Archive for June, 2010
Krydret jordbær-rabarber marmelade
Okay måske mere et billede af min yndlingstallerken, end af marmeladen...
I dag trak jeg årets sidste rabarber op. Nu hvor det har været Sankt Hans er det slut. De er blevet overfaldet flere gange i løbet af foråret, så de trænger i den grad til ro og fred. Det er også nu indholdet af oxalsyre bliver så højt, at det ødelægger smagen. Som Foodfanatic skriver på sin blog, så kan det mærkes på tænderne når man spiser rabarber med megen oxalsyre. Det gider vi ikke.
Så jeg snuppede alle de store stilke og gav planterne en god spand (økologisk) gødning. Sagde tak for i år og klappede dem forsigtigt på hovedet. Og så gik jeg lidt amok, for det var så godt vejr. Igår kom Tuberkulosen på besøg for at aflevere en brugt foodprocessor, der muligvis kan finde anvendelse i mit køkken, og for at hjælpe med at spise det sidste ferskentærte med whiskeyfløde. Og åbenbart også for at hjælpe med luge jordbærbedet, den englebasse. Som jeg har ævlet om før, så foregår det meste lugning med hænderne her i hytten, fordi det kun er bestemte planter, jeg fjerner. F.eks står der kamille i jordbærbedet, og hvis jeg bare hakker løs, så ryger de. Jeg bilder mig også ind at håndlugning er mere skånsomt for dyrelivet i jordbunden. Det er selvfølgelig nemt fordi jeg har en lille have… hvis den var stor, havde jeg nok bare skreget GERONIMOOOOOOOOOO *hak hak hak hakkehak* og totalt smidt alle principper over bord.
Jeg fik også sat majsplanter. De var så store at de truede med at hoppe ud af potterne og plante sig selv PRÆCIS hvor det passede dem, og den slags anarki kan vi naturligvis ikke have. Salatbedet sang på sidste vers, der var kun sørgelige rester. Så jeg gav de sidste to hoveder til marsvinene, pillede ukrudtet op, og nu er salatbedet blevet til en majsmark. En lille majsmark, for jeg har kun 4 planter. Jeg spiser ikke ret meget majs, så ingen grund til at overdrive. Til gengæld er jeg meget ivrig efter at lave tamales med bladene til efteråret. Det er confettimajs fra Camilla Plum. Er totalt spændt på at se de modne kolber. Fik også sået radiser og nye rækker af koriander og dild. De sidste rækker gik tabt dengang der faldt 300 mm regn på 3 minutter og min have stod under vand – bogstaveligt talt. Til efteråret, når jeg skal så grøngødning, graver jeg det forbandede ler op og putter ny jord i (hvem hjælper? Dig, Bedsteven? Tak!).
Ottetals sten med krydderurter. Venstre mod højre: Oregano, rosmarin, salvie, kørvel. Nederst fransk estragon.
Min krydderurtesamling er blevet udvidet med bearnaiseplante (fransk estragon) og kørvel. De bor i de fine 8-tals sten som Tuberkulosen forærede mig i bytte for lovning på megen kage og gratis konditorisøndage. Jeg har altså nogen gode venner…
Sådan nogen sten er selvfølgelig hjemsted for jagtedderkopper, og jeg giver altid (når jeg husker det) stenene et let los med foden før jeg vander, så jeg ikke kommer til at drukne staklerne. Idag syntes jeg at kræet, der bor i min rosmarin, så temmelig nopret ud. Et nærmere kig afslørede at hun havde fået unger. Det er en jagtedderkops lod at vandre rundt med 7 mio bittesmå unger på ryggen, indtil hun får kronisk lumbago og smider dem ud hjemmefra. “Beklager,” sagde jeg til hende, “men du SER altså fed ud med rollingerne klistret fast på røven. Det er facts. Hold igen med myrerne, de er fyldt med kulhydrater.”
Fingerbøl
Og så skal I lige se min haves pryd. Nej, det er ikke katten. Det er min lyserøde fingerbøl. Jeg købte den sidste år på Øm Kloster. Fingerbøl er en gammel lægeplante, man brugte den mod hjerteproblemer. Desværre er den hamrende giftig, så vi skal nok være glade for at der er nye medikamenter på markedet idag. På latinsk hedder den Digitalis purpurea. Normalt kan man kende de gamle lægeurter på at deres latinske navn ender med officinalis, der betyder noget i stil med “apotekerværksted”. F.eks Salvia officinalis (salvie), Calendula officinalis (morgenfrue) og Althea officinalis (lægestokrose). Til gengæld falder nogen helt uden for nummer, som f.eks mjødurt, der hedder Filipendula Ulmaria, hvilket helt klart må være det allermest seje latinske plantenavn i hele verden. Og nej, Filipendula betyder ikke “med bumser”. Det betyder “med hængende tråde” hvilket måske egentlig ikke er meget bedre… ulmaria betyder “som elm”, hvilket er noget med bladene.
