Projekt Hjemmelavet Sushi: Futskomaki



Sushi

Sushi

Nu var det ligesom ved at være på tide, at jeg fik tacklet det her sushihalløj. Især fordi det koster en formue at købe på de gode steder, og allermest især fordi almindelig sushi har enorme mængder usynlig bifangst på samvittigheden. Det være sig havskilpadder, havfugle og fisk. Det industrielle fiskeri er enormt ødelæggende for havbunden og det generelle havmiljø, ligesom måden fiskene fanges på er grusom og resulterer i kvælningsdød for både fisk – der får ilt ved at svømme og derfor drukner hvis de er klemt sammen eller hænger fast i et net – og for pattedyr, der skal op til overfladen for at ånde. Derudover er den blåfinnede tun meget meget truet, hovedsageligt fordi vi i Vesten ikke helt forstår den med alting i moderation, og æder uhæmmede mængder. Blandt andet i vores sushi!

Jeg så et program om tunfiskeri i Stillehavet, og har ikke spist fisk siden. Mistede sådan lidt appetitten, der. Man fangede simpelthen en hel stime blåfinnet tun – og det er en pænt stor fisk, kan veje op til 250 kg – i et gigantisk net. Fiskene kan ikke se nettet, så når de går i, bliver det strammet og fiskene presses langsomt sammen. Og så er det at de går i panik, fordi de ikke kan ånde. Eller de hænger fast i nettet og og drukner. Hele processen kan tage mange timer.
Der var blod og paniske fisk overalt. Det var ganske enkelt rædsomt at se på. Jeg forstår ikke de mennesker, der helt seriøst kan mene at fisk ikke lider under disse vilkår. For det gør de. Og det er ikke ok, så enkelt er det. Jeg har faktisk skrevet en lille sang om det:

Jeg er en lille truet tun
Og bor tæt på en blå lagun’
Det en god ide at starte på en frisk
Lad være at spise sushi med truet fisk

Derfor er løsningen 1) At styre sushiforbruget 2) At spise sushi med fisk, der ikke er truet og som 3) fiskes på en bæredygtig måde. Eller 4) at spise vegetarsushi, hvilket lige pt. er den nemmeste løsning når man bor i et kulinarisk u-land som Danmark.

Eller 5) at lave sin egen sushi med økologiske, bæredygtige ingredienser. Jeg vovede pelsen idag, gjorde jeg, fordi jeg er så modig. Og fordi Randersdamen TVANG mig. Det er sandt. Jeg startede med at købe det der Blue Dragon start kit, fordi jeg ikke lige følte for at investere en hel masse penge, hvis det nu viste sig at jeg endte med at brænde køkkenet ned og bare HADE sushi.

Der var to kogeposer (?!) med ris, to pakker eddike, to pakker soyasauce, to pakker wabasi, en pakke tang og en rullemåtte. Og to sæt forpulede spisepinde. Seriøst, spisepinde? Hallo, jeg ender med at prikke nogens øjne ud, når jeg sidder og fægter med de aggregater.

Jeg brugte et minimum af tid på lige at tjekke hvordan internettet laver sushi. Mest af alt fordi jeg ikke helt stolede på en opskrift i en startpakke med kogeposer. Efter et par videoer på youtube havde jeg besluttet mig for en fremgangsmåde. Og den vil jeg nu indvie jer i. Det skal med det samme siges at jeg er hammerstolt af mit glimragende og velsmagende resultat, men jeg er 100% nybegynder, så måske er du bedre tjent med at kigge med hos nogen, der rent faktisk ved hvad de laver… dvs ikke mig.

Sushi ala Sif
med agurk, avocado og mayo

Jeg brugte kogeposen, ok. Så skyd mig. Jeg brugte kogeposen, med det resultat at jeg tabte halvdelen af risen ned i håndvasken, da jeg ville hælde det i en sigte. FUCK. Nå. Men jeg fik stadig lavet mine ris. De kogte 20 minutter, hvorefter de blev blandet med eddiken, lidt sukker og salt og forsigtigt vendt rundt. En dame på youtube sagde at man skulle bruge en flad spatel, og vende risen rundt med den. Så skulle man lave skærebevægelser, ikke rørebevægelser.

Såsji

Såsji

Så skære-skære-skære. Risen blev kold og jeg fik koldsved. Agurk og avocado blev skåret i stænger. Jeg fik endda fordelt risen på det der skide stykke tang, og det klistrede totalt åndssvagt. Det skal kun være ½ cm tykt over det hele så dyppe-glatte-dyppe-glatte.
Mayo på – ikke ret meget! – og så grøntsager ovenpå.

Det var her, det gik op for mig at jeg havde glemt at lægge tangen på bambusmåtten først. Blargh! Det lykkedes mig, meget forsigtigt, at løfte hele moletjavsen med ris og grøntsager op på måtten, så jeg kunne få rullet lortet.

