Pandekage som bitavle (Mushahhada) med piercinger (Muthaqqaba) og lavendelsirup



Mushahhada

Pandekage som bitavle (Mushahhada) med piercinger (Muthaqqaba) og lavendelsirup

Hold nu kæft, det er ikke mig, der giver retterne de åndssvage navne, vel. Det hedder den faktisk. Minus lavendelsiruppen, det er min egen opfindelse. Blev træt af honning.

Jeg er stadig på den andalusiske kogebog fra 1200-tallet og den glimrer stadig ved sit åbenlyse fravær af vin. En rar afveksling, må man sige, fra den hidtidige vintilpøsede middelaldermad jeg har givet mig i kast med. Ikke fordi der er noget galt med vin, oh no. Men når man hele tiden bliver spurgt hvor meget vin man egentlig drikker om dagen, så er det man må tage sin fremtidige status som alkoholiker op til revision og sige “ok, så, et par dage uden skader vel ikke…”.

(og nu kan jeg høre jer allesammen sige “Nå det er derfor hun skriver så mærkeligt.. hun er jo skidefuld!)

Igår var det så retten mushahhada, der stod for skud. Mushahhada betyder angiveligt “som bitavle” eller noget i den dur. Det er en slags pandekage, der er gærhævet og kun bagt på den ene side. Derfor har den de karakteristiske huller på overfladen, som almindelige gærhævede pandekager også har, før man vender dem. Bortset fra at de hersens huller er større fordi man bager dejen helt færdig uden at vende den.

Mushahhada bliver anprist som den sundeste og bedste og mest helsebringende ret i den heleste videste verden, fordi der er gær i, og fordi den bliver æltet. Det er lidt andre sundhedskriterier end vi har idag, må man sige. Især fordi pandekagestablen bliver gennemprikket (heraf piercingedelen “Muthaqqaba”) og overhældt med smeltet smør og honning til sidst. Når det er sagt, så er jeg slet ikke i tvivl om at alle de her råvarer er både sunde og nærende hvis man bare gider ulejlige sig med at spise den gode, økologiske kvalitet.

Jeg læste en artikel igår, i Børsen af alle steder, om det voldsomt stigende forbrug af medicin i landbruget. Om at det skabte resistente bakterier, der kunne være dødbringende for mennesker, fordi der ikke findes behandling mod dem. Angiveligt er medicinforbruget steget 80%, og vi bliver stadig proppet med at vi skal spise det sunde, danske kød, komplet med salmonella, campylobacter OG penicilin, mens honning og smør får sparket, fordi det ondeonde mættede fedt og det ondeonde sukker naturligvis mindst er dødens pølse i forhold til sund og frisk penicilin og resistente bakterier. Hurraaa!

Dejklumpen

Dejklumpen

Nå men skulle vi aldrig lave en pandekage. Mushahhada er basisingrediens i en hel række opskrifter, derfor valgte jeg at tackle den først. Og så kunne det jo passende være i denne hersens sukkersoakede udgave.

Hvor man i normal pandekagedej ikke må piske melet, for at undgå glutenudvikling, så er mushahhada lidt omvendt. Først ælter man en gærdej af vand, mel og gær godt og grundigt for at udvikle gluten, og dernæst fortynder man dejen med vand og evt æg, så den bliver flydende. Det giver en mere robust og sej pandekage, der mest af alt minder om brød. Æggene er valgfri, iøvrigt, så veganere kan også være med her.

Ergo tog jeg 1 dl lunkent vand, et nip salt og sukker og 20 gram gær. Så æltede jeg 2-3 dl hvedemel i og gav dejen en ordentlig tur, som man siger, til den var blank og glat.

I fortyndet tilstand

I fortyndet tilstand

Dernæst tilsatte jeg 1 æg, stak fingrene i og knugede dejen til ægget var æltet godt ind i og dejen blevet flydende. Et par spsk vand fuldendte værket og gav en flydende pandekagedej, lidt til den tykke side. Så fik det låg på og hævede 2 timer ved stuetemperatur.

