Krydret jordbær-rabarber marmelade

Okay måske mere et billede af min yndlingstallerken, end af marmeladen...

I dag trak jeg årets sidste rabarber op. Nu hvor det har været Sankt Hans er det slut. De er blevet overfaldet flere gange i løbet af foråret, så de trænger i den grad til ro og fred. Det er også nu indholdet af oxalsyre bliver så højt, at det ødelægger smagen. Som Foodfanatic skriver på sin blog, så kan det mærkes på tænderne når man spiser rabarber med megen oxalsyre. Det gider vi ikke.

Så jeg snuppede alle de store stilke og gav planterne en god spand (økologisk) gødning. Sagde tak for i år og klappede dem forsigtigt på hovedet. Og så gik jeg lidt amok, for det var så godt vejr. Igår kom Tuberkulosen på besøg for at aflevere en brugt foodprocessor, der muligvis kan finde anvendelse i mit køkken, og for at hjælpe med at spise det sidste ferskentærte med whiskeyfløde. Og åbenbart også for at hjælpe med luge jordbærbedet, den englebasse. Som jeg har ævlet om før, så foregår det meste lugning med hænderne her i hytten, fordi det kun er bestemte planter, jeg fjerner. F.eks står der kamille i jordbærbedet, og hvis jeg bare hakker løs, så ryger de. Jeg bilder mig også ind at håndlugning er mere skånsomt for dyrelivet i jordbunden. Det er selvfølgelig nemt fordi jeg har en lille have… hvis den var stor, havde jeg nok bare skreget GERONIMOOOOOOOOOO *hak hak hak hakkehak* og totalt smidt alle principper over bord.

Jeg fik også sat majsplanter. De var så store at de truede med at hoppe ud af potterne og plante sig selv PRÆCIS hvor det passede dem, og den slags anarki kan vi naturligvis ikke have. Salatbedet sang på sidste vers, der var kun sørgelige rester. Så jeg gav de sidste to hoveder til marsvinene, pillede ukrudtet op, og nu er salatbedet blevet til en majsmark. En lille majsmark, for jeg har kun 4 planter. Jeg spiser ikke ret meget majs, så ingen grund til at overdrive. Til gengæld er jeg meget ivrig efter at lave tamales med bladene til efteråret. Det er confettimajs fra Camilla Plum. Er totalt spændt på at se de modne kolber. Fik også sået radiser og nye rækker af koriander og dild. De sidste rækker gik tabt dengang der faldt 300 mm regn på 3 minutter og min have stod under vand – bogstaveligt talt. Til efteråret, når jeg skal så grøngødning, graver jeg det forbandede ler op og putter ny jord i (hvem hjælper? Dig, Bedsteven? Tak!).

Ottetals sten med krydderurter. Venstre mod højre: Oregano, rosmarin, salvie, kørvel. Nederst fransk estragon.

Min krydderurtesamling er blevet udvidet med bearnaiseplante (fransk estragon) og kørvel. De bor i de fine 8-tals sten som Tuberkulosen forærede mig i bytte for lovning på megen kage og gratis konditorisøndage. Jeg har altså nogen gode venner…
Sådan nogen sten er selvfølgelig hjemsted for jagtedderkopper, og jeg giver altid (når jeg husker det) stenene et let los med foden før jeg vander, så jeg ikke kommer til at drukne staklerne. Idag syntes jeg at kræet, der bor i min rosmarin, så temmelig nopret ud. Et nærmere kig afslørede at hun havde fået unger. Det er en jagtedderkops lod at vandre rundt med 7 mio bittesmå unger på ryggen, indtil hun får kronisk lumbago og smider dem ud hjemmefra. “Beklager,” sagde jeg til hende, “men du SER altså fed ud med rollingerne klistret fast på røven. Det er facts. Hold igen med myrerne, de er fyldt med kulhydrater.”

Fingerbøl

Og så skal I lige se min haves pryd. Nej, det er ikke katten. Det er min lyserøde fingerbøl. Jeg købte den sidste år på Øm Kloster. Fingerbøl er en gammel lægeplante, man brugte den mod hjerteproblemer. Desværre er den hamrende giftig, så vi skal nok være glade for at der er nye medikamenter på markedet idag. På latinsk hedder den Digitalis purpurea. Normalt kan man kende de gamle lægeurter på at deres latinske navn ender med officinalis, der betyder noget i stil med “apotekerværksted”. F.eks Salvia officinalis (salvie), Calendula officinalis (morgenfrue) og Althea officinalis (lægestokrose). Til gengæld falder nogen helt uden for nummer, som f.eks mjødurt, der hedder Filipendula Ulmaria, hvilket helt klart må være det allermest seje latinske plantenavn i hele verden. Og nej, Filipendula betyder ikke “med bumser”. Det betyder “med hængende tråde” hvilket måske egentlig ikke er meget bedre… ulmaria betyder “som elm”, hvilket er noget med bladene.

