Archive for September, 2010
Efterår uuuh-uhhhh
Nå det er da meget flot at jeg først flager blog-fødselsdag og så forsvinder i en uge. Men det er altså ikke fordi jeg ikke kan lide jer. Eller jo – dig dernede bagved, helt nede i hjørnet… ja, dig. Dig kan jeg ikke lide. Gå væk.
Men hvis jeg blogger hele tiden, så tror I bare at jeg ikke har et liv. Det er bedre at opretholde en illusion. En puha-jeg-har-bare-SÅ-travlt-(med at spille syvkabale på den bærbare)-facade. Hoppede I på den?
Nej, jeg tænkte det sgu nok.
Men efteråret er kommet og dermed de traditionelle efterårssysler. Hvert efterår går jeg igang med et eller andet gigantisk strikketøj og samtidig læser jeg hele Det Lille Hus På Prærien-serien. Min favoritbog er Den Lange Vinter, den skal læses om efteråret, på blæsende mørke aftener for maksimalt udbytte. Jeg elsker de bøger. Min indre eventyrer går helt amok, og jeg får lyst til at samle forråd og dyrke hvede og blive huslig. Samtidig er jeg også ved at lægge sidste hånd på næste kagebage-bog. Jeg har besluttet at den skal garneres med mine egne hjemmelavede amatørbilleder, og det kræver en del bagning og fotografering. Min fryser bliver fyldt til randen med kage, siger jeg jer. Men så er der også nok til de næste 43 konditorisøndage.
Det er nu rart med lidt at lave. Når jeg ikke spiller syvkabale på den bærbare. Har du nogen faste tilbagevendende efterårssysler?
ContinueHip hip hurra for Anarkistens (ægte) Kogebog
Havde sgu da glemt det, mand! Min blog bliver 3 år idag. Jeg havde planer og alting. Om fødselsdagskage. En speciel blogpost. Måske noget klamt mad eller noget. Men det kan jeg da godt skyde en hvid pind efter.
Så, idag er det 3 år siden jeg sagde “helt ærligt, hele verden gider godt læse det jeg skriver, det er jeg sikker på” og det var så lidt overvurderet, men i løbet af de sidste 3 år har Anarkistens (ægte) Kogebog fået næsten 600.000 hits (ja! jeg skriver det offentligt!) og det er da alligevel næsten hele verden. 652 indlæg er det blevet til, så jeg tror vist nok lige jeg har været en aktiv blogger. Selvfølgelig ikke så aktiv som visse andre, der blogger 500 gange om dagen, men der er alligevel grænser for hvor mange spændende ting jeg sådan går og laver.
Når jeg kigger tilbage, så er det en helt anden blog nu, end da jeg startede. En helt, helt anden. Jeg kan faktisk lave mad nu, det kunne jeg ikke for tre år siden. Kan også tale pænt til folk. Og næsten tage imod konstruktiv kritik. Næsten.
Jeg tror sgu lige jeg snupper tre år til… hvis det er ok med jer.
Nej?
ContinueLangtidsbraiseret oksehale med tyttebær og mos
Langtidsbraiseret oksehale med tyttebær og mos
Vil godt lige klage (det sker jo så sjældent…). Sverige – jeg er skuffet! Vi var faktisk en del danskere, der havde planlagt at flytte over til det blå/gule broderfolk og rødmalede ødegårde og semlor og köttbullar med mos og lingonsylt. Ikå!? Derovre hvor en vovhund er en vovve og en missekat er en kisse og de har spawnet lækre skuespillere som Alexander Skarsgård og Noomi Rapace og superforfattere som Astrid Lindgren. Yes, det Sverige. Lige til højre for København. Det er lige tilpas – man kan relativt nemt komme hjem til mor, man skal bare lige over Sjælland og Fyn, og vupti er man i Danmark. Det er tæt nok på til at man stadig forstår sproget, men alligevel langt nok væk til at man går fri når der udbryder borgerkrig.
