Payne Foundow (krydret brødbudding) med Caudell (legeret vin)

Payne Foundow med Caudell

Jeg fik Klidmoster til eftermiddags kaffe idag. Katten så et øjeblik helt forvirret ud, måske troede den at jeg var klar til at skride på ferie og efterlade hende hos Moster Reje. Ved ikke helt om det var håb jeg så i de øjne… tror det. Møgkræ.

Egentlig var det meningen af jeg ville have disket op med benmarvs-pæretærten. Men den forsvandt. Bare sådan ud i den blå luft, poof. Det var i alt fald ikke mig der spiste den. Næææh nej. Niks. Nul. Nope.

Okay måske lidt. Men det er sagen uvedkommende, for jeg lavede da bare en ny dessert. Hvor svært kan det lige være? Og da jeg havde noget tørt brød, var det oplagt at lave en eller anden form for brødbudding. Heldigvis for mig, så var brød nærmest grundstenen i middelalderkost, så der var opskrifter nok. Mit valg faldt på Payne Foundow, en brødbudding med rødvin, der mest af alt endte med at smage som om den var badet i gløgg. Ovenpå kom jeg en sauce, Caudell, der er hvidvin, sukker og safran legeret med æggeblommer.

Jeg måtte lave nogle ændringer til opskriften, for jeg havde hverken kandiseret ingefær eller honning. Istedet kogte jeg en ingefærsirup og brugte. Jeg skar også en smule ned på sukkerindholdet i retten, noget jeg ellers sjældent gør. Og så lavede jeg den muligvis lidt tørrere end oprindeligt. Men alt i alt blev det en helt fantastisk brødbudding, som jeg ikke vil tøve med at lave en anden gang. Og heldigvis, for der er ikke mere tilbage. Klidmoster erklærede retten for middelalderwienerbrød – vin-og-brød. Fik I den? Vin-og-brød. Hold kæft vi er så sjove at vi næsten ikke kan holde os selv ud.

Næsten.

Vær obs på at vinen er ikke kogt væk i hverken brødbudding eller sauce, og hvis man er svagdrikker kan man godt blive temmelig morsom at være sammen med.

Vidste I forresten at hver gang jeg hører Rihannas “Rude Boy”, så kommer jeg til at tænke på historisk madlavning? Jeg hørte den nemlig konstant dengang i vinters, da jeg havde gang i alt det sjove med nyrefedt og rødspætter stegt i muskat.
Har aldrig påstået jeg var normal.

Payne Foundow
2 pers (host host ok måske 4)

1 hvidt brød (ca 500 gram)
Smør til stegning

150 gram sukker
½ dl vand + 2 spsk
10 gram ingefær
2 æggehvider

1 dl rødvin
1/8 tsk kanel
1/8 tsk allehånde
1/8 tsk hvid peber
1/8 tsk muskatnød
1/4 tsk nelliker
1/4 tsk salt
2 dl grønne rosiner

Skær brødet i tern på ca 2×2 cm og rist dem gyldne i smør. Sæt dem til side i en stor skål sammen med rosiner og krydderier. Du kan iøvrigt krydre som du vil – ovenstående krydderier er hvad jeg brugte, men hvis du mangler nogen af dem, kan du bare smage til som det nu passer dig.

De ristede brødterninger med masser af krydderier og en dyne af reven muskat

Skræl ingefæren og skær den i skiver. Put sukker, ingefær og vand i en lille gryde og varm forsigtigt op til kogepunktet. Lad det småsimre i 10 minutters tid og tag så ingefæren op. Rør 2 spsk koldt vand i.

Pisk æggehviderne let sammen og rør dem i siruppen under konstant piskning. Bring forsigtigt indholdet til kogepunktet (stadig under piskning) og tag gryden af varmen. Hæld indholdet over brødterningerne. Tilsæt rødvin.

Mmmm mos!

Blend hele møjet med en stavblender. Du bestemmer selv hvor fint du vil blende det. Det kan enten blendes totalt til mos, eller du kan “grovblende” så der stadig er stykker af brød og hele rosiner i. Jeg valgte det sidste. Massen skal være så tyk at den kan stå af sig selv (“stondyng”), så tilsæt vinen lidt ad gangen. Smag til, og tilsæt evt ekstra sukker/krydderier hvis du synes.
Pres buddingmassen ned i en lille rund form på ca 1 liter og sæt den i køleskabet et par timer. Du kan spise buddingen kold, æggehviderne er jo kogt. Men jeg puttede et par smørklatter på toppen og bagte den i ovnen ved 175 grader i 20 minutter, så den var varm.

Lige inden serveringen laves en caudell, en legeret vinsauce:

Caudell

2 æggeblommer
1 dl sød hvidvin eller dessertvin
50 gram rørsukker
1 nip safran

Pisk alle ingredienserne sammen i en lille gryde og varm den forsigtigt op under fortsat piskning til den tykner. Den må absolut ikke koge eller blive for varm, så koagulerer æggeblommerne. Det tager små 5-10 minutter at piske saucen sammen.  Tiloversbleven sauce kan ikke gemmes, men udmærkes spises med en ske *host* (faktisk står der i den originale opskrift at man kan drikke den, så det er helt legitimt).

Serve it forth!