Pandekage som bitavle (Mushahhada) med piercinger (Muthaqqaba) og lavendelsirup

Pandekage som bitavle (Mushahhada) med piercinger (Muthaqqaba) og lavendelsirup

Hold nu kæft, det er ikke mig, der giver retterne de åndssvage navne, vel. Det hedder den faktisk. Minus lavendelsiruppen, det er min egen opfindelse. Blev træt af honning.

Jeg er stadig på den andalusiske kogebog fra 1200-tallet og den glimrer stadig ved sit åbenlyse fravær af vin. En rar afveksling, må man sige, fra den hidtidige vintilpøsede middelaldermad jeg har givet mig i kast med. Ikke fordi der er noget galt med vin, oh no. Men når man hele tiden bliver spurgt hvor meget vin man egentlig drikker om dagen, så er det man må tage sin fremtidige status som alkoholiker op til revision og sige “ok, så, et par dage uden skader vel ikke…”.

(og nu kan jeg høre jer allesammen sige “Nå det er derfor hun skriver så mærkeligt.. hun er jo skidefuld!)

Igår var det så retten mushahhada, der stod for skud. Mushahhada betyder angiveligt “som bitavle” eller noget i den dur. Det er en slags pandekage, der er gærhævet og kun bagt på den ene side. Derfor har den de karakteristiske huller på overfladen, som almindelige gærhævede pandekager også har, før man vender dem. Bortset fra at de hersens huller er større fordi man bager dejen helt færdig uden at vende den.

Mushahhada bliver anprist som den sundeste og bedste og mest helsebringende ret i den heleste videste verden, fordi der er gær i, og fordi den bliver æltet. Det er lidt andre sundhedskriterier end vi har idag, må man sige. Især fordi pandekagestablen bliver gennemprikket (heraf piercingedelen “Muthaqqaba”) og overhældt med smeltet smør og honning til sidst. Når det er sagt, så er jeg slet ikke i tvivl om at alle de her råvarer er både sunde og nærende hvis man bare gider ulejlige sig med at spise den gode, økologiske kvalitet.

Jeg læste en artikel igår, i Børsen af alle steder, om det voldsomt stigende forbrug af medicin i landbruget. Om at det skabte resistente bakterier, der kunne være dødbringende for mennesker, fordi der ikke findes behandling mod dem. Angiveligt er medicinforbruget steget 80%, og vi bliver stadig proppet med at vi skal spise det sunde, danske kød, komplet med salmonella, campylobacter OG penicilin, mens honning og smør får sparket, fordi det ondeonde mættede fedt og det ondeonde sukker naturligvis mindst er dødens pølse i forhold til sund og frisk penicilin og resistente bakterier. Hurraaa!

Dejklumpen

Nå men skulle vi aldrig lave en pandekage. Mushahhada er basisingrediens i en hel række opskrifter, derfor valgte jeg at tackle den først. Og så kunne det jo passende være i denne hersens sukkersoakede udgave.

Hvor man i normal pandekagedej ikke må piske melet, for at undgå glutenudvikling, så er mushahhada lidt omvendt. Først ælter man en gærdej af vand, mel og gær godt og grundigt for at udvikle gluten, og dernæst fortynder man dejen med vand og evt æg, så den bliver flydende. Det giver en mere robust og sej pandekage, der mest af alt minder om brød. Æggene er valgfri, iøvrigt, så veganere kan også være med her.

Ergo tog jeg 1 dl lunkent vand, et nip salt og sukker og 20 gram gær. Så æltede jeg 2-3 dl hvedemel i og gav dejen en ordentlig tur, som man siger, til den var blank og glat.

I fortyndet tilstand

Dernæst tilsatte jeg 1 æg, stak fingrene i og knugede dejen til ægget var æltet godt ind i og dejen blevet flydende. Et par spsk vand fuldendte værket og gav en flydende pandekagedej, lidt til den tykke side. Så fik det låg på og hævede 2 timer ved stuetemperatur.

På en middelvarm pande

Mine pandekager blev tykkere end jeg tror det var meningen – næste gang laver jeg dejen tyndere. Men lige til det her formål gjorde det ikke så meget.
Man kan bage dem både små og store. Jeg bagte mine på min betteste pande, så de fik en str som amerikanske pandekager. Se hvor de hæver! De skal bages ved middel varme, ikke for høj, for så bliver de sorte underneden før de er gennembagt. Og man bruger olivenolie til at bage dem i.

Og færdig

Når overfladen er stivnet og fuld af huller, er bettefisen færdig. Læg den på en tallerken og dæk den til.

Men ikke helt...

Bag resten af pandekagerne. Der var 5-6 små tykke pandekager i den her dej, og det burde være nok til en portion som 2 kan dele.

Tadaa!

Når den sidste pandekage er lagt på stablen, tager man en strikkepind eller en spisepind, og prikker en masse huller hele vejen igennem stablen. Men lad være med at gennemhulle staklen totalt! Vi snakker godtnok piercet, men ikke Ungdomshus, vel. Så hakker du bare stablen helt i stykker.

Hæld straks 50 gram varmt, smeltet smør og ½ dl lavendelsirup (1 dl sukker, 1 dl vand, 1 spsk tørret lavendel simrer til det er tykt, sies og bruges), eller varm, smeltet honning, ud over. Vend den øverste pande om, så ser det hele lidt pænere ud. Drys med sukker og lad det stå tildækket til pandekagerne har opsuget al herligheden. Eller hvor længe du nu kan vente…

Hvordan smagte det så? Godt! Temmelig snasket, obviously, men dejligt og meget anderledes end andet jeg har smagt. Og eftersom dejen hverken er sødet eller har smør i, så er den ikke så sød og fed som man måske kunne tro.

Men jeg kunne absolut ikke spise mere bagefter. Og katten ville ikke smage! Så jeg skal helt klart lave det igen. Det er både nemt og billigt, og så er der alle mulige varianter.. blandet andet noget hvor man lægger det i lag med kylling og krydderier i en gryde, dækker møjet med olie og steger det . Eller en hvor man (med tyndere pandekager!) folder dem sammen omkring et  sødt fyld og dybsteger dem i olie.

Nice…

Og nu vil jeg nørde have! Jeg har fået en ny sending frø fra Fuglebjerggård, og der skal forspires flere slags tomater og sås krydderurter og løg. Det bliver så godt. Og til jer, der har købt de Camilla Plumske frø for første gang, vil jeg bare sige – de spirer allesammen, så lad være med at så hele posen medmindre du virkelig mener det! Det kan godt ske at jeg averterer nogen San Marzano tomatplanter til bytning om et par uger… og nogle kinesiske vildtomater. De spirede selvom jeg tabte bakken med frø og måtte skovle det hele op på må og få og krydse fingre. Jeg er dybt imponeret, men sådan er det med de der økologiske planter.

Kan varmt anbefales!