Men så går de sgu hen og får en DF klon. Og DF klonen bliver valgt ind. Og samtidig skal vi høre på enerverende brægen fra Pia K og hendes posse – den danske udgave, ikke den svenske – og hold kæft et tuderi uden lige de har fremturet med i medierne de sidste to uger. Så vi bliver altså dobbeltstraffet – ikke nok med at vi har mistet den mest oplagte mulighed for politisk asyl, det har også medført øget skingren i vores eget land. Og det hyler stadig for ørerne.
Jeg var nødt til at gå ud og trøsteshoppe vinterstøvler sammen med Klidmoster, bare for at komme i bedre humør. Jeg nakkede det sidste par grønne støvler fra El Naturalista, mens jeg gnækkede over min egen snuhed. Hvorfor er vinterstøvler allerede næsten udsolgt i september? Lidt tidligt skulle jeg nok mene. Men det går nok, jeg fik dem jeg ville have. Åh, de er som silke og smør på mine fødder. Og der er plads til at jeg kan sprede tæerne helt ud, hvilket ellers er sjældent, når man har gået gennem sin barndom i fodformede Ecco sko og dermed har brede, flade andeplader.
Føromtalte Klidmoster var også på besøg i lørdags, hvor jeg lavede helbredende og varmende mad. Vi har begge været syge og på langs og jeg måtte endda aflyse konditorilørdag uden grænser, fordi jeg lå og pev under dynen. Men lidt langtidsbraiseret oksehale kunne man jo nok lige holde til, så det fik vi. Og da der var tyttebær på torvet, så fik vi også lige lidt kompot, der. Jeg lavede oksehalen i ovnen natten over, så den var lige til at varme dagen efter. Det var virkelig guffemam, kan jeg love for. Er du åndssvag det smagte godt. Det skal vi have igen.
Langtidsbraiseret oksehale
2 personer
1 oksehale
2 syrlige æbler
1 stort løg
2 laurbærblade
Lidt peberkorn
1 stang kanel
Et par hele nelliker
1 dl marsala
½ liter kogende vand
1 tsk groft salt
Piskefløde
Frisk dild
Tænd ovnen på 100 grader. Skær løget i tynde ringe. Skræl æblerne og skær dem i tynde både.
Ting i en gryde
Los æbler og løg i en stegegryde sammen med krydderierne. Der er også lidt muskatblomme dernede, ser det ud til.
Brune brune oksehale
Så bruner man lige oksehalen godt af på panden – i smør. Imens kan man overveje hvem, der skal have det store stykke og hvem der skal have de små gnallinger.
Når halen er brunet godt af putter man alle stykkerne ned i stegegryden. Så koger man panden af med marsala og hælder det over. Til sidst hældes vand på og låget lægges på. Gryden sættes i ovnen i 8 timer. Dette kan med fordel gøres om natten.
Færdig mam mam
Efter otte timer er halen helt færdig. Men ikke grædefærdig. Tag halestykkerne op af gryden. De allermindste stykker har næppe kød på længere – så der fisker man nogle små gustne knogler op, mens man overvejer om der mon var dér hamsteren blev af. Æbler og løg fiskes ligeledes op, lettest med en hulske. Pil nelliker og den slags op – det er klamt at bide i.
Stegeskyen sigtes og nu kan man så putte møjet på køl i hver sin boks. Kød i den ene, æbler og løg i den anden og stegesky i den tredie. Stegeskyen stivner og bliver til gele når man sætter den på køl, men bare rolig. Den skal bare smeltes igen.
Hvis du skal spise med det samme, så skummer du fedtet af skyen og jævner den med et par spsk fløde og måske en ganske lille smule maizena, hvis du vil have tykkere sovs. Selv er jeg mest til det tynde sjask, når det gælder den her slags. Smag sovsen til med salt og lidt sukker. Put æbler og løg i og rør rundt.
Server oksehalerne ovenpå bagt kartoffelmos med sovs, masser af klippet dild og selvfølgelig tyttebærkompot.