Rulle

Rulle

Og hey, det var jo nemt! Hej, lille maki-rulle. Hvordan går det? Du er så fin, ja du er, ja du er såååååå.

MosterK siger det hedder futomaki, men jeg døbte dem futskomaki. Meget bedre, synes du ikke?

Små maki-babyer

Små futskomaki-babyer

Det var så her at det gik op for mig at min kokkekniv ikke var helt skarp nok. Men det gik. Trods alt. Skarpe knive er skidefarlige! Det ender altid med at jeg skærer fingeren af.

Futomaki

Futskomaki

Der blev 8 stk futskomaki ud af rullen, og de forsvandt desværre alt, alt for hurtigt. Nu er jeg nok nødt til at lave sushi igen. I morgen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

15 Comments

  • Wow, godt gået. Det er virkelig et flot første forsøg!

  • Jeg spiser konsekvent ikke sushi. Det er jo sådan en slags fiske-shawarma.Jeg spiste det en gang. Den gang det var nyt og spændende. Men den gang gik jeg også på japanske restauranter og væltede mig i suki yaki og dybtstegte grønsager. Elegant spise. Men så var det, at jeg hørte om delfinernes kamp og de stakkels udrydningstruede blåfinede tun og så blev jeg sgu lidt småfrelst på bydemåden. Adr. Sushi er så last season og ja…middelklasse-shawarma! Man kunne lige så godt æde en pølse med følse fra den lokale pølsevogn (og hvor er de i øvrigt henne?)

    OG, når det så er sagt og snerret, så synes jeg faktisk, at du disker op med noget lidt småinteressant.

  • Hov hov, der er ikke noget galt med shawarma. Hvis man vel at mærke laver det selv. Sushi er totalt nice, hvis man spiser den bæredygtige slags – uden møgfisk. Du skal da bare lave det selv!

  • Uhmm, sutskosushi :o P

  • En skål med wasabinødder + et sæt pinde …. så er du vist hurtig i topform;)

  • Som gammel sushitjener må jeg lige indskyde en lynhurtig korrektion. De tynde ruller med 1-2 ingredienser, som den du har lavet, kaldes HOSOMAKI. Der er 8 stk i en rulle. Uramaki er når der er 3+ ingredienser i og risen er udvendig. Futomaki er de tykke ruller. Typisk vil der kun være 5 stk i en ruller, fordi de rulles på den anden led.
    Men futskomaki er et sødt og kreativt navn :)

  • Uhmmm.. sushi er bare det bedste! Vi laver det ca. 1 gang om ugen.. Tager udgangspunkt i mine yndlings maki’er fra diverse restauranter og prøver så at genskabe dem herhjemme..

  • Uhm sushi. Jeg KRÆVER, at du laver det til mig en dag!

  • Jeg synes de ser ret flotte ud.
    Jeg har prøvet nogen gange selv, for jeg synes altså det smager godt. Jeg kan lissom fornemme, at jeg bliver bedre til det for hver gang.. så bliv bare ved.

    Som et fif, læste jeg et eller andet sted, og har også set de på sushibarene bruger det.. pak måtten ind i film, så er det så meget nemmere, når de bagefter skal gøres rene :)

  • Way to go Sif !!
    Vegesushi rules :D
    Tak for sangen ;)

  • Jeg synes du er for sej ;-) Jeg har oz købt ind til sushi-homemade. Har endnu ik turdet og kaste mig ud i det…. Det tør jeg nu :0)

  • Jeanette aka Metropucher 13.05.2010 - 19:57pm

    Kors i hytti hvor ser det lækkert ud. Hvis du en enkelt gang får lyst til at forlade dydens smalle vegetar-vej er jeg rimeligt overbevist om at Metro har Århus´s friskeste fisk – også af den bæredygtige slags :o ) Så prøv da lige at kigge ind i deres helt vildt lækre fiskeafdeling næste gang du er der.

  • De er fine – Og flot klaret af en jomfru

  • Katmandalux 20.05.2010 - 12:00pm

    Juuuhmm!

    Uden truede Fisk. Jeg er bare helt med! Fisk fanget med fiskestang er ok så køb dem af den lille lystfisker på havnen – eller køb fra fiske farme: og så skal det efter min beskedne mening være økofarm-fisk ellers er det sundhedsskadeligt med alt det antibiotika de lukker ud i vandet.

    Har du prøvet med omelet? Den kan laves i papirtynde lag.. Japans tamagoya omelet: http://justbento.com/handbook/recipe-collection-mains/1-egg-tamagoyaki-japanese-omelette

  • Du kan få en fantastisk certificeret norsk laks – der er opdrættet forsvarligt og syndigt lækkert i kvaliteten – my favorite. Jeg har opgivet tunen, dels er kvaliteten dårlig og dels er den for truet. Det er også skønne hvide fisk man sagtens kan spise rå – havbas er godt.

Comments closed for this article.