Ymerboller

Ymerboller

Først et par ord om kommentarer. Det er efterhånden (og efter KUN knap 3 år som blogger) gået op for mig at folk forventer at man svarer på de kommentarer, de lægger i kommentarfeltet… og hvis man ikke svarer, så kan folk føle at de bliver ignoreret.

Hvis der er noget, jeg ikke ønsker på min bette blog, så er det at folk føler sig uvelkomne. Jeg elsker alle kommentarerne, og jeg læser dem alle som en. Men jeg er 100% flyvsk oveni hovedet og glemmer alt, der ikke er stemplet fast til min pande med en sømpistol – og derfor kan det ske, meget ofte, at nogen kommentarer ikke får svar. Faktisk er jeg ligeså elendig til at svare på emails. Men jeg lover på øko-ære at jeg vil forsøge at blive bedre til at svare på jeres kommentarer. For jeg vil så gerne have at I kan lide at være her!

Og skal vi så ikke lige aftale at det her lille… følelsesudbrud… bliver mellem os? Godt. Og nu til maden.

“Spelt” er blevet det nye skældsord for anti-helsekostbevægelsen. Det er blevet symbolet på den korrekte (læs: kedelige) overskudsmor, der går i økologisk bomuld og ser ned på de Knorr-spisende undermennesker, der giver deres børn mælkesnitter med på madpakken. “Spelt” er blevet misbrugt som sundt alternativ, og vi ved alle hvordan det går sunde alternativer – vi hader sunde alternativer. Vi hader rosiner, fordi de ligner chokoladestykker men IKKE er chokoladestykker, vi hader usvovlede abrikoser fordi de er grimme og stenhårde, vi HADER carob, den onde onde chokoladeerstatning, hvilket i sig selv er et koncept, hvis vederstyggelighed kun overgås af tanken om 4 år mere med Løkke som statsmedister.

JEG HADER ERSTATNINGER!!!!

Men jeg elsker spelt. Jeg ELSKER spelt. Okay, indrømmet, jeg er en sucker for alting historisk, og tanken om at bage med korn, der blev dyrket på Alexander den Stores tid er jo praktisk taget som at række ud og gramse direkte på Colin Farrell himself. Okay, så spelt er ca 6500 år ældre end Alexander den Store, men jeg ved ikke hvem der var lækker i år 7000 f. Kr. Moses?

Man skal ikke spise spelt fordi det er “sundt”, man skal spise spelt fordi det smager godt. Sundhedskost er ondhedskost, men lækker mad er lykkemad. Og sådan er det bare. Ingen bliver sunde og glade af at spise ting, de ikke kan lide. Ingen, siger jeg. Heller ikke selvom man bliver kernesund millionøse af det.

Mel kan være mange ting, men mel er ikke bare mel. Når jeg præker stenmalet økologisk mel, så er det altså ikke fordi stenmalet økologisk mel er mere korrekt eller mere “smart”. For det første er det fordi at melet har bedre af at blive malet på stenkværn. De smarte moderne kværne brænder melet af. Det er det samme med kaffe – bare spørg en hardcore kaffeentusiast.
Det er ydermere min erfaring at producenter af stenmalet økologisk mel som regel laver mel med kimen i behold. Kimen er der hvor alle de gode næringstoffer sidder. Den bliver sigtet fra supermarkedsmel, fordi den indeholder fedt, og dermed har kort holdbarhed. Så hvis du køber mel i supermarkedet, hvor frøkimen stadig er med (som regel fuldkornsmel), så drop det, og smut ned i helsekosten istedet.
Et andet aspekt er selvfølgelig det miljømæssige, de store mængder sprøjtegifte der bruges, landbrugsjorden og dyrelivet, det mistrives under monokultur osv, men af en eller anden grund er den slags ikke så vigtigt for folk, selvom det er deres eget drikkevand, de forurener. Hmmm…

En note om prisen. De historiske kornsorter er sværere at forarbejde. Det kræver specialmaskiner at få det til at makke ret og udbyttet er mindre. Det giver naturligvis en højere pris, her i vores vidunderlige kapitalistiske markedsøkonomi.

Anyway, I fortjener opskriften på mine favoritboller. Jeg er stor fan af at bage med surmælksprodukter. Det giver bare sådan en dejlig konsistens. Og havregryn er gudernes gave til brødbageren, fordi det giver let og luftigt brød, selvom der er fuldkornsmel i. Blandingen af sigtet og usigtet mel er genial til når man ikke gider rugbrød, men stadig gerne vil have noget gods i bagværket. For en gangs skyld huskede jeg at måle og veje, da jeg bagte bollerne. Så værsgo!

Ymerboller
10 stk

1 dl kogende vand
2 dl kold ymer/lign surmælksprodukt
10 gram gær (1/4 øko pakke)
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
1 æg
1 dl havregryn
150 gram sigtet speltmel
100 gram usigtet ølandshvede

Hæld det kogende vand op i en skål og rør ymeren i. Det skulle vældig gerne resultere i håndlun væske, ellers så tilsæt lidt mere ymer. Rør gæren ud heri og tilsæt sukker, salt og ægget.
Rør havregryn i og dernæst speltmel og til sidst ølandshvede. Dejen skal være blød, som meget meget tyk grød. Dæk skålen til og sæt den i køleskabet natten over – max 24 timer, ellers kan dejen overgære og blive sur, grundet den, for langtidshævet brød, høje gærmængde. Det er dog ikke tilrådeligt at putte mindre gær i, da dejen ikke efterhæver og har brug for et spark i røven, når den kommer i ovnen.

Næste morgen tænder du for ovnen på 175 grader. Normalt bager jeg brød ved 225 grader, men eftersom bollerne her har brug for at hæve en del i ovnen, så giver det pænere og luftigere brød at starte lidt blidere ud, så dejen kan hæve, før skorpen bliver dannet.

Jeg er så hensynsfuld.

Når ovnen er varm, tager du dejen ud af køleskabet. Men to spiseskeer, sætter du store runde klatter af dej på bagepladen. Lad være med at røre rundt i dejen først, så klapper du luften ud af den. Dejen er forholdsvis stiv efter turen i køleskabet, og nem at arbejde med. Bag straks bollerne i ca 20 minutter, til de er gyldne og nammenamme.

Spis. Holder sig friske og rare i to-tre dage.