Nogen lægeurter må nøjes med det lidet flatterende efternavn vulgaris, der betyder almindelig/simpel. Så næste gang nogen kalder dig vulgær, så forklar dem den latinske betydning af ordet, og spørg om de eventuelt har lyst til at finde på en bedre fornærmelse, eller om du bare skal knalde dem en på bærret med det samme.
Okay, undskyld. Jeg havde meget at sige idag. Nu skal jeg nok lukke røven, lige om to sekunder. For nu skal vi tilbage til rabarberne. Da jeg ikke gider æde mere rabarbertærte eller kage i år, kogte jeg marmelade. På torvemarkedet havde jeg scoret en bakke danske jordbær, så jeg besluttede mig for at forene årets sidste og årets første i en skønherlig marmelade. Og fordi jeg i den grad savner at lave middelaldermad, puttede jeg en bunke dejlige krydderier i. Tuberkulosen var i Oman sidste år, og hjembragte de mest fantastiske krydderier, jeg nogensinde har duftet. Stjerneanis og ægte kanel. Jeg er lidt paranoid over den der stjerneanis, for jeg bryder mig ikke om pernod og lign, men jeg trak vejret dybt og smed et par stjerner i, sammen med en stang kanel, citronskal og vanille. Og my GODS! Bedste marmelade ever. Krydderierne ligger som diskrete undertoner og binder marmeladen sammen til noget af det mest fantastiske…
Her i hytten sylter vi uden atamon, hvilket jeg har bræget om adskillige gange før. Men altså, jeg nægter at bruge det lort, selvom folk forsøger at overbevise mig om at det er et “naturligt forekommende stof”. Det er blåsyre også, og det putter jeg sgu da heller ikke i marmeladen.
Vent, jeg tror jeg har skrevet den her sætning før… deja vu… creepy.
Krydret jordbær-rabarber marmelade klar til kogning
Krydret jordbær-rabarber marmelade
ca 1 kg
400 gram jordbær
400 gram rabarber (små røde vinrabarber giver bedst marmelade)
700 gram lyst rørsukker
3 hele stjerneanis
5 cm kanelstang
1 citron
2 stænger vanille
Snit rabarber i mindre stykker og skær jordbærrene i halve. Læg dem i en 5-liters gryde med sukker, citronsaft og krydderier. Citronen skrælles med en kartoffelskræller, så skallen er nem at fiske op igen. Husk at alle krydderier skal fiskes op igen, så enten skal de puttes i et the-æg eller tælles så man ved om alt er kommet op. Vanillestængerne flækkes og smides i. Lad det stå og glo mens du steriliserer dine redskaber.
Start med at skure de udvalgte glas i sæbevand og skyl dem grundigt af. Sæt låget løst ovenpå, og sæt glassene i en 100 grader varm ovn i 20 minutter, for at sterilisere dem. Imens koger du alle de redskaber du skal bruge – grydeskeer og tænger. Læg redskaberne på et rent viskestykke. Når glassene har bagt færdigt sættes de ligeledes på viskestykket. Og så er du klar.
Tænd for gryden på lav varme, og lad den stå til sukkeret er smeltet. Skru så op på middelhøj varme og bring indholdet i kog. Det vil skumme pænt meget, så du har forhåbentlig valgt den store gryde… fjern skummet så godt som du nu kan og skru lidt ned for varmen igen. Lad marmeladen koge en halv times tid, til den tykner på en iskold tallerken. Fyld den straks på de steriliserede glas og skru låg på. Lad dem køle helt af. Næste dag tjekker du om lågene klikker – hvis de ikke gør, så er det lykkedes dig at lave vakuum. Jaaa! Så kan du opbevare glassene i et skab. Hvis nogen af lågene klikker, så må du putte det i køleskabet. Men det har stadig god holdbarhed, takket være det høje indhold af sukker.
Og nu hvor du har lækker marmelade, så er det om at bage nogen pandekager.
ContinueYmerboller
Ymerboller
Først et par ord om kommentarer. Det er efterhånden (og efter KUN knap 3 år som blogger) gået op for mig at folk forventer at man svarer på de kommentarer, de lægger i kommentarfeltet… og hvis man ikke svarer, så kan folk føle at de bliver ignoreret.
Hvis der er noget, jeg ikke ønsker på min bette blog, så er det at folk føler sig uvelkomne. Jeg elsker alle kommentarerne, og jeg læser dem alle som en. Men jeg er 100% flyvsk oveni hovedet og glemmer alt, der ikke er stemplet fast til min pande med en sømpistol – og derfor kan det ske, meget ofte, at nogen kommentarer ikke får svar. Faktisk er jeg ligeså elendig til at svare på emails. Men jeg lover på øko-ære at jeg vil forsøge at blive bedre til at svare på jeres kommentarer. For jeg vil så gerne have at I kan lide at være her!
Og skal vi så ikke lige aftale at det her lille… følelsesudbrud… bliver mellem os? Godt. Og nu til maden.
