. Idioten tror jeg er clairvoyant. Hahaha. Hold kæft en idiot mand. Haha. Clairvoyant. Den var sgu god.
Men… hvad laver du så her?
Ja jeg er her sgu da med det nye køleskab. Kællingen ringede og sagde at der var noget galt… nå lad os lige tage et kig, nej hva satan er det der ved siden af snapsen… AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa *puf*
Fuck… æh, det der sker lige nu er simpelthen at Peter er blevet suget ind i helvedesportalen. Vi har åbenbart taget fejl af den clairvoyante og L’Easymanden. Det er meget beklageligt. Meget, meget beklageligt. Vi må nok hellere runde af nu. Så det var altså alt vi havde for denne gang, her i “Den Åndede Magt”. I næste uge skal vi møde en kvinde, hvis hus bliver hjemsøgt af intet mindre end Pia Kjærsgårds sjæl. Efter sigende solgte hun den for 10 år siden og nu er den så endt op i en lejlighed i Vollsmose… og det er altså næste uge, samme tid, samme kanal. Du har lyttet til Preben Prototype. Tak for nu.
… Hold kæft for en dag mand. Nå gutter, skal vi pakke det her lort sammen… nej for helvede Orla, jeg vil ikke have en snaps. Hold nu op, du så hvad der skete med Peter. Nej Orla… ORLA! ORLAAAAA!! NEEEEJ!
ContinueSmartphone = lyv
De siger det hedder en smartphone, men det er så meget løgn. Jeg købte en forleden. Endelig. Efter at være blevet punket for min kedelige TO år gamle telefon, der ikke reagerede når man maste sin pegefinger ned på skærmen. Jeg fandt et godt tilbud (dvs den kostede ikke flere tusind) og anskaffede mig den mest nuttede lille telefon. Den vibrerer når man rører ved den. Det har jeg ellers kun prøvet når jeg var på date.
Jeg fortrød dog hurtigt min beslutning, da jeg lagde ud med at bruge en hel time på at finde ud af hvordan helvede man slog tastaturlåsen fra. I ved, så jeg rent faktisk kunne bruge den der telefon, jeg lige havde købt og som havde lyserødt cover, ligesom en rigtig telefon skal have. Efter megen hysteri fandt jeg svaret online. Man skulle bare gøre som jeg havde forsøgt 1000 gange uden effekt. Fedt nok. Jeg genstartede svinet og så virkede den.
Det første jeg ledte efter var den lydløse funktion. Jeg er virkelig virkelig allergisk overfor telefoner og deres infame ringetoner. Min telefon er altid på lydløs. ALTID. Til manges store frustration, for hvis den ikke ligger så jeg kan høre den vibrere, ja så tager jeg den sjovt nok ikke. Det er også for dårligt. Nå, men en ringetone skulle man jo også bruge, trods alt. Det kunne jo hænde at man ventede et vigtigt opkald fra Ben Barnes og ikke ville misse det. Jeg valgte en, der lød som en rigtig fastnettelefon. Og så satte jeg den på lydløs. Jeg lærte at sende SMS’er. Efter en del banden og testen med god ven lærte jeg sågar at tage telefonen når den ringede (kør fingeren hen over skærmen, Sif. Nej ikke sådan. Sådan der… NEJ NEJ IKKE SÅDAN… se… sådan her.) HVORFOR HELVEDE KAN MAN IKKE BARE TRYKKE PÅ EN KNAP! Man ligner da en idiot når man står der og skal tage telefonen med et kækt sving af pegefingeren tværs hen over skærmen.
Nå. Men jeg stak telefonen i lommen og bevægede mig op mod supermarkedet, da jeg hørte en høj ringen ligesom en rigtig fastnettelefon. Ha, tænkte jeg, der er en eller anden idiot, der ringer til skolen om lørdagen. Jeg gik forbi skolen og tværs over centerets parkeringsplads og den høje ringen fortsatte. Hold kæft det er en høj telefon, tænkte jeg. Mon det er tandlægen? Nej nu lyder det som om det kommer inde fra Rema. Hvorfor tager de ikke den skide telefon? Nu ringer den igen. Så tag den dog. Den højlydte ringen stopper og jeg får øje på min ven. “Hvorfor helvede tager du ikke din telefon,?” spørger han. “Jeg har ringet og ringet og ringet de sidste 5 minutter!”
Nåja. I det mindste er den lyserød.