Tyttebærkompot
100 gram tyttebær
50 gram sukker
½ dl cream sherry
Bringes i kog og simrer 10 minutter. Smag om der skal mere sukker i. Køles af og serveres til. Kan holde sig en uges tid på køl. Uundværligt til efterårets kødretter!
Tyttebær kan normalt ikke købes i handlen. Find det nærmeste torvemarked eller fis ud på heden og pluk nogen selv.
ContinueDen nye nationalsang
Nymølle Bæk
Jeg har tilladt mig at lave lidt om på Adam Oehlenschlägers sang – nu er den snart 200 år gammel, den trængte til at blive opdateret lidt. Især set i lyset af den politiske situation.
Syng, folkens, syng!
Det er et yndigt land anno 2010
Der er et yndigt land
Det står med brede bøge
Nær ildsjæle i brand
Det er den danske ånd!
Det bugter sig i bakke, dal
Det hedder gamle Danmark
Og det er gået galt
Ja det er gået galt
Der sad i fordums tid
Blot vise mænd på tinge
Nu ved de ikk’ en skid
Vi er i DF’s tid
Vor danske sjæl den har de solgt
Til had og egoisme
Så svært at være stolt
Så svært at være stolt
Vort land det var så skønt
Nu er det blevet kuppet
Af DF-retorik
Af DF-retorik
Og frygten er vor følgesvend
I disse mørke tider
Hvor er den danske ånd?
Hvor er den danske ånd?
Hil næstekærlighed
Hil hver en danneborger
Der nægter at så splid
Der nægter at så splid
Vort gamle Danmark skal bestå
Giv slip på egoismen
I bakke og i dal
For det er Frejas sal
Vort gamle Danmark skal bestå
Giv slip på egoismen
I bakke og i dal
For det er Frejas sal
Oksegryde med bagt kartoffelmos
Oksegryde med bagt kartoffelmos
Så det der empirisk indlæring, ikke? Det er sådan en ting, der burde få mig til at lære af mine fejl. Undlade at gøre dumme ting såsom at spise Panda-lakrids, når jeg ved jeg får knaldende hovedpine af det. Og at undlade at drikke, når jeg ved at jeg bliver møgsyg af én genstand. Og undlade at se The Blue Planet om natten, når jeg jo faktisk er ligeså bange for havet som jeg er fascineret af det – for manner, hvor bor der bare nogle klamme kræ i det vand!
Vidste I godt at der findes nogle koraller, der simpelthen kan udstøde deres tarme og bruge dem til at æde nærgående nabo-koraller levende? Man skal ikke pisse en koral af, siger jeg bare. Og de der sært udseende dybhavsfisk – en af de ting jeg VIL prøve inden jeg dør, er at klatre om bord i sådan en klaustrofobisk submersible og tøffe helt derned hvor havet er kulsort og der bor sære fisk med store tænder og lamper i kraniet.
Mon de smager godt? Kunne lave sådan en dybhavsbearnaise og lidt tangsalat til.
Et andet område, hvor det halter lidt med den empiriske indlæring, er den der hvor jeg tror jeg kan have en forholdsvis travl uge med spirende influenza og rent faktisk være levende bagefter. Det kan jeg ikke. Bare hvis nogen var i tvivl. Af samme årsag har jeg ikke fået rigtig mad siden fredag – hvis man da kan kalde fåretestikler for rigtig mad. Jeg har levet af køleskabsboller med knækket boghvede. Og økologisk Beemster ost ovenpå. Aaaah.
Men idag var jeg så dum nok til at bage en kage og tage med ind på min mors arbejde, til fordel for Kager Uden Grænser. Det var jeg tydeligvis ikke rask nok til, så jeg trillede ud af bussen og direkte ind i Irma (det ER heldigt at bussen holder lige ved døren) hvor jeg købte helbredende føde: Bagekartofler og økologisk okseinderlår. Og andre ting. Såsom en gedebrie fra Kirk. Kirk er en god mand. Jeg elsker gedebrie. Og tørsaltet bacon. Og… ting. Gode ting. Rare ting. Ting jeg vil elske og værdsætte i min hverdag, i alt fald indtil jeg har konsumeret dem.