“Spelt” er blevet det nye skældsord for anti-helsekostbevægelsen. Det er blevet symbolet på den korrekte (læs: kedelige) overskudsmor, der går i økologisk bomuld og ser ned på de Knorr-spisende undermennesker, der giver deres børn mælkesnitter med på madpakken. “Spelt” er blevet misbrugt som sundt alternativ, og vi ved alle hvordan det går sunde alternativer – vi hader sunde alternativer. Vi hader rosiner, fordi de ligner chokoladestykker men IKKE er chokoladestykker, vi hader usvovlede abrikoser fordi de er grimme og stenhårde, vi HADER carob, den onde onde chokoladeerstatning, hvilket i sig selv er et koncept, hvis vederstyggelighed kun overgås af tanken om 4 år mere med Løkke som statsmedister.
JEG HADER ERSTATNINGER!!!!
Men jeg elsker spelt. Jeg ELSKER spelt. Okay, indrømmet, jeg er en sucker for alting historisk, og tanken om at bage med korn, der blev dyrket på Alexander den Stores tid er jo praktisk taget som at række ud og gramse direkte på Colin Farrell himself. Okay, så spelt er ca 6500 år ældre end Alexander den Store, men jeg ved ikke hvem der var lækker i år 7000 f. Kr. Moses?
Man skal ikke spise spelt fordi det er “sundt”, man skal spise spelt fordi det smager godt. Sundhedskost er ondhedskost, men lækker mad er lykkemad. Og sådan er det bare. Ingen bliver sunde og glade af at spise ting, de ikke kan lide. Ingen, siger jeg. Heller ikke selvom man bliver kernesund millionøse af det.
Mel kan være mange ting, men mel er ikke bare mel. Når jeg præker stenmalet økologisk mel, så er det altså ikke fordi stenmalet økologisk mel er mere korrekt eller mere “smart”. For det første er det fordi at melet har bedre af at blive malet på stenkværn. De smarte moderne kværne brænder melet af. Det er det samme med kaffe – bare spørg en hardcore kaffeentusiast.
Det er ydermere min erfaring at producenter af stenmalet økologisk mel som regel laver mel med kimen i behold. Kimen er der hvor alle de gode næringstoffer sidder. Den bliver sigtet fra supermarkedsmel, fordi den indeholder fedt, og dermed har kort holdbarhed. Så hvis du køber mel i supermarkedet, hvor frøkimen stadig er med (som regel fuldkornsmel), så drop det, og smut ned i helsekosten istedet.
Et andet aspekt er selvfølgelig det miljømæssige, de store mængder sprøjtegifte der bruges, landbrugsjorden og dyrelivet, det mistrives under monokultur osv, men af en eller anden grund er den slags ikke så vigtigt for folk, selvom det er deres eget drikkevand, de forurener. Hmmm…
En note om prisen. De historiske kornsorter er sværere at forarbejde. Det kræver specialmaskiner at få det til at makke ret og udbyttet er mindre. Det giver naturligvis en højere pris, her i vores vidunderlige kapitalistiske markedsøkonomi.
Anyway, I fortjener opskriften på mine favoritboller. Jeg er stor fan af at bage med surmælksprodukter. Det giver bare sådan en dejlig konsistens. Og havregryn er gudernes gave til brødbageren, fordi det giver let og luftigt brød, selvom der er fuldkornsmel i. Blandingen af sigtet og usigtet mel er genial til når man ikke gider rugbrød, men stadig gerne vil have noget gods i bagværket. For en gangs skyld huskede jeg at måle og veje, da jeg bagte bollerne. Så værsgo!
Ymerboller
10 stk
1 dl kogende vand
2 dl kold ymer/lign surmælksprodukt
10 gram gær (1/4 øko pakke)
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
1 æg
1 dl havregryn
150 gram sigtet speltmel
100 gram usigtet ølandshvede
Hæld det kogende vand op i en skål og rør ymeren i. Det skulle vældig gerne resultere i håndlun væske, ellers så tilsæt lidt mere ymer. Rør gæren ud heri og tilsæt sukker, salt og ægget.
Rør havregryn i og dernæst speltmel og til sidst ølandshvede. Dejen skal være blød, som meget meget tyk grød. Dæk skålen til og sæt den i køleskabet natten over – max 24 timer, ellers kan dejen overgære og blive sur, grundet den, for langtidshævet brød, høje gærmængde. Det er dog ikke tilrådeligt at putte mindre gær i, da dejen ikke efterhæver og har brug for et spark i røven, når den kommer i ovnen.
Næste morgen tænder du for ovnen på 175 grader. Normalt bager jeg brød ved 225 grader, men eftersom bollerne her har brug for at hæve en del i ovnen, så giver det pænere og luftigere brød at starte lidt blidere ud, så dejen kan hæve, før skorpen bliver dannet.
Jeg er så hensynsfuld.
Når ovnen er varm, tager du dejen ud af køleskabet. Men to spiseskeer, sætter du store runde klatter af dej på bagepladen. Lad være med at røre rundt i dejen først, så klapper du luften ud af den. Dejen er forholdsvis stiv efter turen i køleskabet, og nem at arbejde med. Bag straks bollerne i ca 20 minutter, til de er gyldne og nammenamme.