På en middelvarm pande

På en middelvarm pande

Mine pandekager blev tykkere end jeg tror det var meningen – næste gang laver jeg dejen tyndere. Men lige til det her formål gjorde det ikke så meget.
Man kan bage dem både små og store. Jeg bagte mine på min betteste pande, så de fik en str som amerikanske pandekager. Se hvor de hæver! De skal bages ved middel varme, ikke for høj, for så bliver de sorte underneden før de er gennembagt. Og man bruger olivenolie til at bage dem i.

Og færdig

Og færdig

Når overfladen er stivnet og fuld af huller, er bettefisen færdig. Læg den på en tallerken og dæk den til.

Men ikke helt

Men ikke helt...

Bag resten af pandekagerne. Der var 5-6 små tykke pandekager i den her dej, og det burde være nok til en portion som 2 kan dele.

Tadaa!

Tadaa!

Når den sidste pandekage er lagt på stablen, tager man en strikkepind eller en spisepind, og prikker en masse huller hele vejen igennem stablen. Men lad være med at gennemhulle staklen totalt! Vi snakker godtnok piercet, men ikke Ungdomshus, vel. Så hakker du bare stablen helt i stykker.

Hæld straks 50 gram varmt, smeltet smør og ½ dl lavendelsirup (1 dl sukker, 1 dl vand, 1 spsk tørret lavendel simrer til det er tykt, sies og bruges), eller varm, smeltet honning, ud over. Vend den øverste pande om, så ser det hele lidt pænere ud. Drys med sukker og lad det stå tildækket til pandekagerne har opsuget al herligheden. Eller hvor længe du nu kan vente…

Hvordan smagte det så? Godt! Temmelig snasket, obviously, men dejligt og meget anderledes end andet jeg har smagt. Og eftersom dejen hverken er sødet eller har smør i, så er den ikke så sød og fed som man måske kunne tro.

Men jeg kunne absolut ikke spise mere bagefter. Og katten ville ikke smage! Så jeg skal helt klart lave det igen. Det er både nemt og billigt, og så er der alle mulige varianter.. blandet andet noget hvor man lægger det i lag med kylling og krydderier i en gryde, dækker møjet med olie og steger det . Eller en hvor man (med tyndere pandekager!) folder dem sammen omkring et  sødt fyld og dybsteger dem i olie.

Nice…

Og nu vil jeg nørde have! Jeg har fået en ny sending frø fra Fuglebjerggård, og der skal forspires flere slags tomater og sås krydderurter og løg. Det bliver så godt. Og til jer, der har købt de Camilla Plumske frø for første gang, vil jeg bare sige – de spirer allesammen, så lad være med at så hele posen medmindre du virkelig mener det! Det kan godt ske at jeg averterer nogen San Marzano tomatplanter til bytning om et par uger… og nogle kinesiske vildtomater. De spirede selvom jeg tabte bakken med frø og måtte skovle det hele op på må og få og krydse fingre. Jeg er dybt imponeret, men sådan er det med de der økologiske planter.

Kan varmt anbefales!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

12 Comments

  • De ser dælanedme gode ud – men spørger lige om noget andet – hvorfor må man ikke piske alm pandekagedej??? Laver sågu da altid min med håndmixer på fuld skrue – skal det nu også være forbudt – snart må man ingenting. Kan nævne ny forbudtheder i flæng: man må ikke snyde i skat, køre sprit eller ryge i barer – det var bedre i gamle dage da alt var tilladt – OGSÅ at piske pandekagedej – hrmpf!

  • Næh, hvilke faschinerende tekniske detaljer!!! ü

  • Okay Jeanette. Du får lov til at piske din pandekagedej. Men jeg advarer dig, pandekagerne bliver lettere og luftigere og smækrere hvis du ikke pisker den.

