Hjemmebagte tanker om kost

Advarsel: Blog indeholder ikke den sædvanlige positive tone. Læs på eget ansvar!

Jeg ved ikke om jeg har skrevet det her før, men jeg fik lige lyst til at skrive om det igen. Især set i lyset af den nye fedtafgift, som jeg personligt mener er totalt gak i låget. Kunne vi dog ikke lave en klamhedsafgift istedet, og smække den på alle de besynderlige æsker og pakker, som ret beset ikke engang burde kaldes “fødevarer”? Lad mit smør være i fred, fucking fødevarefascister.

Jeg er simpelthen så træt af trendy diætbøger. Altså bøger, der tager en lille del af “sandheden” og blæser det fuldstændig ud af proportioner og fremhæver det som værende det eneste salige.  Eller – det kunne jeg leve med, hvis det ikke var fordi de krydrede de her bøger med meget overbevisende argumenter, der dybest set ikke er andet end en sammenhæng taget ud af en sammenhæng, forvrænget og sat på en piedestal.

Jeg hader det, fordi et mere nuanceret billede kunne give så meget livskvalitet, vel at mærke livskvalitet, der ikke krævede at man spiste en eller anden besynderlig diæt. Jeg nævner i flæng raw food, kernesund, stenalderkost, low carb osv. Vegetar og veganerkost anser jeg ikke for at være i denne kategori, da det er mit indtryk at etiske overbevisninger er hovedrivkraften bag, fremfor forkvaklede ernæringsteorier (omend jeg har set nogen mildest talt besynderlige udbasuneringer på veganerfora). Og jeg synes jeg jo egentlig også at veganere er lidt seje, fordi de tager dyrevelfærd SÅ alvorligt at de ligefrem lægger hele deres liv om.

Men altså, jeg er jo ikke ernæringsekspert – og får ikke penge fra nogle firmaer (selvom Valrhona og Aurion godt måtte være sponsorer her) – så jeg kan kun sidde her og knævre om hvordan jeg synes det ser ud, sådan set lidt fra oven.

Jeg synes, sådan helt for mig selv, at vi mangler evnen til at se det større billede. Prøv at se på alle de her diæter. Kig på de mennesker, der følger dem. Hvad siger de? Odds er at de alle siger noget i stil med “mere energi, pænere hud, vægttab, småskavanker forsvinder” osv. osv. Og vi taler altså om totalt modsatrettede teorier her. Jeg har læst jublende beretninger fra mennesker på stenalderkost, der består af kød, fisk og grøntsager (ingen korn eller mælk) og jeg har læst lignende beretninger fra raw food folk, der spiser vegansk og hovedsagelig rå mad.

Hvis både stenaldermad og raw food giver samme gode resultater, hvordan kan de så sidde og sige at de har fundet De Vises Sten? Hvordan kan man påstå at kogt mad er død, når folk bliver helbredt fra de mærkeligste ting, på en diæt af kogt mad? Hvordan hænger det sammen? Og er det virkelig så fantastisk? Er de gode historier repræsentative? Er de sande?

Jeg tror forklaringen ligger et helt andet sted. Min hjemmevaskede teori går på de gode råvarer. Når man spiser som på de trendy diæter, så udelukker man rigtig mange af de ting, som jeg personligt synes er personificeret ondskab. F.eks konserveringsmidler, kunstige farvestoffer, aromastoffer – er der nogen af jer, der ved hvad “aromastoffer” dækker over? Det er bunker og bunker af ingredienser, ofte kemiske, gemt under et lille uskyldigt mærkat. Ifølge Fødevarestyrelsen kan et aromastof dække over 100 forskellige syntetiske stoffer, gemt i en enkelt lille uskyldig “jordbæraroma”. Det samme gælder naturlig aroma, der ikke er sund bare fordi den er naturlig. Bogen Fast Food Nation har et skræmmende afsnit om aromastoffer, som mange kunne blive klogere af.

E-numre og mængder af sukker og salt. Fyldstoffer, vand, luft – du får lov at betale for det alt sammen. Mange trendy diæter resulterer i at man fjerner disse fødevarer, og i højere grad er nødt til at lave sin egen mad. Endvidere følger der ofte et holistisk livssyn med, så økologiske varer foretrækkes gerne.

Jeg tror – og det er bare min personlige teori – at det er hele den her back-to-basis kost, der gør udslaget. Jeg er overbevist om at den øgede mængde grøntsager, fuldkornene, de hele råvarer og den helt automatisk markant mindre mængde sukker, salt og tilsætningsstoffer, gør udslaget. Og jeg er også overbevist om at mange reagerer så voldsomt på mælk, gluten og sukker fordi de er blevet overfodret med alle tre ting, i elendig kvalitet, istedet for med rene råvarer.

Enhver, der har prøvet at leve kernesundt, ved at disse tre ingredienser findes i nærmest alt mad, der ikke er en ren råvare. Samtidig får vi hældt kemikalier på fra alle sider. Make-up, møbler, maling, bil-os, pesitcider, grundvandet, kød, alle steder  hvor man opererer med såkaldte “grænseværdier”, som jeg stadig mangler at se videnskabeligt grundlag for. Hvor mærkeligt er det lige at kroppen siger “styr dig lige kælling, og giv mig en pause.”

Mit største problem med trendy diæter, er at de fremelsker angsten for maden. Selvfølgelig er vi nødt til at flage kraftigt for at det der tilsætningstoffer-færdigvare-mad har taget overhånd og ikke giver nok næring, og advarsler samt oplysende litteratur er helt på sin plads.
Men damn hvor er jeg træt af kogebog efter kogebog, der pisker en stemning op om giftigheden af dette og hint, mens det positive, som burde være fremtrædende, træder helt i baggrunden. Fokus vil uværgelig blive “jeg må ikke” i stedet for “jeg vil gerne”. Og så er der altså mange, der taber madglæden og begynder at undgå alt muligt mad, som slet ikke er nødvendigt.

Kan vi ikke bare tage mellemvejen? Spise hjemmelavet mad, lavet af hele råvarer, mange grøntsager og måske undlade at koge maden totalt ihjel. Eller kræver det for meget, at tænke selv, i stedet for at følge en pseudovidenskabelig bog?

Jeg er jo absolut ikke selv perfekt, selvom nogen tror at jeg lever 100% økologisk biodynamisk demetercertificeret. Det gør jeg ikke, omend jeg er langt mere økofanatisk end de fleste synes er sundt, men jeg drikker sgu stadig Pepsi Max. Og skriver onde skræmmeindlæg på min blog. Men mine grænser for hvad der er acceptabelt rykker sig hver dag. Det er en process, der indtil videre har taget 3 år, og stadig er igang. For så lang tid tager det at ændre vaner for real. Kan ikke gøres på tre måneder.

Jeg kender ikke den endegyldige sandhed. Men jeg ved at min eksem forsvinder, når jeg undlader at spise farvestoffer. Hvis jeg så bare kunne kvitte den satans cola… er der nogen, der har skrevet en bog om det??