Archive for March, 2011
Kager med isbjørne og sange om æg
Jeg har til min gru opdaget at jeg er røvtræt af at lave mad. Det eneste jeg gider spise for tiden er brunsviger, bacon og kyllingeskind. Ikke på samme tid, men gerne i rap. Det meste andet mad giver mig kvalme, og jeg er ikke gravid. Blev der sagt. For at føje spot til skade, så klokkede jeg i det da jeg ville afmelde min dogmekasse fra Årstiderne, så der pænt stod en bunke med hvidkål, ræddiker og kålrabi på mit trappetrin. Var sgu lige ved at tude. Er der ikke nogen, der vil have den (seriøst – er der nogen, der vil have den? Ellers ryger den ud og det er synd). Forsøgte at lave noget Camilla Plum mad med det, men det smagte af røv og nu har jeg slået mig på brunsvigeren igen. Brunsviger og kaffe. Og bacon. Ovenpå brunsvigeren.
Vinterkage
Det lykkedes mig dog at mande mig op til at lave denne kage i søndags. Der er noget sært beroligende over at modellere små isbjørneunger, der leger på en hundeslæde.
Nu vil jeg sove en måned. Og vil ikke love at madblogge imens, men vil sikkert gerne blogge besynderlige madrelaterede tanker, sange om æg:
Det er så skæg
At lave mad med æg
Sålænge man ikke får ægpest
For det er meget værre end skægpest
Og salmonellaaaaaaa
og måske også sange om ost og om min kat. I ved, alt det en madblogger ikke må, hvis hun vil være en ÆGTE madblogger. Men det vil jeg ikke, så jeg gør hvad der passer mig. Har også en lille konkurrence i ærmet.
Godnat!
ContinueUndskyld, men jeg spiser lige en kage
Jeg tror kostvaner er noget af det folk alleroftest undskylder for. Især hvis de, gys og gru, spiser fedt eller sukker. Jeg ser det overalt, både i blogs, på FB, i den der “virkelige verden”, på restauranter og så videre. Selv Camilla Plum har jeg gudhjælpemig taget i det, og hun plejer ellers ikke at undskylde for noget som helst. Og hvis du kigger efter, har jeg med garanti også gjort det på bloggen her.
Jeg har nemlig brugt uanede mængder af energi på at bekymre mig om hvad andre synes om det jeg spiser. Heldigvis er jeg i besiddelse af ufattelige mængder trods og stædighed, så til sidst fik jeg nok, og besluttede mig for at gøre det stik modsatte. Jeg gør f.eks en dyd ud af at købe sødmælk, creme fraiche 38% og bunker af smør. Hvorfor? Fordi jeg bedst kan lide det. Såre simpelt. Det føles faktisk ret godt. Som mit helt eget lille oprør mod det der pisseirriterende fedtpoliti, der forsøger at fjerne min personlige frihed til at spise rigtig mad* istedet for unaturlige industriopfindelser som affedtet mælk og plantefedt med fiskeolie. Skulle jeg bruge mit liv på at sutte i en kop skummelmælk[sic]? Nul putte. Og hvis jeg skulle undskylde hver gang jeg blogger en fedtmættet ret så kunne jeg sgu ikke lave andet.
Åndskyld at der er smør i mine kager… og piskefløde. Og æggeblommer. Og sukker. Og gluten. UNDSKYLD! UNDSKYLD AT MINE KAGER SMAGER PISSEGODT FORDI JEG BRUGER RIGTIGE RÅVARER!!!! Og undskyld at jeg bander så meget.
Men i virkeligheden er det jo skideligemeget. Om jeg spiser hærdet plantefedt eller smør, altså. Pointen er jo at jeg ikke gider læse undskyldninger, udenomsforklaringer og små hvide løgne, når jeg forsøger at google en opskrift på politisk ukorrekt mad. Hvem er det lige du undskylder overfor – dine læsere? Hvornår er de blevet din mor? Er du bange for folks fordømmende tanker? Tro mig, de er der uanset hvad. Der er altid nogen, der ikke har andet at lave, end at sidde og skabe sig over andres liv. Dem kan vi passende lægge på hylden med 2. sortering og så kan vi sgu lige nå en kop kaffe med sukker og fløde bagefter.
