Tallinn – here I come

Gammel bymur i Tallinn
Jeg har booket min drømmeferie. Mig og en intetanende god ven skal til Tallinn, og nørde middelalder.Tallinn har en middelalderbydel, som jeg MÅ se. Byen har en yderst farverig historie, og har været både dansk, svensk, tysk, sovjetsk og nu estisk (hedder det estisk? Estonsk? Estlandsk?)
Vi skal sove i gæsthuset hos en Birgittinerorden, klods op af ruinerne af det oprindelige kloster fra 1200 tallet og lige ved siden af havet. Der er en vandrerute, så man kan gå alle 7 km ind til Tallinn, langs vandet. Er det lige fedt, eller er det lige fedt. Og nåja, der er internet. Det var det afgørende. Normalt kan jeg godt lide at booke hos det ondeste, dyreste luksushotel jeg overhovedet har råd til (og Estland er så billig at jeg havde råd til havudsigt på 20. etage), både fordi jeg synes det er fedt, og fordi det falder meget godt ind under min definition af luksus: Noget ekstraordinært, man sjældent oplever.
Men altså ikke denne gang. Jeg kunne ikke modstå at bo lige ved siden af en bunke gamle klosterruiner. So sue me. Jeg skal nok lade være med at blive nonne eller noget.
Så har jeg reserveret bord på en middelalderrestaurant, Olde Hansa, der går meget op i autenticitet. Så meget at de ikke har elektrisk lys. Og så meget at deres hjemmeside er en smule svær at finde rundt i, fordi det hele er skrevet på gammeldags manér. Man kan få bjørnekød, og elgkød, og vildsvin, og så vidt jeg kan se, er deres retter meget autentiske. Jeg glæder mig helt vildt!
Glemte muligvis at spørge min ven om han var indforstået med at spise der, men altså…

Udsnit af den gamle bymur med vagttårn. Billede af Christine Kühnel
Vi skal være der 4 dage, men den 4. dag står den på hjemrejse. Det eneste, jeg har planlagt, er at tøffe rundt i den gamle bydel, og at købe tonsvis af kohuke – mit absolutte favoritslik, som jeg blev dybt afhængig af i Moskva, og som man selvfølgelig absolut ikke kan få eller købe nogen steder, fordi det er en slags “ostekage” der skal ligge på køl.
Så hvis nogen har været i Tallinn og har et godt tip, så sig lige til, ikke?
7 Comments
Hvornår skal I afsted?
Og ja, det lyder enormt fedt, spændende og Sifsk på én gang
Lige præcis dér har jeg aldrig været – så tag noter og “bedler” for jeg vil så gerne!!!
Jeg har været i Tallinn for 1 1/2 år siden. DET VAR SÅ FEDT. Vi var der fra torsdg morgen til søndag aften og vi boede i den gamle bydel. Det er en oplevelse. Vi var der tidlig forår hvor det stadig er koldt så vi besøgte flere af de små chokolade cafeer der ligger rundt omkring godt gemt i forskellige gårde og gyder. Det var en oplevelse. De små cafee havde atmosfære. Olde Hansa er virkeligt et besøg værd. Jeg kan varmt anbefale deres kaneløl. Det er suverænt, hvis man altså kan lide kanel. Husk at brug toilettet på Olde Hansa, ja det lyder underligt, men indretningen der er også en oplevelse. Det tørrede elgkød kan så ikke anbefales med mindre man har lyst til at gumle tørret kød i meget laaaannng tid. Rigtig god tur.
Talinn bliver ikke det samme igen…
Lyder som en rigtig spændende tur, du har i støbeskeen
Det der med logi i klosteret, gjorde mig til fan! Det blir´ræddi godt og jeg er ikke misundelig på Ste…øhh, anhængerdåsen……
Det lyder fedt! Jeg har aldrig været i Estland, så ingen gode råd andet end: nyyyyyyyyd det!
Hvor lyder det bare fantastisk. Lov mig at du smider en masse billeder derfra på bloggen. En ven anbefalede iøvrigt York i England, hvis man er til middelalderbyer