Mandagsævl

Jeg er ved at læse en lille bog om at drive forretning hjemmefra, hvilket jo er hvad jeg gør, pånær når jeg er ude og smøre glasur i fjæset på folk. “Det største tidsforbrug, for enmandsfirmaet” skriver hun, “består af overspringshandlinger.”

Hvad? Overspringshandlinger? Nul! Og jeg synes faktisk at… nææh Klidmoster har prikket til mig på Facebook, to sek…

Okay, okay, måske har hun ret. Men det er så nemt lige at udskyde tingene en time eller to og før man ved det af det er den eneste mulighed for at madblogge den dag, at bruge pulver  og det gider man alligevel ikke, fordi dels bruger man yderst sjældent den slags, og dels er det vel for fanden ikke så skidesvært at hælde pulver i en gryde at man ligefrem behøver at blogge om det. You know? Altså – jeg tænker I nok forventer et lidt højere niveau. Helstegt pony, serveret oprejst med en sværdfisk i panden, der spyr ild. Den slags.

Det ville jeg så have blogget i dag, men Kvickly var løbet tør for ponyer – igen! Godtnok er der masser af heste herude på landet, tror der ligger 40 stalde, mindst, men det er de færreste ryttere, der tager det pænt, når man spørger om de vil sælge deres krikke til slagt.

Det forstår jeg slet ikke, da jeg selv havde hest var der sgu jævnligt tidspunkter  hvor jeg gladeligt havde solgt hende til den første, den bedste krejler der var kommet forbi og havde tilbudt 100 kr og en cola. Men det er ok, for jeg har besluttet mig for at være  helt vildt disciplineret og rent faktisk lave noget mad – nu er det endelig vejr til at arbejde med chokolade og karamel, f.eks. Og måske kom man også til at købe en stor bog om konditorkunst og en fransk kogebog fra 1651 og sådan. Yes yes, jeg glæder mig allerede til at komme igang.

Og fordi der er flere der har spurgt, og det måske kan misforstås udfra denne blogpost: Nej, jeg får ikke penge for at blogge. Får ikke nogen varer, ikke nogen produkter, får sgu ikke engang sex. Bevares, jeg er da blevet tilbudt (altså varer, ikke sex), men man kan altså ikke købe sig til omtale på min blog, I skal kunne regne med at jeg står inde for alt jeg skriver. Den eneste reklame I finder her, er for mine egne to firmaer, og jeg prøver at begrænse det til et absolut minimum. Og nej, jeg er bedøvende ligeglad med hvad andre bloggere får betalt og forærende. Det har jeg absolut ikke ondt i røven over, faktisk er der ikke noget der kunne interessere mig mindre, så lad være med at sidde og pive og kalde mig ond og styg fordi du tror at mit liv roterer om din blog og hvad du laver på den. Det gør det ikke… Men nu ved I da hvor jeg står i den henseende.

Og at reklamere er iøvrigt præcis hvad jeg vil gøre nu, for min kære mor har stået på hovedet for at få samlet min nye bog. De fleste er sendt ud til glade (forhåbentlig) købere, resten følger i løbet af ugen, og den er altså nu officielt udkommet og kan købes i papirudgave eller som e-bog på Forlaget Tinnas hjemmeside – og det er jo bare mig, der er Forlaget Tinna og tager imod jeres bestillinger, så I skal ikke være bange. Den kan ikke købes andre steder, så det er bare med at vove sig ind hvis I mangler en sød lille julegave.

Tusind tak fordi I støtter min forfatterdrøm!