Archive for January, 2011
Fødselsdag på Olde Hansa – i middelalderens tegn
Olde Hansa i snevejr
Klidmoster og jeg er stadig i Tallinn. Det sner og sner – faktisk sneede det hele dagen igår, på min fødselsdag. Gælder det som godt vejr? Det er -8 grader idag. Brrr! Men det afholder os ikke fra at vove os ud i de sneklædte gader.
Den observante læser vil måske have bemærket at jeg har en ekstrem moderat interesse for middelalderen. Det er jo ikke fordi det skinner så meget igennem på bloggen (host), men det hænder da at en enkelt opskrift eller to (eller tredive) finder vej til den elektroniske tidsalder. Derfor var det oplagt at fejre fødselsdag på Olde Hansa, Tallinns berømmede middelalderrestaurant. Jeg var der i august, det kan du læse om her.
Olde Hansa
Udover at ligge i et ægte middelalderhus, så er det også indrettet på god gammeldags manér – så gammeldags at malerierne på væggene er en kopi af de originale vægmalerier, hvilket man kan se hist og her, hvor den originale maling er blotlagt og den nye maling fortsætter mønsteret.
Jeg er nødt til at have sådan et arrangement på væggen derhjemme!
Ligeledes er hele hytten oplyst med levende lys, hvilket gør fotografering til en prøvelse – bruger man blitz mister man det bløde lys og den halvmørke stemning, men bruger man ikke blitz, ja så skal man enten holde sig til områderne med mange lys – eller have en rigtig god linse monteret på kameraet. Så derfor er visse af billederne i denne blog taget af Klidmoster – nemlig dem af maden. Hun havde en mere diskret blitz end mig, og vi syntes det var vigtigere at man kunne se maden, end at bevare det bløde lys. Det er benhårde valg vi står overfor hernede, kan jeg godt sige jer.
Olde Hansas menukort (billede taget af Klidmoster)
Til gengæld var det ikke et benhårdt valg at bestille maden. Vi havde nemlig udset os goderne hjemmefra. Men pænt er det, menukortet. Pænt og læderindbundet. Og Klidmoster overraskede mig ved at erklære at hele middagen var på hendes og Max’ regning som deres fødselsdagsgave til mig! Hurraaaaa!
"Bear marinated in rare spices and cooked over a fire in honour of Waldemar II, the brave King of Denmark. Also, cooked spelt cakes with herbs on the side". Fra menuen (billede af Klidmoster)
Klidmoster snuppede en af deres kaneløl og bjørnen. Lidt kongelig er man vel altid, og jeg synes også der er en vis lighed mellem Klidmoster og Valdemar Sejr. Den kom med ingefær-turnips, safran-spelt og lidt surt og sødt i form af pickles og bær, samt en bette ostekage med krydderier. Hun sagde uh og ah og ih så ryddede tallerkenen. Eftersom der ingen hunde var i salen, går jeg ud fra at hun spiste det hele selv.
"Divine leg of pork with beer syrup" fra menuen. (Billede taget af Klidmoster)
Men helt sikker er jeg ikke, for jeg havde travlt med min egen mad. Jeg bestilte den mørke honningøl (yum!) og svineskank i øl. Guddommelig svineskank i øl, for at det ikke skal være løgn. Gloede lidt da den der koloenorme sag kom på bordet. Hvordan i alverden havde de forestillet sig at jeg skulle spise hele den? Men kødet var smeltende mørt og faldt fra benet, så jeg gjorde et godt forsøg, synes jeg selv. Jeg havde samme tilbehør som Klidmoster, samt flødepeberrod. Og hvis jeg lige må give et tip – dyp den syltede agurk i flødepeberroden. Det smager afsindigt godt, og så får man lige renset luftvejene samtidig.
Jeg var jo bare i den syvende madhimmel. Sådan noget rustik gammeldags mad er og bliver min favorit, og jeg ville vælge det over fancy-pancy Michelinmad any day.
Lysestage på trappen
Det hjælper selvfølgelig også på sagerne at tjenerne er klædt i middelaldergevandter fra top til tå og er ekstremt venlige. Den slags er altid et chok for mig. Jeg døde også lidt da vi var på Konditori Antoinette i KBH og pigerne bag skranken smilede sødt og talte pænt. Det stod i skarp kontrast til La Glace hvor jeg altid føler at det sure fjæs bag skranken nok burde finde sig et andet job. Men måske har jeg bare været uheldig. To gange.
