Avatar vs. Sif

I disse dage er det næsten omsonst overhovedet at forsøge at feje gulvet. Der er gang i haveroderiet, og et er at jeg selv får slæbt jord ind under skoene – noget helt helt andet er kattekræet. Hun tørrer sgutte fødderne af på nogen måtte, men josker frejdigt ind med mudrede poter og sætter spor overalt, inklusive på toiletbrættet (suk). Og når det går rigtig vildt for sig, så støvbader hun, hvorefter hun mosler ind i min seng og falder i søvn.

Tak, missekat. Havde alligevel også brug for at skifte sengetøj 4 gange på en uge.

Var der nogen som at der sagde salat??!

Mine tomater er gået fuldstændig amok. Jeg er altså ikke vant til at ALLE frøene spirer, så jeg har klogeligt nøjedes med at så 5 frø hver af de sidste to sorter, jeg erhvervede mig fra fru Plum. Og marsvinene har fået deres eget bed med fin grøn salat, der står og fylder pladsen ud i tomrummene mellem de små rabarber. Lad os håbe de værdsætter alle de anstrengelser jeg havde med at købe planterne og stikke dem i jorden. De har  fået lysegrøn krølsalat – og til mig selv købte jeg rucola. Både en etårig og en flerårig. Man skal jo være velassorteret på det punkt, forstås. Dobbelt rucola er dobbelt cool. Hallooo, fat det nu.

Apropos cool, så fik jeg endelig set Avatar, som man jo ligesom SKAL have set for at være noget her på jorden. Nu er det sådan, at jeg meget meget nemt forsvinder ind i drømmeverdener og eksisterer på helt andre planer end andre mennesker. Så jeg turde faktisk ikke se den efter at have hørt om folk, der både fik depressioner og alting fordi de ikke kunne leve på Pandora sammen med Na’vierne. Jeg ville BARE lige være typen der reagerede sådan, og så dum er jeg trods alt ikke at jeg frivilligt udsætter mig selv for den slags.

Men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig. Jeg kunne absolut ikke lide filmen. Det er det mest hykleriske, dobbeltmoralske fænomen i Hollywoods historie. Det er at tage tykt pis på alle mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjem, at folk tuder i  hobetal med Na’vierne, mens de er pisseligeglade med den virkelige verden og de mennesker der bor HER. Filmen burde hedde “Smølfen Pocahontas” istedet. Er det ikke utroligt at man skal male indianerne blå og give dem magiske evner på en fremmed planet, før de får amerikanernes sympati?

Det er en ommer, Cameron. Jeg vil nu gå hen i min sofa og se Danser med Ulve istedet. Som ikke udløste en epidemi af deprimerede mennesker.

Og nu vil jeg altså ikke have 15 halvfornærmede kommentarer fordi Avatar er DIN favoritfilm. Du er hjertelig velkommen til at elske den og skide på hvad jeg siger. Heck, du må FÅ min. Var det ikke noget? Jeg trækker lod om mit (set-en-gang) eksemplar blandt alle der smider en kommentar inden midnat. Og som bor i Danmark. Post away!

Men i aften skal jeg ind og se Iron Man 2. Oh yes. Ingen moralske skrupler i forklædning, ingen dybe psykologiske traumer (det KAN altså bare heller ikke gøres bedre end Batman Begins), bare masser af eksplosioner og gadgets. Jeg er fan.

Og jeg har fået lavet kyllingen der hedder Madhûna! To be blogged later.