For det er svært at tage folk alvorligt, når de ikke engang selv kan gøre det. Hvis din opskrift er så slem, at du ligefrem føler trang til at bortforklare, hvorfor skulle andre så gide læse den? Hvis dit liv er en lang undskyldning, hvem er det så du snyder? Til dels mig, når jeg har spildt 5 minutter af mit liv på at læse endnu en martyrblog, men sgu da allermest dig selv. Den største tjeneste du kan gøre dig selv, er at frigøre dig fra angsten for andres fordomme og stå inde for dit liv og dine valg. Det kan faktisk også komme mig til gode – hvis flere begynder at købe Thises jersey creme fraiche 30%, så kan det ligefrem være at de begynder at føre den herude i min konservative forstadskvickly. Win win!
Afslutningsvis er der lige endnu en hellig ko, der skal aflives. Der er mange, der undskylder overfor mig (MIG?!) hvis de laver noget, der ikke er økologisk, og for lige at pille mig selv ned af den der biodynamiske piedestal, jeg åbenbart har fået sat mig lidt for grundigt på, vil jeg gerne vise jer en liste over de politisk ukorrekte fødevarer jeg spiser. For selvom min basiskost ganske rigtigt er økologisk, er vi jo ikke ude i Kernesundlignende tilstande her, vel. Så, uden mere snak, vil jeg præsentere:
Sifs Politisk Ukorrekte Fødevarer som defineret af Speltsegmentet i det Herrens År 2011:
Tacoskaller, toblerone, tarteletter med hærdet plantefedt, hamburgere fra McD, Pepsi Max, sally soft lakridser, røde hunde vingummier, guldbarre med heksehyl, oreos, rice crispies, rejechips, mochi, Walkers prawn cocktail chips, gulerodskagen fra Baresso.
in nomine Patris, et Filii, et Spiritus Sancti
Amen.
*Mine værdier er altid brilliante til lægetjek og målinger, så bare rolig, min “unaturlige” livsstil ligger ikke sundhedsvæsenet til last. In your face, bitches.
[Tilføjet d. 17-03-11: Det gælder selvfølgelig også den anden vej - at jeg skal lukke røven når folk spiser på en måde jeg synes er langt ude. Det vil jeg så tænke noget mere over i fremtiden, men stadig forbeholde mig retten til at brokke mig over industrielle "fødevarer" her på bloggen... der må trods alt være en grænse for hvad vi byder os selv og miljøet.]
ContinueJebus!
Det luskede ved at sælge meget dyr chokolade i meget små plader, er at man først halvvejs gennem 50-grams pladen til 50 kr, opdager at man sidder og æder chokolade til 1000 kr/kg. Men ok, den ER god.
ContinueFokus
Der kører en reklame med Orlando Bloom på TV3 med jævne mellemrum. Det er endnu ikke lykkedes mig at huske hvad han reklamerer for…
Et ur?
ContinueGefilt semel (tysk brødbudding anno 1553)
Gefilt semel
Jeg er det man i visse kredse ville kalde “godt brugt”, ikke at forveksle med “god, men brugt”, der snarere indikerer at man er en trøje sat til salg på Trendsales til 97% af nyprisen, selvom den lille fikse modetekstil er købt på lagersalg for 5 år siden, og mest af alt ligner en brugt karklud. Omend jeg alligevel har en vis lighed med en karklud.
Ergo gad jeg ikke lave en skid idag, men besluttede mig alligevel for at det var alt for længe siden jeg havde lavet middelaldermad. Så jeg flippede lidt rundt i mine bøger og tekster. Lige nu er jeg fan af de tyske manuskripter. En opskrift fra Ein Buch von guter spise (1350) lød lovende:
Diz ist ein kluge spise. ein hirn sol man nemen und mel. und epfele und eyer. und menge daz mit würtzen. und striche ez an einen spiz. und bratez schoene und gibz hin. daz heizzet hirne gebraten, daz selbe tut man einer lungen die gesoten ist.
Dette er en klog spise. En hjerne skal man tage og mel. Og æbler og æg. Og bland det med krydderier. Og smør det på et spyd. Og rist det godt og giv det. Det hedder ristet hjerne, det samme gør man med en kogt lunge.