Anyway, ideen med bagekartoflerne var at lave verdens nemmeste kartoffelmos. Jeg bagte simpelthen bare kartoflerne i ovnen, skar dem midt over og skrabede indmaden ud. Noget nemmere end at koge dem. Det var pissenemt. Og det smagte pissegodt. Opskriften er sådan lidt på slump… jeg er træt. Gad ikke måle nøjagtigt. I ville også være trætte hvis I skulle se på det her fjæs dag ud og dag ind:
Det daglige traume
Oksegryde med bagt kartoffelmos
2 personer
Bagt kartoffelmos:
3 Store bagekartofler
1 helt hvidløg
½dl creme fraiche 38%
25 gram smør
1 dl sødmælk
Salt
Når du er færdig med at hyperventilere ved tanken om at bruge -gisp- creme fraiche 38%, fucking anti-fedt-fascister hele bundtet, så tag bagekartoflerne, prik nogen huller i dem med en gaffel og smid dem i ovnen ved 200 grader. Det tager 1 time til 1½ før de er færdige. De skal være HELT møre – stik en gaffel i, den må ikke møde modstand på sin vej mod kartoflens gule indre.
Skær katøflerne midt over og skrab indmaden ud. Mos dem med en kartoffelmoser – hvadenten du har et stempel eller en oversize hvidløgspresser – og rør smør, creme fraiche, mælk og salt i. Smag til. Skrab sagerne ned i et smurt ildfast fad og giv mosen 15 min ved 225 grader til den syder og har gyldne pletter.
Oksegryde:
400 gram oksekød i tern, af inderlår eller bov
1 løg
1 stor gulerod
2 laurbærblade
4 enebær
2 dl drysack sherry eller anden tør sherry
ca. ½ liter kogende vand
1 tsk lakridspulver (kan udelades)
Salt
Skræl gulerod og løg og skær dem i tynde skiver. Hæld drysack og krydderier – pånær salt – i en stegegryde med låg og sæt den ved siden af komfuret.
Svits gulerødder og løg på en pande i lidt smør. Når de er bløde, hældes de i stegegryden. Brun kødet på selvsamme pande og kyl det ned i stegegryden også. Dæk med kogende vand og smid hele møjet i ovnen 1½ time. Når sagerne er færdige, smages til med salt. Hvis du gider kan du sigte kogevæden fra og jævne den, men ærlig talt kan jeg bedre lide den tynde version, når det drejer sig om kartoffelmos.
Den smarte har lagt mærke til at man skal have både kød og kartofler i ovnen samtidig.
Lad gryden hvile mens kartoffelmosen bages og server straks med brød og hostesaft. Bon appetit!
ContinueWuss
Nu praler jeg jo gerne af at være en eventyrlysten gourmand, men det var som om det klingede hult i morges, da jeg skurede min stegepande ekstra grundigt. Tre gange. Med ståluld. Bare for at være helt sikker på at der ikke var spor af fredagens kulinariske eskapader, før jeg stegte pandekager.
Bare rolig, det er en støbejernspande uden belægning. Den kan tåle alt.
ContinueFåretestikler i marsala på ristet brød
Fåretestikler i marsala på ristet brød
Jeg overvejede først om jeg skulle lade min voksne, fornuftige side skinne igennem i det her indlæg, og bare behandle sagerne som enhver anden råvare. Men så kom jeg i tanker om at jeg ikke har en voksen, fornuftig side, og så måtte jeg ligesom droppe den plan. Den var dødfødt.
