Fødselsdag på Olde Hansa – i middelalderens tegn

Olde Hansa i snevejr

Klidmoster og jeg er stadig i Tallinn. Det sner og sner – faktisk sneede det hele dagen igår, på min fødselsdag. Gælder det som godt vejr? Det er -8 grader idag. Brrr! Men det afholder os ikke fra at vove os ud i de sneklædte gader.

Den observante læser vil måske have bemærket at jeg har en ekstrem moderat interesse for middelalderen. Det er jo ikke fordi det skinner så meget igennem på bloggen (host), men det hænder da at en enkelt opskrift eller to (eller tredive) finder vej til den elektroniske tidsalder. Derfor var det oplagt at fejre fødselsdag på Olde Hansa, Tallinns berømmede middelalderrestaurant. Jeg var der i august, det kan du læse om her.

Olde Hansa

Udover at ligge i et ægte middelalderhus, så er det også indrettet på god gammeldags manér – så gammeldags at malerierne på væggene er en kopi af de originale vægmalerier, hvilket man kan se hist og her, hvor den originale maling er blotlagt og den nye maling fortsætter mønsteret.

Jeg er nødt til at have sådan et arrangement på væggen derhjemme!

Ligeledes er hele hytten oplyst med levende lys, hvilket gør fotografering til en prøvelse – bruger man blitz mister man det bløde lys og den halvmørke stemning, men bruger man ikke blitz, ja så skal man enten holde sig til områderne med mange lys – eller have en rigtig god linse monteret på kameraet. Så derfor er visse af billederne i denne blog taget af Klidmoster – nemlig dem af maden. Hun havde en mere diskret blitz end mig, og vi syntes det var vigtigere at man kunne se maden, end at bevare det bløde lys. Det er benhårde valg vi står overfor hernede, kan jeg godt sige jer.

Olde Hansas menukort (billede taget af Klidmoster)

Til gengæld var det ikke et benhårdt valg at bestille maden. Vi havde nemlig udset os goderne hjemmefra. Men pænt er det, menukortet. Pænt og læderindbundet. Og Klidmoster overraskede mig ved at erklære at hele middagen var på hendes og Max’ regning som deres fødselsdagsgave til mig! Hurraaaaa!

"Bear marinated in rare spices and cooked over a fire in honour of Waldemar II, the brave King of Denmark. Also, cooked spelt cakes with herbs on the side". Fra menuen (billede af Klidmoster)

Klidmoster snuppede en af deres kaneløl og bjørnen. Lidt kongelig er man vel altid, og jeg synes også der er en vis lighed mellem Klidmoster og Valdemar Sejr. Den kom med ingefær-turnips, safran-spelt og lidt surt og sødt i form af pickles og bær, samt en bette ostekage med krydderier. Hun sagde uh og ah og ih så ryddede tallerkenen. Eftersom der ingen hunde var i salen, går jeg ud fra at hun spiste det hele selv.

"Divine leg of pork with beer syrup" fra menuen. (Billede taget af Klidmoster)

Men helt sikker er jeg ikke, for jeg havde travlt med min egen mad. Jeg bestilte den mørke honningøl (yum!) og svineskank i øl. Guddommelig svineskank i øl, for at det ikke skal være løgn. Gloede lidt da den der koloenorme sag kom på bordet. Hvordan i alverden havde de forestillet sig at jeg skulle spise hele den? Men kødet var smeltende mørt og faldt fra benet, så jeg gjorde et godt forsøg, synes jeg selv. Jeg havde samme tilbehør som Klidmoster, samt flødepeberrod. Og hvis jeg lige må give et tip – dyp den syltede agurk i flødepeberroden. Det smager afsindigt godt, og så får man lige renset luftvejene samtidig.

Jeg var jo bare i den syvende madhimmel. Sådan noget rustik gammeldags mad er og bliver min favorit,  og jeg ville vælge det over fancy-pancy Michelinmad any day.

Lysestage på trappen

Det hjælper selvfølgelig også på sagerne at tjenerne er klædt i middelaldergevandter fra top til tå og er ekstremt venlige. Den slags er altid et chok for mig. Jeg døde også lidt da vi var på Konditori Antoinette i KBH og pigerne bag skranken smilede sødt og talte pænt. Det stod i skarp kontrast til La Glace hvor jeg altid føler at det sure fjæs bag skranken nok burde finde sig et andet job. Men måske har jeg bare været uheldig. To gange.

Apropos kage, så skulle vi jo også have dessert. Vi valgte at bestille 3 stk og dele dem mellem os. Den ene var en meget MEGET potent kaffe med snaps, hvilket nok lige er at strække den lidt, eftersom kaffe først blev indført i Europa i 1600, og det kan næppe kaldes middelalder. Men god var den, med en ordentlig dynge flødeskum og krystalsukker på toppen. Der var en lille dampet kage med tørret frugt og krydderier som tilbehør. Nam nam, var det.

Rosencreme og ostekage med safrancreme

Men aftenens stjerner var de her to silkebløde desserter. Jeg er jo en sucker for bløde og cremede desserter. Rosencremen var silkeblød og smagte parfumeret af rosenvand. Før vaniljens indtog i Europa var rosenvand det mest udbredte dessertkrydderi. Idag er det så godt som forsvundet, og det er synd, for det smager helt vidunderligt.
Den lille varme ostekage med en blød dynge kold safrancreme var min favorit. Safran gør min sjæl glad.  Meget glad. Det minder mig om at jeg skal have købt noget mere, for jeg er løbet tør derhjemme.

Sidst jeg var hernede følte jeg mig overbevist om at det måtte være en slags mascarpone de havde brugt, men efter at have opdaget fæmonenet “flødekvark” blev vi enige om at det måtte være flødekvark, for det var mildere og ikke nær så fedt som mascarpone. Er der nogen, der ved hvordan man laver flødekvark? Hjemme i fedthysteriske Danmark kan vi jo kun få den der tæskesure 0,1 % variant, og den her har mindst 20% fedt og er blød og mild som en sommerdag. Og jeg KAN jo ikke tage til Estland eller Tyskland hver eneste gang jeg får lyst til at genskabe det kulinariske minde, vel. Selvom jeg gerne ville. (Edit: Senere blev jeg enig med mig selv om at det nok ikke er kvark alligevel, for det mangler kvarkens syrlighed. Wtf! Jeg finder aldrig ud af hvad helvede de bruger. Måske er det en blanding af mascarpone og noget andet? Måske jeg bare skal sende dem en email.)

Toiletterne på Olde Hansa

Et besøg på Olde Hansa er ikke komplet uden en tur op at glo på toiletterne. Seriøst, jeg MÅ indrette mit badeværelse sådan her! Det er så fantastisk. Jeg har aldrig oplevet andre restauranter, hvor folk stod og tog billeder af toiletterne som her. Det er den slags gennemførthed, der gør at jeg har planer om at vende  tilbage hver eneste gang jeg skal til Tallinn. Hvilket jeg absolut skal igen. Og igen. Og igen.

Dansker???

Men som dansker bliver man altså lidt fornærmet, når man ser skiltet på toiletdøren!