Feriehjerne
Man skal passe på hvad man siger, skal man. Man kunne støde nogen på deres superiore trendskabende mening. Man kunne risikere at de gik i akut anafylaktisk chok hvis man f.eks kom til at synge “Alle mine veninder”.
De kan ikke holde til det, staklerne. Musikken er ikke ren, den er ikke ægte. Den er ikke fra hjertet. FORSTÅ DET NU FOLKENS!!! DET ER KOMMERCIELT OG HJERNEDØDT!
Okay, ro på. Jeg skal nok synge et andet sted, så din hjerne ikke rammes af præmatur celledød når den falske musik rammer dine hellige øregange. Ved selvfølgelig godt at dine trommehinder ikke er bongotrommer, men stortrommerne fra en eller anden legendarisk koncert, der fandt sted 40 år før du overhovedet blev født.
Jeg er jo godt klar over at det er hårdt arbejde at være puritaner. Og selvfølgelig kan du ikke holde din mening til din blog og din facebook og din twitter. Du er selvfølgelig nødt til at udgyde din foragt, ganske uopfordret, til alle og enhver, der drister sig til at høre et enkelt lille musiknummer, der ikke er skrevet med hjerteblod på ekskærestens yndlingstshirt i en tåge af stoffer og lidelse.
Vi ved jo alle at ægte følelser kun findes i elendigheden. Jeg vil straks gå ud og fortælle det til alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder.
Comments closed for this article.
6 Comments
Snobberi er det. Jeg har aldrig helt forstået, at kommerciel succes betyder, man har lavet noget lort. Ham der Shakespeare f. eks. syntes, det var meget fedt at tjene penge.
Shakespeare var også en kommerciel lort…
Nu ikke så hadefuld, min unge ven.
Hahaha. Du er toppen!
Skønt! Jeg vil nu gå i seng til lyden af min hjerne, der kværner om alle mine veninder, alle mine veninder…. Hyggeligt. Jeg hader dig en lille smule nu. Men sommeren gør mig i godt humør, så jeg bliver ikke ved med det så længe.
uuhhmm aiiijjj?? kanskje een skulle til at høre noget mere radio… den der gik vist helt hen over mi ho’ed…mæn søng du da bare bætte veen…
Selv synger een høit gærne glad og falsk… couldn’t carry a tune even if ya gave me a bucket