Sif vs. Tallinn – det svære farvel
Nu skal jeg hjem til Danmark.
*hulk*
Nogen vil måske drage et lettelsens suk – det er uvist hvor mange der har skjult mig på facebook fordi jeg har ævlet Tallinn non-stop i 3 dage. Men ikke mig. Jeg vil tude hele vejen ud til lufthavnen.
Jeg glæder mig selvfølgelig en lille smule til at komme hjem og afprøve alle de nye inspirationer til middelaldermad jeg har fået – blandt andet en pot pie med kanin i boghvede fra en russisk restaurant – og jeg glæder mig til at kramme katten. Hvis den da ellers vil kendes ved mig, efter 5 dages grovforkælelse fra Klidmosters side. Har læst både om pulled pork, rejer og tun. Kun lidt misundelig.

Olde Hansa, Tallinn (og nåwen turister)
Men jeg vil savne Olde Hansa og deres fabelhafte øl og deres krambod, hvor jeg købte lidt forskelligt lertøj og en håndskåret kam af sandelwood, der dufter helt fantastisk.

Tallinn
Jeg vil savne den skønherlige gamle bydel, hvor nye spændende, skæve gyder og stræder åbenbarer sig hver gang man drejer om et hjørne.

Tallinn Town Hall
Jeg vil savne de smukke tårne.

Et gammelt stykke bymur, Tallinn
De MANGE smukke tårne. Mange, mange mange mange tårne. Faktisk er der tårne overalt. Tror vi har set en milliard kirker og bymurstårne.

Oleviste kirken, Tallinn
Jeg vil IKKE savne Oleviste Kirken – dens onde onde tårn gav mig gummiben. Nåede kun halvvejs op, før jeg måtte give op og kravle ned igen. Resten af dagen var mine ben sært blævrende. Mine fødder har ikke fået en eneste vabel, men mine lægge gør ondt som havde jeg løbet maraton. Hvilket jeg vel egentlig også har. Men det plejer at være fødderne, det går ud over. Længe leve gode sko.
Min ven vil savne McDonalds, hvor en stor menu koster 30 kr.
På gensyn, Tallinn! Jeg kommer snart tilbage.
3 Comments
Jeg tror både Gnaskepot, Ben og Evard glæder sig til du kommer hjem. Dejligt at høre at du har haft en skøn ferie derovre i det store udland. Næste gang du skal afsted stiller jeg straks op som kattepasser og hussitter igen!
Jeg har en halv plan om engang at skulle til Tallinn, da vi har nogle venner, hvor den kvindelige halvdel er fra Estland, og de har sagt de gerne vil tage os med derover engang.
Dine indlæg har ikke givet mig mindre lyst til at besøge byen, og linket til Olde Hansa er gemt – det skal prøves!
Jeg véd jo godt, at Haderslev ik lige er Tallinn. Men der ér bare så fint og idyllisk, hvor jeg skal bo. Du blir NØDT til at komme på besøg en dag!
Og velkommen hjem