ContinueNy nordisk bryllupskage
I disse dage genlyder madblogland (og aviserne) af jubelråb. Noma er atter kårets som årets bedste restaurant! Trut-trutterut og faldera! I et land hvor fødevarerne står allernederst på prioriteringslisten er det dejligt at se en modsatgående trend, en driftig tendens, der trækker i nordisk retning og hvor det eneste vi mangler egentlig er at nogen gider flytte Frankrig nordpå, så vi kan spise fransk bondekost og stadig være ligeså trendy som en tallerken islandsk mos.
Denne nye trend byder dog på en slorslået mangel på kage. Ny nordisk kage. Derfor har jeg kreeret en sådan. Mine damer og herrer, uden videre omsvøb:
Et spændende initiativ!
NY NORDISK BRYLLUPSKAGE!
Vi starter i toppen hvor vi har fnuglette lagkagebunde bagt på grønlandsk spelt og store flotte æg fra den meget sjældne polkaprikkede polarmåge. Den polkaprikkede polarmåge er kendt for sin helt unikke evne til at fløjte “en sømand går sin enegang” samt dens karakteriske dødedans, som den ynder at udføre på rælingen af nødstedte skibe.
Fyldet er en dejlig mousse af blæretang og islandsk mos, tilsmagt med støv fra Svalbard. En rigtig klassiker, der forener de arktiske egnes jægertraditioner med moderne tendenser helt i tidens trend.
Den midterste kage er kun for den ægte vovehals. Vi ser her tre saftige bunde af blendet rensdyrmoderkage, elgtestikel og ren alkohol, altsammen indsamlet i den svenske ødemark af en blind mand ved navn Sven. Sven nedstammer i lige linie fra Knud den Hellige og kan derfor spille en eminent panfløjte. Fløjtens klang fungerer samtidig som et ekkolod, når han går på jagt i ødemarken. Sven blev ikke født blind, men mistede synet under en tragisk brændevinsulykke.
En kage af denne kaliber kræver naturligvis et ordentligt fyld, og vi ser her et tyndt lag af ægte svensk surstrømming drysset med støv af tyttebær, for at give lidt syrlighed til en ellers meget fed og tung kage. En rigtig mandekage, perfekt til den barske, men krævende vildmarksentusiast.
Nu tænker i – det kan da ikke overgås. Det kan ikke blive vildere. Men jo! Det kan det. For den nederste kage er glansbilledet, aftenens stjerne, den nordiske prik over det arktiske i! For det er intet ringere end to(!) tykke, bastante bunde bagt på de af Nomas kokkeelever, der ikke kunne tåle mosten. Aftenens kage indeholder Svend Jørgen, der sidst blev set råbende “men jeg kan ikke lide dunhammer! Hvorfor skal jeg spise dumhammer?” og Morten Madsen, der på beklagelig vis kom til at forveksle nordpol og sydpol, og brugte den forkerte slags måge i aftenens hovedret, hvorved han brød det Ny Nordiske Dogma. Den slags må naturligvis få konsekvenser, og selvom Svend og Mortens forældre er kede af det, forstår de godt hvorfor det skete. “Han har altid været så sjusket,” udtaler Mortens far med sørgmodig stemme. “Måske havde det været bedre om han var blevet politiker.”
Fyldet i denne nederste kage består af kyllingeblod legeret med æggeblommen fra den gotlandske rype, tilsmagt med havtorn og finsk fåresæd, indsamlet af en særdeles flittig bonde, Jussi, der har været single hele sit liv. Præcis hvordan sæden indsamles vil Jussi ikke ud med, men han lover at ikke en eneste dråbe går til spilde. Den finske fåresæd er verdens dyreste, fordi der er så lidt af den på markedet.
Som om at det ikke var nok med disse tre kulinariske pragtpræstationer, er hele kagen samtidig dækket af et helt specielt og velsmagende skum, bestående af vesterhavsbølger fra Mårup drysset med en smule sand fra Råbjerg Mile.
Dette konkluderer præsentationen af hvad vi selv anser for at være noget af det mest progressive indenfor Ny Nordisk Mad. Vi håber at Danmarks restauranter tager tråden op og fortsætter med at udvikle sig på dessertfronten. Licens til at sælge denne kage kan opnås ved at invitere undertegnede på Noma med alt betalt.
Mvh Sif Skørbug Sukkulenta
produktudvikler, Ny Nordisk Kage
Klassisk 65, København og Den Dansende Muffin
I fredags var Klidmåsser og jeg på Klassisk 65. Bare os to og ingen hæmninger. Jeg har skrevet om dem før, og det indlæg skrev jeg før jeg fik lov at sælge kager fra deres køkken så det er totalt unbiased, lige som vi kan lide det. Lånekøkken eller ej, så er det alligevel et særsyn at jeg tropper op 3 gange på samme restaurant, af den simple årsag at jeg ikke bryder mig om at spise ude. Kombineret med de fleste Århusianske steders elendige betjening, så er der som regel dømt homecooking all the way.