Vi er jo så fordømt heldige at have en stor bazar her i Århus, Bazar Vest. De har alskens spændende sager, herunder et enormt udvalg af lammekød. Dansk lammekød – det kan vi lide. Ikke noget med at fragte lammekød hele fucking vejen fra New Zealand, næh nej. Og det bedste er næsten at man kan få udskæringer, der ikke findes i almindelige supermarkeder. De har jo hele kroppe hængende i kølerum, så man kan nærmest gå ind og bede om en røv og et lår, og så vupti, får man det. Der er også indmad – nyrer, lever, hjerte og tunge, hvilket jeg jo synes er helt fantastisk. Og så er der fåretestiklerne.
Jeg spottede dem for første gang for et par år siden, da jeg pegede og spurgte “hva’ det?”. Dengang kunne det aldrig falde mig ind rent faktisk at spise dem, men så skete der det at jeg blev voldsomt interesseret i middelaldermadlavning. Der er løbet megen nyrefedt gennem åen siden da. Jeg har sågår en pakke røget dådyrhjerte i køleskabet (fantastisk stykke kød iøvrigt). Så da Klidmoster spurgte hvem der ville med i Bazar Vest formede en snedig tanke sig i min ligeså snedige hjerne. Jeg skulle have scoret mig et par fåretestikler, så jeg kunne prøve at smage dem. Godtnok blev jeg en kylling ude i bazaren og gemte mig bag Klidmoster, men til sidst fik jeg mandet mig op til at betale for to styks. De kostede 10 kr/stk, så udgiften var absolut til at overskue. Jeg købte også et lammehjerte med, men det blev ikke tilberedt idag.
Vel hjemme fik jeg vendt testiklerne ud på et skærebræt.
Fåretestikler
De tilhørte tydeligvis ikke samme får.
Fåreboller
Sidst jeg havde sådan nogle i hænderne, fik jeg middag først.
Bagefter blev jeg lesbisk.
Men så mødte jeg Ben Barnes.
Fåreklokker
Sådan nogle testikler har, ligesom manden selv, nogle lag, der skal skrælles af, før man kan få fat i det, man rent faktisk kan bruge til noget. Der sidder to hinder omkring testiklen, samt bitestiklen – det er den lange, mørke streng, der går hele vejen ned langs siden. Det er her sædcellerne bliver til. Et helt lille mirakel.
Man tager simpelthen en skarp kniv og skærer igennem begge lag, helt ind til man kommer til en lyserød, svampet substans. Kræng fingeren ind mellem svamp og hinde og kræng hele hinden samt bitestiklen af.
KUN på testikler fra slagtede dyr – aldrig, aldrig på din kæreste.
Fåregonads - den afkrængede hinde og lillehjernen
Inden i bitestiklen finder vi mandens hjerne. Så var der alligevel noget om snakken.
Alt det unødvendige er fjernet
Til sidst har man sådan en lyserød svampet ting – den føles mest af alt som et blødkogt æg. Den skal pocheres. Jeg hældte lige dele vand og marsala i en gryde med et laurbærblad, peberkorn, stjerneanis og en stang kanel. Den fik 30 minutter ved svag simren.
Imens svitses løg og porrer i tynde ringe i smør til det er blødt og sødt. Det sættes til side.
Fåredingdong
Når testiklerne er færdige (mon Google sætter min blog i adult-kategorien efter den her blogpost?) skal de skæres i skiver, ca ½ cm tykke og steges i smør på en varm pande. Husk at krydre med salt og peber.
Fåretestikler i marsala på ristet brød
Skiverne lægges på ristet brød med porre-løgblandingen og spises mens de er varme. Smagen? De smager udmærket – de har faktisk lidt konsistens som meget, meget finkornet torskerogn, sådan som de falder fra hinanden i munden. Meget møre, og meget milde i smagen. Man spiser dem nok mere for symbolværdien end for smagen. Prøv dem, hvis du får chancen!
Nå, nok om testikler på toast. Hvem vil med på date?
ContinueKonditorlørdag uden grænser
Den velgørende Kokasse
Har I hørt om Kager Uden Grænser? Man bager en kage, og tager den med på job, sætter en bøtte op til donationer og giver overskuddet til Læger Uden Grænser. Pengene går til Pakistan.
