Zzzzz

Zzzzzz... hvad?!
Vi laver ikke så meget for tiden. Faktisk slet ikke noget. Jeg vågnede i morges og kunne se på lyset at efteråret var begyndt. Min indre huleboer ville straks igang med at samle forråd. Der er bare det problem at forrådet druknede under den Store Skylle sidste uge. Mine tomater rådner og mine bønner kan ikke modne fordi solen er væk. Mange af mine krydderurter stod under vand så længe at de fleste visnede.

Krydderurternes Vogter
Heldigvis overlevede jordbærrene og rabarberne – og de nye hindbær. Og de krydderurter, der står i krukker.
Nå, men vi har da heldigvis et godt udvalg af vejsideboder og et grønttorv, hvor der stadig er enkelte lokale avlere. Jeg er igang med at sylte asier. I bunker. 10 kg, for at være helt præcis. Man kan aldrig få for mange asier. Belært af sidste år har jeg droppet marmeladen. Det viser sig at jeg stort set aldrig spiser marmelade… og så er det pænt bøvet at lave det, skulle jeg mene.

zzz
Katten er som sædvanlig ikke meget bevendt.
Jeg skal vel også se at komme igang med noget mere gammeldags madlavning. I den senere tid er jeg begyndt at fokusere meget på lokale råvarer – dvs danske. Og græsfodret kød. Og nej, det har ikke noget med det der nye nordiske mad-hurlumhej at gøre. Kan ikke lide blæretang. Eller moderne mad. Til gengæld kan jeg godt lide lammekølle, så jeg har bestilt et vadehavslam til levering i oktober.
Fuck hvor skal jeg lave meget middelaldermad med det lam. Det bliver totalt lamt, mand.
Hvis det går helt galt kan jeg vel altid grille katten. Hun opdager det sikkert ikke alligevel.
8 Comments
Jeg er overhovedet ikke misundelig på det der lam. Slet slet ikke.
Derfor skal jeg nok også hjælpe dig og sørge for at tilmelde dig Arlas arrangement i november – det har jeg allerede aftalt med Klidfræseren.
Noooo! Jeg har allerede sagt til Kliddamen at jeg nægter at deltage i Arla-dims.
Men du må gerne komme forbi til the og kage hvis du alligevel slår vejen forbi Århus.
Oh! … meget formildende omstændighed – så skal jeg nok trække forslaget tilbage. Jeg skal dog til kagedekorationskursus hos den fabelagtige overkagemesterinde weekenden efter, så jeg tager heller ikke til deres arrangement (men mest fordi jeg ikke bryder mig om Arla…!).
Jeg har nærstuderet billederne og er kommet frem til at Veganer Tigeren i virkeligheden slet ikke er farlig! Men altså; sig det ikke til hende (jeg vil nødig flænses).
Hvorfor kan man aldrig få for mange asier? Bare, fordi “man” godt kan lide dem, eller er der noget andet særligt ved dem?
Sylte gør jeg hjertens gerne, når jeg kan finde den der eftertragtede energi. Men asier får du mig altså ikke med på. Bare jeg tænker på dem, begynder mine læber at rimpe sig sammen.
Men jeg ønsker dig alt mulig fornøjelse med dine syltede skatte.
Jeg laver også marmeladetrikket og sylter en hel masse fordi det er sjovt, men vi spiser det næsten ikke. Tilgengæld er sure agurker i høj kurs, så der burde jeg nok gøre dig kunsten efter.
Det kunne da ellers være sjovt at møde op og gi’ Arla råt for usødet. Vi tager bare træskostøvler på og gør os klar til at losse løs