Spis. Holder sig friske og rare i to-tre dage.
ContinueFerskentærte med whiskeyfløde
Ferskentærte
Var jeg den eneste, der så Beverly Hills 90210 (obviously not) og savlede for vildt hver gang de åd ferskentærte nede på den der snask med ham den gråhårede fyr? Og så arbejdede Brandon der og var totalt ansvarlig lige indtil han kørte spirituskørsel og måtte cykle istedet. Uha da da hvor var hans far skuffet!
Dengang kunne de satme lave TV serier.
Jeg har drømt om ferskentærte lige siden, men af en eller anden årsag har jeg aldrig fået det lavet. Noget med begrænset adgang til gode ferskner, og sådan. Men så var det at Årstiderne havde en stenfrugtkasse, og den bestilte jeg. Fyldt til bristepunktet med rare ferskner, fine blommer og en hel masse af de der sjove donut ferskner, der er flade og ligner donuts. Nogle af de rare ferskner var modne, så jeg hoppede ud i det og lavede ferskentærte. Med whiskeyfløde. My gods. Findes der noget bedre?
Og forresten, hvis I har lagt mærke til at mine billeder er blevet bedre… eller værre… så er det fordi jeg har fået nyt kamera. Det er et vældig rart kamera, der kan tage sådan nogen sjove billeder, hvor kun dele af tingen er i fokus. Som det her:
Ferskentærte
Tjek lige hvordan det kun er hjørnet, der er i fokus. Den slags billeder er meeeeeget populære i kogebøger for tiden, og jeg kan ved gud ikke begribe hvorfor. Man kan jo for helvede ikke se maden.
Omvendt er det jo meget cool, når man kan lave dette:
Vaniljekorn gnedet ud i sukker for nemmere fordeling
Og nu hvor vi har grinet af mine billeder med dårligt lys og total mangel på det gyldne snit, synes jeg vi skal se at få lavet den skide ferskentærte. Og på spørgsmålet om hvorvidt man kan bruge dåseferskner – ja selvfølgelig kan man det. Bare sørg for at dræne dem godt. Så slipper du også for at pille fersknerne. Men fyldet vil blive mere smattet end ellers – ikke fordi jeg kan se det skulle være et problem.
Opskriften her er til en aflang tærteform. Hvis du bruger en stor rund, skal du gange opskriften med halvanden – måske endda fordoble dejen, fordi der skal låg på.
Ferskentærte
Ferskentærte
Frit efter denne opskrift fra Food and Wine
Dej:
250 gram hvedemel
125 gram blødt smør
75 gram lys rørsukker
1 æg
Dejen kan køres på røremaskine med K-spaden, eller med håndkraft. Start med at røre sukker og mel sammen. Put så smørret i, og bland til det er nogenlunde fordelt – brug en gaffel eller hænderne hvis du ikke har røremaskine. Tilsær ægget og saml hurtigt dejen ved at bruge puls-funktionen eller dine hænder. Form dejen til en kugle, tryk den flad og lad den hvile 30 min i køleskabet. Rul halvdelen af dejen ud og læg den i en tærteform. Den anden halvdel gemmes til låg.
Dette giver en småkageagtig bund. Den er nemmere at rulle ud og håndtere. Men foretrækker du den flagede mørdejsoplevelse, kan du istedet bruge denne opskrift på pate brisée.
Mens dejen køler af, laver du fyldet.
Fyld:
8 store, dejlige ferskner (800 gram renset vægt)
75 gram sukker
Korn af 1 stang vanilje
1 stor spsk mel
Saften af ½ citron
Lav et lille kryds i bunden af hver fersken og læg dem i kogende vand et minuts tid, til skrællen løsner sig. Læg dem straks i isvand (en stor skål vand fyldt med isterninger) og lad dem blive der 10 mins tid. Flå skindet af og skær ferskenkødet i skiver.
Læg ferskenstykkerne i en skål og bland med sukker, vanilje, mel og citronsaft. Gnid først vaniljekornene ud i en spsk af sukkeret, så det er findelt og lettere at få ordentligt fordelt i dejen – se evt. billedet længere oppe.
Snup det resterende tærtedej og rul ud til et låg. Tag tærtebunden ud af køleskabet og fordel fyldet ovenpå. Læg låget over tærten og klem godt sammen i kanterne med en gaffel. Skær et par slidser i toppen, så dampen kan slippe ud. Bag straks tærten ½ time ved 200 grader og dernæst 40 min ved 175 grader. Sørg for at sætte en bageplade under tærteformen, da fyldet meget let bobler over.
Smager bedst når den har fået lov at sætte sig nogle timer og køle helt af. Spises med whiskeyfløde – til ½ liter fløde bruges 1 spsk rørsukker og 2 spsk whiskey og det hele piskes til skum.
Bon appetit!
ContinueVi ælsger vårt land
Glædeligt Solhverv! Jeg er lige kommet hjem fra guddommelige Vendsyssel, og skal bruge dagen på at gøre hovedrent. Så det er næsten ligesom juleaften…
ContinueFalala lala lalala
Stakkels blog. Det er altså ikke meget opmærksomhed, den får for tiden. Men sådan er det med blogs – i perioder fylder den bare ikke skide meget. Det er ikke fordi jeg ikke laver mad, jeg synes bare ikke det er spændende nok at blogge om.
