Archive for April, 2010
Citronkornotto med lam
Stedmoderblomst - en øndig type viol
Der har været sne og frost så længe at jeg helt havde glemt at det blev forår igen. HVERT år sår jeg et eller andet i marts, som aldrig kommer op, fordi jeg er så skide utålmodig at det halve kan være nok. Men ikke i år. For i marts var mine bede gemt under ½ meter sne, der havde ligget der og fesen den af siden fucking jul. Havearbejde var slet ikke i mine tanker. Men SÅ kom tøvejret, op vupti havde jeg knaldet min opsparing af i fru Plums netbutik.
Jeg har en lillebitte have. Ergo er jeg nødt til at begrænse mig. Det er sværere at komme ind i min have, end at vinde i X-Factor, ikke fordi det siger så meget, men I ved hvad jeg mener. Mine planter har et par simple, men benhårde kriterier: 1) Det skal kunne ædes og 2) Gerne syltes eller på anden måde konserveres til vinteren. 3) Det skal være en sjov og usædvanlig plante, eller en sort der ikke så nemt kan købes. 4) Det skal ikke være noget, jeg kan købe i bunkevis på grønttorvet hele sommeren til billige penge fra småavlere (ergo er rødbeder, asier og en del andre grøntsager automatisk ude). 5) Det skal kunne dyrkes på forholdsvis begrænset plads.
Dog er min elskede digitalis sluppet ind i haven uden at opfylde noget af kriterierne. Men den er så smuk at den gerne må være her.
Det tog en måneds tid, men nu er havens indhold saftsuseme på plads. Noget er nyt og noget havde jeg i forvejen. Jeg har anlagt et jordbærbed og anskaffet flere vinrabarber til samlingen. Rabarberne deler bed med vildtvoksende skovjordbær, som jeg har opgivet at tæmme. Ever.
Så har jeg købt confettimajs, og nogle forskellige bønner som jeg vil prøve at tørre. Camilla Plum skriver godtnok at ingen gider dyrke bønner til tørring, men hun kender selvfølgelig heller ikke mig, der gider ALT der minder om forrådshamstring. Majs og bønner kan stå i samme bed, så det er helt bevidst at de er købt sammen. Jeg har 4 slags tomater i år – San Marzano, som skal henkoges til tomatsovs og pure, to farver af bittebittesmå ribstomater (rød og gul), som bare skal ædes direkte fra planten, samt nogle lyserøde cherrytomater som jeg også kan æde og dele ud af. Alle er købt hos fru Plum, så man kan samle frø af dem og så dem igen næste år. Det skal jeg prøve.
Gule hindbær - den spæde begyndelse
Gule hindbær er en anden nyhed. Hvem gider røde hindbær, når man kan få gule? Jeg er spændt på hvordan de ter sig. Friske hindbær er min yndlingsfrugt, faktisk mere end jordbær, men det er så svært at købe god kvalitet, der ikke er mast i bakken. Hindbær breder sig godtnok helt afsindigt, men jeg kan tage stiklinger og potte dem og give dem væk til alle, der vil have gule hindbær. Smart!
Eller sælge dem… Sifs Planteskole. Hvordan lyder det?
I krydderurtebedet er der persille, purløg, dild, timian, citronmelisse, salvie, koriander, rosmarin, mynte, isop og appelsintagetes (ny). Jeg har også plantet oregano for nogle år siden, og de er dukket op igen, ca over hele haven. De er brutalt ryddet af vejen, men en enkelt plante er sat i potte. Aldrig. Mere. Oregano. I. Bedet.
Overvejer en estragon…
Det er meningen at krydderurterne skal flyttes op i de der store hulsten, I ved… dem man kanter have med. Skal bare lige have lokket en bilist til at køre dem hjem for mig.
De spiselige blomster er der også plads til, of course. De står sådan lidt hvor der er plads til dem. Stokroser, selvfølgelig. Sidste år plantede jeg en sortlilla. Den skulle blomstre i år, jeg står utålmodigt ved planten hver dag og hepper. KOM SÅ STOKKY! siger jeg. GRO! GRO! GRO FOR SATAN!
Det hjælper ikke, men til gengæld tror mine naboer at jeg har fået kuk.
Roser har jeg også, og violer (nye) og morgenfruer og hjulkrone. Og lavendler.
Årets store eksperiment er små, gule agurker, der smager lidt af citron. De er egentlig til drivhus, men sådan et har jeg ikke. Jeg har tidligere haft held med at sætte sarte drivhus tomater i store, tykke urtepotter og dyrke dem indendøre. Når det så er juni sætter jeg dem ud om dagen og i juli står de ude døgnet rundt, på den mest solrige og beskyttede plet. Hvis det regner voldsomt eller blæser meget, så tager jeg dem ind. Det er noget af et arbejde, men også meget sjovt.
