Håndværkerne, Regnvandet og Den Franske Kokkeskole

Nej nej nej. Jeg er ikke død. Eller – well. Alting er jo et spørgsmål om definition. Hvis død betyder “brug for at sove tre år efter at have haft håndværkere rendende kl 7 om morgenen”, så ER jeg faktisk død. Send roser til min begravelse. Gerne de store engelske roser, der er svagt lysegrønne/cremefarvede og så yndigt lyserøde i midten når de springer ud. Dem vil jeg gerne have, jeg elsker dem. Når foråret engang kommer og jeg har vurderet hvor mange planter, der er druknet under Den Store Tø, der forvandler min have til De Tusind Søers land, så vil jeg – efter at have forhøjet havens jordlag med en meter eller to – sætte et par af den slags roser. Hvis de altså findes, og kan dyrkes på friland. Det kan de sikkert ikke. Sådan er det altid. Måske må jeg nøjes med at plante nogle flere hindbær.

Men bortset fra det, så er jeg ikke død rent fysisk. Jeg skal holde 30 års fødselsdag for Kagedåserne i morgen. Mit køkken er fyldt til randen med skåle selvom jeg har vasket op adskillige gange idag allerede. I køleskabet står der lagkager og kagecremer. Jeg har udviklet nogle nye opskrifter til min næste kagebog, men jeg tror jeg blogger en af dem i morgen, som tak for at I stadig læser min blog selvom januar i sandhed har været en sløj blogmåned.

I den seneste uge har jeg også forsøgt at blive i nutiden og ikke se Pillars of the Earth eller lave middelaldermad. Bare sådan for min mentale sundheds skyld. I næste uge tager jeg revanche…

Og så skal jeg lige høre alle jer kloge læsere. Jeg har en drøm om at uddanne mig til konditor på Le Cordon Bleu i Paris i nær fremtid. Men det koster jo bare kassen og selvom jeg sparer op så når jeg vist at blive 40 før jeg er færdig. Kan man søge legater til den slags?

Mvh Sif den Uvidende