Men der er mange restauranter der kunne lære noget af personalet på Klassisk 65. Uanset hvilken tjener/kokkeelev der er blevet udsat for vores evigt morsomme selskab (inklusive jokes som “vi skal have 6 halve med leverpostej” og “kan man få en kokkeelev til forret”, alle selvfølgelig affyret af Klidmoster mens jeg sad pænt og dannet på min plads) så har de altid været søde og rare og smilende og man føler sig helt hensat til mormors stue, fordi det bare er så hyggeligt at man aldrig vil hjem igen. Ingen stivede duge eller skarpt lys, man kan sidde i sit hjørne og forsøge at stjæle sølvgaflen med rosenskaftet (såå fin) og man føler aldrig man er til besvær.
Gotta love it! Det er lige til 3 stjerner i Sifs personlige ikke-michelinguide over rare restauranter.
Marvben er min livret, og så er det også meget middelaldersk. Man kan vel ikke med rette forvente at jeg deler?? I hånden den fine rosengaffel, som jeg ikke stjal, trods alt. Til gengæld er billedet stjålet - fra klidmoster.dk
Udover at vi druknede i smør (Klidmoster har skrevet om maden her, og det VAR mine marvben!), så lærte jeg også ting og sager om vin. Jeg drikker jo normalt ikke vin, så jeg bad om at få den mildeste blideste nuttede pelsede begynderhvidvin. Havde bare forventet en anbefaling, men fik istedet et turboforedrag af Den Flinke Mand (ham de kalder ejeren) om to forskellige vine (fra Sydafrika og… og… et andet varmt og solrigt sted), deres druesort og hvor de voksede og hvad det betød for sødmen og restsukker og noget med egetræsfade der vistnok får vin til at smage af teddybjørn og arkitektlamper. Eller også var det vanilje… og fløde! Stålfadsvinen havde noget kørende med hyldeblomst, men jeg endte altså med at kigge temmelig dybt i en flaske Simonsig chardonnay. Det stod der i alt fald på etiketten, så jeg går ud fra at det var det, den hed.
Jeg elsker at lære nye ting. Sidder lige og overvejer om jeg har råd til at gå mere op i det der med vin. Det er jo ikke ligefrem dyre hobbyer jeg mangler, og jeg har i forvejen spændt livremmen godt ind bare for at kunne tage ud og rejse (Heidelberg og Frankfurt am Main til juni… hurraaaa).
Yndig solnedgang... som jeg ikke formåede at fange ordentligt. Den var lavet af rød ild!
Pt befinder jeg mig på Radisson Blu i KBH. Jeg valgte simpelthen at indløse luksusopsparingen og snuppe en nat i KBH inden mit kursus senere idag. Jeg har kørt mig selv helt flad med den kogebog, så jeg kyssede katten farvel, overlod den til kattepasserens skæbne muhahaha, og hoppede på et tog til KBH. Rigtig dejligt hotel – heck, det var sgu lige før jeg blev BÅRET op på værelset, skulle ikke engang trille min kuffert de 3 meter hen til elevatoren. Blød seng og gratis internet. Og badekar! Men hvem er det lige der har besluttet at Arne Jacobsen er “godt dansk design”? Mit værelse er fucking orange. Men de der stole, grimme som de er, man sidder sgu godt i dem.
Mad! Og kage.
Eftersom jeg altid får tømmermænd om natten istedet for dagen efter, havde jeg kun sovet tre timer efter restaurantbesøget og ikke rigtig spist noget. Så da jeg endelig nåede frem og blev indlogeret og fik slæbt mig op i Magasin Mad&Vin, så var det på den tommeste mave i mands minde – ingen føde i 7 timer! – og med den største pukkel af træthed. Det er en rigtig dårlig og potentielt økonomisk fatal kombi. Det kan anbefales at tage kontanter med istedet for kreditkort, det sparede i alt fald mig for at høvle mange ting ned i kurven uden overhovedet at være vågen nok til at overveje om jeg havde plads i maven.
Det blev til bondebrød med fiskepate, smør og gedeost (ikke på én gang), små håndskårne Boxerchips (dårlige!), en bøtte chokoladeovertrukne lakridser fra Bülow (alt for gode!) og en bakke skiveskåren melon. Købte også en pakke af den the, jeg normalt hamstrer hjem fra Tallinn fordi den er så god, og en lille brik sødmælk til theen, fordi jeg ikke gider hotellets pulvermælk.