Min stue har store panoramavinduer, og bliver gustent varm på solskinsdage. Surt for mig, men mine planter elsker det.
Og ved I hvad, så er der satmesgu heller ikke plads til så meget som en lillebitte pind mere, altså. Så er alle krukker, bede, altankasser og kaffekopper fyldt til randen, og jeg skal dyrke hardcore vandindsamling for at vande lortet. Naturligvis dyrkes det hele økologisk, min have har ikke set andet gift end kattepis i de tre år jeg har boet her.
Efter sådan en hård omgang haveplanlægning er det nemt med hurtig mad. Og her er kornotto god, fordi man ikke behøver at røre så vildt meget i det. Der er ikke så megen stivelse at massere ud af kernerne, så hvis man bare koger det i fond, er det fint.
Jeg brugte kæmpedurum, som er nogle meget store og porøse durumkerner. De smager dejligt og mildt og tager smag til sig så det basker. Jeg kogte dem i hønsefond og rørte masser af citronsaft, parmesan og gedefriskost i. På toppen lagde jeg sherrybraiserede lammetern, der smeltede på tungen. Det. Var. Så. Godt!!!!
Now, jeg tror mine kæmpedurumkerner var parboilede eller noget, for de skulle kun koge 20 minutter og de blev ikke ret meget større – de var rigtig store i forvejen. Alle kogeanvisninger jeg har set på kæmpedurum, skulle koge mindst 1 time. Så du er nødt til lige at kigge på pakken for mængder og kogetider, yes?
Awesome!
Citronkornotto med lam
Kornotto med citron og lam
2 pers
Kæmpedurumkerner nok til 2 personer
Hønsefond
1 skalotteløg, hakket fint
2 fed knust hvidløg
Lidt olivenolie
2 spsk gedefriskost (den i rulle, IKKE den med skorpe. Friskost!)
50 gram friskreven parmesan
2 spsk smør
Saften og lidt af skallen af 1 citron
Salt
Evt purløg
Skalotteløget og hvidløget svitses et par minutter i olie sammen med kernerne. Koges efter anvisning på pakken.
Den varme, nykogte kæmpedurum vendes med ost, smør og citron og smages til med salt. Står med låg på et par minutter. Toppes med lammetern og spises straks.
300 gram lammebov i tern
½ liter tør sherry, gerne Drysack
1 stang kanel, på str med en lillefinger
1 tsk groft salt
Lammeternene brunes af i lidt olivenolie og sherry hældes over. Kanelstangen lægges ved og det hele får lov at simre under låg en times tid, eller til kødet er så mørt at det kan bides over med øjenlåget. Kogevæden hældes fra og ternene brunes i smør på en pande ved høj varme så de får lidt stegeskorpe.
ContinueModerne kunst
Allerkæreste bloglæsere,
Hid og did hopper den lille kanin. Tågen letter og regnen afslører et væld af lilla snemænd. Majdagen hensygner i de grå tågers funklende stjernetæppe.
Heste vrinsker på januarsolens uendelige stepper. Tiden er nær. Længere borte end nogensinde før. Den sidste rest fornuft svinder. Pist væk. Itu.
Stille! Dryp-dryp. Colaglasset er tomt. Vi må malke. Når daggryet svinder efter aftenroens larm. Da malker vi. Vi malker vor sidste ged. Dryp-dryp.
Dryp.
Jeres for evigt hengivne
Sif Søvnus Underskuddus Weekendus Trættus Galmatiasus
Sorry!
Jeg vil gerne udtrykke min mest dybfølte pardon for at skifte designet IGEN. At min blog er det eneste faste holdepunkt i jeres turbulente hverdag er en kendsgerning, der står mejslet i min hukommelse med store bogstaver og vandfast, blyfri økologisk maling i en sart lavendelblå farve. Jeg stræber efter at være så forudsigeligt uforudsigelig som muligt, samt at være der hvor I går hen, når I trænger til en blog, der higer efter at være så politisk ukorrekt som overhovedet muligt.
Men der var fejl i det andet design. Fejl jeg ikke selv evnede at rette. Derfor har jeg nu lavet en kombi af det nye og det gamle design, i håb om at genkendelsens ro og glæde atter vil spredes i jeres sind og tanker.
Ærbødige hilsener (not!)
Siforussiskrouletta Skiftus Maximus Themus Bloggus Unpredictus Grisolatinus Verbicus
Larb nantok
Thai mad med mystisk navn
Som I nok kan fornemme på det hele, kastede jeg mig ud på de vilde vover og lavede thai mad til aften. Living on the edge, det er Sif. Jeg tror at min periode med hardcore middelaldermadlavning hærdede mig overfor nye sære smagskombinationer og lærte mig at jeg godt kan lide mange ting – især med kombinationen sur/sød/salt. Nu holder jeg pause med middelaldermaden, for der gik foruroligende mange flasker vin på det, og min lever spurgte pænt om jeg ikke nok ville stoppe med det pis og spise noget andet.
