Spam



Der er kommet en besynderlig tendens i det danske blogmiljø. Nemlig spam forklædt som “pressemeddelelser”. Jeg har fået tilsendt adskillige mails om alt fra kaffemaskiner til pensionistferier, og sidst jeg tjekkede var jeg ikke en avis. Eller dum.

Mange af mailsne kommer fra kommunikationsfirmaer. Et enkelt et af slagsen var irriterende vedholdende – jeg skrev flere gange og bad om at blive fjernet. Det var først da jeg nævnte dem på Twitter, at jeg fik en respons fra firmaet. Deres semidårlige undskyldning var at jeg selv havde sagt ja til at modtage deres bras, hvilket er en lodret løgn. Skønt.

Så kære firmaer… fremover videresender jeg bare jeres spam til forbrugerombudsmanden. Eller PET. Eller hvem fanden det er, der tager sig af den slags. Min blog er ikke reklameplads for jeres produkter. Medmindre det drejer sig om Valrhona eller Aurion. Modtager meget gerne de to produkter til grundigt smagstestning. Blogger også gerne om det bagefter. Hit med chokoladen!

Eller hvad med en personlig mail om noget der rent faktisk relaterer til min blog? Som f.eks økologiske happenings eller hvad fanden ved jeg. Ikke proteinbarer og kaffemaskiner!

Tak.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

1 Comment

  • Kunne du ikke bare opfinde en proteinbars-tiramisu, eller f.eks. en Viagra-pie?? Så er det jo pludselig relevant…..

Comments closed for this article.