    Tubertine, man kan altid regne med dig!

  • De ser sguda labre ud :-)
    Og jeg plejer at lave pandekagedej i blenderen – der er vist også temmelig meget pisk involveret…

  • For alm. pandekager:

    Pandelagedej skal haandpiskes og ikke i for lang tid(max 2min). Pisker man dejen for laenge saa faar man lange glutentraade som goer dine pandekager seje/elastiske.

    Derudover har dejen bedst af at hvile 30 minutter foer den bruges.

  • Se, det er ikke kun mig, der siger det!

  • *ralle* Lavendelsirup….

  • Nå vet ikke jeg hvordan dere i Danmark gjør det, men jeg vet at her i Norge får man knapt nok levert et sykdomsbehandlet dyr til dyrefor, og definitivt ikke som menneskeføde. For å kontollere dette tar mattilsynet stikkprøver. Dette er det de skriver på egne sider

    “Kjøtt
    På slaktedyr utføres kontrollen av Mattilsynet. Ved levering av dyr til slakt, pålegger norske bestemmelser dyreeierne å opplyse om foretatt behandling siste 30 dager før slakting. I praksis vil det etter det nåværende regelverket si nødslakt og såkalte ”avvikende” slakt, men det kommende regelverket (hygienepakken) har krav om matkjedeinformasjon (opplysninger om næringsmiddelkjeden) for alle slaktedyr.

    Kontroll med rester av antibiotika i slakt er todelt. Mattilsynet skal ta prøver ved mistanke (f.eks. nødslakt ut fra en risikovurdering), og i tillegg utføres en pålagt stikkprøvekontroll for antibakterielle midler av 0,1 % av alle slaktesvin og sau, 0,5 % av storfe og purker og 1 % av kalver. Det er svært sjelden man finner positive prøver ved stikkprøvekontrollen.”
    http://www.fhi.no/eway/default.aspx?pid=233&trg=MainLeft_6039&MainArea_5661=6039:0:15,4520:1:0:0:::0:0&MainLeft_6039=6041:69450::1:6043:6:::0:0
    http://storfehelse.tine.no/2829.cms

    Så det er mulig du får resistente bakterier, men du får iallfall ikke antibiotika samtidig. ;)

    Jeg er pre god tilgang på økovarer, men feilinformasjon slår beina unna argumentene…

    Forøvrig så pannekakene gode ut – selv med det vanskelige navnet.
    Og – hjemmedyrkede tomater er bare de beste.

  • Nu var det egentlig ment som en joke, men der er faktisk forekomster af medicinrester i dansk kød – landmændene har temmelig frie hænder til at hælde medicin i deres dyr. Økologiske landmænd undtaget.

    Man accepterer en vis mængde medicinrester i kødet. Fødevarestyrelsen er meget stolte af at de næsten altid ligger under “grænseværdierne”, men jeg mener slet ikke der må være nogle spor.

    Faktisk mener jeg slet ikke at dyr, der er så kraftigt behandlet med penicilin, som de danske slagtedyr bliver, er egnet til menneskeføde. Vores lovgivning siger 28 dage efter endt behandling må de slagtes til konsum, og 7 dage efter må de malkes. Det er alt for kort tid! Men økonomien spiller selvfølgelig en stor rolle i det.

    Heldigvis er mine tomater medicinfri :)

  • Hvilke tomater dyrker du? Er det også gamle slag, eller er det nye? Micke på tomatsidan.se selger mange heirloom-slag… noen riktig gode.

  • Jeg har købt nogen sorter hos Camilla Plum, som er økologiske. Jeg har kinesisk vildtomat i rød og gul, en cherrytomat der hedder Pink Ping Pong og så har jeg San Marzano.
    Der er masser af heirloom jeg gerne ville dyrke, men jeg har ikke plads til ret mange :(

  • SÅ enig Sifer ;)

Comments closed for this article.