Mokkalagkage
Så var jeg også lige forbi La Glace for at købe en bette kaw’ med hjem til hotellet. Jeg udså mig en mokkalagkage og en kartoffelkage. Jeg ved at mange elsker deres kage, men jeg synes det var skuffende – ligesom sidst. Det er som om der er for meget luft i, og det går ud over smagen. Jeg ER altså superduperskidemeget kræsen. Til gengæld har jeg sjældent fået så venlig og smilende betjening som af den unge dame bag disken. Det giver altså lige lidt overskud til ikke at losse gøglerne over skinnebenet når de igen står i vejen midt på et tætpakket strøg.
Fordi jesus altså! Jeg har været i mange europæiske storbyer, de fleste af dem temmelig meget større end KBH, og jeg har sgu aldrig før prøvet at stå i kø for at komme frem på strøget. Eller for at komme over gaden. Det hele krydres med elendigt violinspil, ligeså elendigt xylofonspil, diverse former for religiøs forkyndelse (dagens menu bød på Jehovas Vidner, islam og I’M A CRAZY PERSON) og en fyr klædt ud som en muffin, der stod og dansede foran en isbutik.
Pludselig føles det ikke længere som en fornærmelse at blive kaldt jyde…
ContinuePå tværs
Det generelle aktivitetsniveau her i hytten (hvilket forklarer de enormt korte blogsposts)
De sidste par dage har budt på den generelle konsensus at royal barnedåb er spild af tid, og helst noget man skal flygte fra ved at smide sit TV ud af vinduet, hoppe på radioen, afbrænde modemmet og putte samtlige aviser i bunden af landets kaninbure.
På tværs, som jeg ynder at være, har dette naturligvis kun gjort at jeg har glædet mig til at se royal barnedåb og twitte om kjolerne og “hvad ER det dog dronningen har på?!”.
Men så kom jeg til at lave en aftale om at tage i skoven i det her gode vejr, så nu går jeg glip af det hele. Så meget for at være på tværs.
ContinueDagens kulinariske udtryk
Cognacmave: En varm og let brændende følelse der breder sig fra maven og op langs spiserøret, når man har været så generøs med sprutten i aftenens dessert, at man ville få en bøde for spritkørsel, hvis man altså havde en bil.
ContinueRabarbertrifli med cognac
Rabarbertrifli
Man siger jo at det er de små ting der gælder her i livet. På den konto kan jeg berette at jeg lige pt er yderst tilfreds, fordi min purløg er væltet frem ude i haven i en sådan grad at jeg snart kan begynde at spise af den. Purløg er mit smertensbarn, krydderurten der ikke ville lykkedes. Jeg har sået det lort tusind gange, på friland, i krukke, i bakke, forspiring, bagspiring, ja det eneste jeg snart ikke har prøvet er sgu at så lortet med hovedet nedad og danse rituel lambada iført en økologisk plantesæk fra Brugsen.
Men så sidste år skulle jeg lige prøve det der hvor man deler en potte man har købt i et supermarked. Og det virkede sgu. Det virkede så godt at de der purløg har overtaget hele bedet og jeg lader mit anerkendende blik falde på de grønne stængler. For jeg elsker purløg, og det er først når man selv har dyrket purløg i fed jord på friland at man ved hvorfor det hedder purLØG. I år har jeg været forudseende nok til at lægge et par rækker æggeblommekartofler samt 4 rajakartofler, som de dersens purløg kan blive drysset på. Eller dvs, de er ikke lagt endnu. De ligger til forspiring. Skal lige have sat mit nye højbed op.
Det pisser mig dog stadig en smule af, at jeg har sået purløgsfrø af fineste kvalitet i min fede havejord og gødet dem med hjerteblod, livsessens og salte tårer uden så meget som at få purløg til en snollet æggemad. Men når jeg så køber den billigste potte drivhuspurløg i fake jord fra Rema1000, skiller den ad og planter lortet direkte ud i jorden uden at tage synderlig hensyn til noget som helst, så vokser møjet som havde det aldrig bestilt andet – og vender tilbage om foråret som noget af det første, efter en vinter der mildest talt kan betegnes som koldere end gennemsnittet.
Purløgene er ikke det eneste, der vælter op i øjeblikket. Mine skovjordbær er ved at overtage verdensherredømmet, godt hjulpet på vej af mig, der flytter dem derhen hvor jeg gerne vil have et effektivt og velsmagende jorddække. Faktisk er de så nemme at jeg bare kan hakke en skive af “moderklumpen” med jord og hele lortet og plante ud hvor der er brug for den, og den salig plante vokser ufortrødent videre uden så meget som at hænge med bladene. Ikke noget pjat med stiklinger og rend mig. Bare hak spaden i et sted mellem planterne og flyt. Det er sgu da nemt.