Nu har jeg jo ikke en decideret arbejdsplads, så jeg er igang med at bage til min mors arbejde – men jeg vil også gerne holde en konditorlørdag uden grænser. Det bliver d. 18. september kl 14.02, her hos mig i Tranbjerg. Der er ingen fast pris, du smider dit bidrag i kokassen. Hvis du har lyst til at tage en kage med, så sig til – resten af bagningen står jeg for. Har ca 700 opskrifter der skal afprøves alligevel.
Tilmelding på sif@anarka.dk
ContinueDanmark
Af og til kan man høre mig sige ting som “det er sgu efterhånden pinligt at være dansker”. Disse ord falder som regel i umiddelbar forlængelse af endnu en stupid ytring fra Dansk Jolleparti, men alle slags kollektive tåbeligheder kan udløse dem.
Men så slog det mig idag at hey, jeg kan sgu godt lide mit land. Faktisk er jeg ret stolt af det. Det er MIT land. Og jeg kan godt lide at være dansker. Jeg kan godt lide vores kulturarv og vores har-ikke-tid-til-krig-vi-spiser-lige-mentalitet.
Når udenlandske bloggere taler pænt om Danmark, så bliver jeg sådan helt stolt. Yay, nogen taler pænt om mit land. Kom hid og kom did. For satan. Kom og se! Mit land, det er lige her. Nej, det var for langt. Nu er du i Norge. Bak lige ind på færgen igen, spasser. Yes yes. Kom og få nogen æbleskiver og frikadeller. Vi laver dem sgu bare med lammekød hvis det er. Altså frikadellerne, ikke æbleskiverne. Ville nok blive pænt klamt hvis det var.
Så jeg har skiftet mening. Jeg nægter at skamme mig over at være dansker. Det var jo for helvede ikke mig, der stemte på Dansk Fupparti, vel. Næhæ nej.
Men hvis Pia K bliver minister, så flytter jeg sgu alligevel til udlandet. Og tager mine frikadeller med mig.
ContinuePulled pork med krydderier af anden etnisk herkomst end dansk
Pulled pork
Det der med at spise lokalt kan man godt knække hjernen på. Rent metaforisk set, selvfølgelig. Og så kræver det at man har en hjerne, hvilket af og til skaber lidt problemer for undertegnede.
Men vi skal ikke lade slige detaljer stå i vejen for vor kulinariske eventyr. Spørgsmålet er bare, hvor lokalt er “lokalt” og hvad med alt det man ikke kan få lokalt? F.eks kan jeg få økologisk sukker, dyrket i Danmark, eller jeg kan få økologisk rørsukker dyrket i udlandet, under fair trade ordningen. Så hvad er mest vigtigt? At støtte bønder i udviklingslande, eller at købe lokalt? Eftersom fair trade er supervigtigt for mig, så vælger jeg det importerede sukker.
Og så er der også de ting, man ikke kan få som dansk produceret, uanset hvor mange sure breve man skriver til den lokale supermarkedsbestyrer om at de da for satan må se at få Limfjordskaffe på hylderne. Kaffe, the, citroner, vindruer og ikke mindst mine orientalske krydderier, som jeg ville dø uden.
Er det politisk ukorrekt at kalde krydderierne orientalske? Skulle jeg hellere kalde dem krydderier af anden etnisk herkomst end dansk, eventuelt? Og dog. Så risikerer jeg at Dansk Folkeparti stiller sig op i bedste sendetid og kræver at vi omgående stopper den store indvandring af krydderier, der overtager Det Danske Køkken og hvem har også hørt om flæskesteg med safran, måske? Ikke flere pebernødder til danskerne – Eller GLØGG – guderne forbyde det. Vi må omgående stoppe denne abnormalitet, der er ikke en eneste dansk ingrediens i, og så er det vistnok endda svensk af oprindelse – og Sverige er jo nærmest en bananstat, fordi de ikke vil vise semi-racistiske partireklamer på TV.
