Lam i krydret vin og rosiner

Lam i krydret vin

I går vågnede jeg kl. 7 ved at katten hoppede ind ad vinduet med et ordentligt brag. I munden havde hun noget, der mistænkeligt meget lignede en lille fugl. Med sidste fugledrab i frisk erindring – efterladt fint parteret i sofaen og en stor bunke fjer på min dørmåtte – skyndte jeg mig op for at tjekke om kræet var dødt eller hva. Efter katten, ud på badeværelset hvor hun vendte sig om og knurrede. Hvorpå hun myrdede den bette fugl, lige for øjnene af mig. Der var fjer overalt, siger jeg.Bagefter åd hun den sgu, satte sig i vinduet og vaskede sirligt sine poter, hvorpå hun mijawede til jeg lukkede hende ud igen.

Denne gang lukkede jeg vinduet efter hende. For det er stadig mig, der skal samle alle de satans fjer op når fruentimmeret er færdig med at dinere på den lokale fauna. Og man kan ikke feje fjer op! Det kan man fandme bare ikke. Min støvsuger er i stykker, så jeg lå der, mine bare knæ på det iskolde badeværelsesgulv, samlende fjer op,  ønskende at jeg i det mindste  havde Ben Barnes i strategisk korrekt position foran mig, når jeg nu alligevel skulle sidde der.

Bagefter fik jeg sådan en lyst til kylling.

Men den gik ikke, for jeg har fået et helt lam til fryseren, et dejligt og yderst velsmagende vadehavslam. Det har rendt rundt nede ved vadehavet og spist salt græs og måske af og til en hyrdehund, før den blev slagtet og skippet direkte op til min fryser. Tænk, der er rent faktisk kød på koteletterne, istedet for brusk. Så har man alligevel hørt det med. Jeg forestiller mig at mit lam var helt hvidt og med en sær trang til at sove ovenpå en pakke toiletpapir sammen med sin ejer, Mary.

Jeg havde fisket en bov op til en gang simremad. Simremad er rart. Plejer altid at sige at jeg sagtens kunne undvære kød – men ikke den sovs man får ud af det! Som regel piller jeg kødet op og bruger det til andre ting, og spiser sovsen med tilbehør. Fordi jeg kan. Jeg elsker at være voksen og bestemme alt selv.

Lammebamsen er inspireret af – surprise – en middelalderret, hvor man koger en kanin i vin, sammen med korender og krydderier. Jeg foretrækker dog at braisere. Og så brugte jeg lyse rosiner, for jeg havde ikke nogen korender i huset. Har du ikke noget lam, kan du bruge oksekræ. Hey, eller kanin. Bare husk at kødstykket skal være egnet til langtidsstegning, eller i det mindste gennemstegning. Ikke noget med mørbrad eller lignende pjat. Jeg serverede kødet på min sædvanlige favoritmåde – over kartoffelmos med tyttebærkompot og purløg. Det er en meget simpel ret. Rosinerne giver en virkelig virkelig god sovs med en svag sødme og allehånden er jo bare fantastisk som altid. Prøv det!

PS: Almindelige vindruer sprøjtes som ind i helvede for at forblive kernefri. Så hut jeg visker taler vi en gang om ugen. Så brug økologiske rosiner, hvis du har dine reproduktive evner kær.

Lam i krydret vin
4 personer + rester

1 lammebov (min vejede 1500 gram med ben)
½ flaske rosévin (eller sød rødvin)
1 dl rosiner eller korender
10 stk hel allehånde
1 stang kanel
2 tsk groft salt

Hæld vin, salt og krydderier i en stegegryde med låg. Smid boven ned og steg ved 125 grader i 3-4 timer til kødet falder af benene når man poker med en gaffel.
Tag boven op og sigt stegeskyen. Skum fedtet af og varm skyen i en gryde. Jævn med maizena.
Serveres med kartoffelmos og tyttebær. Eller andet nam-nam.