Apropos kage, så skulle vi jo også have dessert. Vi valgte at bestille 3 stk og dele dem mellem os. Den ene var en meget MEGET potent kaffe med snaps, hvilket nok lige er at strække den lidt, eftersom kaffe først blev indført i Europa i 1600, og det kan næppe kaldes middelalder. Men god var den, med en ordentlig dynge flødeskum og krystalsukker på toppen. Der var en lille dampet kage med tørret frugt og krydderier som tilbehør. Nam nam, var det.
Rosencreme og ostekage med safrancreme
Men aftenens stjerner var de her to silkebløde desserter. Jeg er jo en sucker for bløde og cremede desserter. Rosencremen var silkeblød og smagte parfumeret af rosenvand. Før vaniljens indtog i Europa var rosenvand det mest udbredte dessertkrydderi. Idag er det så godt som forsvundet, og det er synd, for det smager helt vidunderligt.
Den lille varme ostekage med en blød dynge kold safrancreme var min favorit. Safran gør min sjæl glad. Meget glad. Det minder mig om at jeg skal have købt noget mere, for jeg er løbet tør derhjemme.
Sidst jeg var hernede følte jeg mig overbevist om at det måtte være en slags mascarpone de havde brugt, men efter at have opdaget fæmonenet “flødekvark” blev vi enige om at det måtte være flødekvark, for det var mildere og ikke nær så fedt som mascarpone. Er der nogen, der ved hvordan man laver flødekvark? Hjemme i fedthysteriske Danmark kan vi jo kun få den der tæskesure 0,1 % variant, og den her har mindst 20% fedt og er blød og mild som en sommerdag. Og jeg KAN jo ikke tage til Estland eller Tyskland hver eneste gang jeg får lyst til at genskabe det kulinariske minde, vel. Selvom jeg gerne ville. (Edit: Senere blev jeg enig med mig selv om at det nok ikke er kvark alligevel, for det mangler kvarkens syrlighed. Wtf! Jeg finder aldrig ud af hvad helvede de bruger. Måske er det en blanding af mascarpone og noget andet? Måske jeg bare skal sende dem en email.)
Toiletterne på Olde Hansa
Et besøg på Olde Hansa er ikke komplet uden en tur op at glo på toiletterne. Seriøst, jeg MÅ indrette mit badeværelse sådan her! Det er så fantastisk. Jeg har aldrig oplevet andre restauranter, hvor folk stod og tog billeder af toiletterne som her. Det er den slags gennemførthed, der gør at jeg har planer om at vende tilbage hver eneste gang jeg skal til Tallinn. Hvilket jeg absolut skal igen. Og igen. Og igen.
Dansker???
Men som dansker bliver man altså lidt fornærmet, når man ser skiltet på toiletdøren!
ContinueKagedåser i Tallinn, del 1
Udsigt fra Radisson Blu øverste etage hvor jeg ikke kan falde ud fra
Tidligt i morges så jeg mig omkring og følte mig langt mere voksen, moden og klog end dagen før. Det var som om, der var sket en magisk forandring. Som om al barnligheden og useriøsiteten var forduftet, fordampet i tidens tåger.
Men så vågnede jeg og måtte hastigt revurdere tingenes tilstand. Intet var forandret. Og jeg havde fået en bums. Fuck! Det der med at fylde 30 er stærkt overvurderet. Så forærede jeg mig selv en sodavand fra minibaren. Der er ikke noget der siger “rebelsk ung dame” som at betale 4dobbelt pris for en Sprite.
I går fik jeg en tidlig fødselsdagsgave, da den unge mand i receptionen spurgte om vi ville opgraderes til business class for et symbolsk beløb. Jo tak som byder da, og så fik vi ellers et værelse på 22 etage med udsigt over den gamle bydel. Wohoo! Og lidt gys, for det er satme langt ned, og hvem ved om sådan noget vinduesglas kan holde til at jeg trykker næsen flad mod ruden.
