14. dec: Vaniljekranse

Der er noget, jeg har tænkt meget over på det seneste. Især her, hvor regeringen er ved at indføre en reform, der bygger på teorien “hvis vi tager pengene fra de syge, så bliver de automatisk raske”. Det ved alle os normalt tænkende mennesker er noget pjat. Arbejdsgiverne ved det vist også, for de vil ikke ansætte folk, der ikke kan fungere på normale vilkår. Det er jo meget godt at sige at der SKAL være plads til syge på arbejdsmarkedet – når der ikke er det. Og det er så her jeg har forsøgt at bryde min lille hjerne med, hvordan man meget forsigtigt måske kunne tilbyde et lillebitte job. Jeg drømmer lidt om at have et firma, drevet af folk i skåne og flex.
Det skulle vende begrebet “arbejdsplads” totalt på hovedet, fjerne stress og præstationsangst, man skulle føle at man lavede noget nyttigt. Og at man var værdsat. I ved, alle de der gode gamle værdier, der nu bliver anset for flæbende socialisme. Jeg kalder det “medmenneskelighed”. Noget jeg selv har savnet da jeg var rigtig syg. Nu er mit firma overhovedet ikke stort nok til at jeg kan begynde på den slags, men det ligger i baghovedet og summer. Hvis du har nogle gode inputs, eller kender sådan nogle former for “alternativ virksomhed” så sig endelig til. Jeg kender godt Specialisterne, men det er ikke sådan noget jeg tænker på. Jeg vil tænke ud af boksen!

Så skulle der være julebagedag hver december – med vaniljekranse.

Ooooo sooole miooooooooo. Vaniljekranse synger generelt meget.

Vaniljekransen. Den rare lille vaniljekrans, som jeg personligt synes er verdens bedste. Men det siger jo fakkertalt ikke ret meget. Når det kommer til julesmåkager, så har folk vidt forskellige meninger om hvordan de skal smage. Skal der f.eks mandler i vaniljekransen, og hvad med hjortetaksalt? Skal den være småkagesprød eller mørdejssprød? Og hvor sød skal den være? Så derfor – selvom jeg er overlykkelig for at have arbejdet mig frem til en opskrift, der på alle måder er perfekt for mig – så kan jeg altså ikke garantere noget. Det tør jeg sgu da ikke, mand. Folk er blevet lynchet for mindre, når det gælder julemad.

Men min vanillekrans er sød, let sprød af en lille smule hjorttaksalt, smelter i munden, og den lille mængde salt skærer det søde af på en behagelig måde. Alt i alt en småkage jeg måtte bage en del af, for jeg fik dem ædt, før jeg huskede at fotografere dem. Det er derfor billedet er lidt bøvet. Måtte knipse dem direkte fra bageristen.

*bøvs*

Sifs godeste vaniljekranse
ca 40 stk

225 gram sukker
100 gram mandler
1 stang vanilje (polynesisk er guld her!)
1/4 tsk fint salt
250 gram blødt smør
350 gram mel
1/4 tsk hjortetaksalt
1 æg

Put mandler, sukker, salt og hele vaniljestangen i en foodprocessor eller minihakker og kør til det er hakket fint. Sigt mel og hjortetaksalt sammen og smid det i en skål sammen med smørret og sukkerblandingen. Gnid smørret ud i melet til det er godt fordelt og slå så ægget ud heri. Saml dejen og ælt den let sammen. Sæt den på køl mindst en time, og gerne natten over (så er den nemmere at arbejde med).

En nemmere måde, hvis du har en køkkenmaskine, er at putte hele lortet – altså efter du har blendet mandler, sukker, vanilje og salt – i røreskålen og så røre dejen sammen på lav hastighed til den samler sig.

Kør dejen gennem en kødhakket (giver de sprødeste kranse) eller tril den til stænger og lav kranse. Bag dem midt i ovnen ved 225 grader i ca 8 minutter. Spis, men husk at efterlade vaniljekransehullerne til spøgelserne.