Jeg tror det er tid til en inspirationsrunde i Salling Super. Oh yes. Og tusind tak for jeres gode råd om ølbrygning. Jeg har allerede udset mig en opskrift, købt en varmt anbefalet håndbog, og om 14 dage går jeg i gang med at eksperimentere.
Det bliver så godt, altså.
ContinueJeg en øl mig brygge vil
Okay, nu skal der gang i bryggeriet. Jeg har endda hjembragt nye gærspande, thi de gamle havde fortabt sig i glemslens tåger, eller i et kælderrum et sted – who knows.
Jeg skal brygge mjød, selvfølgelig (KAN man andet? Venter bare på at mjødurten blomstrer, den er sen på den i år), men så vil jeg jo også gerne forsøge mig med noget øl. Og jeg gider ikke de der start-kits man kan købe – det skal være rigtig øl. Er der nogen, der kender nogen gode bøger eller websites, med godt teoristof?
Det ville jo være allermest guldagtigt hvis jeg kunne finde opskrifter fra middelalderen. Porseøl. Det ville være fab.
ContinueRosetbakkelser (struvor)
Rosetbakkelser
Det er sent og jeg er overtræt. Jeg har brugt hele dagen på at se Ugly Betty, jeg samlede sæson 1 op i Kvickly og besluttede mig for at hive to dage ud af kalenderen. Og bare lave ingenting. Det gjorde jeg så. For fanden det var godt. Problemet er at jeg er hooked nu, og er nødt til at se sæson 2. Men som det altid er med de satans supermarkeder, så har de kun sæson 1. Heldigvis for mig har TV2 Sputnik sæson 2. Og 3. Og 4. Så hvis I ikke ser mig online i morgen, er det fordi jeg sover. Jeg skal arbejde på søndag, så der er kun kort tid! Kort tid, siger jeg.
Så farvel. For evigt.
Hvad. Vil I nu også have en opskrift? Det er typisk. Men ok, jeg har faktisk en. På rosetbakkelser. Og ved I hvad, jeg ved faktisk ikke hvad det rigtige danske navn er – for google er ikke din ven, når du vil google rosetbakkelser. Det er den grumme sandhed. Typisk Google. De lover og lover, men kan man finde ud af det, der VIRKELIG betyder noget? Nope. F.eks har jeg brugt flere ÅR på at finde teksten til et gammelt Clannad nummer. Problemet er bare at søde rare Clannad både har lavet en instrumental og en.. æh… verbal version. Og gæt hvilken version, der hele tiden kom op på Google? Yep – den uden tekst. Den uden tekst!! Men jeg fandt videoen. Jeg viser jer mange videoer for tiden, for jeg har opdaget at min omgangskreds har enormt dårlig og musiksmag. F.eks er der en af mine veninders mand – og jeg siger ikke hvilken veninde, men hendes navn rimer på Hvidkloster – der hører Bhââmze and Kÿling of Deth. Det er ganske vist…
I kender godt Clannad, ikke? Det var der, Enya slog sine folder, før hun begyndte at synge flerstemmigt og sådan. De har lavet et fantastisk nummer til en afskyelig film. Den Sidste Mohikaner. Det er en af de film, man skal se, men som man aldrig nogensinde vil se igen, for så ender man nede i et sort hul af depressioner og tanker om menneskets grusomhed og man kommer aldrig op igen, uanset hvor mange brandmænd, der forsøger at redde en. En anden film i den kategori er Brokeback Mountain. Jeg har den, men jeg har ikke lyst til at se den igen. Nogensinde. Ikke engang selvom Heath Ledger og Jake Gyllenhall er med. Aldrig. Nogensinde. Igen.
Okay I forstår pointen. Jeg har ikke har kunnet finde noget om rosettebakkelser – heller ikke i mine gamle kogebøger, det er vistnok svensk eller norsk, ligesom ABBA – men hey, jeg har rosettejernet. For det fandt Klidmoster til mig. Vi var på bagagerumsmarked, og jeg samlede lysestager, så jeg kunne lave denne her til min mor:
Totalt hjemmelavet kageopsats
Det galdt om at finde en grimasse, der kunne passe. Er den ikke sej? Jeg fik ideen her. Klik på opsatsdown ude i højre hjørne og se deres fantastiske kreationer! Men vent lige til I har beundret min færdig, for den blegner en smule i sammenligning.
Jeg sagde vent!
Okay, men rosettejernet, ikke. Jeg har ønsket mig et sååååå længe. Jeg har ledt og ledt og ledt. Og så på det bagagerumsmarked, ikke? Det lå lige der på bordet foran mig. Og jeg så det ikke. Men så pegede Klidmoster på det og sagde “hvaa, frk Blind, er det ikke sådan et du ønsker dig?” Og så snavede jeg hende i gulvet, lige der midt på Ingerslevs Boulevard, fordi min Bedstevennen siger jeg skal lære at vise følelser bedre. Bagefter købte jeg rosettejernet og nu vil jeg vise jer hvordan man bruger det. Hurraa!!
