Sif vs. Olde Hansa

Jeg vil stadig ikke hjem fra Tallinn. Til gengæld vil jeg gerne have et sæt nye ben, tak. Vi stod tidligt op for at besøge en Tallinnsk version af Den Gamle By – en række gamle huse placeret rundt omkring i en stor skov. Det mest spændende derude var en kat, der lå og snorkede ved cafeen. Så fik man lige stillet sine katteabstinenser. Vi skred hurtigt hjem igen, men busturen gav mulighed for at se andre sider af Tallinn – den gamle bydel, som vi trasker rundt i, er jo kun en lille del af byen. Udenfor minder den faktisk meget om Rusland. En blanding af de typiske gamle træhuse med udskårne tagrender og så firkantede betonklodser fra Sovjettiden. Og ligesom i Rusland er der enorme træer overalt, til at skjule de mindre flatterende, lettere misligholdte bygninger. Men der er pænt og rent overalt, hvilket ikke altid kunne siges om Moskva.

Da vi kom tilbage, kom vi atter forbi resterne af den gamle fæstning oppe på bakken.

Tallinn - Toompea

Der var langt op. Og mange trapper.

Tallinn - langt ned

Og langt ned. Gys!

Nu vil jeg ikke ligefrem kalde mig selv en sofakartoffel… måske en sofaaubergine. Eller en sofaporre. Ja, en sofaporre. Alt den vandren rundt havde, ud over at gøre mig ca 10 cm lavere, tæret på kræfterne. En lillbitte lur blev til at vi begge snorkede hele eftermiddagen væk og vågnede 5 minutter før de planlagte attraktioner lukkede. Typisk! Og jeg var endda stadig træt og tilmed en smule skidt tilpas.

Men den gik ikke, for vi havde reservationer på Olde Hansa. Jeg havde meget, meget høje forventninger til stedet. Og en smule frygt for om det var en elendig turistfælde. Havde læst kritiske anmeldelser på nettet om mørke lokaler og meget dyr mad, men al min frygt blev gjort til skamme. Det er ubetinget det fedeste sted jeg nogensinde har sat mine flade andefødder – lige fra tjeneren, der kaldte os “my Lords” (hallo, jeg er en lady) og gav os “våben til at spise med” fordi her behøvede man ikke bruge fingrene. Bygningen er 600 år gammel og meget mørk – vinduerne er skoddet for og der er kun stearinlys. Men det var mørkt på den gode måde. Man føler sig virkelig hensat til middelalderen, og det bedste er at man kan knappe bukserne op. Ingen kan se det alligevel! Det eneste umiddelbart uautentiske jeg kunne spotte var brugen af gafler samt den mascarponelignende topping på min dessert. Men who cares? Ikke mig.

Jeg brugte ikke blitz derinde – det ville virke alt for forstyrrende. Mit kamera klarede opgaven med bravour alligevel, i alt fald da det gik op for mig at jeg skal holde det HELT stille når jeg fotograferer i mørke uden blitz – temmelig lang lukketid. Så enkelte af billederne er lidt slørede.

Olde Hansa, bjørnekød

Min ven valgte bjørnekød – med turnips i ingefær, en tyk tyk krydret rødvinssauce, en salt ostekage med krydderier, spelt i safran, pickles og tørrede frugter med salt. Jeg smagte temmelig meget på sagerne, og det hele var afskyeligt brilliant godt. Især de der turnips – troede slet ikke jeg kunne lide sådan noget, men de var GODE. Og min ærkekonservative sovs-og-kartofler-ven spiste spelten med største velbehag. Jeg var imponeret.

Olde Hansa, brød og friskost

Jeg fik dejligt urtebrød med hasselnødder, og friskost til. Årh det var godt og lunt.

Olde Hansa, kødsuppe

Fik selvfølgelig også kød – eller rettere, suppe. Kødsuppe. Den smagte lidt af gullash, med både svinekød og oksekød. Naturligvis i skårne stykker, hakket kød er ikke autentisk. Den var tyk og krydret og kostede 40 kr, inkl brød og ost. Jeg elsker Tallinn.

Olde Hansa, dark honey beer

Til maden snuppede jeg en mørk honey beer. Tjeneren gav først øllen til min ven, han havde vist ikke forventet at det var damen i selskabet der skulle have ½ liter øl. Og jeg vil bare gerne lige erklære at jeg aldrig før har smagt en så fantastisk øl. Den var virkelig, virkelig god. Desværre kan man kun få den på Olde Hansa, men som den  flinke tjener, mr. Obvious, sagde, så måtte vi jo bare komme tilbage.

Olde Hansa, æbler i honning

Jeg var propmæt af suppen – havde ikke meget appetit – men en dessert kunne vi da lige klemme ned. Min ven fik æbler i honning under et låg af butterdej, med kondenseret mandelmælk til. Jeg var meget imponade over at de serverede mandelmælk. Det er om noget en klassiker i middelaldermad, fordi almindelig mælk ikke kunne opbevares, men skulle laves til ost. Den kondenserede version har jeg dog aldrig smagt, men hvorfor ikke.

Olde Hansa, ostekage

Min dessert var en lille ostekage, heftigt tilsmagt med safran. Jeg følte mig straks hjemme – det er præcis sådan mine egne middelalderdesserter ofte ender med at smage og jeg elsker det. På toppen var der en creme af noget, der mindede om mascapone, let sødet. Det var perfekt. Varm ostekage med iskold topping. En smule uautentisk, men det betød absolut intet. Jeg ville slet ikke hjem derfra, stemningen var perfekt. Og toiletterne er en oplevelse i sig selv – kunne ikke fotografere dem ordentligt, så du må selv tage ned og kigge.

Olde Hansa - levende muzak

Der var naturligvis også klimpren og klampren på bedste middelaldermaner. Det lykkedes mig ikke at gennemskue hvordan de kom op på den afsats. Kunne hverken se trapper eller låger! Men det lød godt og var ikke forstyrrende for hverken samtale eller grovædning. Jeg sneg mig til at tage et billede med blitz – det eneste jeg havde samvittighed til. Der var andre der lystigt blitzede under hele seancen og jeg blev nærmest blind hvergang – det lignede lyn i det mørke rum. Håber ikke jeg blændede de stakkels musikanter. Men de faldt ikke ned, så jeg satser på at jeg ikke gjorde uoprettelig skade.

Vi endte med en regning på 450 kr for alt det ovenstående mad – og bjørnekødet udgjorde i sig selv 300 kr, som den suverænt dyreste ret på hele kortet, men også den eneste, der var helt oppe i den prisklasse. Havde han valgt en anden kødret istedet, havde regningen kun lydt på 250-300 kr. Øllen kostede 40 kr og juicen 12. Jeg ved ikke i hvilket univers det kan kaldes dyrt, men måske er det fordi vi har så groteske fødevarepriser i Danmark, at vi synes alt er billigt i udlandet. Retterne har iøvrigt de mest fantastisk navne… “Wild boar plate favoured by Earl von Uexkyll”, “Better fish, with many greens therein” og min favorit “No longer a dish of the poor, with smoked meats”.

Den rare tjener fik 20% i drikkepenge og jeg trillede – meget modvilligt – ud derfra og hjem på hotellet for at få skoene af. Har fået ny inspiration til min middelaldermad – kan næsten ikke vente med at komme hjem til et køkken.