Rosenkålssuppe med leverboller

Jeg var til genbrugsmarked med Klidmosteren idag. Erhvervede mig 4 nye, gamle kogebøger. Kirsten Hüttemeier var totalt lækker da hun var ung, skulle jeg hilse og sige. Som den kvikke læser måske har opdaget, så samler jeg på gamle kogebøger. Selve opskrifterne er egentlig ikke så interessante. Det er stort set de samme opskrifter i alle bøgerne, eneste forskel er at i nogen af dem står navnene på fransk. Var det f.eks noget med oeufs à la coque (blødkogt ægt), cabillaud cuit à la norvegienne (kogt torsk) eller måske en dejlig sauce au raitfort à la crème (peberrodssauce)? Det skulle være fint og fransk det hele, hvis det da ikke lige var som i Amerika. Så kunne man rigtig sidde der og føle sig international fordi man kaldte den stuvede macaroni for macaroni à la crème.

Men ok, det er vel ligesom idag, hvor man køber Fonas største fladskærm på overtrækket, så naboerne rigtig kan se hvor rig man er. Fordi vi ved alle, at det vigtigste gøremål i vores hverdag, er at fise rundt og holde øje med hvor meget naboen tjener. Det eneste tidspunkt jeg rent faktisk har vidst den slags, var da jeg boede i villa og en flinker familiefar købte nabogrunden, ryddede den totalt og byggede et splinternyt hus, hvorefter jeg konkluderede at han nok ikke var børnehavepædagog.

Men altså, det der virkelig er et guldfund, er når der er husholdsningsråd med i bogen. Mange af mine kogebøger har alenlange kapitler, omhandlende f.eks:

Økonomi:
Naar man i Middelstanden ofte forarges over Arbejdernes Dispositioner, da angaar det sikkert navnlig saadanne Tilfælde, hvor Indtægten er ujævn, eller hvor man er steget op til et højere Niveau; man har set en Del af de bedrestilledes udadvendte Luksus, men man har ikke set de store Kulturværdier, som knytter sig til deres Hjemliv.
(Nationaløkonom Jens Warming, Nutidsmad og Husførelse, 1936)

Ligestilling:
Det er noget af et Problem for Ungkarlen at kalde til Sammenkomst, men det kan gøres. Han allierer sig bedst med den Dame, der holder Lejligheden i Orden.

Den dygtige Husmoder kendes paa, hvor hurtigt Kaffen serveres efter Maden.
(R. Oest-Larsen, Den Gyldne Kogebog, 1944)

Anvendelse af  “elektriske kogeapparater”:
Den elektriske Stegeovn er iøvrigt det elektriske Husholdningsapparat, der først vinder Husmoderens Bifald, fordi den er saa hygiejnisk og proper i Anvendelse og giver saa gode Resultater, at Arbejdet med den bliver for Fornøjelse.
(Ingeborg Suhr, Mad, 1948)

Vejledning i rengøring:
Bøgerne støvsuges eller bankes og tørres derefter med en ren, blød Klud. Naar Hylden er tør, anbringes Bøgerne paa Plads, og skal nu staa i ganske samme Orden som før.
(Carla Meyer, Nutidsmad og Husførelse, 1936)

En liste over hvordan man fjerner pletter, har jeg også. Fluepletter på silkestof fjernes med trikloræthylen. I tilgift til din rene silkeskjorte kan du også hygge dig med nerveskader og kræft. En brændt tunge kan skylles med alun opløst i vand (det har de sikkert i Matas). Og skal du på ferie, uden mulighed for at få vandet planterne, kan du sætte urtepotterne på rad og række og lade en tyk bomuldstråd gå fra en stor spand vand og ned i hver enkelt urtepotte. Det ER da smart. Måske skulle jeg bruge det ude i haven.

Og så er der selvfølgelig glæden ved at finde de små lapper papir med håndskrevne opskrifter, stukket ind mellem siderne. I en mine kogebøger fandt jeg ikke mindre end fem opskrifter på klejner, og en anden havde opskrifter så gamle, at der stod kvint og pund ved mængdeangivelserne.

Man må heller ikke glemme klamhedsopskrifterne: Blomkålsbudding, leverboller, rosenkålssuppe, sellerirand, kartoffelmelsgrød, ostesuppe, nyreragout og stuvet fiskeindmad, bare for at nævne nogen få. Eller hvad med lækre, nye blomkål og gulerødder, kogt i små tre timer? Åh ja, i 1800-tallet skulle grøntsagerne være døde, begravede og kremerede før man turde sætte sine sarte tænder i dem. En enkelt har opskrift på råger, stegt som kylling. Hvis du bor i et rågeplaget område, kan du skrive til mig for opskriften.

De gamle bøger indeholder bunker af viden, som ingen rigtig har idag, fordi vi er opdraget med madspild, fastfood og skrappe rengøringsmidler, der både fjerner snavs og rent grundvand. Afsnittene om økonomi i husholdningen, er der nok mange, der kunne tåle at læse, inklusive mig selv. Man skal bare ignorere de halvfarlige, de sexistiske og de håbløst umulige, så er man godt på vej. Kunne jo starte med kartoffelmelsgrød. Det er da i alt fald billigt.

Men tror nu jeg laver pandekager.