Okay først skal I piske en lille dej sammen.
Rosettebakkelser
seriøst mange
2 æg
2 dl mel
2 dl mælk
1/4 tsk salt
1 tsk sukker
Billig møgolie eller svinefedt til stegning
Start med at røre æggene ud i mel, salt og sukker. Tilsæt mælken lidt efter lidt og pisk det hele sammen til en glat dej. Lad det hvile ½ time.
Hæld olien i en gryde. Stor overflade er rart, når man skal fedtkoge, det giver ligesom plads til at bakkelserne rent faktisk kan være der og sådan. BRUG IKKE DYR OLIE. Den bliver ødelagt. Det er spild af penge. Brug den billige lorteolie, der er ødelagt i forvejen, eller brug svinefedt – det sværger jeg selv til. Det fedter heller ikke munden på samme måde. Faktisk overvejede jeg at bruge nyrefedt, men tænkte at det ville stinke helt vildt.
Vi undskylder på forhånd for billedkvaliteten… eller nej, det gør vi egentlig ikke. Jeg stod faktisk og tog billeder med den ene hånd, mens jeg jonglerede med kogende olie med den anden. Hvad med at være lidt taknemmelige, hva.
Jernet i varm olie
Skru rosetten på jernet (som man siger) og smid den i olien (som man IKKE siger) mens den varmer op. Olien skal være 190 grader varm. Det er meget varmt. Smid børn, undulater og katte ud af huset. Gør det!
Dyppe i dej
Dyp det varme jern i dejen – det skal syde. Tssssh!!! siger det. Dejen må endelig ikke komme længere end halvt op på jernet. Som man siger. Eller gør man? Nogen gør nok.
Friteringen igang
Og det vil syde og bruse og boble så snart man stikker dejen i den varme olie. Lige præcis på den bakkelse jeg har i frituren her, har jeg dyppet jernet lidt for dybt. Som man siger. I kan se at siderne flader ud – den mister simpelthen den fine facon, som I kan se på den bakkelse, der ligger og bruner i olien.
Efter et kort øjeblik skulle bakkelsen gerne slippe sit tag i jernet. Ellers kan man overtale den med en strikkepind. Bare pas på. Du må ikke nøde den af jernet, før den er stivnet. Som man siger. Lad den ligge i olien til den er gyldenbrun og hiv den op med en hulske. Forsøg ikke at koge mere end to ad gangen. Temperaturen må ikke falde. Når jernet ikke er i aktiv brug, skal det ligge i den varme olie.
Nam!
Rosetterne lægges på fedtsugende papir og drysses med flormelis. Spises inden for et par timer. Bon appetit!
Uh! Uh! Og jeg fandt faktisk teksten til Clannad sangen. Lige her. Så Google er ikke helt tosset, trods alt.
ContinueHippiemuffins med rabarber
Hippiemuffins med rabarber
Dagens random fact om Sif: Jeg har været vild med dette nummer, lige siden det hittede engang i 90′erne. Jeg har brugt ÅR på at finde ud af hvad idioten synger. Sidste år fandt jeg ud af at han slet ikke synger noget – det er samplet. Volapyk. Uden mening. Brudstykker af en sang. Tak, tusind tak for det! Jeg er dog stadig vild med sangen.
Et andet random fact, er at jeg har haft kat lige siden jeg flyttede hjemmefra. Altså bortset fra det år, hvor jeg boede på galeanstalten og kun havde lyserøde elefanter og motormus fra Mars.
I kid, I kid. Jeg havde naturligvis ikke motormus fra Mars.
Men jeg havde altså nogen katte. Der var Dronning Franceska, i daglig tale kaldet Æske – hun var en Dame med stort Diva. Så var der Killing, der voksede op under kummerlige vilkår, og måtte rationeres i foder for ikke at æde sig halvt ihjel. Begge katte gik jeg tur med, uden sele. De fulgte efter hvor jeg gik, og de var altid kærlige og snakkesagelige. Katte lever desværre ikke evigt, heller ikke Æske og Killing.
Kattekranen
Men så fik jeg kranen her, og de gyldne tider var endegyldigt slut. Nu bliver jeg vækket hver morgen kl 6 med potedask og albuebid, og hvis jeg forsøger at flytte damen fra mine følelsesløse ben, hvor hun har sovet den sidste time, får jeg hvæs og knurren og kløer i ansigtet. Hun vil ikke løftes, hun vil ikke gå tur, hun kan ikke lide andre katte, hunde, børn, marsvin, mennesker… kun mig, og kun på ulige søndage efter fuldmåne. Hun er dog blevet langt mere afslappet nu hvor hun er 3 år og praktisk taget voksen, men det afføder stadig forbavsede udbrud, når kræet frivilligt gnider sig op af benet på gæster. Enkelte går direkte i chok og må ha en kold klud på panden.