Lagkagekirken med glasur på toppen
Og så slæbte jeg ellers Klidmoster på en lille tur rundt, så hun kunne se hvad hun havde indladt sig på. Det var i sandhed et kært gensyn med yndlingsbyen. Det er -4 grader og sneen ligger i et tykt lag – ren eventyr. Lagkagekirken har fået glasur på toppen og vi spiste den bedste gullashsuppe ever for den uhyrlige sum af 50 kr, inkl sodavand, i en lillebitte cafe på gaden Pikk – bare drej til højre ved Lossi Plats. Jeg elsker gadenavnene hernede. Det var også på omtalte cafe at vi opdagede tidens trend indenfor scorereplikker: En ung og driftig mand stak sin msn-messenger adresse til to yndige unge kvinder og sagde “hvis det er…”. Så drenge, glem alt om mobilnummer. Det er messenger, der er in, herovre i de baltiske lande.
Gullashsuppe
Det blev dog kun til en mundsmag – hvor jeg så bagsiden af Oleviste og opdagede at det er en gotisk kirke bag den genopbyggede kirketårnsforside, man opdager mange nye ting ved at gå ind i smalle sidegyder – for så var vi yderst trætte og besluttede os for at roomservice er en luksus man skal unde sig selv mindst én gang i livet. Især når man er på ferie i en by, hvor en hovedret til 150 kr er superdyrt.
I aften skal vi på Olde Hansa og fejre min nyvundne status som voksen. Og så kan alting ske!
Det forkælede kræ, foreviget af Astrologiheksen igår
Katten? Den har fået Astrologiheksen som in-house kattesitter. Se bare hvor hun bestikker den med rejer. Det er rart at vide at både kat og køleskab er i kyndige hænder mens man selv føjter rundt i det store udland.
ContinueSig nærmer tiden
… hvor jeg må væk
Jeg hører flyveren kalde!
Thi også jeg er kun her på træk
I Tallinn haver jeg hjemme
Jeg vidste længe jeg sku herfra
Og mig til friheden klynger:
Billetter købt en septemberdag!
På gennemrejse jeg synger
Den udgave kendte I nok ikke hva? Ham Steen Steensen Blicher var total middelalderfreak, siger jeg jer. Det er sandt, jeg har selv læst det i Ekstra Bladet.
I morgen tager jeg Klidmoster under armen og bortfører hende til KBH og på mandag flyver vi til Tallinn. Åh Tallinn, mine drømmes by! Jeg glæder mig til at se dig i frostgrader og hvidpudret af sne. Det minder mig om at jeg skal huske at købe nogle handsker i lufthavnen, for mine gamle vanter døde sidste uge og jeg trænger til at være i meget tæt nærkontakt med kirker, klosterruiner og rester af gammel bymur, hvilket i sagens natur foregår udendøre. Klidmoster har lugtet lunten og udstyret bagagen med kluns til en regulær polarekspedition. Selv har jeg sørget for at der er god plads i kufferten til mere af det fantastiske stentøj fra Olde Hansas krambod. Tror jeg skal have middagstallerkener med hjem denne gang. Min moar og hendes kæreste gav mig en kæmpestor kuffert i fødselsdagsgave, der kan mindst være en halv katedral i. Måske trekvart, ved ikke. Det må komme an på en prøve.
Tallinn
På tirsdag fylder jeg jo de der berygtede og berømte 30 år, og det skal fejres på Olde Hansa, den allermest yndlingsrestaurant i hele verden (sammen med den her selvfølgelig) og så skal vi ud og glo lidt på de der klosterruiner, der var lukkede sidst jeg var i Tallinn. Vi skal selvfølgelig ikke kun glo på gamle huse, vi skal også ud og spise gourmet, hvis vi kan få et bord.
Og vi skal blogge dernede fra, selvklart. Jeg skal blogge om middelalder. Klidmoster – hun skal sikkert blogge om gaden, der hedder Pikk.
Jeg har lovet at komme hjem igen, så det gør jeg. Modvilligt. Ses!
ContinueChokoladelagkage med karamelliserede bananer
Jeg elsker når jeg ikke kan finde mine ting i køkkenet. Det betyder nemlig at der er nogen andre, der har taget opvasken. Hvis mit køkken sejlede i opvask, og Ben Barnes kom spankulerende ind og gav mig valget mellem sex eller opvasken, så ville jeg bede ham tage opvasken. Så meget hader jeg den. Men idag er jeg vågnet op efter fødselsdagsfesten – uden opvask. For den tog Signe og Pernille da lige. De kære væsener. Jeg elsker dem meget højt.