Flink som jeg er, gik jeg med til det.
Først havde jeg tænkt mig at kokkere mig igennem Camilla Plums “Mormors Mad”, men det var ligesom ikke grænseoverskridende nok. Så jeg gik linen ud og valgte thai mad. Så kan jeg spise mormors mad imellem de eksotiske indslag, så min mave ikke bliver alt for utryg. Samtidig fik jeg lige udvidet krydderiarsenalet en tand mere. Jeg ender med et velassorteret køkkenskab, helt ærligt. Om jeg lærer at bruge mynte i maden er dog straks mere tvivlsomt.
Grunden til at jeg valgte thai mad, er at jeg har en livline i form af FoodFanatic. Hun tillader sig godtnok at have et liv helt nede i Hong Kong (og jeg er SLET ikke misundelig) men hendes blog er en dejlig guldgrube af asiatisk mad. Første ret på menukortet var larb nantok. Tror jeg nok den hedder… jeg kan sgutte helt hitte ud af det. Altså, jeg er sikker på at nogen nok skal rette mig hvis jeg tager fejl, det er I generelt gode til, så jeg lader den bare stå indtil videre.
Larb… retten… er en revurderet udgave af FoodFanatics opskrift, f.eks puttede jeg ikke chili i. Jeg har det ikke så godt med chili. Min mad skal ligesom ikke bide tilbage, vel. Men ellers kan jeg kun sige OH MY GOD! Orgasme i munden. Er du tosset, jeg har aldrig smagt noget lignende. Fantastisk blanding af surt, sødt og salt med bittesmå knasende korn af pulveriseret, ristet ris.
Lav det! Nuuuuu!
Larb nantok (skamløst manipuleret efter FoodFanatics larb gai)
1 prs
150 gram skært svinekød (eller kylling)
2 spsk jasminris
2 forårsløg
1 spsk fiskesauce
½ spsk rørsukker
2 spsk citronsaft
Hakket frisk koriander efter smag
Rist risene på en tør pande ved svag varme til de er lysebrune. Giv dem nogen tæsk med en morter til de er et groft pulver. Man kan også bruge minihakker, men sådan en ejer jeg ikke. Morteren fungerede fint.
Skær forårsløget i tynde skiver og hak korianderen groft.
Steg svinekødet i lidt olivenolie på en pande (lad være med at salte det). Når det er færdigt vendes det med fiskesauce, koriander, forårsløg, citronsaft og sukker samt de pulveriserede ris. Smag evt til med mere fiskesauce/citronsaft og salt hvis du absolut ikke synes det er salt nok.
Serveres over jasminris og spises straks!
ContinueNej…
… det er ikke Titanic! For helvede. Min interesse er “den store emigration”, ikke “verdens allermest dødelige skibskatastrofer”.
Næh, det er en vaskeægte oceanliner der fragtede eventyrlystne folk fra Liverpool til New York og tilbage igen hvis lykken glippede i Amerika. Der skete så det at den lille båd blev torpederet af en tysk u-båd og sank med 1100 stakler, og var med til at sætte 1. verdenskrig igang, så måske var den alligevel ikke det mest oplagte valg… æh. Men nu har jeg fedtet med det stykke grafik i 30 år, så jeg laver det fandme ikke om.
Er den ikke fin? Jeg får lyst til at hoppe ind i billedet og drage mod nye horisonter.
Kritik af det nye design modtages naturligvis ikke.
ContinueWork in progress
Jeg leger lige med designet… ikke blive hys hvis det ser mærkeligt ud et par timer!
ContinueSkideæg (skidne æg)
Skidne æg
Ah come on! Indrøm at I selv tænker det samme, når I ser den ret i en kogebog. Det er da det mest besynderlige navn, jeg nogensinde har set. Og indirekte årsag til at jeg aldrig har lavet dem, hvilket så viser sig at være en stor fejl fra min side. For de er pissegode.
Idag er det påske og jeg har ikke fået nogen påskeæg. Sådan er det hvert år. Altså hvis vi taler om dem af slik og chokolade. For de andre påskeæg har jeg fået masser af. F.eks har min gavmilde mor doneret sit fine gamle skrivebord til mig, efter tre års kontinuerlig plagen. Det er da klasse! Og hey, jeg fik påskeægs-øl af Klidmoster. Og Pernille tog min opvask. Og hver gang jeg holder fest, så bliver jeg overdynget med hjemmelavede godter, special øl (yay) og køkkendimser. Bedstevennen mener at hans tilstedeværelse i mit liv er så værdifuld at den bør gælde som både påskeæg, julegave og fødselsdagsgave resten af mit liv, og det har han ret i (heldigvis, for han kan tilsyneladende ikke byttes).