Og således fortsætter katten med at sprede skræk og mistro selvom hun faktisk er blevet temmelig mellow.
Selv er jeg jo helt anderledes afslappet og normal. Især kunne jeg aldrig finde på at sige WEEEEEEE med skinger stemme, når jeg finder “grønne” muffinforme i helsekosten. Fine, brune muffinforme af ubleget genbrugspapir… 100% nedbrydelige, komposterbare og lavet uden onde kemikalier. Jeg mener – hvor awesome er det?
RET awesome.
Hvidt: Sigtet spelt fra Saltå Kvarn. Lysebrunt: Maltmel af hvede fra Skærtoft Mølle. Mørkebrunt: Maltmel fra Specialkøbmanden.
Og da jeg lige havde fået 2 kg rabarber fra Årstiderne, var det oplagt at bruge et par stilke i nogen muffins. I Super Brugsen fandt jeg noget økologisk maltmel fra Skærtoft Mølle. Melnørd som jeg er, kunne jeg ikke gå forbi det, uden at tage et par poser med hjem. Jeg har tidligere brugt maltmel, da jeg udviklede nogle opskrifter for Specialkøbmanden, men hvor deres maltmel er kulsort og meget bittert, perfekt til efterårets desserter, er dette maltmel lysebrunt, med en fin karamelduft. Ergo kunne jeg med sindsro pøse det i dejen, uden frygt for at det ville overdøve rabarberne. For resten af melet, brugte jeg sigtet speltmel, og de blev SÅ GODE! Ikke for søde og med små prikker af dejlig, syrlig rabarber. Perfekte til skovturen eller bare en kop kaffe under de blomstrende syrener.
Åh hvor jeg elsker blomstrende syrener. Desværre er min syren en dværgsyren og ikke engang en meter høj – så det er kun katten, der sidder under den. Og hun drikker ikke kaffe.
Kun menneskeblod.
Hippiemuffins med rabarber
Hippiemuffins med rabarber
13 stk
100 gram blødt smør
150 gram lys rørsukker
2 æg
50 gram lyst maltmel
100 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knsp fint salt
100 gram rabarber snittet i små stykker
½ dl ymer eller yoghurt
Start med at tænde ovnen på 175 grader og sætte 13 muffinforme frem – ikke de helt lave nogen, man kan købe i pakker med 100 stk, men dem, der kan holde 1 dl.
Pisk smør og sukker til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i, et ad gangen. Sigt maltmel, speltmel, bagepulver og salt sammen og rør det halve i dejen. Rør så ymeren i, og til sidst resten af melet. Vend rabarnerstykkerne i dejen og fyld den i muffinforme.
Bages ved 175 grader i 20 minutter og spises på EN gang.
Du kan selvfølgelig også gemme dem og sådan… men hvor kedeligt er det ikke lige?
ContinueSommerkylling med nye gulerødder
Solsort, der vækkede mig. The bastard.
Da jeg var barn, havde jeg altid bare tæer. Altså om sommeren, ikke. Det har jeg ikke mere. Det gør ondt at gå på bare fødder. Det gjorde det nu også dengang, men nu er jeg bange for glasskår, tidsler, hugorme, spidse sten, kort sagt alt det, de voksne altid advarer en om, når man er 5 år og udødelig.
Da jeg blev bevidst om det, smed jeg skoene. Jeg var ude at gå tur ved Ajstrup Strand, efter at have fodret en yderst skeptisk hest med hindbær (bare rolig, måtte godt). Der var ingen mennesker og havet var helt stille. Bortset fra de der tre milliarder solglimt i overfladen. Så stod jeg der og kiggede og så sikkert enormt intelligent ud. Og så smed jeg skoene, rullede bukserne op og hoppede i! Vandstanden steg 3 meter akut, og Århus har nu fået en forsmag på den globale opvarmnings ødelæggelser.
Fordi jeg lever i informationsalderen, var jeg selvfølgelig nødt til at knipse et billede af mine blege tæer under vand og sende til stakkels uskyldige venner. Næsten samtlige svarede “var det ikke koldt?”. Typisk voksne! Og jo, det var pissekoldt. Men resten af verden var en bageovn, så det gjorde ikke noget. Bagefter jokkede jeg op til bussen på bare tæer, uden at blive spiddet af glasskår eller noget.
Vi er nødt til at leve lidt, mand. Bryde nogen grænser, uanset hvor små de er. I morgen tror jeg sgu at jeg vil prøve at drikke min the UDEN mælk.
Ej det er måske at gå over grænsen…
Igår havde jeg inviteret Bedstevennen på frokost, gavmild og generøs som jeg jo er, af natur, helt automatisk og medfødt. Han fik kylling, for i torsdags var jeg med Klidmoster inde og se Prince of Persia. Igen. Og den var meget bedre 2. gang. Pønser faktisk på om det er pinligt at se den en 3. gang. Er det pinligt?