Ben Barnes på en pony
Apropos Ben Barnes. Min ønskeseddel i år: En pony, Ben Barnes og lommepenge til Tallinn. Vita leverede varen. I den lille grønne rulle lå lommepenge og følgende seddel:
Et øndigt fødselsdagskort
Jeg havde inviteret hele kagedåseslænget til kage og kage. Lagkage og pausekage. Jeg lavede de sædvanlige eclairs med flødecreme og mokkaflødecreme. Jeg lavede også vandbakkelsessvaner med krydret appelsigneflødecreme. Ingen kagedåsekomsammen – hos mig – uden pausekage. Min fødselsdagslagkage var flødecreme og jordbærkompot. Med 30 lys. Da jeg havde pustet dem ud – alle 30 på én gang – brugte Pernille-nu-med-blog en rum tid på at pille stivnet stearin op af jordbærkompotten på toppen før vi kunne skære den ud. Ups. Men jeg HAR jo kraftige lunger. En dag tager jeg over og puster og pruster til jeg har blæst alle de uduelige politikere ud af Christiansborg. Der bliver meget tomt derinde.
Jeg er dog lidt bekymret for om det betyder at jeg aldrig får en kæreste.
Sifoladens fødselsdagslagkage
Det var en superduper laber lagkage – men den der var mest slåskamp om, var min chokoladelagkage med karamelliseret banan. Da jeg havde skåret den ud og folk var ved at være mætte, begyndte en decideret Battle for the Bananas. Den rest lagkage jeg pakkede i køleskabet er totalt ribbet for bananerne ovenpå – der er kun dem, jeg skjulte indeni kagen. Eller – de fleste af dem. For jeg var også med i Battle for the Bananas og fiskede et par stykker ud mellem lagene… ups. Desværre blev billedet af lagkagen så røvhamrende elendigt at jeg ikke vil vise det her – og den var ellers skideflot, hvis jeg selv skal sige det. Hvad gør en madblogger? Laver en miniversion af lagkagen med resterne af cremen, selvfølgelig!
Egentlig er det lidt noget fup at skrive chokoladelagkage, for bundene er med kakao… men det siger vi ikke til nogen, vel? Godt så.
Chokoladelagkage med karamelliseret banan
Kakaobunde
En 20 cm lagkage
4 æg, stuetemperatur
165 gram sukker
120 gram hvedemel
30 gram kakaopulver
Tænd ovnen på 190 grader og smør en 20 cm springform. Læg bagepapir i bunden af den.
Pisk æg og sukker meget længe, til en tyk tyk mousse. Den skal være så tyk at sporene efter piskeriset er synlige i 30 sekunder. Det tager lang tid, ca 10 min med en håndmixer. Sigt kakaopulveret og vend det forsigtigt i dejen med et piskeris. Sigt melet i og vend det ligeledes forsigtigt i dejen. Det er vigtigt at være forsigtig – det er luften i dejen, der får bundene til at hæve. Men pisker du æggene længe nok, er det noget sværere at slå luften ud, og man kan vende melet i uden nervesammenbrud.
Hæld dejen i formen og bag 20-25 minutter midt i ovnen. Lad kagen køle helt af og flæk den i tre bunde.
Flødecreme: (laves mindst 5 timer før kagen lægges sammen)
6 æggeblommer
125 gram sukker
1 stang vanilje
30 gram mel
½ liter sødmælk
4 blade husblas
1/4 liter piskefløde
Start med at lægge husblasen i blød i koldt vand. Bare rolig, den KAN ikke trevle i den her opskrift!
I en gryde varmes mælken + den flækkede vaniljestang op til kogepunktet og tages af varmen igen. Læg låg på og lad det trække. Rør æggeblommer og mel let sammen og tilsæt sukkeret. Pisk blandingen lys og luftig – ikke så grundigt som til lagkagebunde, det skal bare lige op og skumme. Hæld den varme mælk og vaniljestangen i under fortsat piskening. Hæld så hele molevitten tilbage i gryden.
Varm op under konstant omrøring til det koger. Lad det koge i 2 minutter og tag så gryden af varmen. Tag husblas op af vandet og smelt den direkte i den varme creme. Hæld så cremen gennem en sigte og ned i en skål. Sæt cremen i køleskabet til den er kold. Tag den så ud og pisk den godt igennem. Den kvarte liter fløde piskes til skum og vendes i. Nu er cremen klar til brug.
