Archive for October, 2010

Stegt due med græskarmos

Jeg sad og gloede lidt på nogle opskrifter fra en yderst funky middelalderkogebog, der handler om det man nok vil kalde “ekstrem festmad”. Og vi taler ikke suppe, steg og is. Nej vi taler helstegt påfugl, flået på en måde så den kan få sin fjerdragt på igen, serveret med spritvædet vat i munden, så den blæser ild når den bæres ind. Vi taler fugle, der fyldes med kviksølv, så de fløjter når de bliver varme. Vi taler om grise fyldt med småfugle og høns i 6 forskellige farver. Vi taler også om opskrifter, der involverer temmelig meget dyrplageri, så dem hopper vi elegant over.

Men så er der også lige en, hvor man udbener en due ved at lægge den i eddike. Eller, dvs, knoglerne bliver så bløde at man kan æde den hel, og det var jo lige sager for folk i middelalderen. Ih og åh og næ hvor morsomt altså, hillemænd dog. Og jeg tænkte at det var jeg nødt til at prøve. Jeg mener – hvor cool er det ikke? Så jeg købte en due og smed den i fryseren. Bare rolig, den var død og plukket og sådan. Men så kom jeg i tanker om dengang jeg lavede sikbaja, og hvor meget kødet kom til at smage af eddike. Og hvor temmelig meget mere en lille due ville smage af eddike, hvis den lå i blød i en sådan grad at det opløste knoglerne. Jeg mener, den ville jo være uspiselig!

Så jeg stegte den i ovnen, efter at have givet den helkropsmassage med smør. Til fuglen lavede jeg en dejlig græskarmos. Tror nok lige græskarmos er noget af det bedste, der findes. Køb et godt græskar – hokkaido er det lettest tilgængelige. Lad være med at købe de store Halloween græskar. De smager ikke af noget, og det er spild af tid at æde dem. Brug dem som pynt istedet. De er pæne foran hoveddøren. Hvis du undlader at skære tåbelige ansigter i det, og bare lader det beholde sin fine, hele skal, kan det stå og pynte hele vinteren. Eller i alt fald indtil nytår, hvor det sikkert frister svage sjæle på nytårsløjer, der tegner sjofle figurer på dit græskar. Ikke at det nogensinde er sket for mig.

Næhæ nej. Nå, folkens. Jeg er på en eller anden måde blevet viklet ind i at lave TO bryllupskager i denne uge. Ikke at det er noget problem – jeg kan sagtens nå det. Men spørgsmålet er om jeg får tid til noget som helst andet. På torsdag får jeg dog et helt lam – parteret – så mon ikke der  falder en lille lammeret af.

Men hvis der er stille igen, så er det ikke fordi jeg har glemt jer eller ikke gider at blogge. Det er bare det der liv, I ved. Det kommer sgu i vejen. Konstant.

Men først! Stegt due.

Græskarmos. Solskin på tallerkenen.

Stegt due med græskarmos
2 personer

2 duer
Smør
Salt
Lidt sherry eller vand
To laurbærblade

Skyld duerne og dup dem tørre. Gnid dem ind i smør over hele kroppen og giv dem et laurbærblad i rumpen. Drys med salt og læg dem i et ildfast fad. Hæld lidt sherry i bunden og steg fuglene ca 15 minutter ved 200 grader. Lad dem hvile 5 minutter før du serverer dem til græskarmosen.

Græskarmos:
1 hokkaidogræskar
25 gram smør
1-2 tsk groft salt
2 fed hvidløg
Citronsaft

Flæk græskarret i to halvdele og skrab alle kernerne ud. Læg det med snitfladen nedad i en bradepande og hæld lidt vand i, så det lige dækker bunden. Bag græskarret ved 200 grader til det er helt blødt og mørt. Tag det ud og skrab al indmaden over i en skål. Put smørret ned til græskarmosen sammen med hvidløg og salt. Snup din stavblender og blend løs. Se hvordan græskarren forvandler sig til den dejligste silkebløde mos… ååååh. Smag til med citronsaft. Server til duekræet, evt med en bitter salat til.