Som det altid sker med mig og Klidmoster, så endte vi i Irma. Jeg fandt en pakke økologiske kyllingelår til KUN 60 kr for 800 gram. Det er sjovt som ens grænser flytter sig, når man har levet økologisk i nogle år. Pludselig er det billigt at give dobbelt pris for en fødevare. “Næ, se! Kun 10 kr for en vingummibamse!”, men som jeg har skrevet om før, handler meget af det om prioritering. Mange kunne spare den øgede udgift ind ved at spise hjemmelavet mad af årstidens grøntsager, bruge markant mindre kød, flere bælgfrugter – og undlade at smide mad ud.
Kylling, kartoffelsalat og nye gulerødder
Jeg lavede en ordentlig måsfuld kartoffelsalat og så stegte jeg kyllingen i ovnen sammen med lækre nye sommergulerødder – de blev SÅ gode af at få 15 minutter i stegegryden og blive kogt i en blanding af sky, honning, smør og hvidvin. Nam nam, siger jeg bare. Det er altid en kunst at udtænke portionsstørrelse, når Bedstevennen kommer på besøg. Han kan æde hele køleskabet plus katten til dessert, og så påstår han at det er fordi han træner, eller fordi min mad “er så god!”. Men jeg er sikker på at det er fordi det er gratis.
Testrun
Til dessert lavede jeg første testrun af nogle marengssvaner til næste kagebog. Denne udgave er ikke stabil nok, den ene stakkels svane brækkede sgu halsen, så jeg må forsøge igen – men de smagte fremragende, så nogle af jer testbagere kan godt forvente snart at få den smidt i hovedet. Om 10 dage kommer mit nye mailsystem op at køre, så jeg nemt og bekvemt kan sende testopskrifter ud. Jeg ved I har ventet længe – tapre testbagere.
Men her er opskriften på sommerkyllingen.
Sommerkylling med nye gulerødder
3-4 pers
2 fede kyllingelår, delt i overlår og underlår
4 spsk blødt smør
1 spsk flydende honning
2 skalotteløg
8 nye gulerødder
Hvidvin
2 laurbærblade
5 sorte peberkorn
Havsalt
Hak skalotteløget fint og put det i en stegegryde eller et ildfast fad med låg. Hæld hvidvin over, så det står ca 1 cm højt i gryden. Læg laurbærblade og peberkorn ved.
Rør smør og honning sammen og smør kyllingestykkerne i massen. Læg dem i det ildfaste fad og drys med havsalt. Put låget på og sæt kyllerylle i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Når de 45 minutter er gået, Tager du kyllingestykkerne op og lægger gulerødderne ned i gryden. Kyllingestykkerne ovenpå, og så ind ovnen 15 min uden låg, så skindet bruner.
Serveres med kartoffelsalat og en kold bajer. Skål! Nej, jeg mener, bon appetit!
ContinueTallinn – here I come
Gammel bymur i Tallinn
Jeg har booket min drømmeferie. Mig og en intetanende god ven skal til Tallinn, og nørde middelalder.Tallinn har en middelalderbydel, som jeg MÅ se. Byen har en yderst farverig historie, og har været både dansk, svensk, tysk, sovjetsk og nu estisk (hedder det estisk? Estonsk? Estlandsk?)
Vi skal sove i gæsthuset hos en Birgittinerorden, klods op af ruinerne af det oprindelige kloster fra 1200 tallet og lige ved siden af havet. Der er en vandrerute, så man kan gå alle 7 km ind til Tallinn, langs vandet. Er det lige fedt, eller er det lige fedt. Og nåja, der er internet. Det var det afgørende. Normalt kan jeg godt lide at booke hos det ondeste, dyreste luksushotel jeg overhovedet har råd til (og Estland er så billig at jeg havde råd til havudsigt på 20. etage), både fordi jeg synes det er fedt, og fordi det falder meget godt ind under min definition af luksus: Noget ekstraordinært, man sjældent oplever.
Men altså ikke denne gang. Jeg kunne ikke modstå at bo lige ved siden af en bunke gamle klosterruiner. So sue me. Jeg skal nok lade være med at blive nonne eller noget.
Så har jeg reserveret bord på en middelalderrestaurant, Olde Hansa, der går meget op i autenticitet. Så meget at de ikke har elektrisk lys. Og så meget at deres hjemmeside er en smule svær at finde rundt i, fordi det hele er skrevet på gammeldags manér. Man kan få bjørnekød, og elgkød, og vildsvin, og så vidt jeg kan se, er deres retter meget autentiske. Jeg glæder mig helt vildt!
Glemte muligvis at spørge min ven om han var indforstået med at spise der, men altså…
Udsnit af den gamle bymur med vagttårn. Billede af Christine Kühnel
Vi skal være der 4 dage, men den 4. dag står den på hjemrejse. Det eneste, jeg har planlagt, er at tøffe rundt i den gamle bydel, og at købe tonsvis af kohuke – mit absolutte favoritslik, som jeg blev dybt afhængig af i Moskva, og som man selvfølgelig absolut ikke kan få eller købe nogen steder, fordi det er en slags “ostekage” der skal ligge på køl.
Så hvis nogen har været i Tallinn og har et godt tip, så sig lige til, ikke?
Continue