Archive for July, 2010

Af og til så undrer jeg mig over den store volumen af frygt, der gemmer sig inden i folk. Ikke alle folk, men mange folk. Det er den frygt, der får totalt fremmede mennesker til at komme med nedladende tilråb til min dejlige veninde, hvis eneste forbrydelse var at befinde sig i deres synsfelt med en BMI over 25. De brugte 10 sekunder af deres dag på en kæk bemærkning, men for min veninde var det en hel dag, der blev ødelagt og et hak i selvtilliden, der blev tilføjet.

De var bange, sikkert helt uden at vide det. De så alle deres usikkerheder, deres egen frygt, deres mindreværdskomplekser afspejlet i et menneske, der tør trodse normen og kræve sin plads i en verden, der ellers kun har plads til det konforme.

Det er sådan de fleste krige starter, iøvrigt.

Jeg var til genbrugsmarked med Klidmosteren idag. Erhvervede mig 4 nye, gamle kogebøger. Kirsten Hüttemeier var totalt lækker da hun var ung, skulle jeg hilse og sige. Som den kvikke læser måske har opdaget, så samler jeg på gamle kogebøger. Selve opskrifterne er egentlig ikke så interessante. Det er stort set de samme opskrifter i alle bøgerne, eneste forskel er at i nogen af dem står navnene på fransk. Var det f.eks noget med oeufs à la coque (blødkogt ægt), cabillaud cuit à la norvegienne (kogt torsk) eller måske en dejlig sauce au raitfort à la crème (peberrodssauce)? Det skulle være fint og fransk det hele, hvis det da ikke lige var som i Amerika. Så kunne man rigtig sidde der og føle sig international fordi man kaldte den stuvede macaroni for macaroni à la crème.

Men ok, det er vel ligesom idag, hvor man køber Fonas største fladskærm på overtrækket, så naboerne rigtig kan se hvor rig man er. Fordi vi ved alle, at det vigtigste gøremål i vores hverdag, er at fise rundt og holde øje med hvor meget naboen tjener. Det eneste tidspunkt jeg rent faktisk har vidst den slags, var da jeg boede i villa og en flinker familiefar købte nabogrunden, ryddede den totalt og byggede et splinternyt hus, hvorefter jeg konkluderede at han nok ikke var børnehavepædagog.

Men altså, det der virkelig er et guldfund, er når der er husholdsningsråd med i bogen. Mange af mine kogebøger har alenlange kapitler, omhandlende f.eks:

Økonomi:
Naar man i Middelstanden ofte forarges over Arbejdernes Dispositioner, da angaar det sikkert navnlig saadanne Tilfælde, hvor Indtægten er ujævn, eller hvor man er steget op til et højere Niveau; man har set en Del af de bedrestilledes udadvendte Luksus, men man har ikke set de store Kulturværdier, som knytter sig til deres Hjemliv.
(Nationaløkonom Jens Warming, Nutidsmad og Husførelse, 1936)

Ligestilling:
Det er noget af et Problem for Ungkarlen at kalde til Sammenkomst, men det kan gøres. Han allierer sig bedst med den Dame, der holder Lejligheden i Orden.

Den dygtige Husmoder kendes paa, hvor hurtigt Kaffen serveres efter Maden.
(R. Oest-Larsen, Den Gyldne Kogebog, 1944)

Anvendelse af  “elektriske kogeapparater”:
Den elektriske Stegeovn er iøvrigt det elektriske Husholdningsapparat, der først vinder Husmoderens Bifald, fordi den er saa hygiejnisk og proper i Anvendelse og giver saa gode Resultater, at Arbejdet med den bliver for Fornøjelse.
(Ingeborg Suhr, Mad, 1948)

Vejledning i rengøring:
Bøgerne støvsuges eller bankes og tørres derefter med en ren, blød Klud. Naar Hylden er tør, anbringes Bøgerne paa Plads, og skal nu staa i ganske samme Orden som før.
(Carla Meyer, Nutidsmad og Husførelse, 1936)

En liste over hvordan man fjerner pletter, har jeg også. Fluepletter på silkestof fjernes med trikloræthylen. I tilgift til din rene silkeskjorte kan du også hygge dig med nerveskader og kræft. En brændt tunge kan skylles med alun opløst i vand (det har de sikkert i Matas). Og skal du på ferie, uden mulighed for at få vandet planterne, kan du sætte urtepotterne på rad og række og lade en tyk bomuldstråd gå fra en stor spand vand og ned i hver enkelt urtepotte. Det ER da smart. Måske skulle jeg bruge det ude i haven.