Jeg brugte ellers en del idag. Altså krydderier med anden etnisk herkomst end dansk, ikke svenskere eller bindegale politikere. Nu har jeg læst så meget om pulled pork i blogland, hos Piskeriset, og endda fråset i Klidmosters udgave – det er jo ligesom totalt meget nammenam. Da jeg så skvattede over en økologisk nakkefilet igår, var det oplagt. Den røg i kurven og pulled pork røg på menuen. Og selvfølgelig i en marinade med smagen af middelalder. Med krydderier af anden etnisk herkomst end dansk.
Skal jeg være bange? Tror nu ikke jeg bliver landsforvist. Det er vel for helvede en formildende omstændighed at jeg bruger svinekød.
Pulled pork, medieval style
1 økologisk nakkefilet af svin, ca 1 kg
3 dl marsala
Honning
1 stang kanel
1 tsk hele nelliker
10 peberkorn
Et par stykker muskatblomme
Havsalt
Rør alle ingredienser sammen i en lille gryde. Og når jeg siger alle ingredienser, så er det naturligvis minus nakkefilet. Prøv selv lige at røre en nakkefilet rundt i en lille gryde… anyway, smag på sagerne for at bestemme mængden af honning og salt. Marinaden må gerne smage af noget!
Varm grydens indhold langsomt op tik kogepunktet og tag gryden af varmen. Lad det køle af og hæld det så i en stor frysepose, hvor der er plads til nakken også. Når nakke og marinade er vel nede i posen, slår du knude på – og putter lige en ekstra pose udenom for at være sikker. Smid posen i køleskabet og lad den ligge og boble et døgn.
Nakke i marinade
Tag din bedste og rareste stegegryde med låg og hæld posens indhold derned – marinade, krydderier og hele lortet. Ikke posen! Poser smager ikke godt efter 12 timer i ovnen. Læg låg på gryden og sæt den i en 100 grader varm ovn.
Og vent. Vent længe. MEGET LÆNGE. Jeg gik kold på sofaen kl 21 igår, så jeg var frisk på et temmelig tidligt tidspunkt. Ergo røg min nakke i ovnen very early.
7.15: Stegegryden sættes i ovnen.
9.26: Svag duft af marsala fornemmes…
9.37: Bååårk båk båk båGEEEEEEK!
10.21: Ulideligt fantastisk duft breder sig i huset. Maven knurrer.
14:03: Syv timer er gået – jeg har ikke noget stegetermometer, men kødet falder nærmest fra hinanden da jeg poker mit sukkertermometer ned i midten. Det mangler 7 grader for at være de korrekte 97, hvilket sikkert skyldes at kødet blev afkølet da det faldt fra hinanden. Giver det lige 30 min mere for en sikkerheds skyld. Mens jeg råsavler.
Pulled pork efter 7 ½ time i ovnen
14.30: Vidunderligt smeltende kød tages op af stegegryden. Stegeskyen sies og køles af til senere brug. Noget af kødet rives i stykker med to gafler og spises på ristet groft brød med sennep. Som jeg ikke fik et billede af, fordi det på mystisk vis forsvandt fra tallerkenen… hmm.
Now, stegetiden på sådan en nakkedims er temmelig individuel. Kernetemperaturen skal være 97 grader, men det er forskelligt hvor lang tid det tager, tilsyneladende. Min nakkedims blev tilberedt i en tung stegegryde af støbejern, som holder ekstremt godt på varmen. Hvis du må ty til en bradepande dækket med folie tager det højest sandsynligt længere tid. Prøv dig frem og tag temperatur på kødet undervejs.
Lad ikke den lange tilberedningstid afskrække dig! Det er al ventetiden værd. Mørbradbøffer og oksefileter – fis hjem og vug. Intet kan slå de møre, smagfulde kødstykker, der langtidssimres til mørhed. Pulled pork er hermed erklæret ny livret i Casa del Sif. Oh yes.
Continue