Langtidsbraiseret oksehale med tyttebær og mos

Langtidsbraiseret oksehale med tyttebær og mos

Vil godt lige klage (det sker jo så sjældent…). Sverige – jeg er skuffet! Vi var faktisk en del danskere, der havde planlagt at flytte over til det blå/gule broderfolk og rødmalede ødegårde og semlor og köttbullar med mos og lingonsylt. Ikå!? Derovre hvor en vovhund er en vovve og en missekat er en kisse og de har spawnet lækre skuespillere som Alexander Skarsgård og Noomi Rapace og superforfattere som Astrid Lindgren. Yes, det Sverige. Lige til højre for København. Det er lige tilpas – man kan relativt nemt komme hjem til mor, man skal bare lige over Sjælland og Fyn, og vupti er man i Danmark. Det er tæt nok på til at man stadig forstår sproget, men alligevel langt nok væk til at man går fri når der udbryder borgerkrig.

Men så går de sgu hen og får en DF klon. Og DF klonen bliver valgt ind. Og samtidig skal vi høre på enerverende brægen fra Pia K og hendes posse – den danske udgave, ikke den svenske – og hold kæft et tuderi uden lige de har fremturet med i medierne de sidste to uger. Så vi bliver altså dobbeltstraffet – ikke nok med at vi har mistet den mest oplagte mulighed for politisk asyl, det har også medført øget skingren i vores eget land. Og det hyler stadig for ørerne.

Jeg var nødt til at gå ud og trøsteshoppe vinterstøvler sammen med Klidmoster, bare for at komme i bedre humør. Jeg nakkede det sidste par grønne støvler fra El Naturalista, mens jeg gnækkede over min egen snuhed. Hvorfor er vinterstøvler allerede næsten udsolgt i september? Lidt tidligt skulle jeg nok mene. Men det går nok, jeg fik dem jeg ville have. Åh, de er som silke og smør på mine fødder. Og der er plads til at jeg kan sprede tæerne helt ud, hvilket ellers er sjældent, når man har gået gennem sin barndom i fodformede Ecco sko og dermed har brede, flade andeplader.

Føromtalte Klidmoster var også på besøg i lørdags, hvor jeg lavede helbredende og varmende mad. Vi har begge været syge og på langs og jeg måtte endda aflyse konditorilørdag uden grænser, fordi jeg lå og pev under dynen. Men lidt langtidsbraiseret oksehale kunne man jo nok lige holde til, så det fik vi. Og da der var tyttebær på torvet, så fik vi også lige lidt kompot, der. Jeg lavede oksehalen i ovnen natten over, så den var lige til at varme dagen efter. Det var virkelig guffemam, kan jeg love for. Er du åndssvag det smagte godt. Det skal vi have igen.

Langtidsbraiseret oksehale
2 personer

1 oksehale
2 syrlige æbler
1 stort løg
2 laurbærblade
Lidt peberkorn
1 stang kanel
Et par hele nelliker
1 dl marsala
½ liter kogende vand
1 tsk groft salt

Piskefløde
Frisk dild

Tænd ovnen på 100 grader. Skær løget i tynde ringe. Skræl æblerne og skær dem i tynde både.

Ting i en gryde

Los æbler og løg i en stegegryde sammen med krydderierne. Der er også lidt muskatblomme dernede, ser det ud til.

Brune brune oksehale

Så bruner man lige oksehalen godt af på panden – i smør. Imens kan man overveje hvem, der skal have det store stykke og hvem der skal have de små gnallinger.

Når halen er brunet godt af putter man alle stykkerne ned i stegegryden. Så koger man panden af med marsala og  hælder det over. Til sidst hældes vand på og låget lægges på. Gryden sættes i ovnen i 8 timer. Dette kan med fordel gøres om natten.

Færdig mam mam

Efter otte timer er halen helt færdig. Men ikke grædefærdig. Tag halestykkerne op af gryden. De allermindste stykker har næppe kød på længere – så der fisker man nogle små gustne knogler op, mens man overvejer om der mon var dér hamsteren blev af. Æbler og løg fiskes ligeledes op, lettest med en hulske. Pil nelliker og den slags op – det er klamt at bide i.

Stegeskyen sigtes og nu kan man så putte møjet på køl i hver sin boks. Kød i den ene, æbler og løg i den anden og stegesky i den tredie. Stegeskyen stivner og bliver til gele når man sætter den på køl, men bare rolig. Den skal bare smeltes igen.

Hvis du skal spise med det samme, så skummer du fedtet af skyen og jævner den med et par spsk fløde og måske en ganske lille smule maizena,  hvis du vil have tykkere sovs. Selv er jeg mest til det tynde sjask, når det gælder den her slags. Smag sovsen til med salt og lidt sukker. Put æbler og løg i og rør rundt.

Server oksehalerne ovenpå bagt kartoffelmos med sovs, masser af klippet dild og selvfølgelig tyttebærkompot.

Tyttebærkompot
100 gram tyttebær
50 gram sukker
½ dl cream sherry

Bringes i kog og simrer 10 minutter. Smag om der skal mere sukker i. Køles af og serveres til. Kan holde sig en uges tid på køl. Uundværligt til efterårets kødretter!

Tyttebær kan normalt ikke købes i handlen. Find det nærmeste torvemarked eller fis ud på heden og pluk nogen selv.