Og så er der selvfølgelig glæden ved at finde de små lapper papir med håndskrevne opskrifter, stukket ind mellem siderne. I en mine kogebøger fandt jeg ikke mindre end fem opskrifter på klejner, og en anden havde opskrifter så gamle, at der stod kvint og pund ved mængdeangivelserne.

Man må heller ikke glemme klamhedsopskrifterne: Blomkålsbudding, leverboller, rosenkålssuppe, sellerirand, kartoffelmelsgrød, ostesuppe, nyreragout og stuvet fiskeindmad, bare for at nævne nogen få. Eller hvad med lækre, nye blomkål og gulerødder, kogt i små tre timer? Åh ja, i 1800-tallet skulle grøntsagerne være døde, begravede og kremerede før man turde sætte sine sarte tænder i dem. En enkelt har opskrift på råger, stegt som kylling. Hvis du bor i et rågeplaget område, kan du skrive til mig for opskriften.

De gamle bøger indeholder bunker af viden, som ingen rigtig har idag, fordi vi er opdraget med madspild, fastfood og skrappe rengøringsmidler, der både fjerner snavs og rent grundvand. Afsnittene om økonomi i husholdningen, er der nok mange, der kunne tåle at læse, inklusive mig selv. Man skal bare ignorere de halvfarlige, de sexistiske og de håbløst umulige, så er man godt på vej. Kunne jo starte med kartoffelmelsgrød. Det er da i alt fald billigt.

Men tror nu jeg laver pandekager.

Jeg har smadret min stavblender. På en dadel. Men det var også bare fordi jeg tjekkede min madlog og opdagede at den måned jeg, indenfor de sidste to år, vejede allermindst, var den måned jeg spiste kernesunds. Det var så også den måned jeg græd hver dag og til sidst hadede al mad i hele verden, så stillet overfor virkelighedens kendsgerninger valgte jeg en bred røv.

Men så ville jeg lige være sund og lave mandel-dadel kage og så satte den der dadel sig fast og stavblenderen skreg om nåde. Bagefter lugtede den brændt.

Det sørgelige: Ingen stavblender.

Det gode: SHOPPING!

Jeg har fundet mit shoppegen, nu hvor jeg rent faktisk tjener en lille klatskilling ved siden af pensionen. Altså efter skattefar har taget sin del. Jeg har aldrig haft et problem med at betale skat, men det virker så uretfærdigt at skulle give yderligere 25% væk, bare fordi jeg er momsregistreret. Mine kunder kan jo ikke trække momsen fra. Vel, hr. Poulsen! Hvad bruger du mine 25% til? Ud med sproget, for jeg ved det ikke er til bedre forhold for psykisk syge!

Tølper.

Nå men det bliver ikke lige nu med den stavblender, for jeg er blevet tvunget til at lave dåbskage, og vi ved jo alle hvor meget jeg hader at lave kager. Og det bliver ikke i Inspiration, jeg køber den, for sidst jeg var derinde stod der “ryk direkte i gældsfængsel,” på kassebonen. “Hvis du passerer start indkasserer du ikke 400 kr.”

Skide kapitalister. De er nærige hele bundtet.

Man skal passe på hvad man siger, skal man. Man kunne støde nogen på deres superiore trendskabende mening. Man kunne risikere at de gik i akut anafylaktisk chok hvis man f.eks kom til at synge “Alle mine veninder”.

De kan ikke holde til det, staklerne. Musikken er ikke ren, den er ikke ægte. Den er ikke fra hjertet. FORSTÅ DET NU FOLKENS!!! DET ER KOMMERCIELT OG HJERNEDØDT!

Okay, ro på. Jeg skal nok synge et andet sted, så din hjerne ikke rammes af præmatur celledød når den falske musik rammer dine hellige øregange. Ved selvfølgelig godt at dine trommehinder ikke er bongotrommer, men stortrommerne fra en eller anden legendarisk koncert, der fandt sted 40 år før du overhovedet blev født.