Det er da god søndagsmad. Kunne jeg skaffe en hjerne, så havde jeg lavet det. Desværre har mine forsøg på at fremskaffe tænketanken fra et klovbærende dyr været forgæves, så den slags må vente. Kan man købe lunge? Eller har de forbudt det også. Man ved aldrig om sådan nogen køer har været udsat for passiv rygning fra bondemandens traktor.
Ein Buch von guter spise er en af de bedre manuskripter, jeg er stødt på. Desværre er opfindsomheden helt i bund, hvad retternes navne angår. Ein gut geriht (en god ret). Ein gut spise (en god spise). Daz ist auch gut (denne her er også god). Diz ist ein gut fülle (et godt fyld). Ein gut getrahte (en god ret med korn).
Det er selvfølgelig yderst betryggende at man har nøjedes med at skrive de gode opskrifter ned. Ein buch von schlechtes spise? Ej vel. I min næste kogebog tror jeg der skal være titler som En god kage – Denne her også god – En helt vildt topnice kringle – Den her MÅ du bare smage – Ingen døde af at spise denne her – Den her ligner Jesus.
En af de første kogebøger skrevet af en kvinde er Das Kochbuch der Sabina Welserin (og her er en engelsk oversættelse), fra 1553. I anledning af at det næsten lige om snart er kvindernes internationale kampdag, har jeg valgt en opskrift fra hendes kogebog. En meget simpel ret, som min hjerne lige akkurat kunne overkomme. Nemlig en slags brødbudding. Brødbuddinger er noget man kan finde i rigtig mange middelalderkogebøger, nogen af dem frygtelig komplicerede med både tørret og frisk frugt samt fløde, andre er mere simple og består af brødkrummer rørt i en gryde med æg, fedtstof og sukker. Denne her minder mest om arme riddere, godt spicet op ligesom hjemme i middelalderen. Nam nam!
Gefilt semel betyder fyldt simle. Simler (også kaldet manchet eller pandemayne alt efter hvor man befandt sig) er hvedebrød, dyrt at lave og fint at spise. Simler er også en forgænger for vor dages fastelavnsboller. Dengang puttede man ikke creme i, det havde man ikke råd til, for der fandtes ikke rentetilpasningslån og afdragsfrihed den slags. Kun onde herremænd. Så selvom denne opskrift virker simpel og billig, så er den fuld af dyre krydderier og sukker – og hvidt mel. I middelalderen var det en sehr gute spise! Så sæt igang, og leg bedre borgerskab for en dag. Drøm dig tilbage til tider, hvor de grove uforarbejdede fødevarer var billigst og de fine, hvide sukkersager var dyrest. Modsat idag. Forstå det hvem der kan.
Og nu skal jeg nok holde min kæft og give jer opskriften:
So schneidt schniten, gleich als ob dús bachen wilt. unnd streich seltz daraúff, zúcker vnnd gewirtz, darnach dús haben wilt. unnd kers jn ainem taiglin umb, aús airdotter gemachen, unnd bachs und schneid schnitlen daraús oder legs
gantz aúff.
Skær da skiver, som ville du stege dem (brødet). Og smør sirup på, sukker og krydderier, som du vil have det. Og vend dem i en dej af æggeblomme, og steg dem, og skær i skiver eller server hele.
Kryddersukkeret laver du med de krydderier, du bedst kan lide. Jeg brugte ingefær og muskatnød, men stødt nellike, kanel og peber er også autentisk. Ca 1 tsk krydderier til ½ dl sukker.
Gefilt semel
4 pers
4 skiver hvidt brød, gerne tørt
Kryddersukker efter smag
Lidt sirup eller honning
2 æggeblommer
2 spsk hvedemel
Sødmælk
Smør til stegning
Smør godt med sirup på begge sider af brødskiverne og dyp dem i kryddersukkeret. Bare læg godt på! Rør æggeblommer og mel sammen og spæd op med mælk til du har en lidt tyk pandekagedej. Varm smørret op på en pande. Dyp brødskiverne i dejen og steg dem ved middel varme til de er gyldne. Skær dem i stave eller server den hele, dryppet med lidt ekstra sirup (nam nam) og føl dig totalt middelalderagtig.
ContinueFor meget bling?
Red velvet
Jeg er ved at tage billeder til en revideret udgave af min første kagebog. Og da jeg først fik fingrene i bøttevis af glitrende glimtende sukkerkugler, der skinnede om kap med solen, så kunne jeg sgu ikke helt styre mig.
Continue