Karamelliserede bananer (laves en time før kagen lægges sammen)
4 modne (!!) bananer
100 gram sukker
25 gram smør
Skræl bananerne og fjern alle trådene. Flæk dem på langs eller skær dem i 1 cm tykke skiver. Hvad du vælger er op til dig selv. Skiverne er lettest at fordele på lagkagebunden, men de halve bananer er nemmere at vende på panden. Jeg bruger selv skiver.
Hæld sukkeret på en stor stegepande. Tænd for middel varme og lad det smelte langsomt til det er mørkt karamelfarvet og dufter let brændt – det er sindssygt varmt, så pas på! Skær smørret i tern og fordel dem i det smeltede sukker. Vip panden så smør og sukker blandes. Når smørret er bruset af og karamellen bobler på panden, lægges bananerne på. Lad dem boble i karamellen et lille minuts tid og vend dem op. De skal være gyldne på undersiden, og let bløde. Giv dem et minut på den anden side også. Pas på de ikke får for længe, udover at de kan branke, så bliver de meget nemt bløde og koger helt ud i karamellen. Det gør dem svære at fiske op!
Tag bananerne op af karamellem ved hjælp af en bred spatel og en gaffel og læg dem på bagepapir til de er kølet helt af. (Stegepanden får lov at køle af før den vaskes op, og den – stenhårde – karamel fjernes nemt med kogende vand)
Kakaoflødeskum (laves lige inden servering)
1/4 liter piskefløde
1 spsk kakao
2 spsk sukker
Det hele piskes til stift flødeskum.
Kagen lægges sammen ved at fordele bananerne på den nederste bund – gem et par skiver til pynt – og smøre halvdelen af flødecremen ovenpå. Læg bund nr 2 ovenpå og smør med resten af flødecremen (hvis du synes det er voldsomt meget flødecreme må du godt bruge mindre… men jeg er et flødesvin!). Top med sidste bund og læg de sidste bananer ovenpå. Dæk kagen til og lad den trække natten over i køleskabet.
Næste dag tager du den ud og pynter dem med kakaoflødeskum. Jeg smurte flødeskum på kagens sider med en flad paletkniv – det kræver et ½ cm tykt lag at få en glat overflade hvor lagkagen ikke kan ses igennem – og kanten er sprøjtet med en stor stjernetyl. Hvis du ikke er kreativt anlagt, eller bare ikke gider, eller ikke har tid eller der er imod din religion at pynte kager, så kan du bare smøre flødeskum på kagen med en kniv og kalde det en god dags arbejde.
Spises med fingrene, direkte fra fadet.
ContinueHåndværkerne, Regnvandet og Den Franske Kokkeskole
Nej nej nej. Jeg er ikke død. Eller – well. Alting er jo et spørgsmål om definition. Hvis død betyder “brug for at sove tre år efter at have haft håndværkere rendende kl 7 om morgenen”, så ER jeg faktisk død. Send roser til min begravelse. Gerne de store engelske roser, der er svagt lysegrønne/cremefarvede og så yndigt lyserøde i midten når de springer ud. Dem vil jeg gerne have, jeg elsker dem. Når foråret engang kommer og jeg har vurderet hvor mange planter, der er druknet under Den Store Tø, der forvandler min have til De Tusind Søers land, så vil jeg – efter at have forhøjet havens jordlag med en meter eller to – sætte et par af den slags roser. Hvis de altså findes, og kan dyrkes på friland. Det kan de sikkert ikke. Sådan er det altid. Måske må jeg nøjes med at plante nogle flere hindbær.
Men bortset fra det, så er jeg ikke død rent fysisk. Jeg skal holde 30 års fødselsdag for Kagedåserne i morgen. Mit køkken er fyldt til randen med skåle selvom jeg har vasket op adskillige gange idag allerede. I køleskabet står der lagkager og kagecremer. Jeg har udviklet nogle nye opskrifter til min næste kagebog, men jeg tror jeg blogger en af dem i morgen, som tak for at I stadig læser min blog selvom januar i sandhed har været en sløj blogmåned.