Jeg er jo godt klar over at det er hårdt arbejde at være puritaner. Og selvfølgelig kan du ikke holde din mening til din blog og din facebook og din twitter. Du er selvfølgelig nødt til at udgyde din foragt, ganske uopfordret, til alle og enhver, der drister sig til at høre et enkelt lille musiknummer, der ikke er skrevet med hjerteblod på ekskærestens yndlingstshirt i en tåge af stoffer og lidelse.

Vi ved jo alle at ægte følelser kun findes i elendigheden. Jeg vil straks gå ud og fortælle det til alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder.

Ulvehunden Grethe

Jeg har været fascineret af den irske ulvehund, ligeså længe jeg kan huske. Tænk at man kan have en hund, der er SÅ enormt stor og samtidig så blid og god. Jeg er bange for hunde, men ikke for irske ulvehunde. Hvis ikke mit hus var så lille, havde jeg forlængst anskaffet mig en. Måske om et par år…

Der er middelaldermarked i Århus i denne weekend. Det er ikke så stort, for det er ret nyt, men det er lokalt og jeg vil gerne have et KÆMPE marked tæt på, så jeg troppede op med Klidmoster på slæb, for at yde økonomisk support. Heldigvis tog de plastikpenge ved indgangen. Og der var ulvehunde! Ulvehunden er en ægte middelaldervovse, hvilket så absolut kun er en bonus, når man er middelaldernørd. Store grå vovser, med fine dækkener og pyntede halsbånd. Vi spottede også en usandsynligt lækker ridder, som vi gav et meget heroisk navn, men desværre har jeg glemt hvad det var. Det var skidevarmt!

Jeg ville gerne have haft Grethe med hjem, men hun kunne simpelthen ikke være i lommen. Kan også være at hendes ejer ville have protesteret en anelse.

Hold da ferie. Der er blevet downloadet tre gange så mange bøger, som jeg rent faktisk har solgt af papirsudgaven.

Dejligt! Tak fordi I donerede til velgørenhed og nu vil jeg tage ind og se på ulvehunde til Århus Middelaldermarked.

Skål!

Jeg holder stadig ferielukket, men jeg har en lille gave til jer, der ikke er usolidariske og er skredet til udlandet istedet for at underholde mig.
Indtil fredag d. 16 juli kan I helt gratis downloade en PDF fil med min kagebog. Hurra! Hvis I kan lide den, håber jeg I vil vælge at donere de 125 kr I lige har sparet, til velgørende formål.

[Bogen kan ikke længere downloades. Tak til alle der donerede!]

God sommer!

Jeg kan fornemme at jeg ikke helt får blogget for tiden. Udover at være igang med et længere selvudviklingsforløb, så er det bare for varmt og der er for meget af sommer-danmark, jeg gerne vil ud og se. Jeg ved der er mange, der kigger ind dagligt for at se om jeg har skrevet nye gakkede ting, så nu fjerner jeg lige presset fra mine skuldre og melder ferie indtil 1. august.

Hvis der sker noget VILDT spændende, så blogger jeg. Ellers må I have en skidegod sommer, og lad nu være med at gøre noget jeg ikke ville gøre.

Hvilket vil sige at der ca. er frit slag. Skål!

Den Århusianske Drikkevise
Tekst: Sif O’Laden
mel: Jeg har min hest

Jeg er en sød studine
Min lærdom har jeg glemt
For når jeg tyller bajer
Så bliver hjernen klemt

Men det gør ikke spor, næh nej da
For jeg stopper jo på mandag
Og selvom kæresten han sukker
Så går jeg ej hjem før de lukker!

Idag får jeg en bajer
Forhåbentlig en af guld
Det går vel som det plejer
Jeg bliver hønefuld!

Og hvis jeg ørler på et tæppe
Gør ingenting – vred blir han næppe
For kæresten min han er en trooper
Og ganske dygtig med en svupper

Og dagen efter sir jeg
Nu ER det sidste gang!
Men udenfor jeg hører
Ølvognens gyldne klang

Men kæresten min nedlægger veto
Sir jeg skal daffe ned i Netto
Med alle flaskerne fra festen
Og købe sodavand for resten

(den fucking nedturskost)