Vinrabarber
Og så er der de salig rabarber. De er også godt igang med at skyde stængler op til højre og venstre. Jeg har 6 vinrabarber derude. De er praktiske fordi de er så små. Har af og til overvejet de der gigantiske sorter man kan få, men det planlagte gigantrabarber-bed er nyopgravet og skal lige stå en sommer med grøngødningsplanter og sommerblomster først. Jeg har sået blodkløver og “lilla blomstereng” og morgenfrue og hjulkrone. Et eller andet siger mig at jeg kommer til at luge som en sindssyg næste forår, indtil de voluminøse rabarber får vokset sig så store at selv katten bliver væk under dem.
Nu er tålmodighed jo ikke en af de dyder jeg kan prale af at besidde, så jeg købte tyske rabarber igår. Og lavede en trifli. For jeg vil afprøve et nyt koncept her på bloggen. Det forholder sig sådan at jeg er igang med at skrive kagekogebog nr 3. Og fordi HUSET, hvor bogen bliver trykt, skal flytte lokaler til efteråret, har min kære moder adviseret mig om at det nok er smartest at få bogen udgivet her i sommer, istedet for til november som planlagt. Og nu er jeg kommet så langt at jeg skal bruge testbagere. Men istedet for at sende opskrifterne direkte til folk, vil jeg lægge nogen af dem ud her på bloggen, så alle mine yndige læsere kan give deres besyv med, og måske testbage hvis de har lyst. Det kræver heller ikke så meget af jer – hvis I ikke gider bage, kan I bare kigge på opskriften og sige “hold kæft hvor klamt mand” eller “det giver ingen mening din fede ko!” eller “næææh hvor nysseligt!”. Helst det sidste, selvfølgelig.
Der kommer 4-5 opskrifter ud til offentlig nedslagtning her i løbet af april/maj og så håber jeg på at have bogen ude i starten af juni. Hvilket betyder at jeg har lidt travlt, så jeg vil tøffe ud i køkkenet nu, og tage opvask nr 750 i denne uge.
Bye!
Rabarbertrifli med cognac
6 personer – arh, måske kun 4
250 gram makroner, købte eller hjemmebagte
1,5 dl piskefløde
Bagt rabarberkompot:
1 kg rabarber, renset og skåret i 2 cm stykker
350 gram sukker
1 stang vanilje
Læg alle de snittede rabarberstykker i en stegegryde – eller i mangel af stegegryde, et ildfast fad med folie over toppen – og stik vaniljestangen ned i midten. Hæld sukkeret over og læg låg på. Bag rabarberne i en 175 grader varm ovn i ½ time. Fjern så låget og giv dem 20 minutter mere til de bobler og saften er tyknet lidt.
Cognacflødecreme
3 æggeblommer
50 gram sukker
Korn fra 1 stang vanilje
2,5 dl sødmælk
1 spsk hvedemel
1 dl piskefløde
2 spsk cognac
Flæk vaniljestangen og smid den i en lille gryde sammen med mælken. Varm forsigtigt op til kogepunktet under omrøring. Så snart mælken viser tegn på at koge tager du gryden af varmen og lægger låg på. Lad det trække lidt. Imens piskes æggeblommerne lyse og luftige med sukkeret. Melet piskes i. Den varme mælk hældes i æggene under stadig piskning og det hele hældes tilbage i gryden. Giv cremen et opkog under omrøring og lad det koge et par minutter – stadig under konstant omrøring! Hæld cremen gennem en sigte ned i en skål og drys sukker på overfladen for at forhindre at der dannes skind. Lad det køle helt af. Pisk så fløden med cognac og vend det forsigtigt i cremen.
Triflien samles ved at dække bunden af et 20×20 cm fad med hele makroner. Et par spsk cognac dryppes ud over. Rabarberne fordeles ud over – hvis de har afgivet meget saft tages de op med hulske, så triflien ikke bliver for våd. Tag nogle makroner fra til pynt – en 8-10 stykker – og knus resten ved at putte dem i den frysepose og slå lidt på dem. Drys de knuste makroner over rabarberkompotten. Bred til sidst flødecremen ud over hele molevitten og lad triflien trække i køleskabet nogle timer, gerne natten over.
Lige inden servering piskes fløden til skum og bredes ud over flødecremen. Pynt med makroner (knuste eller hele) og server.
Continue