Men altså, ifølge overleveringerne var det idag at Jesus forlod festen, så at sige, og efterlod en tom grav. Eftersom der lå tunge sten foran graven, var dette noget af en præstation, og Jesus bliver derfor anset som værende den første bodybuilder. Der var lidt slåskamp i kirken om hvornår helt præcist dette skete, og til sidst blev man enige om at han døde fredag og genopstod søndag, for så havde man en hel dag imellem hvor man kunne nå at købe ind efter to dages helligdagslukket i supermarkederne. Det sker nemlig ofte at folk simpelthen dør af sult i påskedagene, fordi Føtex har lukket. Og det er ganske vist.
Der findes selvfølgelig også tonsvis af hedenske og nyhedenske udgaver af påsken, som jo oprindeligt er en forårsfest, så vidt man ved. De skriftlige kilder er selvsagt ikke videre talrige, fordi vi var sådan nogen analfabeter heroppe i Norden. Men fælles for mange af de hedenske er, at de idag handler mest om at knurre over De Onde Kristne, der stjal deres lille forårsparty og fik det hele til at handle om Guds Lam og elendige påskeæg fra supermarkedet. Det er da spild af tid, mand! Få et liv. Nu er jeg selv asa-vanetroende sådan helt privat og ikke med i nogen form for blotlaug eller forening, men jeg har bedre ting at lave end at være tøsesur på en hel religion. Har ligesom nok at gøre med at sende borgerdyrene og kapitalistsvinene onde øjne, ik’å.
Iøvrigt er jeg absolut ikke overbevist om at verden havde været et bedre sted hvis de gamle religioner var styrende. Mennesker er magtliderlige, og sådan er det bare. Er der nogen, der har læst hvad Odin lavede i Midgård, hva? En ting er sikkert, han tegnede ikke havregrynspentagrammer og dansede rundt på blomsterengene iført velourkjole. Så ro på de romantiske forestillinger.
Nej, lad os istedet spise nogen æg, for hel…vede. Både dem af chokolade, og dem af… well, dem af æg. Og skideæg skidne æg er en fantastisk måde at spise æg på! Det er ganske simpelt en sennepssovs, man pøser over kogte æg, og det smager genialt. Min variant er med gedemælk, fordi så sær er jeg bare, men du kan selvfølgelig bruge komælk. Men du kan ikke bruge konventionel mælk. Det SKAL være økologisk. Ellers brænder dit hus ned. Det er sandt.
Og her på falderebet skal det lige siges at skidne æg er en tam fornemmelse hvis du bruger buræg. Både for den stakkels burhøne og for dine smagsløg. Så lad være med det. Brug friske, økologiske æg. Buræg mangler en masse gode sager i blommen, som ikke dannes fordi hønen lever af underlødigt, unaturligt foder. Og det er logik for burhøns.
Skidne æg
Skidne æg
2 pers
4 hårdkogte æg (nykogte)
1 spsk mælk
1 spsk mel
1,5 – 2 dl gedemælk eller sødmælk (mængde afhængig af hvor tyk sovsen skal være)
Salt og rørsukker
Sennep
Smelt smørret i en lille gryde og rist melet heri under konstant omrøring. Brug et piskeris. Tilsæt mælken i tre dele, og rør godt rundt hver gang, for at forhindre klumper. Lad det småkoge et par minutter og tilsæt mere mælk hvis det er for tykt. Tag gryden af varmen og rør sennep i. Og det er så her du kan bruge mængde og variant efter behov. Jeg brugte vel omkring 1,5 spsk dijon sennep og 2 tsk fuldkornssennep, fordi det var lige det jeg havde i køleskabet. Brug hvad du har, og pøs i til det passer dine smagsløg. Smag til med salt og lidt rørsukker og server varm over halve, hårdkogte æg med et gavmildt drys purløg.
ContinueAprilsnar!
Okay folkens. Jeg prøvede. Jeg prøvede VIRKELIG. Jeg prøvede at lave en aprilsnar. Jeg skrev det fede indlæg om hvorfor jeg var blevet konservativ, og jeg siger jer, det var overbevisende. Jeg kaldte indlægget “Den sidste anarkistiske selvstændige”. Det var så overbevisende at jeg fik kolde fødder, for tænk nu hvis folk troede og så aldrig kom tilbage og aldrig opdagede at det var en aprilsnar. Så ville jeg for evigt være Hende der Forrådte Sine Sande Værdier, og det kunne jeg simpelthen ikke bære.
Jeg kunne ikke bære det, siger jeg.
Så undskyld. Ingen aprilsnar i år. Men jeg tror det her er Politikens aprilsnar. Især fordi den bruger ordet “informationsfortættelse” og den slags høj-lix-ord er vist forbeholdt Information.
Continue