Vroom vroom

Jeg har smadret min stavblender. På en dadel. Men det var også bare fordi jeg tjekkede min madlog og opdagede at den måned jeg, indenfor de sidste to år, vejede allermindst, var den måned jeg spiste kernesunds. Det var så også den måned jeg græd hver dag og til sidst hadede al mad i hele verden, så stillet overfor virkelighedens kendsgerninger valgte jeg en bred røv.

Men så ville jeg lige være sund og lave mandel-dadel kage og så satte den der dadel sig fast og stavblenderen skreg om nåde. Bagefter lugtede den brændt.

Det sørgelige: Ingen stavblender.

Det gode: SHOPPING!

Jeg har fundet mit shoppegen, nu hvor jeg rent faktisk tjener en lille klatskilling ved siden af pensionen. Altså efter skattefar har taget sin del. Jeg har aldrig haft et problem med at betale skat, men det virker så uretfærdigt at skulle give yderligere 25% væk, bare fordi jeg er momsregistreret. Mine kunder kan jo ikke trække momsen fra. Vel, hr. Poulsen! Hvad bruger du mine 25% til? Ud med sproget, for jeg ved det ikke er til bedre forhold for psykisk syge!

Tølper.

Nå men det bliver ikke lige nu med den stavblender, for jeg er blevet tvunget til at lave dåbskage, og vi ved jo alle hvor meget jeg hader at lave kager. Og det bliver ikke i Inspiration, jeg køber den, for sidst jeg var derinde stod der “ryk direkte i gældsfængsel,” på kassebonen. “Hvis du passerer start indkasserer du ikke 400 kr.”

Skide kapitalister. De er nærige hele bundtet.