I den seneste uge har jeg også forsøgt at blive i nutiden og ikke se Pillars of the Earth eller lave middelaldermad. Bare sådan for min mentale sundheds skyld. I næste uge tager jeg revanche…
Og så skal jeg lige høre alle jer kloge læsere. Jeg har en drøm om at uddanne mig til konditor på Le Cordon Bleu i Paris i nær fremtid. Men det koster jo bare kassen og selvom jeg sparer op så når jeg vist at blive 40 før jeg er færdig. Kan man søge legater til den slags?
Mvh Sif den Uvidende
ContinueGå aldrig tilbage til en fuser
Man skal passe på med de der satans nytårsforsætter, for selvom ens nytårsforsæt er ikke at have nytårsforsætter, så kommer man uværgeligt til at lave nogle alligevel. Et af mine var at blogge hver dag. Hvorefter jeg er totalt tavs i en uge. Næste år vil jeg lave et forsæt der hedder at blogge to gange om året, så skal I satme se powerposting fra Sifoladen her.
Men jeg har altså ikke rigtig lavet noget spændende mad, og jeg ved ikke helt om nogen gider læse mine madløse blogs. Har jo læst i et meget omtalt speciale at folk ikke gider når madbloggere fortæller om deres personlige liv. Godtnok siger mine besøgstatistikker en anden ting, men man ved aldrig – kunne jo risikere kun at have to læsere, min mor og min kat. Og min mor læser ikke min blog. Siger hun.
Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet af DR i denne uge har sendt filmatiseringen af Pillars of the Earth, og det er totalt meget min yndlingsbog (sammen med 2′eren World Without End), så jeg var nødt til at se den.
I 4 dage forsvandt jeg lykkeligt ind i middelalderuniverset hver eneste aften (og Jack var præcis som jeg selv havde forestillet mig ham i bogen) og så sluttede serien og så græd jeg mine bitre tårer over at leve i en kold og kynisk moderne verden med grimme huse og så fik jeg serien på DVD og nu er alt godt i Sifoladeland igen. Skål på det, makker.
Jeg må hellere se at komme igang med det der madlavning igen. Er træt af rugbrød. Meget, meget træt. Men først skal jeg tage opvasken. Suk!
ContinueVelsignet kalendervending
Klidmosters fine kransekagetårn
Okay nu er jeg vågen igen. Har holdt den mest vidunderlige afslappede nytårsaften med Klidmoster. Vi spiste stressfri mad – dvs langtidsstegt kød, salat og flødekartofler, mad der var lavet i forvejen og bare skulle knaldes i ovnen. Bagefter hæflede vi ned i sofaen, drak to flasker champagne, spiste appelsinlagkage og så Ben Barnes-film i flæng. Som de fleste mange alle ved, er jeg ualmindeligt begejstret for Ben Barnes. Selvom det lyder en smule objektificerende, så er han altså bare overnaturligt smuk at se på – jeg bliver sgu i så godt humør, ligesom når jeg kigger på gamle kirker og middelalderarkitektur. Sorry, Ben – du er lige blevet degraderet til en antik museumsgenstand.
Flying buttress? My butt ain't flying nowhere!
Jeg har ikke reflekteret så meget over 2010. Det har ikke været nødvendigt, for jeg tror 2010 indtil videre indtager førstepladsen som det bedste fucking år i hele mit liv nogensinde ever. Det er som om alt jeg har rørt ved, bare er lykkedes. SifBeth er vokset og trives, bøgerne sælger, jeg har fundet mig et godkendt køkken (tak igen, Søren!), jeg har taget hul på at slippe af med den kroniske stress (kronisk? Ha!), jeg har været i Tallinn, Lübeck og Hamborg, jeg har fået nye venner og ikke skræmt de gamle helt væk endnu. Kan man bede om mere? Det skulle da lige være en kæreste, men jeg ved ikke helt om der er plads i kalenderen til en sådan endnu.
Ja undskyld… jeg ved sgu ikke helt hvor al den positivitet kommer fra. Det er lige før jeg pisser regnbuer.
Hendes Højmægtelighed Sifoladen den Kyske
Med disse ord, vil jeg ønske jer et fromt og kysk 2011. Om 23 dage fylder jeg 30 – og det skal fejres i Tallinn sammen med Klidmoster. Fuck hvor jeg glæder mig.
Continue