Nogen lægeurter må nøjes med det lidet flatterende efternavn vulgaris, der betyder almindelig/simpel. Så næste gang nogen kalder dig vulgær, så forklar dem den latinske betydning af ordet, og spørg om de eventuelt har lyst til at finde på en bedre fornærmelse, eller om du bare skal knalde dem en på bærret med det samme.

Okay, undskyld. Jeg havde meget at sige idag. Nu skal jeg nok lukke røven, lige om to sekunder. For nu skal vi tilbage til rabarberne. Da jeg ikke gider æde mere rabarbertærte eller kage i år, kogte jeg marmelade. På torvemarkedet havde jeg scoret en bakke danske jordbær, så jeg besluttede mig for at forene årets sidste og årets første i en skønherlig marmelade. Og fordi jeg i den grad savner at lave middelaldermad, puttede jeg en bunke dejlige krydderier i. Tuberkulosen var i Oman sidste år, og hjembragte de mest fantastiske krydderier, jeg nogensinde har duftet. Stjerneanis og ægte kanel. Jeg er lidt paranoid over den der stjerneanis, for jeg bryder mig ikke om pernod og lign, men jeg trak vejret dybt og smed et par stjerner i, sammen med en stang kanel, citronskal og vanille. Og my GODS! Bedste marmelade ever. Krydderierne ligger som diskrete undertoner og binder marmeladen sammen til noget af det mest fantastiske…

Her i hytten sylter vi uden atamon, hvilket jeg har bræget om adskillige gange før. Men altså, jeg nægter at bruge det lort, selvom folk forsøger at overbevise mig om at det er et “naturligt forekommende stof”. Det er blåsyre også, og det putter jeg sgu da heller ikke i marmeladen.

Vent, jeg tror jeg har skrevet den her sætning før… deja vu… creepy.

Krydret jordbær-rabarber marmelade klar til kogning

Krydret jordbær-rabarber marmelade
ca 1 kg

400 gram jordbær
400 gram rabarber (små røde vinrabarber giver bedst marmelade)
700 gram lyst rørsukker
3 hele stjerneanis
5 cm kanelstang
1 citron
2 stænger vanille

Snit rabarber i mindre stykker og skær jordbærrene i halve. Læg dem i en 5-liters gryde med sukker, citronsaft og krydderier. Citronen skrælles med en kartoffelskræller, så skallen er nem at fiske op igen. Husk at alle krydderier skal fiskes op igen, så enten skal de puttes i et the-æg eller tælles så man ved om alt er kommet op. Vanillestængerne flækkes og smides i. Lad det stå og glo mens du steriliserer dine redskaber.

Start med at skure de udvalgte glas i sæbevand og skyl dem grundigt af. Sæt låget løst ovenpå, og sæt glassene i en 100 grader varm ovn i 20 minutter, for at sterilisere dem. Imens koger du alle de redskaber du skal bruge – grydeskeer og tænger. Læg redskaberne på et rent viskestykke. Når glassene har bagt færdigt sættes de ligeledes på viskestykket. Og så er du klar.

Tænd for gryden på lav varme, og lad den stå til sukkeret er smeltet. Skru så op på middelhøj varme og bring indholdet i kog. Det vil skumme pænt meget, så du har forhåbentlig valgt den store gryde… fjern skummet så godt som du nu kan og skru lidt ned for varmen igen. Lad marmeladen koge en halv times tid, til den tykner på en iskold tallerken. Fyld den straks på de steriliserede glas og skru låg på. Lad dem køle helt af. Næste dag tjekker du om lågene klikker – hvis de ikke gør, så er det lykkedes dig at lave vakuum. Jaaa! Så kan du opbevare glassene i et skab. Hvis nogen af lågene klikker, så må du putte det i køleskabet. Men det har stadig god holdbarhed, takket være det høje indhold af sukker.

Og nu hvor du har lækker marmelade, så er det om at bage nogen pandekager.